Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming peopleabout this projcct and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varles from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 

aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 
Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål, 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerket" som du finner i hver fil, or viktig for å informoro hnikero om dotto prosjektet Og hjolpc ilom meil å finne 
Også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i vcrdcn Og g,]øK den universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 
hele teksten i denne boken på |http : //books . google . com/| 



I 



HISTORISK TIDSSKRIFT 



udgivet 



AF 



DEN NORSKE HISTORISKE FORENING 



TREDIE RÆKKE 



ANDET BIND 



KRISTIANIA 

TRYKT HOS GRØNDAHL & SØN 

1892 



T^ 



%fi^ . I 



Haryard CoUeg© Library 

Ton Maurer OoUection 

Giftof A.C.C!(H>lidA:« 

J«a.l3,190å 



\'i 



INDHOLD. 



Side 
Throndhjems ældre topografi. (Med et Kart af Forf.) 

Af Henr. Mathiesen ^ 1 

To Klosterstiftelser fra Kong Sverres Tid. 

Af Dr. Grustav Storin , . . . 82 

Om Amund Sigurdssøn Bolt og Urolighederne i det sydlige 
Norge 1436—38. 

Af Dr. Gustav Storm 101 

Hidtil ukj endte Optegnelser af Biskop Jens Nilssøn. 

Ved F. R. Friis 141 

Tønne Huitfeldt til Throndstad. 

Ved H. J. Huitfeldt-Kaas .• 156.213 

Vedkommende Kong Carl XV.s norske Lærer, Otto G. D. 
Aubert. 

Meddelt af Prof. jur. Aubert 271 

Bidrag til Christianssunds Historie indtil 1814. ' 

Af Dr. Ludvig Daae 293 

Nye Efterretninger om det gamle Grønland. 

Af Dr. Gustav Storm , . 392 

Christiania Bys Vaaben. 

Af H.J. Huitfeldt-Kaas 409 

Smaastykker: 

1. Om Krigen mellem Sven Estridssøn og Olaf Kyrre. 

(Dr. Gustav Storm) . . . , 95 

2. Om den saakaldte „Dronning" Eldrid. (Dr. Gustav 
Storm) 99 

3. Olaf Paa's gildestue. (N. Nicolay sen) 206 

4. Indkvarteringer i Trondhjem. (Axel Hagemann) 211 

5. En Undersøgelse af Altar-Maleriet i Valle Kirke 

i Setersdalen. (Olaf Isaachsen) 286 



t 



Side 

6. Om Christiania Markeds Ælde. (Dr. Gustav Storm) 289 

7. De kongelige Begravelser i Mariakirken i Oslo. 
(Dr. Gustav Storm) 416 

8. Topografisk-historiske Smaanotitser. (0. Rygh) . 424 



Register til Historisk Tidsskrift, 3. Række, Bind II. 

Af A. Kjær 429 



Den norske historiske Forening I— XXVII 



THRONDHJEMS ÆLDEE TOPOGRAFI. 



AP 

HENR. MATHIESEN. 



MED ET KART AF FORF. 



Da den store brand i 1681 havde lagt Throndhjem 
øde, blev byen som bekjendt gjenopført efter en plan, 
aldeles forskjellig fra den ældre. De trange og krogede 
stræder og almenninger afløses nu af næsten snorlige, 
ualmindelig brede gader, der overskjærer hverandre i 
nogetnær rette vinkler. 

Denne ombygning udslettede, som det maatte synes, 
ethvert spor af tidligere forholde, og dé midler, vi har 
til at klargjøre os byens ældre udseende, er faa og vanske- 
lige at anvende. Vistnok har man to karter over Thrond- 
hjem fra 1658, altsaa ældre end reguleringen i 1681, men 
disse mangler næsten stedsbetegnelser, saaledes er ikke 
en eneste gade navngivet, og mig bekjendt har de heller 
ikke til nu været underkastet nogen indgaaende gransk- 
ning. I sagaerne nævnes Nidaros sjelden paa en saadan 
maade, at der kan gjøres topografiske sammenstillinger 
med praktisk udbytte; et sagasted har jo ogsaa kun da 
afgjørende betydning, naar det bekræftes fra andre hold. 
Ældre throndhjemske regnskaber og arkivalier er for 
størstedelen tilintetgjorte i de frygtelige ildebrande, som 
fremigjénnem tiderne gang paa gang har lagt den gamle 

Hist. Tidsskr. 3. R. II. 1 



^ HENR. MATHIESEN. 

hovedstad i aske, og det nordenfjeldske er mærkværdig 
fattigt paa diplomer. 

Kilderne til dette emne er saaledes meget sparsomme, 
og ældre forholde har været glemte i den grad, at f. eks. 
Domkirkens sakristi antoges for at være det samme som 
Klemetskirken, og at man ikke vidste med sikkerhed, hvad 
Frue kirke var for noget. Først i vor tid er der bragt 
lys i et og andet spørgsmaal, særlig af professor Munch 
og antikvar Nicolaysen, ligesom brigadeintendant Kref- 
ting har offentliggjort endel om de iagttagelser og under- 
søgelser, han har gjort i byen. ^ 

Nogen hjælp ved studiet af middelalderlige forholde 
i vore byer har man i de ældre bylove. Antikvar Nico- 
lays ens paabegyndte af handling „0m de norske kjøb- 
stæder i middelalderen i deres oprindelse, indretning og 
bygningsskik" vil give tidsskriftets læsere en indgaaende 
udredning af dette emne. En kort oversigt forekommer 
mig imidlertid her ønskelig, og det være mig derfor til- 
ladt at gjengive det omtrentlige iridhold af § 15 i Munchs 
Historisk-geografisk beskrivelse over Kongeriget Norge: 

„ By erne var saavidt muligt anlagte efter samme 
plan. Hovedgaderne (stræti) gik parallelt med bryggerne 
(hryggjur), hvilke i fortløbende række var bygget ud i 
våndet langsmed den side af havnen, der vendte mod 
byen. Stræterne af brødes - hist og her af tværgader 
(almenningar), som saaledes dannede den fornemste for- 
bindelse mellem bryggerne og den øvre del af byen. Dog 
var der ogsaa i stykker ne mellem to almenninger mindre 
og smalere passager for fodgjængere (veitr), og desuden 
skulde man fra bryggen kunne gaa gjennem ethvert 



* Aarsberetning for 1885 fra Foreningen til norske forti dsmindes- 
merkers bevaring, s. 64 ff. 






THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. *> 

gaardsrum til gaden paa den modsatte side. Husene var 
bygget med gavlerne mod gaden og bryggerne ; hver gaard 
(gar&r) indtog sædvanlig et meget stort rum og vilde 
efter vor talebrug siges at beståa af flere gaarde, alle 
med fælles gaardsrum; man kunde derfor ogsaa sælge 
hele, halve og ^erdedels gaarde. Hver gade, almenning, 
veit og gaard havde sit eget navn." 

Hertil kan føies, at „veit" efter det begreb, som 
ligger i ordet, egentlig betegner en afløbsrende for vand, 
hvilket vistnok ogsaa er ophavet til, at navnet i byerne 
oprindelig kun bruges om en smal gang mellem to 
gaarde. ^ 

Til forstaaelse af Throndhjems topografiske forholde 
er det ogsaa nødvendigt at forudskikke nogle orientereude 
bemærkninger om retningen. 

Enhver indfødt thrønder skjelner skarpt og greit 
mellem de fire retninger fremover, udover, opover og 
nedover. Den første betegner en bevægelse fravestmod 
øst, altsaa langsefter byanlægget fra Ila mod elven, den 
anden akkurat det modsatte, fra elven vestover mod 
Ila. Opover er retningen fra fjorden til Domkirken og 
Erkebiskopsgaarden (Kongsgaarden, som den nu kaldeé), 
altsaa fra nord mod syd, nedover det omvendte. 
Dette er noget saa givet, at om man f. eks. staar paa 
hjørnet af Søndre gade og Kongens gade (hvilken sidste 
her hælder ned mod elven i retningen vest til øst) og 
siger sig at ville gaa nedover, saa forstaaes herved selv- 
sagt, at man agter sig nordover Søndre , gade, ikke øst- 
over Kongens; denne sidste bevægelse kan selv her, kun 



^ Norges gamle love, udgivne af R. Keyser og P. A. 
Munch, II s. 243, teksten 36—37, noten 24, jevnfør Nico- 
laysens nævnte afhandling, nærvær, tidsskrift III r. I 
8. 346 f. 

1* 



4 HENR. MATHIESEN. 

faa skridt fra byens ende, betegnes ved udtrykket frem- 
over (se kartet). Skal man fra Vaisenhuset (92) passere 
over artilleriets rideplads hen til staldene ved elvemælen 
(omtr.. ved 42), saa gaar man opover, endskjønt pladsen 
hælder temmelig stærkt mod syd. 

Saaledes har retningen vistnok været opfattet fra 
byens ældste tider, og saaledes findes den som oftest 
gjengivet i kildeskrifterne. Naar der dog hyppigt fore- 
kommer besynderlige afvigelser, da hidrører dette fra 
feil hos islandske forfattere eller hos afskrivere, der ikke 
har været fortrolig med stedlige forholde i Nidaros. 

Jeg skal her, som udbytte af mine hidtidige studier 
i denne retning, forelægge et kart og en samlet af- 
handling over det middelalderlige Tbrondhjems topografi. 
Begge er vistnok de første i sit slags, og jeg har saa- 
ledes optaget til behandling en mængde forholde, om 
hvilke der, mig bekjendt, ikke tidligere foreligger noget. 
Jeg er ogsaa i flere retninger kommet til andre resultater 
end de herrer, som før har skrevet om enkelte træk af 
byens topografi. 

Hovedsagen maatte være at faa de ældre gader 
bestemt. Jeg var længe i uvished om deres retning; 
rigtignok har jeg allerede fra skoledagene været særlig 
opmærksom paa veiterne, der udgjør et saa karak- 
teristisk træk i Throndhjems fysiognomi, men deres virke- 
lige betydning gik dog længe ikke rigtig op for mig. Det 
var først mine særlige undersøgelser over throndhjemske 
forholde i den store brands tid 1708, som bragte mig 
paa sporet. 

Endnu i begyndelsen af forrige aarhundrede fandtes 
der ikke pakhuse mod fjorden. Alle byens forraad af 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAH. ^ 

kjøbmandsgods og madvarer var saaledes samlet paa bryg- 
gerne langs elven, foruden den tarveligere bebyggelse 
vestenfor Munkegaden det eneste strøg, som levnedes af 
Throndhjem under branden 1708. Generalløitnant Johan 
Wibe, høistkomman der ende general nordenfjelds, over- 
tog ledelsen ved byens gjenopførelse, og han ivrede her- 
under ganske særlig foråt faa den vigtige bryggerække 
ved elven beskyttet mod lignende fremtidige ulykker. 
Han vilde derfor have Krambodgaden (10, II, 13, 14, 
17) betydelig rettet og saavel denne som Kjøbmands- 
gaden gjort bredere, samt husene i dette strøg saavidt 
mulig bygget af sten, I den anledning har han gjort 
rede for borgernes formuesevne i sin bekjendte karak- 
teristik^ og ladet optage flere karter. Et af disse — 
L nedenfor — er af Wibe egenhændig tilført navnene 
paa huseierne i begge de omtalte gader. 

Jeg blev ved disse Wibes karter straks opmærksom 
paa to ting. Tiltrods for alle bestræbelser gjenopføres 
Krambodgaden omtrent i sin forrige skikkelse, kroget og 
trang som en veit — og her, i denne gammeldagse gade, 
bor flere af byens betydeligste handels- og forretnings- 
mænd, saaledes Jacob Stolchen, Morten Kjemler, 
JohanMølman, Thomas Hammond, JohanLuches- 
sen, Hinrich Horneman, Søfren Bygbal o. fl. * Ved 
i forening med disse træk at erindre mig de mange 
svære, brandfri kjældere, som findes i dette strøg, bragtes 
jeg ind paa den tanke, at Krambodgaden maatte være 
et gammelt sæde for den betydeligere handelsstand. 



^ B. Moe, Personalhistorisk tidsskrift, Iste række, s. r)38ff. 
' Om flere af de her nævnte se, foruden Moe, anførte sted, og- 

saa bl. a. Kraft, Statistisk-topografisk beskrivelse 

over Norge, V. s. 380 og 382 noten. 



6 



HENR. MATHIESEN. 



Nidaros var jo for en væsentlig del anlagt «om handelsby, ^ 
og naar sagaerne hyppig bruger udtrykket kaupangen^ 
saa menes herved som oftest kjøbstaden i Throndhjem, 
d. e. Nidaros. Med andre ord: her maatte vi have 
middelalderens Kaupmannastræte for os. Denne 
tanke fandt jeg bestyrket ved reguleringskartet af 1681 
(Gr), thi medens paa dette alle øvrige gader i byen maa 
rette sig efter vinkel og lineal, saa er Krambodgaden 
aflagt buet og kroget. De velstaaende forretningsmænd, 
som boede her, har haft magt og midler til at modsætte 
sig enhver regulering. Denne, opdagelse mindede mig^ 
om, at thrønderne altid har været landets mest 
konservative fo^lk, stærkt knyttet til det beståa- 
ende og uvillig stemt mod forandringer, og jeg 
begyndte at haabe, at flere træk af det gamle Nidaros 
kunde være bevaret til den dag idag, d. v. s., jeg tog 
paa at ane, hvad det mærkværdige throndhjemske net af 
veiter er for noget. 

Paa thrøndemes konservative sindelag vil vi ogsaa, 
noksom se prøver i nærværende afhandling. 

Ved hjælp af et betydeligt kartmateriale gjorde jeg 
nu indgaaende sammenlignende kartstudier. Herunder 
beskjæftigede jeg mig særlig med de to karter fra 1658 
(Pufendorfs, D og E), som jeg overførte til samme maale- 
stok som Bruns kart 1883 (C). Ved at sammenholde 
disse viser det sig, 

at den første gade fra elven i retningen nord og syd 
paa det pufendorfske kart tildels falder sammen 
med Krambodgaden, 



* Olaf Tryggvesøns saga i Heimskringla, udg. af C. R. 
Unger, kap. 77. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. • 

at den anden stykkevis omtrent falder sammen med 

Apotekerveiten, 
at den femte omtrent falder sammen med Gjedveiten 

og Bersvendveiten, 
at gaden fra Frue kirke opover til Domkirkegaarden 

peger paa St. Jørgensveiten, 
at en delaf den næst øverste gade — almenning — i 

retningen øst til vest peger paa Broveiten, 
at en del af den tredie — næste nedenfor — i samme 
retning omtrent falder sammen med en del af Munk- 
haugveiten, 
at den fjerde tildels falder sammen med Præsident- 

veiten og Vor Frue stræde, 
at en gade (almenning) peger paa Vestermansveiten og 

Sommerveiten, 
og endelig at en tildels falder sammen med Krambod- 
veiten og Skomagerveiten. 

Hverken de pufendorfske eller nogen af de andre 
ældre karter er nøiagtige eller rigtige. Alle viser en 
•forkjærlighed for rette linier og vinkler, som aldeles ikke 
kan have stemt med de virkelige forhold. De to pufen- 
dorfske er paa flere punkter vitterlig betydelig misvisende, 
der findes endog feilraaaling paa 300 fod. 

Men disse kartstudier har dog overbevist mig om, 
at veiterne i Throndhjem intet andet er, end 
byens gamle samfærdselslinier, dens gader og 
almenninger, saaledes som de efterhaanden frem- 
stod i Nidaros. 

Hermed vil jeg selvfølgelig ikke have sagt, at 
veiterne nu for tiden gaar nøiagtig saaledes, som ved- 
kommende gade eller almenning gjorde i gamle dage. 
Naturligvis har alle forbindelsesled før været langt mere 
krogede og uregelmæssige, end veiterne er nu. Disse 



8 



HENE. MATHIESEN. 



sidste er efter - nyere brande gjort alt mere rette og 
regelmæssige. 

Men disse forandringer har dog i det store og hele 
tåget lidet at betyde. Veiterne giver os i det væsentlige 
de oprindelige kommunikationslinier. Og de allerfleste af 
disse kan heller ikke nu nøiagtig gjengives i sin oprinde- 
lige skikkelse. Paa mit hosføiede kart har jeg derfor 
ogsaa, hvor det passede og lod sig gjøre, ligefrem lagt 
det middelalderlige Throndhjems gader og al- 
menninger ind i den nuværende bys veit;er. 

Idet jeg for hvert enkelt punkt og for hvert sam- 
færdselsled henviser til kartet og til etterfølgende særlige 
gjennemgaaelse, skal jeg nu fremsætte mine anskuelser 
om de topografiske forholde i Throndhjem under byens 
anlæg og udvikling, blomstring, forfald og fornyede frem- 
gang. 

Allerede fra gammel tid og før Olaf Tryggvessøns 
dage var Nidelven og Skipakrok (1, 131, 129) en 
søgt havn. Der findes nemlig ikke i hele omegnen noget 
andet sted, hvor fartøier kan ligge i sikkerhed under al 
slags veir (naar man da ikke vil landdrage dem); kysten 
er overalt aaben for de rasende nordlige og nordvestlige 
storme, som ofte hersker paa disse kanter. At der i 
Hlades naboskab maatte være en forholdsvis livlig handels- 
rørelse, siger sig selv, thi her boede jo den første mj^d 
i hele det nordenfjeldske, her var et ældgammelt central- 
punkt med et af landets vigtigste gudshuse. Hladejarlerne 
havde saaledes sin havn i elven; om Olaf Tryggvessøn 
selv heder det ogsaa, at han — før han anlagde byen — 
havde 30 langskibe der. ^ Paa Nidarnæs — som halvøen 



Olaf Tryggvessøns saga kap. 74, i Heimskringla. 



THRONDHJEMS ÆUDRE TOPOGRAFI. ^ 

hed, Og hvilket navn ialfald tildels ogsaa brugtes om byen 
i dens første tid — har der saaledes vistnok været nogen 
bebyggelse før Olafs dage. Paa Ørens (134 — 180) for- 
trinlige forholde for skibsbygning, uden sammenligning de 
bedste i vid omkreds, var der antagelig forlængst lagt 
beslag; her boede nogle haandværkere, tømmermænd og 
smede, og nogle huse laa spredt mellem elven og Øren. 

Naar Olaf Tryggvessøn aar 997 bygger en 
kongsgaard (ved 10) for sig og huse for sit følge og 
reiser en kirke (12), saa vil dette altsaa sige, at et 
lidet forhaandenværende anlæg efter udenlandsk mønster 
hæves til en kristen bys rang med kirke og med et 
aristokratisk kvarter. 

Det var dette kvarter, som forfaldt ved Olafs bort- 
gang (aar 1000), som atter reistes af Olaf den hellige 
(1016 — 1030), og som endelig blev kjærnen i bebyggel- 
sen, da Magnus Olafssøn den gode (1035 — 1047) 
opslog sin residens paa Nidarnæs. To vigtige momenter 
træder nu til for den unge by: det kongelige hof med 
sin glands fra hele landet, og den hellige Olafs kultus 
med de stedse voksende pilgrimsskarer. Nu bliver der 
først for alvor noget at gjøre baade for haandværkere 
og handelsmænd, og byens opblomstren betegnes derved, 
at Magnus føler sig for indeklemt i kongsgaarden. Han 
tager ordentlig til foråt skaffe sig rura: den nye kongs- 
gaard med sin kirke optager hele pladsen øverst i 
byen, fra elven og til nuværende Nordre gade (4 og 5 
til 51 og 52). Grændsen nedover for kongens enemærker 
betegnes ved Olafskirkealmenningen (4, 17, 51). 
Op til kongens tomter fører ikke alene Kaupmanna- 
stræte (10 til 15), men ogsaa Langstræte (22 til 25). 

Allerede medens gaarden Nidarnæs^s huse var den 
eneste bebyggelse paa halvøen, har vel gjeller været 



10 



HENR. MATHIESEN. 



opført. At saadanne fandtes før Olaf Tryggvessøns tid 
kan iallefald ansees rimeligt, thi folkene ved Skipakrok 
og ved Øren har vistnok holdt kreaturer. Disse gjeiler 
har da fra Øren gaaet opover og udover (75, 85, 98y 
161). De bibeholdtes omtrent i sin oprindelige retning 
meget langt fremigjennem tiderne, thi der har iidentvivl 
altid været et betydeligt kreaturhold i byen. Det er 
endnu ikke ophørt, selv i den østlige del; i mine skole- 
dage var der især i strøget vestenfor Prinsens gade 
mange, som drev med fjøsstel. Endnu dengang samlede 
„bysens gjæter" hver sommermorgen „bysens krøter" 
sammen og drev dem gjennem Gjeilan ud til by marken, 
akkurat som i sagatiden. 

Kong Magnus's efterfølger, Harald haardraade 
(1047 — 1066), ophjalp, heder det, byen meget. Atter en 
ny kongsgaard (69) med tilhørende kirke (68) blev 
af ham reist paa en fri plads langt oppe ved elven. En 
del af forgjængerens kongsgaard omgjordes til Gregorius- 
kirke (27). 

Sønnen Olaf kyrre (1066—1093) var stærkt op- 
taget med geistlige anliggender. Han reiste, som be- 
kjendt, en særlig biskopskirke paa den vakre plads tæt 
ved kongsgaarden — Olaf kyrres kristkirke (en del 
af 67), han har formentlig ogsaa bygget flere gudshuse 
(bl. a. Korskirken?). Ligesaa blev i hans tid opført et 
gildelokale med tilhørende kirke (107 og 114). 

Eysibein Magnussøn (1103 — 1123) har interes- 
seret sig meget for Nidaros's forskjønnelse og opkomst. 

Fra Magnus den godes tid og til nu har byen 
vistnok gaaet jevnt fremad. Dens udvidelse er dog 
utvivlsomt foregaaet raindst lige saa meget i retningen 
mod vest, som mod syd. Saaledes er Nyr9ra stræti (45 
til 52) nu kommen til, om det ikke har eksisteret før, 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



11 



maaske er dog ogsaa allerede Korskirkealmenningen 
(6 til 87) 'og dens nærmeste omgivelser begyndt at frem- 
Svaa» 

Som det vil sees, er udvidelsen i de omtr. 100 aar 
fra Magnus den gode til Eystein ikke destomindre gaaet 
langsommere for sig, end man egentlig skulde tro. Dette 
forhold lader sig dog let forklare. Bebyggelsen i de^ 
aristokratiske kvarterer ved Kaupmannastræte og ved 
Langstræte havde fra først af været tynd, men etterhvert 
som byen tiltog i betydning, maatte de bekvemme tomter 
langs elven blive mer og mer værdifulde, især for de 
handlende klasser. Jeg er derfor tilbøielig til at tro, at 
partierne mellem elven og Langstræte nedenfor Olafs- 
Mrkealmenning i dette tidsrum er bleven alt tættere op- 
tåget, medens indflyttende smaakaarsfolk, haandværkere 
og andre, har maattet nøie sig med de længere udover 
— ind paa sletten — liggende grunde. 

Gjeilans nederste del (75 til 85) havde alt længe 
været byens vestligste udkant. Her samlede sig ogsaa 
efterhaanden samfundets ulykkelige, og de usle hytter 
herude blev et berygtet kvarter. 

Med Eystein og hans bror, Sigurd jorsalafare, 
ophører Nidaros at være kongernes faste residens. Dette 
faar dog ikke endnu nogen væsentlig betydning, thi kun 
nogle og tyve aar efter bliver byen til gjengjæld erke- 
biskopssæde. 

Geistligheden bliver nu det vigtigste moment i byens 
udviklingshistorie. Standen selv samler sig især omkring 
Kristkirken (67), erkebiskopen paa sydsiden, kanni- 
kerne mod vest og nord. Alt, hvad der lever med og 
af geistligheden, slaar sig ned i nabolaget nordenfor — 
hvorved Kannikstrædet (eller Kannikalmenningen 36 
til 92) opstaar — og bebygger efferhaanden ikke alene 



12 



HENR. MATHIESEN. 



grundene nedover mod Korskirkealmenningen (6 — 87), ^ 
men anlægger ogsaa en ny gade helt ned til sjøen, Vest ra 
stræte (88, 98, 93). Dette viger betydelig ud mod 
vest, saa der. bliver en bred, aaben løkke mellem strædet 
og nordre Gjeilan (75 — 85), der, som ovenfor nævnt, 
antageligvis har været proletariatets sæde. I denne 
periode reises ogsaa de sidste kirker. Den yngre 
Mariekirke (29) opføres; ovenfor denne fremstaar en 
gade, der i modsætning til den nordenfor (nedenfor) 
kirken liggende kaldes Efra stræti (53 til 56). Straks 
efter 1200 opføres Dominikanerklostret (ved 56), 
omkring 1300 Graabrødreklostret (ved 26), omtrent 
paa samme tid er Kristkirken sin fuldendelse nær. 

I disse sidste 100 aar kan selve byens .udvidelse 
ikke have været saa stor, og maa vel for endel være 
foregaaet ved bebyggelse af Vestre strætes vestlige kant, 
og en tættere optagelse af grunden paa begge sider af 
den gade, der gik omtrent ret ned fra Kristkirkegaarden, 
og som i en senere tid blev udvidet og fik navnet Munke- 
gaden (58 til 88). 

Omkring aar 1300 staar byen paa sit høieste. Den 
har da en prægtig metropolitankirke, 9 sognekirker (ibe- 
regnet Hospitalskirken paa Ilvolden), maaske 7 andre 
kirker og flere kapeller, 2 klostre o. s. v. 

Men hermed standser udviklingen og snart begynder 
Throndhjera, som hele landet, at forfalde. 

I 1531 brændte saagodtsom hele byen, og straks 



* Naar det i Sverres saga — i Konunga sogur, udgivne 
af C. R. Unger, — kap. 04 (73) og 70 (80) lieder, at kongen 
^7SB^^^ „Marie8uden" ovenfor byen, da er det vel tvivlsomt, 
hvorvidt man heraf kan slutte noget om kannikeresidensemes 
opførelsestid, thi disse har maaske lige saa lidt som kongsgaar- 

4 

den været regnet for at tilhøre den egentlige by. - 



THRONDHJEMS ÆLDRE T0P03RAFI. 



la 



efter blev reforraationen indført. En voldsom overgangs- 
tid spredte nu for alle vinde det, som fromme hænder 
havde sainlet gjennem aarhundreder, og byen gik vistnok 
stærkt tilbage. Den har nu kun to sogne, og alle kirker 
f ors vinder paa Frue kirke og Kristkirken nær. I 159& 
endelig blev Throndhjem ved en skatteudskrivning „sat 
lige med Marstrand og med danske ravnekroge." ^ 

Omkring 1630 synes det atter at vende sig lidt,* 
og fremigjennem det syttende aarhundrede bedres tilstan- 
den trods alle fataliteter. 

Ved geistlighedens forfald faar handelsstanden paany 
overtaget, og interessen samler sig atter om bryggerne 
og havnen. Kravet til plads fyldestgjøres herefter i 
aarrækker dels ved at tåge de øde kirketomter og de 
overflødige kirkegaarde i besiddelse, dels ved fuldt ud at 
bebygge Øren. 

1 sammenhæng med det netop udviklede tror jeg, 
at byens topografiske forholde altid har været stabile, 
med andre ord, hvad der engang var anlagt, blev respek- 
teret. Gader og almenninger har visselig ikke gjennem 
hele middelalderen været gjenstand for nogen væsentlig 
regulering, og borgerne opførte efter hver ildsvaade sine 
huse paa de gamle tomter. 

Aarsagen til, at Throndhjem gang paa gang blev 
saagodtsom fuldstændig ødelagt ved ildebrand, maa selv- 
følgelig for en væsentlig del søges i den middelalderlige 
bebyggelse. En forholdsvis udstrakt træby i en aaben 
egn, hvor der næsten bestandig blæser, og det ofte ret 



^ L. Daae, Throndhjems stifts geistlige historie, s. 91. 
'^ Norske Rigsregistranter, VIII, 168. 



14 



HENR. MATHIESEN. 



tilgavns, maatte være særlig udsat for ulykker af denne 
slags,' saalænge samfærdselslinierne ikke var bredere, end 
at kvartalerne stod saa at sige klods ind paa hverandre. 
Efter branden 1599 gjordes der ogsaa et forsøg paa at 
faa enkelte gader lagt bredere, men det er vel neppe 
blevet noget af, folkets seige vedhængen ved det gamle 
seirede vistnok. ^ Derimod lykkedes det, som nævnt. i 
Kristian den femtes tid at gjennemføre en regulering 
efter den store ulykke i 1681, skjønt thrønderne rigtignok 
hellerikke da paa langt nær adlød kongebudet i sin fulde 
udstrækning. 

Reguleringen er planlagt ved det saakaldte regule- 
ringskart, hvoraf et eksemplar (saavidt jeg husker, i 
større maalestok) findes paa Throndhjems magistratskon- 
tor, medens et andet opbe vares ved Ingeniørbrigaden 
hersteds (G). ^ 

Throndhjem gjennemskjæres nu paa langs af den 
nye Kongens gade, paatværs af den ligeledes nye 
Munkegade. Hele feltet lægges i regelmæssige kvar- 
taler med rummelig plads og store, aabne gaarde, og de 
grundeiere, som herved trænges ud, henvises til de nyud- 
stukne partier sydvest for Munkegaden (se G, paaskriften). 
Man trøster sig til at søge dette gjennemført for de fleste 
borgeres vedkommende, kun de mest formuende handels- 
mænd, de „fornemme" borgere, indrømmes paå. forhaand 
ret til fremdeles at blive siddende paa sine tomter; deres 
økonomiske evne respekteres. Den nye Kjøbmands- 
gade udstikkes da ogsaa saaledes, at den i sit øvre løb 
falder sammen med Kaupmannastræte, medens dens nedre 
del gaar gjennem baggaarde, hvor det ikke er saa nøie 



* N. Eigsreg. III, ^)f)l. 



THRONDHJEMS ÆLDEE TOPOGRAFI. 



15 



om pladsen. Kaupmannastrætes nedre del blir uforandret^ 
men.faar navnet Krambodgaden. 

Det gaar ogsaa nok saa godt med at faa de øvrige 
^ nye gader udlagt. Mange af dem kan hellerikke have 
voldt synderlige opofrelser. Munkegaden gjennemskjærer 
saaledes f. eks. for en stor del øde eller lidet værdifulde 
tomter efter geistlige bygninger, længere ned krydser den 
løkker, som aldrig har været bebygget. ^ Kongensgade 
passerer flere aabne eller lidet optagne pladser, Vor 
Prue gade har tildels bestaaet allerede før o. s. v. 

Men det er at lægge mærke til, at indi de kvar- 
taler, som dannes af de nye gader, bebygger 
enhver sine tomter saa nær som mulig efter de 
gamle grændser, og at saaledes middelalderens 
forbindelsesled vedbliver at gaa igjen i det ny- 
modens byanlæg. 

Et par karakteristiske, hidhen hørende ytringer af 
senere embedsmænd skal her indtages. 

Efter branden 1708 skriver Wibe bl. a.: „Dette 
derhos er vist og sandt, att disse Gader icke har været 
retteligen lagde effter dett Cortt confirmerit af Eders 
Kongelige Majestets Hrr Fader, effter dend forrige Ilde- 
brand" (her sigtes altsaa netop til reguleringskartet G). * 
— I april 1771 skriver stiftsbefalingsmand v. Grambow: 



Munkegadens navn er oftere bleven anført som bevis for, at 
et eller andet kloster maa have ligget i dens nærhed. Dette 
maa være feilagtigt; ideen til benævnelsen er vistnok opstaaet 
deraf, at gadens øverste del gik ud fra og ned imellem grunde, 
hvor katolske geistlige før havde boet, hvilke geistlige ofte efter 
reformationen, alle iflæng, kaldtes munke. Forresten er, som 
det vil sees, flere af de nye gadenavne just ikke valgt med 
nogen særdeles kritik. 

Generalløitnant Wibe til kongen, 13de okt. 1708, i 
Rigsarkivet. 



16 



HENR. MATHIESEN. 



„Ja, om endog det approberede kart (her menes frem- 
deles Gr) uforandret og strikte skulde følges, saa maatte 
vel den bedste del af byens nuværende bygninger i en 
anden form omstøbes".^ 

Hellerikke den jjgemene" borgerstand vil forlade 
sine grunde i forretningsstrøget „neri byn**. At flytte 
udover og opover, saaledes som „det kongelige kart" 
byder, vilde ogsaa have været den rene ødelæggelse; for- 
længst var det slut med fortjenesten oppe hos kannikeme. 
— Det vårede mange menneskealdre, før reguleringskar- 
tets kvartaler paa Kalvskindet optoges, ja et par af dem 
fyldes den dag idag væsentlig af haver. 

Det er de her udviklede forholde, som gjør, at 
Throndhjems kommunikationslinier fra byens første anlæg 
kan findes igjen til vor tid. 

Og standsningen ved 1300 forklarer noksom, at 
kartet af 1658 kan give os en plan af byen, som den 
omtrent var paa sit høieste. 

Benævnelsen veit gaar fra 1681 over til at betegne 
alle de gammeldagse, trange smaagader uden undtagelse, 
i hvilken retning de end løber. TJdtrykket almenning 
bruges fremdeles om de aabne pladser ved elven i retning 
øst til vest, ^ men optages ved byens bebyggelse mod 
fjorden ogsaa som betegnelse for lignende, der gaar i nord 
og syd. 3 



Indbydelsesskrift til den offentlige eksamen i 

Throndhjems kathedralskole for 1857, s. 29. 

De heder nu, som bekjendt, Raadstuealmenningen (5), 

Hagerupalmenningen (3) og Mustalmenningen (1); 

i 1708 kaldes de den øverste, den middelste og den 

underste almenning. 

f. eks. Duealmenningen (133), Jomfrualmenningen 

(134). 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



17 



Den gamle almenuing ved Klemetskirken faar i sin 
nye skikkelse navn af Dronningens gade. Nordre 
stræte lægges meget bredere og rettere end før, men faar 
beholde sit navn, Nordre gade, og den nye, ligeløbende 
gade længer mod øst kaldes som modsætning Søndre 
gade, skjønt intet menneske kan forståa, at den har 
noget med syd at gjøre. Ligesaa meningsløst er det, at 
Vestre strætes navn overføres paa en ny gade, Vestre 
gade, der gaar i øst og vest, og at gaden langs Dom- 
kirkegaarden kaldes Østre gade.^ Gjeilans nederste 
del faar det odiøse navn Jomfrugaden. Strøget her- 
omkring var længe lidet søgt, saaledes f. eks. baade 
Enkeltskillingsveiten og det tilgrændsende parti af Munke- 
gaden, som nu er et af byens vakreste kvarterer. Her 
boede endnu i 1742 kun tarvelige folk (kart S). 

Efter branden 1708 gjordes der et nyt anfald mod 
veiterne. Generalløitnant Wibe forsøgte ikke alene at 
faa de to østligste gader gjort bredere, han vilde have 
hele byen paany reguleret og „de smaa steger", d. e. 
veiterne, tillukket. Det er ganske interessant at se, 
hvorledes Wibe skridt for skridt maa give sig. Saaledes 
heder det etsteds, at „Kongen har tilladt Søgadens folk 
at blive ved sine kjældere", men bl. a. skal ialfald „gaden 
ved rjomkirken" gjøres 85 alen bred; dette kom dog 
heller ikke istand. 

Jeg skal her endnu minde om de vanskeligheder, 
man havde for at faa de to nye gader, Karl Johans og 
Thomas Angells, gjennemførte efter branden 184J. 

Mit hosføiede kart er tegnet med kapt. Bloms af 



' Thrøndeme har i den allersidste tid rettet paa dette; sidst- 
nævrite heder nu Bispegaden, førstnævnte Erling skak- 
kes gade. 

Hist. Tidsskr. 3. R. II. 2 



18 



HENR. MATHIESEN. 



1830 (A) som grujndlag. Jeg valgte dette, dels fordi jeg 
fandt grund til at anse det for originalt og saa nogen- 
lunde rigtigt, dels og fornemmelig fordi flere middelalder- 
lige træk. som nu er forsvundne, endnu dengang var 
bevaret. Saaledes havde f. eks. partierne mellem Dron- 
ningens gade og fjorden tildels et mere oprindeligt ud- 
seende, der udviskedes ved reguleringen 1841. Forskjellen 
mellem byen dengang og nu er dog ikke større, end at 
enhver let kan orientere sig. De væsentligste forandringer 
er følgende: Den nye Karl Johans gade blev efter 

1841 skaaret igjennem som antydet (b), ligeledes den nye 
Thomas Angells gade (c) og den nye Bratørgade 
(a). Ved 21 anlagdes Lilletorvet. Efter branden i 

1842 fremstod St. Olafs gade (e), Tordenskjolds (f) 
og Hospitalsgaden (g). Endvidere er Schults^s gade 
anlagt ved d, mange veiter er rettede, fæstnings- 
værkerne langs elven er forsvundne saanærsom General 
Huths bastion (E); Skandseværkerne (S T) er lige- 
ledes næsten jevnede med jorden. Nye broer er opførte 
ved Erkebiskopsgaarden (h) og ved Mustalmen- 
ningen (i). ^ Kalvskindet og byens yderste del har 
tildels faaet et forandret udseende, hvilke nyere forholde 
dog ikke har nogen interesse for nærværende afhandling, 
ligesaaliSt som de nye kaier nordenfor halvøen. 

Det skal erindres, at jeg har maattet indlægge den 
ældre by, dels efter sammenligning mellem mange andre 
karter, alle mer eller mindre urigtige, dels efter nuvæ- 
rende forholde, dels rent efter skjøn. 



Skjønt disse forandringer ikke har nogen videre betydning for 
nærværende arbeide, havde jeg dog selvfølgelig ønsket at af- 
lægge dem paa mit kart med fuld nøiagtighed. Imidlertid 
stemmer ikke engang A og B fuldt overens. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



19 



De vigtigste af de benyttede karter og de, til 
hvilke der henvises i nærværende af handling, samt den 
omhandlede tegning, er følgende: • 

A. Kart over Throndhjem, geometrisk op- 
maalt i 1830 af B. A. Blom, Capitaine. Maalestok 
1 : 5000. Med tilhørende tabeL Kobberstik. 

B. Kart over Trondhjem i maalestokken 
1 : 3000, optaget ved Stadsingeniørkontoret. Trond- 
hjem, A. Bruns boghandels forlag 1883. Litografi. 

C. Kart over Trondhjem i maalestokken 
1 : 10,000. T.hjem, A. Bruns boghandels forlag, 1883. 
Tilhører „ Trondhjem og omegn, en haandbog for rei- 
sende", samme forlag og aar. Litograferet. 

Hermed jevnført et af samme firma særskilt udgivet 
kart i samme maal, 1885. Litograferet. 

D. Kart i Pufendorfs Karl den 10de Gu- 
stavs historie. Kartet er optaget af svenskerne i 
1658, da det throndhjemske var afstaaét ved Roskilde- 
freden. Tilhører værkets side 381 (udgaven i Niirnberg 
1729). Kobberstik. 

B. Kart fra samme værk side 487, forestillende 
byens beleiring af danskerne. Ligeledes fra 1658. Er 
aflagt i samme maalestok som foregaaende, og maaske 
paa grundlag af dette, men viser flere forskjelligheder 
og uoverensstemmelser. Kobberstik. 

Begge disse karter forekomme tildels særskilt. 

F. Tegning af Trondhjem 1674, seet fra øst, 
kobberstik af Maschins. 

Denne tegning og de to karter D og E omtales i 
antikvar Nicolaysens Arkæologisk-historisk for- 
tegnelse over Norges levninger af kunst og 
haandværk s. 155. 

G. Reguleringskart af 1681. Det har føl- 

2* 



20 



HENR. MATHIESEN. 



gende paategning niéd kong Kristian den femtes egen- 
hændige underskrift: „Effter Dette Dessein Skal Trund- 
heimbs Bye Bugges og anlegges, og Hvisat nogen af 
Borgerne Formedelst Byen saaledis Regulair at Forfatte 
af Deris til forne Havende Pladtze noget maatte af gaae, 
Da skal Dennem saameget i Den stæd igen af voris 
Grund paa Kalf Skindet gives og anvises. Givet paa Vort 
Slott Kiøbenhafn d. 10de September 1681. Christian." 
Originalen i Ingeniørbrigadens Arkiv. Kopi paa Univer- 
sitetsbiblioteket. 

H. Kart uden aarstal, men rimeligvis omtrent 
samtidigt med foregaaende, maaske nogle aar yngre. 
Originalen i Ingeniørbrigadens arkiv, kopi paa Universi- 
tetsbiblioteket. 

I. Kart uden aarstal over byen og en del af 
omegnen. Byens gader er betegnet paa samme maade^ 
som paa G. Paa Hladehammeren er aflagt et stort^ 
projekteret fæstningsværk. Det er maaske dette, som 
Kraft omtaler i topogr.-stat. beskn. o. Norge, V. 
421 noten, men kartet er iallefald ældre end 1714. Origi- 
nalen i Ingeniørbrigadens arkiv, kopi paa Universitets- 
biblioteket. 

K. Kart over Trundhjemb af J. Stockhoflf, 
dat. 18 aug. 1708. Forslag til byens gjenopførelse efter 
branden 1 aug. samme aar. Originalen i Rigsarkivet, 
kopi paa Universitetsbiblioteket. 

L. Kart i større maalestok over den 1708 af- 
brændte del af byen med bryggerne, tilført med general- 
løitnant Wibes haand navnene paa huseierne i Krambod- 
gaden og Kjøbmandsgaden. Originalen i Rigsarkivet, 
kopi paa Universitetsbiblioteket. 

M. Kart over Domkirkegaarden og Kongs- 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



21 



ga ard en af 1708, med paategninger af Wibe. Origi- 
nalen i Rigsarkivet, kopi paa Universitetsbiblioteket. 

N. Kart over Generalsgaarden af 1708. 
Originalen i Rigsarkivet, kopi paa Universitetsbiblioteket. 

0. C a r t a over K a 1 f S k i n d e t af Lilie, dat, 
24de okt. 1716. Originalen i Ingeniørbrigadens arkiv, 
kopi paa Universitetsbiblioteket. 

P. Kart over elvebrudet ved Arildsløkken 
og Skandseværkerne, formentlig af 1728. Originalen i 
Ingeniørbrigadens arkiv, kopi paa Universitetsbiblioteket. 

R. Carte over Kalf Skindet med forslag til 
nye fæstningsværker langs elven. Dat. 25 nov. 1730. 
Originalen i Ingeniørbrigadens arkiv, kopi paa Universi- 
tetsbiblioteket. 

S. Kart over branden 1742. Originalen i 
Yidenskabernes selskab i Throndhjem, kopi paa 
Universitetsbiblioteket. 

T. Kart over Kalvskindet fra kommandant 
Wleugels tid (1733 — 1752). Originalen i Ingeniørbriga- 
dens arkiv, kopi paa Universitetsbiblioteket. 

U. Situations kart over Trondhiems Bye 
og Fæstninger. Maalestok omtr. 1:3000, Uden 
tidsangivelse, men yngre end 1753, ældre end 1771. 
Originalen i Ingeniørbrigadens arkiv, kopi paa Universi- 
tetsbiblioteket. 

V. Kart over Trondhjems Bye. Maalestok 
omtr. 1 : 5000. Uden aarstal, men omtr. fra tiden om- 
kring 1818. Originalen i Ingeniørbrigadens arkiv, kopi 
paa Universitetsbiblioteket. 



Idet jeg nu gaar over til en nærmere omtale af 
gader, almenninger og forskjellige punkter, maa den be- 
mærkning forudskikkes, at jeg aldeles ikke har lagt an 



22 



HENR. MATHIESEN, 



paa at anføre samtlige forhaandenværende kilder. Kun 
en del saadanne er fremdragne. 

Den throndhjemske halvøs strandlinie maa, som tid- 
ligere udtalt, ^ gjennem hele den historiske tid have været 
nogetnær den samme. Nyere gravninger synes at vise, * 
at halvøen har dannet 3 høidepartier, af hvilke det 
høieste har indtaget dens sydligste del, omtrent til nuvæ- 
rende Kongens gade, det mellemste har strakt sig derfra 
omtrent til nuværende Strandgade, medens partiet norden- 
for denne har dannet det laveste plateau, den i vore 
kildeskrifter saa ofte omtalte Øre. 

Grundene nordenfor Øren har derimod fra sagatiden 
og til nu undergaaet adskillige forandringer. Den store 
elv er betydelig grusførende og sætter stærk strøm, særlig 

9 

i fjæretiden. Naar dens vandmasse under de hyppige 
nordlige og vestlige storme møder fjordens vilde og krappe 
sjøer, da rodes våndet ved elvemundingen op tilbunds, og 
sand og grus kastes tilbage til begge sider. Elveløbet 
er nu forlængst helt indrammet af moloer, og tidsmæssige 
mudderapparater arbeider hyppig i bunden, men alligevel 
kan der endnu paa kort tid lægges banker op i renden, 
snart hist, snart her. Selv ruteskibe. som hyppig færdes 
her, vover derfor den dag idag ikke at gaa op i elven 
uden særskilt ledelse ; de saakaldte elvelodser er i Thrond- 
hjem en egen korporation, hvis pligt det er ved ofte 
gjentagne undersøgelser at følge strømmens og sjøens 
virkninger i elvehavnens nedre løb. 

Saalænge elven og fjorden uhindret af menneske- 



1 



2 



Nærvær, tidsskrift 3. række, Iste bind, om Olafsbrønden, s. 
171. Se ogsaa denne afliandling om høidef erholde og om flod 
og fjære. ' 
Aarsberetning for 1.885, s. 67 og 169. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



23 



hænder kunde brydes med hverandre, maatte resultatet af 
deres kamp saaledes blive, at der dannedes faste banker.- 
Disse samlede sig naturligvis især paa begge sider af 
elven lige ved dens munding, men efterhaanden maatte 
de vokse i mægtighed og udstrækning. Paa elvens øst- 
side leirede disse overskyllede ører sig østover ind imod 
Hlademostranden, paa elvens vestside tiltog de især i 
nordlig retning, i svagere mon ogsaa i nordvestlig. Hvor 
der før paa sidstnævnte side havde været dybt vand lige 
ind til stranden, blev der saaledes efterhaanden mere og 
mere langgrundt. 

Indtil vor tid havde de paa elvens vestre og paa 
byens nordre og nordvestre side opkastede banker naaet 
en betydelig mægtighed. Deres ydergrændse mod fjorden 
dannedes af en brat mæl, molbakken. Her blev der 
med engang mange favne dybt; indenfor var der i mine 
skoledage saa udgrundt, at vi gutter paa lav Ijære næsten 
kunde, vade ud til molbakken. Altsaa lod bankerne sig 
dengang kun passere paa flod, og det alene med smaa 
og lette fartøier. 

Denne de overskyllede ørers største udstrækning er 
nu noksom markeret, de nye kai- og havneanlæg strækker 
sig, som jeg maa tro, lige ud paa molbakken. For 
kjendskabet til Throndhjem paa sagaernes tid vilde det 
være særdeles interessant, om vi kunde finde ud, hvor 
molbakken dengang omtrent har- gaaet. Jeg tror, det 
lader sig gjøre. 

L. D, Kliiwer beretter i sin bog Norske min- 
desraærker s. 40 følgende: 

„Knud Strand, som døde her i staden 1815, 108 
aar gammel, fortalte, at mere end halvparten af de banker 
(ører) udenfor staden, især ved elvemundingen, som nu 
neppe ved flod kan passeres med en lille, lastet baad, 



24 



HENR. MATHIESEN. 



kunde i 1720 til 1730 overseiles med en lille jægt, ved 
ebbe. Floden er her i Throndhjem mellein 3 og 4 alen 
høi, altsaa er de af K. Strand nævnte banker nu aldeles 
tørre ved ebbe, og strækker sig ved elveudløbet omtr. 
700 alen fra land." 

Sammenholder man denne beretning med karterne, 
saa kan man tilnærmelsesvis regne ud, hvormeget op- 
øringen har tiltaget i de sidste par hundrede aar. Paa 
flere af karterne er nemlig grændsen for laveste fjære 
afsat, og hvor liden omhu der end maatte være anvendt 
ved denne aflægning, saa kommer den dog til nytte. Thi 
det viser sig, at bankerne ganske rigtig er aflagt mindre 
paa de ældre, end paa de yngre karter. 

Jeg er kom men til det resultat, at maalbakken i 
sagatiden maa have gaaet omtrent som den yderste — 
nordligste — linie paa mit kart. Saavel mindre som 
større fartøier har derfor endog paa lavt vand kunnet 
naa temmelig nær ind til stranden paa strækningen fra 
134 vestover. Men mellem 134 og 130 var der allerede 
dengang en banke, som ikke lod sig passere, særlig af 
større fartøier; vilde man op i elven, maatte seiladsen gaa 
nordenom. Denne hindring gjorde, at det ikke altid var 
saa let at komme ind; man risikerede under vestlige 
storme og uheldige omstændigheder at havne i fjæren ved 
Bakke istedetfor at naa ankerplads i elven. ^ Selv under 
roligt veir maatte det være tungvindt at passe flodtid 
eller at ro den tunge strøm opover elven for den, som 
ikke havde en ladning inde eller af anden grund nød- 
vendig maatte op til Skipakrok eller til bryggerne. 



^ Se f. eks. Haakon Haakonssøns saga i Konunqra 
sogur, udg. af C. R. Unger, kap. 70 (76) og Mi (302), 
sagastumpen om Magnus Haakonssøn i Fornmanna 
sogur X, ir)8. 



TflRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



25 



Saaledes har utvivlijomt allerede i sagatiden den 
vestlige Øre været det mest søgte og benyttede 
landingssted for folk fra alle kanter af det throndhjemske, 
som en eller flere gange i ugen kom til byen foråt 
besørge salg og kjøb. Man lod sine baade fjære op. 
akkurat som Frostinger, Skogninger, Hiterværinger og 
andre gjør i Rangkloa den dag idag, og havde man ikke 
stunder til ^t vente paa floden, saa var her alletider 
nok af folk, som kunde give en haandsrækning til at 
landdrage fartøiet eller sætte det ud. 

Sagaernes Eyrr, Eyrar^ betegner saavel hele det 
nordligste, laveste parti af halvøen Nidarnæs, som visse 
dele deraf. Der*maa skilles mellem tre saadanne dele: 

1. Den netop antydede vestlige Øre, landings- 
pladsen, 

2. Gildevangen og 

3. den østlige Øre med Bratøren. 

Åt det samme udtryk bruges iflæng, volder adskillig 
vanskelighed, naar det gjælder at bestemme, hvad der 
menes. I dette stykke synes der ogsaa at have raadet 
nogen uklarhed hos enkelte af de gamle forfattere. Jeg 
skal her først omtale hver af disse dele for sig og siden 
alle tre i sammenhæng. 

1. Den vestlige Øre 
nævnes tidt og ofte i kildeskrifterne, men altid kun under 
fællesbenævnelsen. Jeg skal anføre nogle steder, der 
tildels ogsaa samtidig omhandler den østlige. ^ 

,,Magnus konges mænd ror nu nogle dage ind til 
Øren foråt samtale. Kong Sverre gik ned til møde" — .^ 



* De i nærværende af handling- indlagte stykker af kildeskrifter 
er valgt med det formaal at belyse vedkommende punkt saa 
fyldigtf som det i korthed lader sig gjøre. 

'-* Sverres saga i Konunga sogur, kap. 40 (40). 



26 



HENR. MATHIESEN. 



„Da lod de (heklungerne) stelle til ankere, fast-^ 
bundet til tømmerstokke, og de æslede sig til at ro nær 
Øren og fælde tømmeret med ankerne over bøndernes 
fylking. Dette blev ogsaa gjort istand, men ikke udført; 
de fandt paa meget sligt, som ei blev fristet". ^ 

„Kong Magnus roede paa en skude ind til Øren 
foråt samtale, og kong Sverre sad tilhest paa Øren." ^ 

„Kong Sverre lod nogle skuder drage- over Ørene 
ud i sjøen, og mandskab løb ombord og lagde ud til 
heklungerne, og de skjød en stund paa hverandre." ^ 

„De [Erik kongssøn og Kol Isakssøn] lod holde 

vagt om nætterne ude i Gildeskaalen Alt folket 

blev da blæst til samling og fylkinger * sat, en ude paa 
Øren, hvor et mærke blev reist, sonj Kol Isakssøn og^ 
endel byfolk fulgte; Erik kongssøn havde .fylket oppe 
ved Skipak4'ok og ud til Bratørerne, og størsteparten af 
bymændene havde fylket paa bryggerne. Kong Magnus 
og hans mæud lod seilene gaa, da de kom indenfor 
Holmen, og lod skibene løbe for masterne til Øren. . . . 
Og da kong Magnus og hans følge kom tæt udenfor, 
korset, da lagde de alle skibene sammen og laa der en 

lang stund af dagen Og af dem, som var paa 

Øren, vadede mange ud imod og kastede sten, og nogle 
skjød, og æggede saaledes [heklunserne] til landgang . . ; 
.... Og ved nonstid kastede Kong Magnus og hans 
mænd sin flaade los og ordnede sig til roning; de fire 
største skibe roede til elven, men de andre fire. lagde til 
ved Øren. Kongen selv roede ind i elven og lagde til 
der, hvor Erik kongssøns mærke var. Der blev gjort 



' Sverres saga i Fornmanna sogar VIII, l\'X 
^ S v. sg., Kon. so g., kap. r)8 (00;. 
^ Sv. sg. smsteds, kap. 55 (()0, 61). 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



27 



en haard, men kortvarig modstand; kong Magnus og 
hans følge lagde til langs sanden og skjød landgangsbryg- 

gerne op lige under fødderne paa birkebeinerne • 

Da birkebeinerne saa, at deres fylking tyndtes, 

vendte de sig undaf og flygtede, men heklungerne for- 
fulgte dem skarpt. . . . De, som lagde til ude ved Øren? 
løb overbord, saa sjøen gik dem under armene. . . . Da 
Erik kongssøn og hans folk flygtede, vendte somme af 
heklungerne sig udover til Øren og faldt Kol og. hans 
mænd hel ubehageligt i ryggen .... * 

„ Birkebeinerne lod skibene sætte op paa Øren. . . • 
Gunnar (galen) for ud til Øren og lagde ild i lang- 
skibene; heller skulde de brænde end baglerne have nytte 
af dem". * 

„Somme [af birkebeinerne] vilde, at han [Thorstein 
kugad] skulde føres ud paa Øren og hænges der". ^ 

„Bfter paaske blev seks skibe, alle store, reist ude 
paa Øren". * 

„En ^alslynge var reist ude paa Øren og ved elven 

en anden .... Kongen selv var ude paa Øren 

De [baglerne] vovede ikke landgang ved Bratøren ; de syntes, 
der var uren vei, hvor de saa Sigrflugan vaie i luften. 
.... Kong Sverre gik op fra Øren til smidjen, og gav 
saaledes baglerne leilighed til at gaa iland paa Brat- 
øren .... Biskop Nikolas roede derfra over til Ilbugten 
. . . . Kong Sverre blev dette var og kjendte hans færd, 
tog en karve, som Ønund ufred eiede, og lod den drage 
tværs ud over Ørene; der gik saa tykt med folk omkring. 



* Sverres saga i Fornmanna sogur VIII, KiO. 

* Sv. sg. i Konunga sg., kap. 142 og 14;^ (142). 
^ Sv. sg. smsteds, kap. 162 (153). 

'* Sv. sg. smsteds, kap. 164 (154). 



2^ ^ HENR. MATHIESEN. 

at intet kunde sees til fartøiet, men da det naaede sjøen, 

blev biskop Nikolas det var Da baglerne saa 

dette fra de andre skibe, sk3mdte de sig derhen med sine 
skuder og vilde komme mellem landet og Ønund". ^ 

Den vestlige del af Øren maa, efter foranstaaende 
udvikling om grandene nordenfor byen, omtrent have om- 
fattet partiet 109, 134, 180. Den flade, vakre strand 
med «ine letvindte landingsforholde kan, som før ytret, 
gjættes at have været en gammel skibsbygningsplads. 
Den kun faa fod høie mæl, som nu afslutter hele halvøen 
mod fjorden, maa vistnok, ialfald for en del, være frem- 
staaet ved opfyldning; har landet paa disse kanter vir- 
kelig hævet sig i de sidste 800 aar, saa maa denne 
hævning være ubetydelig. ^ I sagatiden har, tænker jeg 
mig, partiet heromkring skraanet jevnt og uden nogen af- 
styrtning ned i sjøen. Opfattes terrænet saaledes, saa bliver 
der ogsaa nogen, om just ikke stor mening i heklunger- 
nes paafund med ankerne (hvis da ikke hele fortællingen 
beror paa en misforstaaelse eller feil). Kong Magnus' 
mænd vilde ved flodtid ro lige ind til bredden og forsøge 
at slynge sine maskiner fra de høibordede skibe ind over 
stranden. At dette imidlertid „ei blev fristet" er rime- 
ligt nok. 

Lidt op fra fjæren har smidierne (smidjuMidir) 
staaet, omtrent ved 119. Først har vel, som antydet, en 



1 



« 



Sverres saga i Fornmanna sogur VIII, 374 ff. — 
Jeg citerer vore egne saga-\idgaver, hvor det lader sig gjøre, 
men jeg har ofte maattet holde mig til den udførligere redak- 
tion i Fornmanna sogur. 

Jvfr. B. M. Keilhau, undersøgelser om fremstigning af land- 
jorden i Nyt magazin for naturvidenskaberne. Iste 
bind. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



29 



enlig skibsbygger slaaet sig ned her, siden, da byen 
voksede til, blev maaske denne udkant hjemsted for hele 
smedelaget. 

Paa denne strand bl^v ikke alene nye skibe bygget^ 
men her fandtes ogsaa lunner til opsætning af fartøier. 

Jeg udtalte foran den mening, at Nidaros^s til dag- 
ligdags stærkest benyttede landingsplads har været paa 
den vestlige Øre, og at den jævneste strøm af folk, særlig 
fra alle throndhjemske bygder, her havde sin opgang til 
byen. Det maatte falde af sig selv, at man lagde iland 
saa meget mod øst, som det dybere vand tillod, foråt 
veien til forretningsstrøget ikke skulde blive længere end 
nødvendigt. Det livlige landingssted er saaledes at søge 
ved 134. Her, paa halvøens nordvestlige spids, stod 
ogsaa det i foran citerede saga nævnte kors, synligt 
langt udover fjorden (108). 

Andagtskors reistes, som bekjendt, i den katolske 
tid hyppig i det fri. Særlig paa et saa befærdet sted 
maatte der selvfølgelig være et kors, hvor landsfolket 
kunde forrette en bøn, før de drog op i byen. 

Dr. Ingvald Undset har i sit arbeide Ind- 
skrifter fra middelalderen i Throndhjems Dom- 
kirke, ^ s. 39 ff. beskrevet et yderst interessant andagts- 
kors, fundet i Throndhjem og nu opbevaret i Domkirken. 
Afhandlingen er tilføiet en orienterende oversigt om slige 
kors idetheletaget. Korset i Domkirken er af marmor, 
nu meget beskadiget og i to dele, tilsainmen af lidt 
mindre end 2 meters længde. Det er forsynet med en 
indskrift, der vistnok er meget ødelagt, men som dog 
rimeligvis har lydt saa: 



^ I Kristiania videnskabsselskabs forhandlinger for 
1888, ogsaa særskilt solgt til indtægt for Domkirkens restaura- 
tion. 



30 



HENR. MATHIESEN. 



Er lidnir varo fra hurd vårs lavards 

thvshvndrad vetra oe drim vetrom midr en eec 

Id hiscvp reisa Jcross denna gvpi tU lofs 

ok til salohialpar theim rikisins er her fara um hein 

syngi firir sal hans pater noster, 

D. e. : 
Da leden var fra vor herres byrd 
tusen vintre og tre vintre mindre end 300 
lod biskopen reise dette kors Gud til lov 
og til sjælehjælp for dem af riget, som her fare om byen. 
Synger for hans sjæl pater noster. ^ 

Denne indskrift - altsaa fra 1297 — passer saa 
fortræffelig til landingsstedet paa Øren, at jeg føler mig 
overbevist om, at det netop er dette kors, som har staaet 
ved 108. Det har da enten været opstillet paa en høi 
sokkel eller inde i en liden, dertil særskilt indrettet byg- 
ning, maaske nogét sligt, som professor Munch mener. ^ 
Dette kors har vistnok erstattet et ældre, som før har 
staaet paa samme sted. 

Foran korset har tilreisende folk forrettet en kort 
andagt, læst et paternoster (fadervor) eller fremsagt 
kredo (troesbekjendelsen). Da denne sidste jo synes 
noget lang, faldt det mig ind, at maaske ogsaa kortere 
bønner eller remser kan have været kaldt kredo. Denne 
tanke finder jeg fuldkommen bestyrket ved artiklen kredda 
hos Fritzner. ^ 

Lige ved 108, hvor korset efter den her givne 



1 

3 



Al oversættelse staar for mit eget ansvar. 

P. A. Munch og" H. E. Schirmer, Throndhj ems Dom- 
kirke, 8. 33. 

Dr. Fritzner, Ordbog over det gamle norske sprog, 
2de n udgave. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



31 



fremstilling skulde have staaet, munder der ud en veit, 
som den dag idag heder Kredoveiten (106 — 108), 
Dette navn er formentlig et stærkt bevis for rigtigheden 
af min anskuelse. 

2. Gildevangen. 

„Kong Olaf (kyrre) oprettede -Myklegildet i Nidaros 
og i mange andre kjøbstæder, hvor der før var sammen- 
skudslag; da var den store By-bot gildeklokke i Ni- 
daros ; hvirfingsbrødrene ^ lod der gjøre Margretekirken 
af sten". ^ 

„ Folket laa om vinteren ude i Gildeskaalen". ^ 

„Mændene aftalte at blæse alt folket væbnet sammen 
ad til Gildeskaalen om kvelden". * 

„ Onsdagen blev byttet baaret ud i Gildeskaalen, og 
thorsdagen, fredagen og lørdagen blev det delt^^ ^ 

„ Hertugen [Skule] var 3 nætter i Korsgildet". ^ 

„Vort lagthing skal holdes ... i Korsgildeskaalen 
i Nidaros". "^ 

„Dernæst skal lagmanden lade gjøre vébaand i Kors- 
gildeskaalen i Nidaros paa rette thingsted". ^ 

„Lagmanden skal lade ringe klokken By-bot i 
Margretekirkens støpul (variant: storm klokken i M. 
k. s.) naar han agter sig at gaa til things med bogen. 



s 

4 

5 
6 

7 



Se ^hvirfingsdrykJ^aa, Pritzner, ordbog over det g\. 

norske sprog, 2åen Udgave. 

Olaf kyrres saga i Fornm. sg. VI, 440. 

Sverres saga i Fornm. sg. VIII, 285. 

Haakons, Guthorms og Inges saga i Fornm. sg. 

IX, 22. 

Samme sg. smst. IX, 27. 

Haakon H aakonssøns saga i Heimskr., kap. 259 (238). 

Norges gamle love II, 187. 

Sm st eds II, 188. 



32 



HEN R. MATHIESEN. 



Denne klokke skal ikke ringe i anden anledning, medens 
thinget varer, undtagen fiendtlig hær farer mod byen 
eller der bliver ildløs". ^ 

„Taarnvagt skal holdes i Margretekirkens støpul". ^ 

„I fordom Tid var et megit langt Huus by gt neder 
ved Stranden, som dé kallede Gildeskaalene, det er 
Gildishuus, huilckit Huus var megit langt oe bygd i en 
lang rad, oe tackt met Spaaen, .... udi huilcket Huus 
baade Borgere i Byen oe de fornemste Bønder i Tronde- 
lagen holde deris Brylluper, Gilder oe Giestebud, lige- 
som udi et Compani, oe vaare mange Huuse bygde der 
hos, som de brugede til Kieller oe Spisekammer oe Kiøcken 
oe Sengekammers, met mere saadant, oe er for faa aar 
siden afbrudne, oe andre Borgeres Huus bygde der isteden 
igien". ^ 

Mindet om Gildevangen lever endnu i navnet Gjel- 
vangveiten, det er Gildevangveiten (111 — 112).^ Gilde- 
skaalen og alle de til gildevæsnet hørende bygninger 
maa da vistnok have ligget • omtrent mellem 110, 11 1^ 
112, 118, begrændset af Gjelvangveiten og Kredoveiten. 
Det har tildels været antaget, at Korsgildet skulde have 
haft sit navn efter Korskirken ; jeg anser dette usandsyn- 
ligt og deler den mening, at navnet stammer fra korset^ 
der stod lige i nærheden. Hvorvi4t der har vær^t flere 
gilder, et Myklegilde, et Krossgilde, et Olafsgilde, skal 
jeg lade være usagt, mig forekommer det rimeligst, at 



Norges gamle love II, 189. 

Smsteds II, 242. 

Peder Claussøn i'riis's samlede skrifter, udg. afG-ustav 

Storm, 355 f. 

Hr. 0. A. Øverland har meddelt mig, at han ogsaa opfatter 

Gjelvangveitens navn paa denne maade. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 33 

ialfald de to første maa være et og det samme. ^ Vi 
saa, at Korsgildet' eiede baade den store skaale, hvor 
lagthinget holdtes, og Margretekirken med dens prægtige 
klokke, ligesom hertug Skules nærværelse i laget er nok 
til at vise, at Korsgildet omfattede de fornemste klasser 
i samfundet. Institutionen forudsætter, som af Peder 
Claussøn nævnt, mange bygninger til forskjelligt brug, og 
Gildeskaalen — eller skaalerne, om der virkelig har været 
flere — med tilbygninger maa saaledes have optaget en 
betydelig plads. 

Nogen bestemt mening om, hvorvidt Margrete- 
kirken har ligget paa vest- eller østsiden af Gjelvang- 
veiten, kan jeg for øieblikket ikke fremsætte. Naar jeg 
paa kartet har antydet den ved 114, saa er. det fordi 
dette synes mig rimeligst og fordi jeg har truffet en 
hentydning til, at her maaske kan have været en kirke- 
gaard. Kluwer* fortæller nemlig følgende: 

„Udi Mats Nissens gaard, omtrent 150 alen fra 
søen i søndre Gade, fandtes, for ikke længe siden nogle 
Been, og 2de Stykker af forskjellige Ligstene fra 1650 om- 
trent. Her har altsaa paa den Tid været en Kirkegaai*d". 

Ligstenene sætter vi ud af betragtning, men benene 
er vigtigere, kirkegaard paa disse kanter kan neppe hid- 
røre fra mer end én bestemt kirke. „I Søndre gade 150 
al. fra sjøen" kan blive* omtr. ved 114. Ifølge kart A 
boede ,. grosserer M. Nissen" i 1830 i Kjøbmandsgaden, 
nuværende no. 38 (bankbogholder Thrones gaard), ^ men 



1 



Jvfr. Munch og Schirmer, T. hjems Domkirke, s. 1^3; 

Lange, De norske klostres historie, s. 314. 
^ dorske mind. s. 43. 
* Matrikuhiumre og eiere fra nutiden er overalt angivet efter 

kart B og efter Throndhjems matrikul, udarbeidet af 

E. M. V., Throndhjem 1880. 
Hist. Tidsskr. 3. R. II. 3 



34 



HENR. MATHIESEN. 



enten samme mand eller en mand af samme navn kan jo 
have haft sit hjem i Søndre, gd. før 1818, da Kliiwer 
skrev sin bog. Og endskjønt denne forfatter ikke altid 
er paalidelig, saa synes det dog for drøit, om han skulde 
have forvekslet Søndre gade og Kjøbmandsgaden , saa 
meget mere som han særskilt omtaler flere fund ogsaa 
fra sidstnævnte gade. 

Naar kirker ialmindelighed søgtes lagt paa frie 
pladser, maatte dette vel ikke mindst være ønskeligt for 
Margretekirkens vedkommende, ligesom det skulde synes 
rimeligst, at den opførtes omtrent ret ud for byens 
hovedgade, Langstræte. Den var jo nemlig bestemt for 
særskilt stas, og dens støpul var byens vagttaarn. I 
dette hang ogsaa By bot, som kaldte til gilde og til 
thing, og som varslede ildløs eller fiendtligt indfald; baade 
klokken og støpulen maa derfor have været af betydelig 
størrelse, den sidste har vel helst været et anseeligt 
stentaarn. 

Har Margretekirken ikke ligget paa det af mig 
antydede sted, saa kan ialfald dens plads ikke søges 
langt borte. 

3. Den østlige Øre. 

Ørens nordostlige del he^ i gamle dage Skagen 
(131, 129, 130, 132); ^ den afsluttedes mod elven med 
en mæl, Bratøren (129—130). Noget op fra elvemun- 
dingen gik bugten Skipakrok ind mod vest (1, 131, 
129). * Paa dennes sydside maa Kongsbryggen, 



* Norges gamle love II, 241, se nedenfor s. 62; jevnfør a års- 
beretning 188.') 8. 68 og 169. 

* Baade Bratøren og Skipakrok nævnes, som bekjendt, mange- 
steds i vore kildeskrifter; jevnfør nævnte a ars ber. smsteds. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



35 



byens ældste handelsplads, have været. Her er ogsaa, 
ved den nuværende Strandgades østre ende, „dybt under 
gaden og i dennes retning '^ fundet en række svære pæle, 
altsaa omtr. mellem 1 og 8. ^ Pælene er brændte i 
toppen og kan antages at hidrøre Ira Kongsbryggen. 

Jeg har aldrig seet udtalt nogen formening om, 
hvor langt ind.Skipakrok har gaaet, og hvor bred den 
har været. Naar jeg maa tro. at bugten omtrent kan 
have h^ft den paa mit kart angivne form og udstræk- 
ning, da grunder jeg dette paa følgende: 

Partiet fra det nederste af Bratøren og op til 
bryggen matr. no. 87 og 85 springer lidt længer frem 
i elven, end bryggerækken ovenfor. Dette er ogsaa saa- 
ledes aflagt paa kart A, G, H og U, og denne frem- 
ragende del betegner formentlig den egentlige Br at ør es 
udstrækning. Hvis jeg mindes ret, kan ogsaa Toldboden 
(181) og de to nævnte nærmeste brygger ovenfor sees at 
hvile paa selve bakken, ikke blot mod gaden men ogsaa 
mod elven, medens grundlaget til elvesiden for brygge- 
rækken ovenfor dannes af temmelig høie pæle. Jeg 
tænker mig derfor, at den skraanende strand mellem 1 
og 129 er dannet ved udfyldning, med andre ord, 
at dette parti saa omtrent betegner Skipakroks største 
brede. 

I bylovens regler for vagtholdet forekommer den 
nedenfor gjengivne forordning, at alle 6 vagtmænd skal 
samles paa Øren og sammen gaa op om Skagen. Dette 
betegner altsaa retningen 119 til 128. 3 skal nu svinge 
ud om Gjeilan, men de andre 3 snur op efter Lang- 
stræte og ned om Klemetskirkegaard og ned om Kroken, 
altsaa blir deres rute 128, 22, 23, 11, 10, 1. Naar de 



Samme aarsberetning, s. 67 og 169. 

3* 



36 



HENR. MATHIESEN. 



her gjør svingen helt bort til Langstræte, istedetfor at 
gaa bent over fra 128 til Kaupmannastræte JO, saa maa 
aarsagen formentlig være, at Skipakrok strækker sig ud- 
over forbi dette sidste. Denne anskuelse har jeg fundet 
bekræftet ogsaa ved andre smaatræk. Jeg kan heller 
ikke skjønne andet, end at dette passer til terrænet, da 
Strandgaden mellem Søndre og Nordre gade skal være 
udfyldt i 10 til 12 fods høide, ^ ligesom Skipakrok jo 
maatte have nogen udstrækning, om den skulde fortjene 
sit navn. Endelig faar Ørens nordøstligste pynt først ved 
denne antagelse en figur, der passer til benævnelsen 
Skagen. Paa fjære maa bugten imidlertid have været 
meget mindre. — Dens nordlige strand har vistnok ogsaa 
været brugt til landsætning af skibe. 

Paa hvilken del af Øren thingpladsen skal 
søges, er vanskeligt at sige. Det forekom mig først, at 
flere omstændigheder pegte paa den østlige Øre, der var 
en stor og noget ud af færdselen liggende slette, egnet 
til fredhellig grund. Men rimeligt er det vel, at korsets 
nærmeste omgivelser har været det sted, hvor saa mange 
norske Konger hyldedes. Herfor synes ogsaa følgende 
sted hos Peder Claussøn ^ at tale : 

Der strax vesten fore [Gildeskaalen] ud ved Stranden 
er et langt oe vijt Sund, som kaldis Øeren paa Norske 
Maal, der paa bleff Øire-Ting holdet i gammel Tid aff 
de 8 Læn i Trondheim. 

Retterpladsen har maaske ogsaa været her. 



^ Aarsbc retn ing 188,') s. 07, noten. 

* Saml. skr. udg*. afG. Storm, s. 3r>(). Det bemærkes, at 
Claussøn hentede sin viden om Throndhjem fra en mand, som 
„i sin ungdom i den katolske tid" havde gaaet i Throndhjem» 
skole, anf. sted. LV f. og LX V f. 



THRONDHJEMS ÆT.DRE TOPOGRAFI. 



37 



De foran optagne stykker af kildeskrifter giver, 
jevnført med nærværende fremstilling, saa grei forklaring 
paa Ørens forholde, som man kan ønske sig: 

„Kong Magnus roede paa en skude ind til Øren'' 
— hans fartøi laa altsaa paa aarerne mellem 134 og 
135, medens Sverre sad paa sin hest, maaske ved 104. 
I det samtalen ender, lader Sverre nogle skuder drage 
fra Skipakrok ved 131 over til 112, for i denne linies 
fortsættelse at afskjære kong Magnus tilbagetoget til 
Holmen, endskjønt der var sat grid til mødet. 

Slaget mellem Erik kongssøn og k. Magnus. Kol 
Isakssøn staar ved 104, Erik fra 129 til 130, bymændene 
paa bryggerne fra 1 opover. K. Magnus's flaade ligger 
først udenfor korset ved 134, deler sig derpaa, saa nogle 
af skibene ror op i elven og lægger til ved Bratøren 
181, medens de øvrige lægger lige frem til Øren. Efterat 
hele den østlige afdeling af birkebeinerne er jaget paa 
flugt, stormer heklungerne udover og falder Kol i ryggen 
ved 104. 

„En valslynge var reist ude paa Øren", omtrent 
ved 135. jjKongen selv var ude paa Øren", her menes 
Bratøren 181; idet han trækker sig tilbage udover til 
smidjerne ved 119, faar baglerne leilighed til at gaa 
paaland. Da biskop Nikolas sees at ro vestover paa 
fjorden nordenfor Øren, bruger Sverre sit gamle fif og 
lader et fartøi føre over fra 131 til 112, for saaledes at 
fange bispen. Dette skulde ogsaa udentvivl være lykke- 
des, om ikke baglerne østenfor, ved Hladehamren, var 
kommen til hjælp og havde truet Ønunds retræt. 

De mange forskjellige brug, som gjordes af Ørerne, 
førte lidt efter lidt til deres bebyggelse. Til bygning og 
opsætning af fartøier behøvedes redskabsboder og opbeva- 



38 



HENR. MATHIESEN. 



ringsrum, til kirken liørte der præst og klokker, gilde 
husene bredte sig udover. Maaske kunde man ogsaa 
gjætte, at udenbys folk har haft sine egne, faste boder 
eller huse paa Øren, som de benyttede under besøgene i 
byen; især maatte det være godt at have eget tag at ty 
til under langhelgen ved Olafs messetider, da byen var 
fuld af folk fra alle verdens kanter. Der tales ogsaa 
hos Claussøn (i det til slutning gjengivne stykke af 
Inge Baardssøns saga) om boder ved Gildeskaalen. 
Skulde Ørjaveiten (105 — 107) paa denne maade være 
opstaaet mellem boder eller gaarde, som tilhørte folk fra 
Yrjar (Ørlandet)? og Gjemsveiten (101 — 102) have 

faaet navn efter Gimsemændene (Gimse i Melhus)? ^ 

Da fredelige tilstande indtraadte efter borgerkrigenes op- 
hør, optoges Ørerne snart; bebyggelsens fremgang beteg- 
nes derved, at hyldingsthinget i det fjortende aarhundrede 
flyttes op paa Kristkirkegaarden, medens lagthinget for- 
lægges fra Korsgildeskaalen til Kongsgaarden. Paa mit 
kart har jeg kun let antydet middelalderlig bebyggelse 
paa Øren. 

Kaupmannastræte, 10, 11, 13, 15, 18, 19. 

Jeg har ovenfor gjort opmærksom paa, at de gamle 
stræter før har været ganske anderledes krogede end nu. 
Kaupmannastrætes nedre del, der som før nævnt er det 
samme som den nuværende Krambodgade, har af alle 
bevaret sin oprindelige retning bedst. Endnu et godt 
stykke ind i forrige aarhundrede boede endel af byens 
første forretningsfolk her, og efterat de større handels- 
mænd flyttede frem i den nuværende Kjøbmandsgade, 
har ingen større reguleringsplan været oppe. Dog blev 



^ Gjemsveiten forsvandt ved reguleringen efter branden 1841. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



39 



partiet i det nederste kvartal (10 — 11) rettet og gjort 
bredere efter branden 1841, indtil da gik gaden ogsaa 
her buet. 

Krambodgadens løb fra Pigerealskolens have. Dron- 
ningens gade no. 1, til Krambodgaden no. 2 (ved 14) 
antyder, hvorledes det gamle Kaupmannastræte før har 
svinget i en bue frem til Olafskirkealmenningen i den 
nuværende Skjoldagerveit (15 — 17 a). Her blev strædet 
afbinidt 1681, og fortsættelsen er aflagt efter kart D og 
E. Det har da gaaet østenfor Olafskirken (16), til Kors- 
kirkealmenningen (nu Vor Frue stræde, 18 til 87). Her- 
fra fortsatte strædet, til det standsede ved en ny almen- 
ning, der skar fra elven udover ved Huitfeldt & Co.s 
nuværende gaard, Kjøbmandsgaden no. 14 (ved 19). 

Kaupmannastræte nævnes kun lidet i kildeskrifterne 
og kun en gang saaledes, at rigtigheden af det her an- 
førte kan kontrolleres, nemlig i bylovens forordning om 
vagtmændenes gang; den vil nedenfor blive gjengivet. 

Til strædet hørte 
bryggerne langs elven (1 til kvartalet ovenfor 7). 
En gaard paa strædets østside havde altsaa fagade mod 
dette og strakte sig fremover og nedover elvemælen og 
endte med en brygge. 

Bryggerækken begyndte ved Skipakrok, og den kan 
i byens velmagtstid i det høieste have naaet saa langt 
op, som bryggerne gjør nu (til Kjøbmandsgaden no. 5). 
Dette er en linie paa 1600 fod, og bryggerne i Nidaros 
har saaledes haft samme udstrækning som i Bergen. ^ 
Elvens strand ovenfor maa, som senere skal paavises, 
rimeligvis have tilhørt Kongsgaarden. 

Om bryggerne forekommer følgende i byloven: 



Jvfr. Norsk tidsskr. f. v. o. 1. 1853, s. 15. 



40 



HENR. MATHIESEN. 



^AUe kjøbmænd, som kommer til Nidaros, lægger 
til bryggen der, hvor de leier hus. Naar Jadningen er 
udlosset, lægger skibet ud fra og giver saaledes plads 

for dem, som kommer med lastet skib Og leie 

skal hver tåge sig slig, som nu er sagt, fra Kongsgaarden 
ud til Kroken. De, som har bryggeleie, lægger side- 
langs til bryggen". ^ 

„Tre alens svaler maa taales over bryggen, ikke 
bredere". * 

Disse tre alens svaler er de saakaldte fladbryg- 
ger, en aaben gang langs med elven, som løber over 
bryggernes tværender i første etage nu, som i bylovens 
tid, og som er en interessant og ærværdig overlevering 
af gamle dages bygningsskik. 

Bryggerne nævnes oftere i sagaen, saaledes i Sver- 
res saga, Pornm. sg. 374: 

„Endelangs byen var tilstelt med bord, der var 
reist op paa husene udenfor tågene, ligesom stridsskjærme, 
og derop blev baaret stor sten; der var ledingsfolk og 

bymænd til værn Baglernes skuder roede op i 

aaen .... de skjød paa bymændene, men kunde ikke 
komme dem paa langt nær for stenkast fra husene og 
bryggerne". 

I bryggerækken fandtes i middelalderen en aaben 
plads ved Saurhli9, et i sagaen oftere omtalt sted, 
som efter navnet har været en myragtig sump. Jeg 
forestiller mig Saurhli9s omraade mindre, end man, saa- 
vidt mig bekjendt, almindelig gjør; efter min mening har 
den neppe indtaget stort større omraade, end her antydet 
ved 5. Stedet er vel temmelig tidlig gjort, brugbart til 



^ Norges gamle love, II, s. 240. 
* Smsteds s. 244. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



41 



bebyggelse; paa tegningen F sees det at være* fuldt op- 
taget af brygger. 

Langstræte, 22 til 37, 38, 39, 41, 42. 

Heraf er, som oven nævnt, den nuværende Apoteker- 
veit en levning. Gaden begyndte ved Øren og passerede 
tre almenninger, førend den naaede did, hvor Thrond 
hjems Sparebank nu ligger (Kongens gd. no. 4). Herfra 
gik den langs østsiden af Mariekirkegaarden — nu Tor- 
denskjolds park — , passerede atter tre almenninger og 
naaede frem til den fjerde noget ovenfor det nuværende 
ligkapel, Bispegaden no. 1. 

Langstræte er paa hosføiede kart aflagt omtrent 
efter kart D og E, forsaavidt angaar partiet fra strædets 
begyndelse ved 22, op gjennem Apotekerveiten 23 til 26 
og op til almenningen ved Kongsgaarden 37 — 38; strædet 
herfra og videre til broen vil blive omtalt nedenfor. 

Gaden nævnes oftere i kildeskrifter, det vigtigste 
sted -T- i byloven — skal gjengives senere. 

Kristkirkegaarden og dens omgivelser. 

Paa kirkegaarden stod den ældre Mariekirke 
(68), indtil den af erkebiskop Ey stein blev nedbrudt og 
flyttet til Elgesæter. Den er her indlagt efter Kreft ing. ^ 
Kristkirken (Domkirken, 67) staar paa sin plads og 
skal ikke her nærmere omtales, ligesaalidt som Erke- 
biskopsgaardjen (63), der jo ogsaa for en væsentlig 
del er bevaret. I denne sidste havde erkebiskopen et 
særskilt k a p e 1 . I elvemælen nærved stod i sin tid 
kapellet over Olafsbrønden (43). * 



* O. Krefting, Om Throndhjems Domkirke, pl. II. 
' Nærværende tidsskrift, 3. rækkc, I, s. lOr) ff. 



42 



HENR. MATHIESEN. 



De stabile forholde i Throndhjem sætter os istand 
til at kartlægge Kristkirkegaarden saaledes, som den maa 
antages at have været i byei^s velmagtstid. Enkelte sider 
af kirkegaarden var nemlig i 1658 — og til 1681 — 82 — 
dels bebygget saa langt ind, som i tidligere tid, dels var 
de seldre tomter forhaanden; andre sider bevarede sin 
oprindelige skikkelse endog til for 60 aar siden. 

For at begynde vest for Erkebiskopsgaarden saa 
viser det sig^ at bebyggelsen i ældre har gaaet til den 
række store, *gamle trær, som staar i Domkirkegaardens 
vestkant — 62 til 60 — . Dette fremgaar af Ttart K, O. 
R, T, D; efter disse er ogsaa K annikestrædets eller 
Kannik e veltens øverste del aflagt (91 — 92). Regule- 
ringskartet af 1681 (G) paabyder en fuldkommen foran- 
dring af strøget, men hertil blev der ikke tåget hensyn; 
Kannikeveiten fremstod, som saa mange andre stræder, 
paany i sin gamle skikkelse, og tomterne blev til begge 
sider paany bebyggede i samme udstrækning som før. 
Mellem veiten og kirkegaarden laa ,,Latinskole og Fattig- 
skole" (kart TJ), indtil det nuværende Vaisenhus opførtes 
for angellske midler i 1771. ^ Da først fors vandt den 
øverste del af Kannikeveiten. Dengang blev ogsaa kirke- 
gaarden rykket noget ud mod vest, saaledes som aflagt 
endnu paa kart A. ^ I nyeste tid er der anlagt en gade 
øst for Vaisenhuset, hvorved kirkegaarden atter paa denne 
kant har faaet sine oprindelige grændser. ^ 



^ Throndhjems Adresseavis 1771. 

* Hvilke uklare begreber der har raadet om ældre forhold, sees 
bl. a. af stiftsbefalingsmand v. Grambows skrivelse af 1771, 
ojBPentliggjort af H. H. Muller i Indbydelsesskrift til 
eksamen i T. hjems kathedralsk. 18r)7, s. 29. Den 
'„ brede og reelle gade", som efter re gulen" ngskartet af 1681 
førte lige til den daværende bybro, har aldrig eksisteret. 

3 Dette stemmer med, hvad der af hr. overlærer Krohg paa 



THRONDHJEMS ÆI.DRE TOPOGRAFI. 



43 



I 1658 og iallefald endmi i 1682 saa kirkegaardens 
nordside ud omtrent som aflagt hos mig efter samraad 
med karterne I), E, G og H. Det .maa ansees høist 
sandsynligt, at denne kant har haft samme udstrækning 
ogsaa i katolsk tid, og at grændsens uregelmæssighed 
hidrører fra bygninger, som engang har staaet ind paa 
kirkegaarden. I 1708 er grændsen lagt efter snor saa- 
ledes, som den endnu gaar (karterne K og M og alle 
yngre karter over byen), og her er da opført en mur. 

Kannikestrædet fra 91 om 90 og 89 til 55 er af- 
lagt efter D og E, strøget 55 til 36 er Bro vei ten, der 
visselig er det samme som den fremmeste del af kanni- 
kernes stræde eller almenning, hvad det nu har hedt. 

Følgende fund fra de omhandlede to sider af kirke- 
gaarden bemærkes: 

„Ved at planere paa Kalvskindet vestenfor Kongs- 
gaarden (d. e. Erkebiskopsgaarden) har man fundet mure. 
i lige linie med dens sydvestre hjørne af det ældgamle 
murværk" (altsaa omtrent i linien 65—66). ^ 

„Paa Kalvskindet blev, efter omtalte Knud Strands 
sigende, i hans ungdom ofte opgravet menneskeben og 
vaaben". ^ 

Paa Vaisenhusets tomt, sydøstre hjørne, er engang 
funden en ,,stor kjælder". ^ 



2 
3 



Vaisenhuset i 1889 velvillig blev mig meddelt om kirkegaar- 
dens tidligere udstrækning. 

Kjøbenhavns Skilderi no. 45, 1807, efter Schønings 
manuskript; jvfr. N. Nicolaysen, Norske fornlevninger 
(N. F.) 8. 612. 

Kliiwer, N. mindesm. s. 42. 

Velvillig meddelelse af hr. forstander H. Undseth. 



44 



HENR. MATHIESEN. 



or 

C5 



Ved brødbageriet (vestlige hjørne af Bispegaden o 
Munkegaden) og søndenfor skal der være truflfet „ massive 
grundmure". ^ 

I 1855 fandtes i nuværende Bispegade ovenfor 
„Oollingaarden" (nær 57) 2^/2 alen ned levninger af et 
trægulv, ligesom man i 1855 og 1856 i samme gade 
stødte paa „en hel del brudstykker af dels i vægsten 
dels i marmor .udhugne ornamenter", der imidlertid ikke 
„var i den stand, at de fortjente at opbevares". ^ 

Kirkegaardens her omhandlede nabolag mod vest 
og nord har jeg ved nærværende leilighed villet kart- 
lægge og foreløbig omtale, uden at jeg denne gang kom- 
mer til at beskjæftige mig nærmere med partiet. Uden- 
tvivl har vi her kaTinikernes og geistlighedens tomter for 
os. Kommunet maa have ligget ved 61, pladsen mod 
nord har vel været optaget af kannikegaarde og geist- 
liges boliger, baade sønden- og nTordenfor veiten. Dette 
stemmer med forholdet vpd større kirkelige anlæg i ud- 
landet, saaledes er, foråt nævne et kjendt eksempel, 
Roskilde Domkirke omgivet af bispe- og kannikeresi- 
denser. Store løkker har tilhørt gaardene , betydelige 
saadanne maa vel især søges udenfor Kommunet. Saa- 
ledes er vistnok „vor Grund paa Kalfskindet", som om- 
tales paa kart G, ikke andet end tomter, der har hørt 
geistligheden til, ligesom „Kongens løkke" -^ eller „For- 
pagtningsløkken" — 163, 166, 168, 167, der bl. a. er 
aflagt paa karterne O, R, T, TJ, maa antages at hidrøre 
fra samme oprindelse. Ja den omstændighed, at grandene 



* Throndhjems Videns kabs-Selskabs manuskript fol. 
no. 20.') a, ifølge velvillig meddelelse af hr. brigadeintendant 
K r e f t i n g forfattet af kantor Telle fs en (død 1 857). 

* Aarsberetning 1856, s. IB f. og 16. 



i 



THRONDHJEMS ÆliDRE TOPOGRAFI. 45 

paa Kalvskindet og omkring „Kongsgaarden" (Erkebiskops- 
gaarden) tilhører Throndhjems fæstning helt til vor tid^ 
kommer vel deraf, at tomter og jordegods omkring kirke- 
gaarden har fulgt Erkebiskopsgaarden, da den blev tåget 
i brug som „Kongsgaard". 

I Kristkirkegaardens naboskab maa formentlig 
Peterskirken være at søge, ligesaa ^et hospital — 
spitalsgar&r firir nordan Kristkirkiu — som et par gange 
nævnes. ^ 

Mod øst er Kristkirkegaardens grændser paa mit 
kart aflagt saaledes, som de findes paa D, B, G, H, I^ 
K, M, U, V og paa Klliwers kart i hans Norske mindes- 
mærker; saaledes var de fra 1658 til 1827.^ At ud- 
strækningen ogsaa før det førstnævnte aar, helt fra mid- 
delalderen, har været den samme, anser jeg høi»t sand- 
synligt. y 

Kliiwer fortæller, anførte sted s. 42, at der i 
Meinckes gravsted, 2 a 3 al. ned i jorden, findes funda- 
ment af en muret bygning „som formodentlig har været 
en del af den gamle Kongens gaard" [se : Erkebiskops- 
gaard]. Disse samme grundmurlevninger østenfor Erke- 
biskopsgaarden har Schwach .beskrevet og kartlagt, * 
ligesom de omtales af kapt. Dahl i hans af handling om 
Throndhjems kongsgaarde etc. ^ Deres brede fra 



3 



Lange, klosterhi8torie,8. 1)13; aarsberetning 1881 s. 1(14. 
Kart over det af Throndhjems fæstnings territorium til det 
kgl. Marineetablissement og Vor Frue menigheds kirkegaard 
ved kgl. resolution afstaaede terræn o. s. v. Throndhjem, august 
1827, opmaalt af B. A. Blom. I Throndhjems kommandant- 
skabs arkiv. 
C. N. Schwach. Throndhjems Domkirke, s. 1 f. 



* Urda, III, s. 131 ff. 



46 



HENK. MATHIESEN. 



nævnte gaards nordøstre hjørne ved 64 østover til 40 er 
efter dette 70 fod. Nu løb muren om kirkegaarden paa 
denne kant helt til 1827 i samme figur, som disse grund- 
murlevninger viser: i flugt med Erkebiskopsgaarden i en 
ret linie østover, derefter, 70 fod fra hjørnet, i en ret 
vinkel mod S3^d. ^ Det vil vistnok sige i Kirkegaardens 
grændser paa denne side blev bestemt, medens den øst- 
ligste bygning af Erkebiskopsgaarden endnu stod, og 
da denne var bleven ødelagt, bibeholdtes grændsen ufor- 
andret, idet husvæggen erstattedes med én mur. Resten 
af omkredsen mod sydøst og øst til 56 giver kirkegaar- 
den en saa rimelig udstrækning og efter høideforholdene 
passelig afslutning paa denne side, at vi, efter hvad jeg 
maa tro, her har dens ældste form for os. ^ 

Kirkegaardens nordøstlige hjørne falder efter alle 
nævnte* karter nær porten ligeoverfor St. Jørgensveiten 
(56). Denne, der maa være det samme som sagaens 
Efra stræti (53 til 56), har da ført lige ind paa 
kirkegaarden; dette stemmer ogsaa fuldkommen med D 
og E. Ifølge disse to karter har noget længer op, ved 
37 — 38, et forbindelsesled ført over fra Langstræte til 
kirkegaarden, og her har vi da den i byloven omtalte 
almenning øverst i byen. 

Mellem kirkegaardens østre og sydøstre kant og 



i 



•2 



Denne vinkel er dog paa karterne D, E, G, I. K, M og V 
ikke ret, meti noget stump, saaledes som paa mit kart antydet 
ved en prikket linie. Dette skulde synes at passe bedst med 
terrænet. Den rette vinkel forekommer paa H, U og paa 
Kliiwers kart ; dette sidste har jeg da troet at burde tåge 
særligt hensyn til. 

Jevnfør for hele Kristkirkegaardens og dens omgivelsers ved- 
kommende det med høidekurver forsynede kart, som ledsager 
afhandlingen i nærv. tidsskr. 3. r. I, s. 165 ff. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



47 



elven laa Doininikanerklostret og Harald haardraades 
tongsgaard, den sidste paa en plads, der er en af de 
vakreste, som kan tænkes. 

Den yngste kongsgaard, 

„Kong Harald lod kongsgaard opføre ved elven 
nedenfor Mariekirken der, hvor den nu er". ^ 

„Kong Harald var i sin gaard og stod ude i loft- 
svalen og saa, at Einars folk gik iland fra skibene''. ^ 

„Einar [thambeskjælver] skulde møde i kongens 
maalstue til samtale; stuen stod ved elven Nid der, hvor 
hallen nu er". ^ 

„Han (kong Eystein) lod ogsaa bygge Nikolauskir- 
ken i kongsgaarden i Nidaros, og yev dette hus meget 
forsiggjort baade med hensyn til udskjæring og det hele 
øvrige arbeide". ^ 

„De naust, som kong Eystein dén ældre havde 
ladet gjøre nord i kjøbstaden, og som var overmaade 
kostbare, blev brændt om vinteren". ^ 

„Den vinter lod han (kong Sverre) reise et skib i 
Throndhjem i byen, Ijvilket var meget større end andre 
skibe, som da fandtes i landet, thi det var paa 32 rum 
og stort i forhold dertil; det blev kaldet Mariesuden". ^ 

„Samme sommer var Mariesuden færdig, og om 
høsten lod kongen sætte skibet frem. Det blev bygget 



* Harald haardraades saga i Heimskringla, kap. 39. 
^ Samme sg. smsteds, kap. 44. 

® Harald haardraades sg. i Morkinskinna, udg. af C. R. 

Un gar, s. 60. 
^ Sigurds, Eysteins og Olafs saga i He|imskringla' 

kap. 15. 

* Sigurds, Inges og Eysteins saga i Heimskringla 
kap. 30. ^ ' 

* Sverres saga i Konunga sg., kap. 04 (73). 



48 



HENR. MATHIESEN. 



ovenfor byen, og folkesnakket gik, at fartøiet ei kunde sættes 

frem, uden at nogle huse brødes ned Men folk fik 

se, da der blev sæt, at kongen havde forudseet alt saa- 
ledes, at skibet gik frem, uden at hverken hus eller gaard 
behøvede at brydes". ^ 

„Jarlen (Skule) lod der (i kongsgaarden) opsætte 
et høisæde søndenfor Nikolauskirken". ^ 

„Nu blev disse hellige relikvier baame ud og ned 
gjennem strædet til kongsgaarden, hertugen kom der 
imøde med hele hirden fuldvæbnet, og for de saaledes 
ud til Ørething". ^ 

„Hertugen (Skule) sad om vaaren i Nidaros og 
holdt bord i bredestuen, men var fordetmeste i sit her- 
berge". * 

„Kong Haakon Haakonssøn lod opføre en træhal i 
kongsgaarden i Nidaros og et kapel oppe ved kongeher- 
berget". ^ 

„Nikolauskirken har korsbrødrene altid eiet", vidnes- 
byrd om domkapitlets rettigheder, udstedt ved 1293. ® 

En korsbroder bortskifter de tomter, hans præbende 
tilforn eiede nede ved Marie kapel, 1310. "* 

Dom afsagt (verdslig sag) J konongs garde"^ 1313. * 

Stevning for lagmanden ^ breidostofunnæ i konongs 
garde' d. e. i bredstuen i kongsgaarden, 1337. '-^ 



' Sverres saga i Konunga sg., kap. 70 (80). 

^ Haakon Haakonssøns saga smsteds kap. 14 (12;. 

^ Samme sg. smsteds kap. '208 (199). 

* Samme sg. smsteds kap. 259 (238). 

° Samme sg. smsteds kap. 333. 

^ Diplomatarium Norvegicum VTII, 3(i. 

' D. N. III, 90, jvnfr. N. F. 610 f. 

« D. N. V, r)4. 

« D. N. lir, 171. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



49 



„Vi gik da (1338) frem i stuen under kapellet i 
kongsgaarden i Nidaros og satte retten". ^ 

Efter dette kan den første bebyggelse have fundet 
sted omtrent mellem 56 og 69, midt imod Mariekirken 
(68). Ved 56 har da det hus med loftsvale været, hvor- 
fra Harald saa Einar thambeskjælver stige iland og komme 
opover Langstræte. Dette passer godt med høidefor- 
holdene, og gaden har dengang ikke været bebygget stort 
længer end til Magnus den godes kongsgaard (4 til 27), 
ligesom udsigten var fri helt til Øren (104), hvor Einar 
og hans følge landede. Men i hertug Skules og kong 
Haakon Haakonssøns tid maa i saafald den nordligste 
del af kongsgaarden være overladt dominikanerne ; kongs- 
gaarden havde da forlængst efterhaanden udvidet sig 
mod syd. 

Stuen under kapellet kunde maaske søges ved 
69, og nedenfor ved elven masais tuen, senere Haakons 
hal (70). Bredestuen kunde tænkes at have ligget 
sydøst for D, kongeherberget ved 72. 

„I 1859 fandtes paa Domkirkegaarden -nær Marine- 
etablissementet ved opkastelse af en grav en klump klokke- 
metal". ^ Stedet kan altsaa kun søges i den nuværende 
Domkirkegaards sydøstligste hjørne ved 71; har kapellet 
oppe ved kongeherberget staaet her? Og er dette 
det samme som Mariekapellet? 

I forbindelse med foran gjengivne ytring om fund 
af mure vestenfor Erkebiskopsgaarden beretter Schøning 
følgende : 

„Tæt ved elvemælen er ogsaa uden den ny anlagte 
vold funden en hob forraadnede ligkister, samt mennesker 



* Diplomatarium Norvegicum IV, 200. 

2 N. F. 613. 

Hist. Tidsskr. 3. R. II. 



50 HENR. MATHIESEN. 

østenfor materialhuset og søndenfor Domkirken. Her maa 
da have staaet en kirke eller været en kirkegaard". ^ 

Med „ materialhuset" kan vel neppe menes noget 
andet end det i Erkebiskopsgaardens østside staaende. 
Stedet for dette fund bliver da omtr. 73, og her maa vi 
vel nærmest have en del af Nikolauskirkens begra- 
velsesplads for os. Denne kirke maa vistnok ogsaa have 
ligget paa en fri og aaben plads, siden den var saa for- 
siggjort, og siden der tæt ved holdtes thing. 

Her, eller ganske nær ved, er ogsaa gjort en op- 
dagelse, hvorom K 1 ti w e r ^ beretter saaledes : 

„I sydøst for Domkirken tæt ved elven fandtes, da 
skurene blev opsatte over kanonbaadene 1815, 2 alen ned 
i sandet en dynge ko- (?) og menneskeben om hirianden, 
samt skaftet og den halve klinge af en dolk". 

Har pladsen, om detine Kltiwers fortælling holder 
stik, under byens forfaldstid været brugt til begra velsesplads 
i noget af de frygtelige pestaar 1565, 1600 og 1618? * 

Kongsgaarden kan ikke have strakt sig stort længer 
op. Ovenfor^ fandtes, som det skal sees af byloven, erke- 
biskopens naust; paa grund af de banker, hvorom der 
er talt i afhandlingen om Olafsbrønden, kan dette ikke 
have ligget længer op end ved 74. Desuden maatte her 
ogsaa være plads til erkebiskopens havn og brygge. 
Erkebiskoperne holdt jo, iallefald tildels, langskibe, lige- 
som der tales om skibsbygning i gaarden, hvilken kun 
kan være forégaaet her. * 



* Kjøbenhavns Skilderi no. 45, 1805, jvfr. N. F. s. 612. 

* Norske mindesmærker s. 42. 

^ Daae, Thjems stifts geistl. hist., s. 39 og 73; Norske 
Magasin II, 170. 

* Se f. eks. Sverres saga i Fornmanna sogur VIII, s. 73. 
372. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



51 



Kongsgaardens havneplads hår været af be- 
tydelig udstrækning. Thi endskjønt, som vi har seet, 
langskibe undertiden baade byggedes og landdroges ude paa 
Øren, saa maatte det udentvivl i alle henseender være 
heldigst at have flaaden i selve kongsgaarden. Orlogs- 
havnen maa have optaget stranden nedover helt til 36 
eller endda lidt længer, og her nogensteds har vistnok 
ogsaa kong Eysteins prægtige naust staaet. „Mariesuden** 
maa være bygget straks nedenfor 36, siden skibet stod 
paa stabel „ovenfor byen", samtidig med at der kunde 
være tale om at rive huse foråt faa den paa våndet. 
Formentlig har man her, hvor bredden var temmelig 
steil, bygget fartøierne med kjølen i strandens retning, 
saaledes som f. eks. jægtebyggerne paa Inderøen endnu 
tildels har for skik. 

Fra almenningen 37 — 38 fortsatte Langstræte sit 
løb sydover raellem Kongsgaarden og Erkebiskopsgaarden 
og svingede derefter over til Kannikebroen (43 — 44). 

Denne laa i 1658 og indtil 1684 omtrent som paa 
mit kart angivet; baade D og E og G synes herom enige, 
dog skulde den nordlige ende ifølge dette sidste falde 
ikke i øst, men lige i vest for Olafsbrønden (43), hvad 
dog paa grand af terrænet er lidet rimeligt. Broen sees 
paa tegningen P; den har været opført paa kar, dannet 
af laftværksrammer, fyldte med sten. Den var lav, saa 
adgangen paa begge ender dannede en brat bakke. 

Imidlertid har jeg modtaget oplysninger, der gjør det 
sandsynligt, at bro^n tidligere i middelalderen har ligget 
længer op, jeg skal derfor udsætte en nærmere omtale af 
dette punkt til en senere leilighed. 

Fra Kristkirken har en vei ført nedover skraa- 
ningen til Langstræte, og her bares i den tidligere mid- 
delalder Olafs helligdomme i procession til Øren, saa- 



52 



HENB. MATHIESEN. 



ledes som fortalt i. foranførte sted af Haakon Haakons- 
søns saga. 

I 14de aarhundrede sees lagthinget at være flyttet 
op i kongsgaarden , ligesom korsbrødrene eiede grunde 
deroppe. Herom ved en senere anledning. 

Ligeoverfor Kongsgaardens gamle tomter ligger Skjæ- 
linghylla, sagaens SkeUingarhdla, 

Dominikanerklostret har formentlig indtaget 
hele den betydelige og bestemt afgrændsede plads 36, 
37, 38, 55, mellem almenningerne 37 — 38 og 36 — 55. 
Til et kloster behøvedes vidtløftige bygninger, ^ og dette 
klosterfolk hørte blandt de mest anseede og indflydelses- 
rige. Dominikanerne blev ogsaa særlig begunstiget af 
hertug Skule og kong Haakon HaaKonssøn. ^ Bygnin- 
gerne troes at have været af sten. ^ 

Paa stedet er flere interessante levninger opdaget. 

I gaardspladsen til Thomas Angells hus er paa- 
truflfet en svær mur, som dannede en indadgaaende vinkel, 
hvorved fandtes begravelser, og en meget dyb kjælder, 
hvori laa to glasflasker med lysebrunt fluidum. * 

„Da man 1771 anlagde langs elven nye fæstnings- 
værker, bestaaende af linier og bastioner, fandt man om- 
trent i lige linie med kirkegaardens nordøstre hjørne ude 
imod elvemælen brede mure efter et hus, som synes at 
have været af mur, samt hvælvede kjældere, og disse 
levninger findes i jorden derfra op til kirkegaardsmuren 
(altsaa fra 56 ret østover). ^ 

^ Lange, klosterhistorie, s. 219. 
^ Sammesteds s. 358. 
3 N. F. 8. 611. 

* Sammesteds. 

* Kjøb en havns Skilderi no. 45, 1807, efter Schønings 
manuskript; N. F. 611. 



THRONDHJEMS ÆI.DRE TOPOGRAFI. 



53 



I 1854 træffes atter samme mur: „Paa det nord- 
østlige hjørne af Domkirkegaarden, lige ved indgangen 
til Marineetablissementet, stødte man paa nogle hugne 
stene, der dannede en del af hjørnet paa en bygning. . . 
Grundmuren under hjørnet var af en meget solid beskaf- 
fenhed. Ved at følge den i sydlig retning stødte man 
imidlertid kun paa grundmure fra en nyere tid". ^ 

. Klostret havde, som alle lignende anlæg, sin egen 
kirke. Denne nævnes ogsaa i sagaen: 

„Peter, hertugens søn, for fra Kristkirken til Præ- 
dikebrødrenes kirke". ^ 

I diplomer forekommer klostrets navn hyppig, men 
ingensteds paa en saadan maade, at slutninger om dets 
beliggenhed kan drages. Et vigtigt sted i denne hen- 
seende er derimod byloven, hvorom senere. — I den 
totale brand 1531 var Dominikanerklostret det eneste, 
som reddedes af hele byen, ^ hvilket vel, ialfald for 
endel, kan have hidrørt fra bygningernes solide beskaf- 
fenhed. 

I 1681 og 1682 synes, ifølge kart Gr og H, endel 
af klostrets tomt at indtages af en have med et hus i 
den østre side; om denne og dens nabolag ved en senere 
anledning. 

Jeg gaar nu over til at omtale de hidtil ikke nær- 
mere behandlede ga der. 

Vestenfor Langstræte gik Nordre stræte og Gjeilan. 
Begge disse løber paa de ældste karter D og E altfor 
meget østlig; feilen er ved 75 ikke mindre end 300 fod. 



* Aarsberetning 1854, s. 9 f. 

* Haakon Haakonssøns saga iKonunga sogur, kap. 261 
(239). 

8 D. N. IX, 682. 



54 



HENR. MATHIESEN. 



For dette strøgs vedkommende er saaledes her liden op- 
lysning at hente, derimod faar man nogle vink af N, som 
hos mig er helt indlagt (48, 49, 50, 82, 177, 176). 

Dette kart forestiller den saakaldte „Generalsgaards'^ 
tomt og er optaget foråt illustrere generalløitnant Wibes 
forslag om dens salg efter branden 1708; gaarden til- 
hørte nemlig kongen og havde været kommandantbolig. ^ 
Maaske har den haft navn efter general Gr. C. v. Schultz, 
der skal have været kommandant i Throndhjem for anden 
gang i 1680 — 1689. ^ Jeg blev straks opmærksom paa 
grundens eiendommelige form, den minder tildels stærkt 
om en uregelmæssig kirkegaard. Om denne Generals- 
gaard nærer jeg nu følgende anskuelse: 

I 1681 blev den nordlige del af Gjeilan fra 75 
opover (maaske har den da allerede forlængst været kaldt 
Jomfrugaden) afskaaret ved den nye Dronningens gade. 
Herved blev der anledning til, endog for en billig pris, 
at faa samlet en stor, fritliggende tomt. Til huset ind- 
kjøbtes grunden paa hjørnet af den netop nævnte gade 
og den endnu bredere Munkegade, til en bagenfor lig- 
gende, betydelig have, optoges desuden en, maaske næsten 
øde kirkegaard, der laa igjen fra gamle dage, mellem 
Gjeilan (eller Jomfrugaden) og den gamle Nordre gade. 
Mod syd besørgedes udlagt en kort, temmelig bred veit 
fra Munkegaden østover til det gamle Gjeilan (177 til 
82), foråt Generalsgaarden ogsaa paa denne side kunde 
faa en bestemt afslutning. Denne veit fik navnet Gen e- 
ralsveiten; den nævnes f. eks. i 1768. * En levning 



» Wibe til kongen 18de aug. og 20de okt. 1708, i Rigs- 
arkivet. 

* C. J. Anker, 330 norske generalspersoner, s. 358. 

* Throndhjems Adresseavis for 1768, no. 12. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



55 



findes i en liden aaben plads mellem den nuværende 
Stiftsgaard og gaarden ovenfor (Munkegaden 23 og 21), 
thi det var paa Generalsgaardens tomt, fru Scholler i 
1774 opførte sit prægtige hus („Stiftsgaarden"). 

I nordre Gjeilan (75 — 85), der (som før nævnt) 
efter min anskuelse maa have været byens berygtede 
kvarter, laa blandt andre værtshuse et, der bar det 
betegnende navn Hel ve de. Da gaden afskares ved 
Dronningens gade og Generalsgaarden, beholdt dens nedre 
del navnet Jomfrugaden, medens det øvre parti opimod 
torvet fik benævnelsen Helvedesveiten. Hel vede laa 
ved 83, det bestod til for en 40—50 aar siden; veiten 
83 til 84 bærer fremdeles sit navn. Paa mange karter, 
saaledes f. eks. paa A og V, er Sommerveiten (84 til 51) 
kaldt Helvedesveiten ; dette er, som enhver godt lokaliseret 
thrønder ved, urigtigt. 

Den kirketomt, som saaledes optoges af Generals- 
gaarden, var Martinskirkens (50). ^ Dette gudshus 
var en af byens sognekirker, den nævnes oftere, bl. a. i 
byloven. Martin (biskop i Tours, død omkring aar 400) 
var patron for (de bodfærdige?) drikkere, han beskyttede 
ogsaa mod kopperne (fordi han engang skal have hel- 
bredet en angreben ved et kys). Martinskirker findes 
over hele den kristelige verden. ^ Det forekommer mig, 
at en til denne helgen viet kirke og det heromhandlede 
strøg passer godt sammen, og at det ene saaledes kunde 
siges at gjøre det andet saa meget sandsynligere. 

Gjeilan var, som tidligere omtalt, efter ordret be- 
tydning fra først en kreaturvei, men navnet holdt sig 



* Jevnfør P. A. Munch, om den rette beliggenhed af 
Klemenskirken o. s. v. i Norsk tidsskrift for vidensk. 
og lit. for 1848. 

* Otte, Handbuch der kirchlichen Archåologi. 



56 



HENR. MATHIESEN. 



for den nordligste dels vedkommende længe efter, at strøget 
var bebygget, og forekommer ialfald endnu paa bylovens 
tid. Gaden har, iflg. kart D og E været fortsat op til 
hjørnet af den nuværende Munkhaugveit ved 88. Men 
de egentlige Gjeiler har bøiet udover ved 85 til Bersvend- 
veiten ved 97, op gjennem denne til 98 og videre udover 
hele resten af halvøen. Partiet 98 til 140 er paa mit 
kart indlagt efter D og E, det er øiensynlig en fortsæt- 
telse af stykket . mellem 165 og 161, hvilket tildels er 
aflagt efter I og P, og som til den dag idag har bevaret 
sit navn, Gjeilan. 

Nyr8ra stræti antager jeg har gaaet omtrent som 
hos mig aflagt, fra pladsen (eller kirkegaarden?) ved 
Mariekirken 52 ned over Olafskirkealmenningen i en stærk 
krog forbi Martinskirkegaarden 49, 48 ned gjennem den 
nuværende Vaterlandsveit 47 — 45 til Øren. Paa E er 
den ogsaa stærkt buet i partiet ved Martinskirken, der- 
imod ikke paa D. For til overflod endnu engang at 
gjentage, hvad før noksom er fremhævet, saa er gader, 
almenninger og veiter paa alle her benyttede karter, ældre 
end A, B og C, lagt i langt rettere linier og vinkler, end 
tilfældet i virkeligheden paa nogen maade kan have været. 
Foråt nævne et par eksempler, saa skulde Broveiten 
(36 — 55) og Sværdfeger- eller Munkhaugveiten (54—88) 
efter alle ældre karter have været fuldkommen snorlige, 
medens dog begge helt til vor tid bugtede sig saaledes, 
som paa mit kart anført. Og bestræbelsen har dog i de 
sidste menneskealdre gaaet ud paa at gjøre ethvert kom- 
munikationsled stedse rettere, ikke omvendt. 

Senere end dette Nordre stræte opstod, som før 
paavist, Efra stræti, og det førstnævnte er formentlig 
efter den tid som modsætning tildels ogsaa bleven kaldt 
Ne8ra stræti. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



57 



Et par af de meget faa steder, hvor de her om- 
handlede gader nævnes, skal nedenfor indtages. 

Flere almenninger. 

2 til 46, alm enn ing mellem den ældste kongs- 
gaard og Klemetskirken, tbrendel be varet i Krambod- 
veiten (9 a til 11). Dens fortsættelse hed endnu indtil 
1841 Skomagerveiten (fra 23 til 46 a) og har vistnok 
været denne betydelige haandværksklasses sæde fra mid- 
delalderen af. For Bergens vedkommende findes en for- 
ordning om, hvor i byen enhver enkelt haandværkerklasse 
skal bo; ^ en saadan eksisterer desværre ikke, mig be- 
kjendt, for Nidaros. De eneste vink, man faar i denne 
henseende, ligger i Skomagerveitens og Sværdfegerveitens 
navne. 

3 til 76, almenning ovenfor Klemetskirken (Kl e- 
metskirkealmenning?), nu Dronningens gade. Par- 
tiet mellem Kjøbmandsgaden og Søndre gade har maaske 
gaaet omtrent som her aflagt, da kirkegaarden maa have 
strakt sig noget ud i gaden, ovenfor den nuværende hus- 
rækkes nordre side (se nedenfor, Klemetskirken). Stykket 
ved 47 er den i øst og vest løbende del af nuværende 
Vaterlandsveit ; stykket mellem Søndre gade og Nordre 
gade er indlagt efter en, som det forekommer mig, rimelig 
gjætning. 

4 til 84, 01afskirkealme|nningen (?). Af dens 
fremmerste del er noget bevaret i Schjoldagerveiten 
(15 til 17 a); udenfor denne er et stykke bortskaaret af 
nuværende Søndre gade, men fra Apotekerveiten findes 
almenningens fortsættelse i Vestermansveiten (25 — 
51) og i Sommerveiten (51 — 84). 



Norges gl. love II, 245 f. 



y 



58 



HENR. MATHIESEN. 



6 til 87, Korskirkealmenningen (?), nu Vor 
Frue stræde (18 til 53 a) ogPræsidentveiten (53 a til 
87). Denne almenning eksisterer næsteh i sin helhed, kun 
dens fremmerste parti ved elven er optaget af nuværende 
Kjøbmandsgade og bryggen matr. no. 17, 19 eller 21. 
Almenningen iindes saaledes ogsaa paa kart D og E. 

7 til 88, almenning ved AUehelgens- og Bene- 
diktskirken. Den vestligste del er bevaret i Munkhaug- 
veiten (54 — 88) eller, som den før hed, Sværdfeger- 
veiten, hvor vaabensmedene da har boet. Forøvrigt er 
almenningen aflagt efter D og E. • 

Pladsen omkring Mariekirken (Vor Frue kirke 
29). Paa D og E synes den nuværende Tordenskjolds- 
park at være bebygget, hvorved der opstaar et smalt 
smug paa kirkens østside, i retning nord og syd (29 — 32). 
Dette, som danner den nederste del af nuværende^Frue 
ga de (29, 32, 34 til 35 a), heder i folkemunde Kirke- 
risten. Paa D og E fortsættes den til næste almen- 
ning (32 — 34). Nordenfor kirken er paa samme karter 
en aaben plads, fra hvilken en almenning (52 — 86) fort- 
sætter vestover. Pladsens og almenningens grændse mod 
nord betegnes ved de haver, som dels endnu ligger, dels 
til for kort tid siden har ligget udenfor husene no. 6 
til 14 b i Kongens gade ; efter reguleringen flyttedes husene 
ind, men de ældre grændser mod syd benyttedes til 
haver. 

Vestra stræte og partiet omkring det nuvæ- 
rende torv. 

Som ovenfor nævnt falder den vestligste gade paa 
D og E omtrent sammen med nuværende ,Gj ed veit og 
Bersvendveit. Figuren og den hele udvikling vidner for, 
at dette er sagaens Vestra stræte (93, 98, 88). Nogen 
bebyggelse udenfor denne gade som antydet ved 93 langs 



THR0NDHJEM8 ÆLDRE TOPOGRAFI. 



59 



Sanden, ved 96, hvorved Ravelsveiten ^ opstaar, ved 

98 omkring Gjeilan og endelig langs 99—100, hvorved 
grunden lægges til Danielsveitens nederste vinkler — 
synes at have været de yderste dele af den middelalder- 
lige by. 

Det nye torv skulde ifølge 6 have været nøiagtig 
firkantet. Det blev imidlertid lidt uregelmæssigt i syd- 
vestre og nordvestre hjørne. 

KommunikationsUnierne 98— 99, 99—100, 99—88, 
99 — 87 er alle aflagt efter D, dog at forløbet paa grund 
af dette karts vitterlige feil blir noget forskjelligt.' Ved 

99 hindrede jordsmonnet et retvinklet anlæg paa denne 
kant. Den mæl, der i gamle dage løb langs nuværende 
Kongens gades søndre side som afslutning paa halvøens 
øverste høideparti, har været betydelig, og trods alle 
planeringsarbeider viser terrænet endnu stærke ujevnheder ; 
der er bakke fra gaden op til husene og gaardspladsene 
Munkegaden no. 24, 22 (Harmonien), 20 og 18. 

85 — 97 findes ogsaa paa D og E, men som en 
ligeløbende fortsættelse af 4 — 84. I denne linie findes 
imidlertid intetsomhelst, der kan minde om en almenning; 
jeg maa antage, at den har gaaet omtrent som paa mit 
kart aflagt. Huseieren ved 84 har da efter reguleringen 
rykket sin gaard ind, men bagefter benyttet resten af sin 
grund mod syd til haver (der endnu findes), paa samme 
maade som omtalt ved 26 — 86. Ved 97 minder for- 
mentlig torvets stærkt mod nord opskudte hjørne og den 
skråa grændse mellem gaardene Munkegaden 28 og 30 
om almenningens udløb mod vest. 



* Det er ikke sikkert, at skrivemaaden Rafaelsveiten er rigtigere, 
se Throndhjems matrikul. af E. M. V. s. 45 og Adres- 
sebog for Throndhjem, udg. af Hilmar Moe, 1888, 
8. 117. 



60 



HENR. MATHIESEN. 



Af enkelte punkter skal endvidere endel nærmere 
omtales. 

Den ældste kongsgaard. Til markering af dens 
forholde skal følgende kildesteder gjengi ves: 

*„Han (kong Olaf Tryggvessøn) lod bygge kongs- 
gaard ovenfor Skipakrok". ^ 

„Kong Olaf (den hellige) lod opføre kongsgaard i 
Nidaros. Der reistes en stor hirdstue med dør i begge 
ender. . ! . . Han havde hos sig 60 hirdmænd og 30 
gjæster . . . . , han havde ogsaa 30 huskarle . . , . og 
mange trælle. I gaarden var en stor skaale, hvor hird- 
mændene sov, og en stor stue, i hvilken kongen holdt 
hirdstævner". ^ 

„Idet Haarek (af Tjotta) steg iland fra skibet, da 
han kom til Nidaros, stod Aasmund (Grankelssøn) i loft- 
svalen hos kongen (Magnus d. g.); de saa og kjendte 
Haarek Aasmund tog øksen og gik ned fra gaar- 
den, og da han kom ned i tværstrædet, kom Haarek og 
hans mænd nedenfra imod ham. Aasmund hug Haarek 
i hovedet .... og gik atter op i gaarden til kongen". ^ 

„Han (Haakon Thoresfostre) tog sig herberge i 
Skulegaarden nedenfor Klemetskirken, der var den for- 
henværende kongsgaard". * 

Efter dette har formentlig den ældste kongsgaard 
indtaget pladsen 8, 9, 10, 11. Den har da været adskilt 
fra Kongsbryggen 1 — 8 og færdselen mod elven ved et 
stræde, den nuværende Hornemansveit 8 — 9; maaske 
kan ogsaa partiet 1, 2, 8, 9 helt eller for endel have 
tilhørt gaarden. 



^ Olaf Tryggvessøns saga i Heimskringla, kap. 77. 

* Olaf den helliges saga smst eds, kap. 55. 

^ Magnus den godes saga smsteds, kap. 13. 

"* Magnus barfods saga i Heimskringla, kap. 2. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



61 



Paa tomten findes, i nuværende gaard Strandgaden 
no. 3 (bygmester Olsens) en med korshvælv overdækket 
kjælder, som før har ligget over jorden, og som antages 
at have været en hal. ^ Langsmed denne løber en gang, 
ved hvis ende levninger findes af en vindeltrap. 

Klem etskirkegaard synes omtrent at have 
indtaget pladsen mellem nuværende Kjøbmandsgade og 
Krambodgade 11 — 13. 

Klemetskirken var først opført af Olaf Trygg- 
vessøn i 997, men forfaldt^ ved dennes død i 1000, blev 
saa paany reist af Olaf den hellige i 1016 og bestod der- 
efter, tildels som sognekirke, i flere hundrede aar. Kirken 
husede i nogen tid Olafsskrinet, i dens støpul hang den 
af Olaf forærede klokke Glad. Det har saaledes været 
et anseet gudshus, og det er rimeligt, at kirkegaarden 
har haft en betydelig udstrækning. 

Kirken nævnes hyppig i sagaer og diplomer. Her 
skal dog kun omtales endel fund, som er gjort paa 
tomten. 

Sidst i forrige aarhundrede fandtes ved brøndgrav- 
ning adskillige lig og endel vaaben. ^ 

I Dronningens gade mellem nuværende Kjøbmands- 
gaden no. 32 (Hoégaarden) og Krambodgaden no. 1 
(Schreinergaarden) er der opgravet menneskeben, og i 
Kjøbmandsgaden no. 34 (Gramgaarden) fandtes for en 
50 — 60 aars tid siden „mange hugne stene". ^ 

I kvartalet („under en gaard mellem Kjøbmands- 
gaden, Dronningens gades nordre side og Krambodgaden") 



% 



^ N. F. s. 613, aarsberetning 1885, s. 68, 170. 

* Kliiwer, N. mindesmærker s. 41. 

* Throndhjems Videnskabsselskabs manuskript foL 
no. 205, a. 



62 



HENR. MATHIESEN. 



er truffet en hel del benrader og enkelte rosetter af 
klæbersten, men ganske ubetydelige murlevninger. * 

I 1875 indkom til Videnskabernes selskabs samling 
et gotisk søilekapitæl af grøtsten, fundet under Schreiners 
bryggeri. « 

Ligesaa i 1878 et kapitæl til en hjørnesøile al grøt- 
sten og 2 ualmindelig store, brændte mursten, fundne i 
Krambodgaden ved Schreinergaarden, da der ogsaa 5 alen 
ned saaes ben, kul o. s. v. ^ 

End videre traf man i august 1878 paa samme tomt, 
„nær hjørnet af Kjøbmandsgaden og Dronningens gade, 
i stor dybde en mængde menneskeben, hovedskaller, laar- 
og lægben, ligesom der ved fortsat gravning i samme 
dybde saaes at stikke frem menneskeben, alle liggende i 
samme retning mod øst". * 

Jeg har derfor antydet kirkens plads ved 12, saa 
mange alen herfra kan den vel iallefald ikke have ligget. 
Det skulde af fundene svnes, som om kirken snarere 
maatte have været af sten end af træ. 

Olafskirken. 

„Kong Magnus Olafssøn lod gjøre Olafskirke i kjøb- 
staden paa det sted, hvor kong Olafs lig havde staaet 
natten over, det var dengang ovenfor byen. Der lod han 
ogsaa reise kongsgaarden. Kirken blev ikke færdig, me- 
dens kongen levede, men kong Harald lod fuldføre, hvad 
der skortede. Han [Magnus] lod ogsaa emne til at gjøre 
sig stenhal der i gaarden, men den blev heller ikke fuld- 
ført før han døde .... Der, hvor han [Magnus] havde 



> N. F. 8. 613. 

* Aarsberetning 1875 s. 64. 
« A ar sb. 1878 8. 283 og 276. 

* Aarsb. 1879 s. 294. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



63 



ladet hallen bygge, lcd han [Harald] huset vie til Gre- 
goriuskirke". ^ 

Kong Magnus den godes her omtalte anlæg indtog. 
som foran nævnt, pladsen ovenfor den del af byen, som 
var opstaaet indtil hans tid (15, 16, 51, 52 og maaske 
bryggeplads ved elven 4 opimod 5). Af kirken er be- 
tydelige levninger gjenfundne under den nuværende raad- 
stue 16, og her foretagne udgravninger er beskrevet i 
aarsberetningen for 1885, s. 66. ^ 1 kirken stod i 
nogen tid Olafsskrinet, og Magnus den godes lig blev 
ligeledes overført hid fra Klemetskirken. HiBr, ved kong 
Magnus's gravleie, blev Einar thambeskjælver og hans søn 
Eindride ogsaa jordede. ^ Hvorvidt disse for vor historie 
saa høilig interessante gravsteder nu er gjenfundne, er 
mig ubekjendt. 

Kirken var en af byens sognekirker, indtil den, rime- 
ligvis ved 1309, overgik til kirke for minoriteme (graa- 
munkene), hvorfor deti herefter kaldes dels Olafs-, dels 
Graabrødrekirke. * En bygning for 

Minoriterklostret 
er da vistnok først i 14de aarh. bleven opført straks 
vestenfor kirken ud iraod.Langstræte, saa at graabrødrene 
ialt har eiet pladsen mellem dette og Kaupmannastræte, 
nordligst ned til Olafskirkealmenningen. 

Paa tomten, 25—26, er der truffet en kjælder med 
hvælvede nischer i muren og en afbrudt vindeltrap. ^ 

Endnu findes i grunden levninger af svære mure. ^ 



^ Harald haardraades saga i Heimskringla, kap. 39. 

* Jevnfør N. F. s. 609 og aarsberetning 1886 s. 156. 

® Harald haardraades sg. i Heimskringla, kap. 4r). 

* Lange, klosterhistorie s. 368 ff. 
^ N. F. s. 609. 

* Aarsberetning 1885 s. 67. 



64 HENR. JÆATHIESEN. 

Dybt i jorden øverst i Apotekerveiten er der ud- 
gravet et par udhugne grøtstene fra senere middelalder. ^ 

Magnus den 'godes paatænkte kongsgaard blev der 
altsaa intet af, da eftermanden Harald haardraade hyg- 
gede en ny kongsgaard med tilhørende Mariekirke noget 
længer op ved elven, saaledes som ovenfor omhandlet. 
Den af Magnus paabegyndte stenhal blev af Harald fuld- 
ført, men som 

Gregoriuskirke. 

Denne maa da have ligget omtrent ved 27. Den 
var i slutningen af 13de aarh. sognekirke. Det sted i 
byloven, hvor den omtales, skal nedenfor gjengives; kirken 
nævnes ogsaa ellers flere gange i kildeskriffcerne. 

Paa tomten (25, 26, 51, 52) er fundet begravelser. 
Indtil 1885 stod her — lige ved indgangen til den 
nuværende børsbygriing — en stor og gammel lind; ^ et 
throndhjemsk sagn vil vide, at denne havde været plantet 
paa en krigers grav. 

Den yngre Mariekirke (29) 
staar endnu paa sin plads under navn af Vor Frue 
kirke. 

Den er den eneste af de. 9 sognekirker, som byen 
havde i den katolske periodes bedste tid, der har bevaret 
denne værdighed gjennem alle skjæbnens omskiftelser. 

I 1606 tillodes det at tåge sten fra Bakke klosters 
og fra Elgésæter klosters bygninger til kirkens istand- 
sættelse, ^ ligesaa i 1651 fra Reinsklosters. ^ 



^ Aarsberetning 1878 s. 291 og 1879, s. 209. 

2 Tegnet i Jb\ 0. Schubelers Die Pflanzenwelt Norwe- 

gens, s. 311 og i samme forfatters Norges Vækstrige II, 

384. 
^ N. Rigsregistranter IV, 170. 
* Smsteds X, 348. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 65 

I aarene nærmest efter 1682 blev kirken forlænget 
24 al. mod vest; til denne udvidelse er for en stor del 
anvendt sten fra Domkirken. ^ 

I 173& fik den sit store taarn; at der ogsaa før 
1682 har været et taarn mod vest, synes bekræftet af 
kart G og H. 2 

Korskirken 
er hidtil paa prof. Munchs autoritet ^ antaget at have 
ligget ved 35. At dette ikke kan være saa, sees af by- 
loven, hvis udtalelser vi maa tåge hensyn til; den er 
vor mest paalidelige kilde. 

Det heder, at vagtmændene skal gaa „op efter bryg- 
gen og op mellem Korskirke og Sopen og op efter Lang- 
stræte mellem Allehelgenskirke og Benediktskirke, og op 
efter almenningen mellem Kongsgaarden og Dominikaner- 
nes huse" (se nedenfor). Sæt, at Korskirken da virkelig 
har staaet ved 35, saa maa vagtmændene altsaa fra bryggen 
nødvendigvis op gjennem almenningen 7 — 33 for derfra 
at bøie opover Langstræte 33 — 37. Ovenfor skal nu 
Allehelgenskirke og Benediktskirke Ugge paa hver sin 
side af guden, før almenningen 37 — 38 mellem Domini- 
kanerklostret og Kongsgaarden naaesl Det vil da sees, 
åt man vistnok kan skaflfe rum for den ene af disse 
kirker paa vestsiden af gaden, men for den anden paa 
østsiden findes ingen plads. Den kan nemlig ikke have 
staaet klods ind paa kirken ved 35, da der efter nuvæ- 
rende Erling skakkes gade (Vestre gade) har gaaet et 
lidet dalføre, * og ovenfor har breden mellem Langstræte 



* Se f. eks. Schøning, Throndhjems Domkirke, s. 347. 

* N. F. 007. 

^ Norsk tid ss kr. f. vid. o. lit. 1848, s. 6.'). 

* Aarsberetning 188.'), s. ()5. 

Hist tidsskr. 3. R, IT. ^> 



66 



HENR. MATHIKSEN. 



Og elven ikke været større, end at en kirke maatte have 
hængt med den ene ende udover elvemælen, hvilket vel 
umulig kan have fundet sted. ^ 

Lægger man derimod Korskirken ved 30, som jeg 
har gjort, saa vil det vise sig, at bylovens forordning er 
i fuld overensstemmelse med de virkelige forholde. Da 
jeg i 1885 fik høre om den ved 34 fundne kirketomt, 
slog det mig ogsaa straks, at denne og den forlængst 
bekjendte i Borgerklubbens gaardsrum (35) maatte hidrøre 
fra AUehelgenskirke og Benediktskirke. 

Sagaer eller diplomer giver ingen greie paa kirkens 
beliggenhed, byloven er det eneste sted, man i saa maade 
har at holde sig til. 

Jeg kjender ingen bestemt og sikker meddelelse 
om, at der paa den af mig antydede tomt er opdaget be- 
gravelser eller kirkelevninger. Men det skal erindres, at 
slige fund meget let kan gaa upaaagtet hen, og særlig 
den del af grunden, hvor Norges bank staar (vest for 18), 
har formentlig været urørt helt siden bankens anlæg i 
1818. Det var ogsaa, foråt tåge et nærliggende eksempel, 
indtil for 5 aar siden fuldkommen ukjendt for enhver, at 
der ved 34 fandtes nogen kirketomt og kirkegaard. 

Kliiwer ^ fortséller ellers, at der i aarhundredets 
begyndelse fandtes nogle lig og en palissadelinie „udenfor 
Raadhuset, midt i gaden". Gjælder dette udtryk Kongens 



^ I en papirkodeks fra omkr. ir)70, indeholdende bl. a. Nidaros 
bylov i oversættelse, heder det, at vagtmændene skal gaa mel- 
lem AUehelgenskirke og Benediktskirke og „op adt Thorgedt 
och thenn almindenng gade". Har virkelig torvet ligget her 
(altsaa ved 36), hvad jeg endnu ikke nærmere har undersøgt, 
saa er jo dette et nyt bevis for min menings rigtighed. Nor- 
ges gl. love II, s. 241, jvfr. s. 183. 

* N. mindesmærker s. 41. 



THRONDHJEMS ÆIJ)RE TOPOGRAFI. 



^ 67 



gade, hvad jeg formoder, men ikke ved, saa kan fundet 
ikke tilhøre Olafskirkegaard, men maa tilskrives en syd- 
ligere beliggende kirkegaard, altsaa Korskirkens. 

Korskirken var sognekirke til 1578. Det forordnes 
nemlig 7de aug. s. a., at „en af de to sognekirker i byen 
skal ødelægges, deri som er mest forfalden", og stenen 
og tømret skal brages til Domkirkens bygning og Dom- 
kirken blive sognekirke. ^ Den ene af disse sognekirker 
var Frue kirke, den anden som sagt Korskirken, da der 
endnu i 1572 omtales en sognepræst til denne. ^ Som 
en hidhørende notits kan anføres, at „da Korskirken var 
ødelagt ved ildebrand og Domkirken gjort til sognekirke, 
blev den førstes renter lagt til den sidste". * — De yderst 
interessante levninger af gamle stenkirker, som man i 
løbet af de par sidste aar har fundet i Domkirkens store 
taarn, kan saaledes formentlig tildels hidrøre fra Kors- 
kirken. 

Gaarden Grjot. 

„Eyjolf Haflasøn havde gaaet i bad paa Grjot og 
var afklædt .... han tog klæderne i fanget og gik op 
gaardsledet til Korskirken". * • 

Grjot kan efter dette have ligget enten ved 1 8 eller 
i Kongens gade.mellem Olafskirken og Korskirken. 

Gaarden Sopen. 

I by lo ven nævnes (se nedenfor), at vægterne skal 
gaa fra bryggen op mellem Korskirke og Sopen. Denne 
har da rimeligvis ligget ved 31. 

' N. Higsregistranter II, 288. 

* Daae, Throndhjems stifts geistl. hist., s. 220, jevnfør 

Norske magasin I, 145. 
® Schøning, Throndhjems Domkirke, s. 240. 
^ Sverres saga i Fornmanna sogur VIII, s. 170. 



i) * 



68 



HENR. MATHIESEN. 



^open omtales flere steder, saaledes Di pl. Norv. 
V, 140 (i 1345). I Domkirken findes levninger af en 
ligsten, der vistnok har været lagt over en „Bjarne 
Ivarsun i Sopenom" (Undset, Indskr. fra middelald^ 
i T. D, s. 73, pl. XIII no. 1). 

Sigurd svardages gaard nævnes i to af de til 
slutning gjengivne kildesteder. Den har rimeligvis ligget 
ved 19—33. 

Som oven under Korskirken omtalt maa de kirke- 
levninger, som er fundne ved 35 og ved 34, hidrøre fra 
AUehelgenskirke og Benediktskirke. At bestemme, hvilken 
af de her liggende kirker har været den første og hvilken 
den sidste, er vanskeligt, men jeg skulde dog tro, at 34 
er Benediktskirken og 35 AUehelgenskirken. Denne sidste 
betænkes nemlig oftere i testamenter ^ samt nævnes ogsaa 
ellers i diplomer, medens Benediktskirken, mig bekjendt^ 
ikke kan sees at have faaet en eneste gave; AUehelgens- 
kirken maa derfor have været den vigtigste af de to. Og 
naar man nu af beskrivelserne over de paa begge grunde 
gjorte fund faar det bestemte indtryk, at kirken og kirke- 
gaarden ved 35 har været anseeligere end levningerne 
ved 34, saa skulde en anskuelse som den netop fremsatte 
formentlig have sandsynlighed for sig. 

Benediktskirken (34). 

Først i 1885 gjenfandtes denne kirkes levninger, da 
et nyt baptistkapel skulde opføres, i gaarden St. Jørgens- 
veiten no. 7. Af udgravningen sees, ^ at grundmurene 
antagelig skriver sig fra midten af 12te aarhundrede. 



^ Se f. eks. D. N. II, 81 fra 1309, V, 16(5 fra 1349. 
2 Aarsberetning 1885 s. 64 f., 170, jvfr. s. 132 f. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



69 



Kirken har været omtr. 96 f. lang, 46 f. bred, med et 
30 f. bredt kor; paa-mit kart er den aflagt efter skjøn, 
da beliggenheden ikke er nærmere angivet. Rundtom 
falidtes menneskeben, men arkitektoniske stykker af 
interesse manglede. 

Allehelgenskirke (35). 

Paa denne tomt er adskillige opdagelser gjorte. 

I aarhundredets begyndelse opgravedes endel men- 
neskeben. 1 

Flere hugne stene opdagedes for 50 k 60 aar siden, 
ligesom menneskeben kom for dagen ved gravning i nabo- 
gaarden nordenfor. ^ 

I 1854 stødte man paa en særdeles solid mur af 
hugne stene, hvilken gik i retningen vest til øst, og aaret 
iforveien fandtes en mængde menneskeben i Kjøbmands- 
gaden udenfor. ^ 

I 1857 traf man „ved reparation af søndre kjælder" 
paa • skelettet af et menneske, liggende i øst og vest, og 
i muren var en tilhuggen grøtsten, der syntes „at have 
tilhørt en dør- eller vinduesindfatning". * 

I 1875 indkom til Videnskabernes selskabs samling 
et stykke af en rund, glat søile af marmor og et do. af 
en kanneleret pille af grøtsten, fundne under „en gaard 
ved bybroen", vistnok Borgerklubben. ^ 

Endelig modtog samlingen i 1876 sammestedsfra 
endel brudstykker af en ligsten med bogstaver fra 13de 
hundredaar. ^ 



^ Kliiwer, N. mindesmærker, s. 41. 

'^ Throndhj ems Videnskabssclskabs mskr. fol. 20.') a. 

* Aarsberetning 18r)4, s. 10. 

* Aarsb. 1857, s. 13. 

* Aarsb. 1875, s. 64. 
« Aarsb. 1876, s. 93. 



70 



HENR. MATHIESEN. 



Bergs vein pipas gaard har rimeligvis ligget i 
Bersvendveiten ved 97 — 98. ^ 

Poruden de her omtalte 6 sognekirker: Klemets, 
Martins, Olafs, Gregorius, Korsets og Mariæ, 
havde byen i sluten af 13de aarhundrede endnu 3: An- 
dreas, Mikals og Hospitalskirken paa Ilvolden. 

Endvidere nævnes — foruden de omhandlede Petri, 
Margreta, Allehelgens, Benedikts, Nikolai og 
maaske 2 kapeller i den yngste kongsgaard — 
tillige en Johannes og en Apostelkirke. 

Om disse 5 forsvundne kirker vil her ikke nu blive 
talt. Jeg skal kun i denne forbindelse notere, at jeg i 
1889 under et besøg i Throndhjem saa endel menneske- 
ben blive opkastet i Thomas Angells gade paa nordsiden 
ved.C mellem Nordre og Søndre gade, ligesom jeg aaret 
iforveien lagde mærke til endel knokler, der var kommen 
frem i dagen ved en gravning skråa over „ Lilletorvet' 
ved 21. Om den kirkegaard, som saaledes maa findes 
paa sidstnævnte sted, repræsenterer en selvstændig kirke 
eller kun en udvidelse af Klemetskirkega arden, skal jeg 
for tiden lade være usagt. 

Por her paa et sted at gjøre listen over Nidaros 
kirker saavidt mulig fuldstændig, skal jeg endnu engang 
minde om Metropolitankirken (Kristkirken, Dom- 
kirken), kirken i Dominikanerklostret og kapellet 
i Erkebiskopsgaarden. Kapellet over Olafs- 
kilden (43) er vel, ligesom den ældre Mariekirke 
(68), tidlig forsvundet, og disse to har derfor ikke været- 
samtidige med alle øvrige gudshuse. 



* Jvfr. Munchs foran citerede afhandling i N. ti ds skr. f. vid. o. 
lit. 1848. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



71 



Jeg har saaledes fremsat min mening om det 
middelalderlige Throndhjems kommunikationslinier og om 
enkelte punkters beliggenhed. Jeg skal nu gaa over til 
at jevnføre disse anskuelser med et sagastykke og med 
byloven. 

1. Baglernes overfald under Thorgrim af 
Ljaanæs's bryllup i vaaren 1206. 

Haakons, Guthorms og Inges saga i Heims- 
kringla, kap. 9 — 11. 

„Da sagde Loden stallar: . . . naar vi kommer til 
byen, skal vi lægge ind til Øren . . kongens trop og hans 
mærke skal fare op om Vestre stræte, jarlen og Arnbjørn 
om Nordre stræte, Arnthor foke og Simon okse skal ro 
til elven og møde dem, som søger at berge sig ved svøm- 
ning. . . . Kongen sov i Sigurd svardages gaard 

Baglerne minskede seil ved Ila Da skiltes skibene, 

Arnthor og hans følge roede til elven, men da de naaede 
aaen, vilde Arnthor ikke lægge op, hvorimod Simon og 
nogle af hans trop vilde, saa det nær var kommet til 
slagsmaal; dog raadede Arnthor. Den anden del af hæren 
landede ude ved Øren og for saaledes op i byen, da gik 
hærblæsten. I byen var alt roligt og stille. De for da 
op gjennem gaden med skrig og brag og brød husene op, 
men endnu var ingen falden. Nu streifede de tilbage ud 
over aakeren udenfor byen og fældte de mænd, som havde 
kastet sig paa flugt. Anden gang for Baglerne ind gjennem 
strætet, i denne rundgang faldt mange mænd. . . . Thor- 
grim af Ljaanæs faldt paa Øvre stræte, .... Kong Inge 
. . . løb ... op mellem husgavlerne . . . og . . . ned 
paa bryggerne og ud i elven .... Kolbein berer faldt 
ved Gregoriuskirken med fem mand, Kolbein straanev 
faldt paa Nordre stræte og fire med ham, Halvard hli- 
darfakse faldt med tre mand ved Korskirken Da 



72 



HENR. MATHIESEN. 



løb Birkebeinerne til gaardsledet, men gaarden var fuld 
af Bagler. 

Om K. Ingi Baardssøn i Snorre Sturlesøns 
Norske Kongers Chronica, vdsat paa Danske 
aff H. Peder Claussøn, Kiøbenhafn 1633, s. 552 ff. 

,. Loden Stallare talede for Folcket oe gaff raad, 
at de skulde legge til ved Gilde skaalene, det vaare de 
Stofver oe Huse som stode ved Stranden, oe mand giorde 
Gilde oe Giestebud udi . . . Torgrim aff Lianæs soff 
i den samme Gaard som Kongen vaar udi . . . De andre 
skib lagde til ved Øren, oe der de komme nær Landet, 
holt de op med Aarene, oe lydde sig om, oe de hørde 
at der var alt stille i Byen: Siden sette de nogne paa 
Landet, oe de ginge frem til Gildeskaalene, oe de for- 
numme der ingen, thi ginge de til skibene igien, oe gafue 
dem det tilkiende, at der var ingen Folck i Boderne, thi 
rodde de til Landet, oe lode Skibene sielfue tåge ved, 
00 de sprunge alle paa Landet, oe ginge op i Byen, oe 
det var allesteds stille i Byen. Baglerne komme alle- 
sammen i Kongens Gaard, oe der begynte de at blæse. 
oe raabe Krigsraab, oe droge saa med raab oe stort 
gny ned igiennem Byen igien, oe funde icke mange paa 
Gaarden, oe de ringede Stormklocken, oe dræbte Vecterne 
som sofue i Taarnet .... 

Kongen løb ud i sualen oe kom paa Tagit, oe laa 
der indtil Fienderne vaare dragne det stræde forbi, saa 
gaff hand sig ned paa Kiøbmandsgaden oe søgte til Aaen 
.... thi suømmede Kongen ofuer Aaen, oe somme hans 
Folck for hannem, oe en part efter hannem. 

Baglerne droge anden sinde ind igiennem Byen, da 
vaare Birkebeinerne meste parten komne paa flucten, oe 
en part søgte ud aff byen huor de kunde best undkomme, 
oe somme søgte i Kircker .... 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFL 73 

Nogne Quinder sagde for Baglerne, at K. Ingi 
vaar i Mariæ Kircke, thi løbe de der til oe sloge Dørren 
op, oe dræbte dem som der inde vaare, oe hugge en 
Haand^ af Mariæbillede, men Kongen funde de der icke. 
I S. Olofs Kireke var Bielffer Skinsztack med 30 Mend, 
oe blefue der alle dræbt. Vdi S. Anders Kircke vaar 
Baard StolfFe, oe bleff der dræbt sielff fierde. 

Gutorm Kongens broder kom under Bulvereket under 
et Hus, oe skiulte sig, oe der Baglerne lode afF at rand- 
sage, kom hand op i Mariæ Kircke, oe skiulte sig der 
ald Søndagen ofuer: Om Mandagen klædde Caniekerne 
hannem i en Caniekeklædning, oe fulde hannem op ofuer 
broen . . . ." 

Kong Inge holder sin søsters bryllup med lender- 
manden *Thorgrim af Ljaanæs, og i den anledning er 
størsteparten - af det kongeligsindede aristokrati og af 
Birkebeinernes ledende mænd samlet i Nidaros. Bag- 
lernes plan gaar ud paa intet mindre end med et slag 
at knuse modstanderne. Byen skal derfor i al stilhed 
indesluttes derved, at endel af flaaden sendes op i elven, 
medens et talrigt mandskab gjør landgang ved Øren og 
stænger muligheden for flugt mod vest og syd. Det er 
ene og alene uvenskabet mellem Arnthor foke og Simon 
okse, som gjør, at planen ikke blir fuldstændig gjennem- 
ført. Elven lades nemlig derved aaben, og kong Inge 
selv saavelsom endel af hans mænd faar leilighed til at 
undgaa blodbadet. 

Baglernes vestlige parti lander ved Øren 134 — 180^ 
besætter først linierne 93, 98, 88 (Vestre stræte) og 45^ 
52, 53, 56 (Nordre og Øvre stræte), og overrumpler 
kongsgaarden 69, hvor de selvfølgelig venter at finde 
kongen. Derefter stormer streifpartier ned gjennem hele 
byen, ringer stormklokken i Margretekirken 114 og gjør 



74 HENR. MATfflESEN. 

det størst mulige opstyr. Efterhvert som de drukne og 
søvnøre Birkebeiner viser sig paa gaden eller samler sig 
i kirkerne, blir de nedhugget, og man faar af sagaens 
fortælling et klart begreb om forvirringen og rædslen hele 
byen over. Kongen selv søger fra Sigurd svardages gaard 
ved 19 over tågene ned i Kaupmannastræte 19 — 18 og 
naar gjennem almenning 18 — 6 elven. Thorgrim af Ljaa- 
næs derimod tænker fra gaardens øvre ende ved 33 at 
redde sig udover, men møder allerede ved 54 fienden og 
blir overmandet. 

Jeg har medtaget disse brudstykker af fortællingen 
om „ blodbryllupet i Nidaros", baade fordi den er et af 
de ^derlig faa steder, hvor Vestre, Nordre og Øvre stræte 
nævnes, og fordi den giver et overblik over de topografiske 
forholde; ved at følge hvert nævnt punkt paa kartet vil 
man kunne orientere sig ganske godt i middelalderens 
Throndhjem. 

Saavel dette sagasted som de foran ved forskjellige 
punkter anførte viser os ogsaa, at sagaskriverne har haft 
god greie paa byen. Dette er sagt, ikke foråt slaa 
sagaens, paalidelighed fast, men foråt paapege, at dens 
ord for Throndhjems vedkommende har værd som støt- 
tende momenter ved siden af andre kilder. Alene leverer 
den jo intet bevis. 

Et saadant kan derimod hentes fra byloven. Thi 
her er ikke tale om fri fortælling, men om paabud, givet 
af den øverste myndighed og myntet paa faktisk bestaaendo 
forholde. Loven er ogsaa naaet til os i saa mange, ind- 
byrdes samstemmende afskrifter, at vi visselig har origi- 
nalens ordlyd for os. 

2. Kong Magnus lagabøters bylov af 1276. 
Forordning ora nattevagtens gang. Norges gamle 
love II, 241 f. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



75 



„En pa er pessir 6 men ganga til vardhaMdz pa 
skulu peir hittaz tU a Øyrum oe gangi allir samt upp 
um Skagan, Vikt pa prir vt um Giæilar oe pot upp 
eptir stræti um Marteins kirkiu, oe padan upp firir vestan 
Oregoriuskirkiu oe sva upp um gard Bergsveins pipu, oe 
sva firir vestan Mariu kirkiu, oe sva upp eptir langstræti 
firir ofan konungsgarS til nauMa biskups. En adrir 3 
snut upp eptir langstræti oe ofan um Elefnetz kirlciu gard 
ok ofan um Krok^ oe sva upp eptir hryggium oe upp milli 
krosskirkiu oe Soppssens oe upp eptir langstræti milli allra- 
heilagra kirkiu oe Benediduskirkiu^, oe upp eptir almen- 
ninginum milli konongs gards oe predikara husa, oe upp 
firir vestan konungsgard par til er peir mæta hinum. Sidan 
snuizt um oe gangi peir at nedra er adr gengu hit æfra 
alt ut til gards Sigurdar suardaga. Sidan fari peir er 
adr foru hitt æfra ofan eptir kaupmannastræti oe sva ut - 
eptir langstræti firir nedan Olafs kirkiu oe vt at Øyrar, 
En hinir snui vt eptir langstræti firir ofan Oregoriuskirkiu 
oe pot ut med Marteinskirkiu oe hiUiz a Øyrum vid 
smidiuhudir^ , 

D. e.: 

Naar disse 6 mænd gaar paa vagt, da skal de samles 
ude paa Øren [119] og tilsammen gaa [nordenfor Gild 9- ' 
vangen Ul— -118] op om Skagen [1'28]. Tre af dem 
svinger da ud [søndenfor Gildevangen ved 111] om Gjei- 
lan [75 — 76] og derfra op efter gaden [47—51] om 
Martinskirken [50], derfra op [51 — 52] vestenfor Gre- 
goriuskirken [27], og saa op [86, 85, 97] om Bergsvein 
pipas gaard [97—98] og saa vestenfor Mariekirken [29] 
og op efter Langstræte ovønfor Kongsgaarden [d. v. s, 
gaden fra 39 sydover — ruten kan altsaa enten gaa fra 
98 om 99—87 til 31 og videre sydover Langstræte, eller 
den kan afvekslende lægges fra 98 om 88 og 58 over 



74 



HEHB. MATHIESEN. 



det størst mulige opstyr. Efterhvert som de 
søvnøre Birkebeiner viser sig paa gaden eller 
i kirkeme, blir de nedhugget, og man laa 
fortælling et klart begreb om forvirringen r 
byen over. Kongen selv søger fra Sigurd 
ved 19 over tågene ned i Kaupraanna^ 
naar gjennem almenning 18 — 6 elven, 
næs derimod tænker fra gaardens o^ 
redde sig iidover, men møder allerci 
blir overmandet. 

Jeg har medtaget disse brtui 
om „blodbrjllupet i Nidaros", ^i 

de yderlig faa steder, hvor Vt 
nævnes, og fordi den giver et 
forholde; ved at følge hvci- 
man kunne orientere sig . 
Throndhjem. 

Saavel dette sa^n-- 
punkter anførte viser ■ ■ 



• kn 



eie paa bjeii. 
. paalidelighei! 
ord for Thronillui 
tende monieiitci' - 
den jo intet Ihm- 
Et saad: 



^iiiiird svar- 
- ::i 41 over 38, 
.■i:»;n. gaar [33— 
■^ saa [15—25] 
",.;,r^^itRete [25—22] 
. .r- >vmger [33—26] 
-li Gregoriuskirken 
l.u-!iitiirken [50] ttg 
»^ *mi»(jeme [119!. 




_ ;i>tt> hovedtræk af 
^Bj.:st. at der er skaffet 
I iTÉwlde. Sagen blir. 
som de op- 
kCmng i stor ud- 
Ætde i den gamle 



'jJn^s i Tagtholdet ; 
is«AfoIi3 hidrøre der- 
li^ i øst for den 
-,,r [S8— 88). 



'«■ •• 



. t .^v' ''*^' 



•»^ .»^ 









76 HENR. MATHIASEN. 

Kristkirkegaarden (maaske vestenom kirken) til 39, eller 
fra 98 om 88, 54, 56 til 39] ^ til biskopens naust [74]. 
De andre 3 snur [fra 128] op efter Langstræte [22 — 23] 
og ned om Klemetskirkegaard [21 — 9] og ned om Kroken 
[9, 8, 1], op efter bryggerne [1—6], op [6 — 31] mellem 
Korskirken [30] og Sopen [31], og op [31 — 37] efter 
Langstræte mellem Allehelgenskirke [35] og Benedikts- 
kirke [34], op efter almenningen [37—38] mellem Kongs- 
gaarden [69] og Prædikebrødrenes huse [36, 37, 38, 55] 
og op vestenfor Kongsgaarden [38 — 41] til de møder de 
andre. Saa vender de om; de, som før gik paa den øvre 
kant, gaar nu paa den nedre, helt ud til Sigurd svar- 
dages gaard [19 — 33, d. v. s. alle følges fra 41 over 38, 
37 hid]. De, som før gik paa den øvre kant, gaar [33 — 
19] nedover Kaupmannastræte [19 — 15] og saa [15 — 25] 
nedenfor Olafskirken [16] ud efter Langstræte [25 — 22] 
og ud til Øren [22—119]. De andre svinger [33—26] 
ud efter Langstræte, ovenfor [26 — 52] Gregoriuskirken 
[27], derpaa [52, 47, 75] ud ved Martinskirken [50] ^g 
møder (sine kammerater) paa Øren ved smidjerne fll9|. 



Hermed tror jeg, at de vigtigste hovedtræk af 
Throndhjems ældre topografi er paavist, at der er skaffet 
greie paa mange hidtil gaadefulde forholde. Sagen blir. 
synes det mig, saa meget mere interessant, som de op- 
rindélige sarafærdselsled efter min opfatning i stor ud- 
strækning viser sig fremdeles at være tilstede i den gamle 
hovedstad. 



* De sidste alternativer forekohinier mig at være de rimeligste, 
da et stort og værdifuldt strøg derved inddrages i vagtholdet; 
udtrykket ^firir vestan MaHukirkiu^ vilde isaafald hidrøre der- 
fra, at Mariekirken er den nærmeste kirke lige i øst for den 
del af byen, hvor vagtmændene svinger sydover [98 — 88]. 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



77 



Men en mængde enkeltheder er endnu ikke omtalt; 
det vil koste et langvarigt studium at bringe klarhed 
over dem. 



Jeg maa til slutning udtale en tak til hr. professor 
Rygh for den beredvillighed, hvormed han paa forskjellige 
maader har bistaaet mig ved dette mit arbeide, navnlig 
ved at stille sine optegnelser om steder i diplomatariet, 
hvor lokaliteter i det gamle Nidaros nævnes, til min 
raadighed. 

Kristiania i april 1890. 



78 



HENR. MATHIESEN. 



KARTET. 



Til orientering. 

Tallene begynder med 1 ved Mustalmenningen og gjen- 
nemgaar i retning fra nord til syd bryggerne og alle stræter 
i den middelalderske by, indtil 100 nederst i Danielsveiten. 
Dereiter er Øren fra vest mod øst betegnet med tallene 
101 til 130, Den nordlige strand følges vestover, hvorpaa 
den yngre by mellem Prindsens gade, Gjeilan og fjorden er 
markeret med tal til 161, derfra til 174 gjælder Kalv- 
skindet. Tilsidst er endel tal fra 175 tilføiet paa forskjellige 
steder over hele byen. 

Nyere lavvandslinie indtil jernbanestations-tomternes 
anlæg 175. 

Militære værker under fæstningen Throndhjems 
bøieste udvikling A til V, indlagt til en eventuel senere 
leilighed og vedkommer ikke nærværende afhandling. 

Bakke kloster i øst og 

Elgesæter kloster i syd for byen omtales ikke her. 

Først da det var forsent at rette, blev jeg opmærksom 
paa, at den middelalderlige strandlinie tildels gaar lidt for 
langt ud. Den skal selvfølgelig intetsteds ligge udenfor den 
nnværende. 

Kristkirkegaardens grænde mod vest og Kannik veitens 
sydligste del skulde ved 60 og 91 ikke bøie fuldt saa meget 
østlig, men begge skulde fra 62 og 92 løbe parallelt med den 
nuværende gade mellem Domkirkegaarden og Vaisenhuset (61). 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAH. 



79 



EFTERSKRIFT. 



Efterat nærværende afhandliiig var skrevet, har jeg 
Tinder et par ugers ophold i Throndhjem haft anledning 
til at gjøre nogle iagttagelser. 

Man var ifærd med at anlægge en ny ølkjælder paa 
Throndhjems bryggeris tomt, hvorved grunden, næsten fra 
Dronningens^ gade og et godt stykke nordover, blev ud- 
gravet i stor dybde. Herved fandtes atter en stor mængde 
menneskeben, men ingen vidste at fortælle om noget fund 
af murlevninger paa denne kant. Jeg har derfor paa 
mit kart lagt Klemetskirken (12) længere mod nord. 

Under gaarden Søndre gade no. 24, paa hjørnet af 
Storkveiten (113 — 114), hyggedes en kjælder. Intet spor 
af begravelser fandtes. 

Derimod blev i noget over 3 alens dybde under 
gaarden Karl Johans gade no. 5, det vestre hjørne af 
Gjelvangveiten, opgravet et par menneskelige kranier og 
endel stærkt hensmuldrede menneskeben, der laa i ret- 
ningen øst og vest. Her maa vi da formentlig have en 
del af Margretekirkens kirkegaard for os. Margrete- 
k ir ken har saaledes vistnok ligget nær det af mig antagne 
punkt, dog rimeligvis ikke østenfor Gjelvangveiten ved 114, 
men vestenfor omtrent ved 117. 

Gaardene Bratørveiten 11, Bratørgaden 2 og Kram- 
bodgaden 16 undergaar netop en større reparation. I 
grunden skal der være funden en mængde menneskeben.^ 

* Velvillig meddelelse af eierne, d'hrr. kjøbmænd Brødrene 
Halseth. 



'80 



HENR. MATHIESEN. 



I Sverres saga kap. 159 fortælles, at „ kongen 
holdt thing ude paa Øren (efter slaget paa Strindsjøen) 
hvori han siger sit mandskab, hvorledes byttet skulde 
skiftes, at alt skulde bæres ud paa Apostelkirkegaarden, 
hvor kongen vilde sætte vagt-'. 

Antaget, at thingstedet paa Øren var ved korset 
(108), saa skulde altsaa „ud^' derfra egentlig betegne et 
sted længer vestover. Men som foran nævnt er sagaerne 
ikke paalidelige, naar det gjælder retningen i Thrond- 
hjem. Skulde Apostelkirken have ligget paa d'hrr. 
Hals^ths tomt (omtr. ved 125)? Skulde man. isaafald 
have fundet sig berettiget til at sige „ud paa Apostel- 
kirkegaarden", fordi kirken laa ude paa Skagen? Jevnfør, 
at der i byloven tales om at gaa „op om Skagen'-. 

I Stiftsgaardens have ved 50 er der fundet menneske- 
ben, hvilket altsaa bestyrker formodningen om, at Mar- 
tinskirken har ligget her. ^ 

I St. Jørgensveiten var man ifærd med at opsætte 
et nyt plankegjærde, tilhørende konditor Erichsens bag- 
gaard, Vor JPrue gade no. 4. Herved fandtes, omtrent 
midt for Munkhaugveiten ved 54, først endel menneske- 
ben nærmest gaarden no. 7 i St. Jørgensveiten, dernæst 
(nordenfor) spor af en brolægning, saa atter menneskeben. 
Dette skulde altsaa bekræfte, at almenningen 33 — 54 ved 
Benediktskirken (34) har gaaet som af mig aflagt, 
dog at den har været smalere. Hvad slags kirkegaard 
der kan have ligget nordenfor, skal jeg ikke kunne sige 
— kan almenningen have ført tværs over Benediktskirkens 
kirkegaard? 

Det Throndhjems magistratskontor tilhørende regu- 
leringskart af 1681 fik jeg ved hr. borgermester Strøms 



Velvillig meddelelse af hr. ingeniør Arthur Motzfeldt 



THRONDHJEMS ÆLDRE TOPOGRAFI. 



81 



forekommende velvilje anledning til at kopiere for mig 
selv og for Universitetsbiblioteket, paa hvilket sidste sted 
kopien er indlemmet i den throndhjemske kartsåmling 
under mærket Y. Kartet har paa et ord nær lignende 
paategning som G og er af samme dato; ©omkirkegaar- 
dens grændser mod nord er aflagt som paa dette. Forre- 
sten beskjæftiger dette eksemplar sig væsentlig med fæst- 
ningsværkerne, der foreslaaes anlagte efter stor maalestok. 
Tegninger afMunkholmens og Kristianstens taarne 
synes at give disse i sin oprindelige skikkelse. 

Kristiania i juli 1890. 



Hist. Tidsskr. 3. R. II. 6 



TO KLOSTERSTIFTELSEK FKA KONG 

SVERRES TID. 



AF 

GUSTAV STORM. 



1. Værne-Kloster. 

At Johanniterhospitalet paa Varna („Værne-kloster") 
ialfald i Tiden mellem Magnus Lagabøters Hirdskraa (c. 
1275) og 1308 har fungeret som Invalidehospital for den 
norske Hird, er forlængst paavist i Langes Klosterhistorie; 
men hvorledes og naar denne Institution er grundlagt, var 
endnu usikkert. Lange antog Hospitalet grundlagt, eller 
ialfald indrettet til Invalidehospital for Hirden, åf Kong 
Magnus Lagabøter, idet han^ henviste til, at Hirdskraaen 
„ bestemte, at en Trediedel af den Tiende, som Hirden 
effcer gammel Sædvane blandt Birkebenerne ydede, skulde 
afgives til Værne, ligesom at hver haandgangen Mand 
skulde ved Optagelsen i Hirden betale 2 Ører, hvoraf 
den ene skulde lægges til Hirdmændenes Provent til 
Sjælemesser for afdøde Hirdmænd, den anden anvendes 
som Hjælp for dem af Hirden, som trængte til at gaa 
i Kloster (o: i Værne)/^ Lange var vistnok opmærksom 
paa, at der findes et aéldre Vidnesbyrd om Værne Ho- 
spital: „Kunde man stole paa Registret [over Akershus' 
Arkiv] fra 1622, maatte ogsaa Hospitalet paa Værne 
henføres i det mindste til Iste Halvdel af 13de Aarhund- 



TO KLOSTERSTIFTELSER FRA KONG SVERRES TID. 



83 



rede, da deri omtales en Afskrift af en Pavebulle for 
Værne af Pave Honorius III, som døde 1227 ; men 
herpaa tør dog intet bygges, da Honorius III lettelig 
kan være forvexlet med Honorius IV ("j- 1286)." P. A. 
Munch havde dog nogen Tvi vi om Holdbarheden af 
lianges Ytringer, idet han under Omtalen af Hirdskraaen^ 
gjør opmærksom paa, at Hirdens Tiende og dens For- 
deling meliem Bisper, Hirdprester og Hospitalet sættes 
i Forbindelse med Birkebeinernes „ gamle Skik og Løfte", 
og at man deraf synes at maatte slutte, at Hospitalet er 
ældre end Kong Magnus's Tid og maaske allerede stiftet 
af Birkebeinerne under Kong Sverre efter dennes Ønske 
eller Befaling. 

Længere end til samme Tvivl og samme Formod- 
ninger vilde jeg ikke være kommen, hvis jeg ikke ivaar 
af andre Grunde havde beskjæftiget mig med det gamle 
„Register fra Akershus", det eneste Minde om en stor 
Diplomsamling, som endnu i 1622 udgjorde flere hundrede 
Originalbreve fra 12te til 16de Aarhundrede, overførte 
fra de 3 Klostre: Nonnesæter i Oslo, Hovedøen og 
Værne. 2 Dette Register kjendtes tidligere kun fra et 
(ufuldstændigt) Exemplar i den Arnamagnæanske Samling 
samt en Afskrift deraf (ved Presten Mørch i Hurum) i 
vort Rigsarkiv, — det Exemplar, som Lange benyttede. 
I denne Afskrift læses midt inde i Registret en Afdelings- 



' Norske Folks Historie IV, 1, S. 609. 

• Af disse Breve er, saavidt jeg ved, nu kuu to bevarede: 

1) Kong Philippus's Brev til Morsdølerne (DN. I No. 3), som 

c. 1745 af Presten Chr. Grave blev foræret til det „danske 

Selskab" (se Det kgl. Danske Selskabs Begyndelse og.Tilvæxt 

1745__47, Dokument No. 2) og senere — uvist hvorledes — 

er havnet i det norske Rigsarkiv. 2) Kong Haakon Haakon- 

søns Brev om Djupvik-Fisket paa Modum (DN. II No. 5), som 

endnu er bevaret i det ..danske Selskab". 

6* 



84 



GUSTAV STORM. 



overskrift saalydende: „Udi samme Kiste findes et Paket, 
signeret ^fc, derudi efterskrevne Romerske Pavers Privi- 
legier og Indulgentser givne Munkene i Værne Kloster", 
hvorefter følger „1. Honorii tertii Romæ datum" — med en 
efterfølgende Lakune paa ét Blad, saa at Oplysningerne 
om de andre Pavebreve mangler. Imidlertid blev jeg i 
Rigsarkivet gjort opmærksom paa, at man for endel Aar 
siden, som det synes mellem 1856 og 1866, havde i det 
forrige „Oslo Bispearkiv" fundet et andet fuldstændigere 
Exemplar af Registret fra 1622. I dette Exemplar findes 
nu det manglende Blad, og dette Blad opregner følgende 
Pavebreve : 

1. HonoriJ. tertii Romæ datum anno pontijicatus 
sui quinto. 

2. Innocentii primi^ anno pont. primo, 

3. Innocentii tertii — — — 

4. Innocentii quarti — — quinto, 

5. Oregorii honi — — quinto, 

6. Nicolai tertii litteræ promotoridles episcopo Asloensi 
datæ de bonis fratrum in Varne dblatis restituendis, non 
obstantibus poenis, juramentis, renundationibus vd confir- 
inationibus quibuscunque anno pont, secundo, 

7. Bonijacii octavi bulla de eorundem fratrum im- 
munitatibuSy vi ab omni exactione et grattamine liberi sint 
anno pont. tertio, 

8. Ejusdem Bonifacii instrumentum de eadem re da- 
tum Romæ anno pont, secundo. 

Allerede det første Nummer, „Honorius d. 3dies 5te 
Aar", viser, at Langes Formodning om en mulig Porvex- 
ling med Honorius d. 4de maa bortfalde; „5te Aar" 



* aabenbar S kri vf ell for tertii (Innocentius I regjerede 402 — 17, 
Innocentius II 1130—43). 



TO KL0STERST1FTJ:LSER fra kong SVERRES TID. 



85 



passer nemlig kun paa Honorius d. 3die, der regjerede 
11 Aar (1216—27), medens Honorius IV døde efter 2 
Aars Regjering (1287). Honorius d. 3dies 5te Aar gaar 
fra 18de Septbr. 1220 til 18de Septbr. 1221; i dette 
Aar har Honorius udstedt et Beskyttelsesbrev for Værne 
kloster, som saaledes existerede^og var i Virksomhed 
i 12 20. Klostret har tillige ifølge Registret besiddet Be- 
skyttelsesbreve fra Innocens IIFs Iste Aar (Jan. 1198— 
Jan. 1199), fra Gregorius IX^s 5te Aar («0/3 1231— 20/3 
1232), fra Innocens IVs 5te Aar («^/e 1247—28/6 1248), 
Nicolaus III's 2det Aar (^^2 1278— «Vis 79) samt Boni- 
facius Vilts 2det og 3die Aar («/i 1296—98). At alle 
disse Dateringer er rigtige, kan man overbevise sig om 
ved at sammenstille fra Diplomatariet, paa hvilke Tider der 
i disse Pavers Regjeringsaar er afgaaet Skrivelser til Norge 
fra Rom; de viser sig ganske at stemme med de opgivne 
Aar. ^ Der kan efter dette ikke være Tvivl om, at der 
fra Pavestolen er afgaaet Bekræftelsesbreve til Værne 
Hospital i 1198, 1220—21, 1231, 1247, 1279 og 1296— 
97. Værne Hospitals Tilværelse er altsaa garanteret gjen- 
nem hele 13de Aarhundrede lige tilbage til 1198, til 
Kong Sverres Tid. 

Dette Resultat maa man have for Øie, naar naan 
gaar tilbage til Beretningen i Hirdskraaen, og man vil 
da forståa, at hele Institutionen stammer fra Kong Sverre. 



1 No. 1 svarer til DN. I, No. 6 og VI, No. 13—16 (3die Dec. 
1220— 3die Febr. 1221), No. 2—3 svare til DN. VI, No. 6—8 
og VII No. 1 (26de Mai og 6—10 Oktbr. 1198), No. 4 til DN. 
I No. 40—43 og VII No. 19 (19de Novbr.— 19de Decbr. 1247), 
No. 5 til DN. I No. 12 (9de Septbr. 1231), No. 6 til DN. I 
No. 66—68 og VI No. 42—45 (alle fra 31te Jan. 1279), No. 7 
til DN. III No. 38 og VI No. 64 (Iste Febr. og 28de Oktbr. 
1297), No. 8 til DN. IV No. 10—14 (Iste Febr., 28de Oktbr. 
og 16de Decbr. 1296). 



86 



GUSTAV STORM. 



Kong Magnus's Hirdskraa viser paa flere St^er tilbage 
til den ;,gamle Hirdskraa" og til Birkebeinernes „ gamle 
Løfter og Sædvaner" ^ paa en saadan Maade, at der ingen 
Tviyl kan være om, at den tidligere Hirdskraa var fast- 
slaaet og optegnet under Kong Sverre. I Hirdskraaens 
Cap. 21 gives Bestemmelserne om „Hirdprester", — en 
Institution, som synes indstiftet eller ialfald reguleret af 
Kong Sverre, og som blev Grundlaget for det senere kgU 
Cancelli og Capelgeistlighed. Om Hirdpresternes Løn 
siges her, at de af Kongen skal have 5 Marks Veitsle 
og en ny Klædning hver Jul, men af de haandgangne 
Mænd den Tredjedel af Tienden, som før har været sædvanlig 
(å8r var vani å), og som de skal dele mellem sig ; ,,men det 
er Birkebeinernes gamle Sæd og Løfte at gjøre Tiende 
af sin Sold — baade Hirdmænd og Gjester — og dele 
den i 3 Dele: én Tredjedel faar alle Biskoper, mod at 
Kongens Mænd faar Begravelse ved de Kirker, hvor det 
tidligere var Skik (o: ved Kathedralkirkerne), den anden 
faar Hirdpresterne, den tredie faar Hospitalet paa Varna"^ 
Sammenhængen viser, at her skildres de bestaaende 
Forhold, saaledes som de stammede fra Birkebeinernes 
„Sæd og Løfter"; det er ikke en Forordning af Kong 
Magnus, som Lange mente. De nærmere Bestemmelser 
herom, som er fra Kong Magnus's Tid, staar først i 
Cap. 53. Der siges, at „saa er aftalt mellem os haand- 
gangne Mænd, at hvis en af os kommer i saa stor Nød, 
at han bliver hjælpeløs for Alderdom eller Sygdom, da 
skal Kongen og hans Kammerater hjælpe den Mand til 
Kloster; Kongen skal give den halve Provent (Kapital), 
den anden Halvdel Hirdmændene" ; og sammesteds: „Saa 
har de haandgangne Mænd vedtaget efter Kongens Kaad^ 



Hirdskraa C. 21, 38, 48, 49, 50. 



TO KLOSTERSTIPTELSER FRA KONG SVERRES TID. 



87 



at hver, som bliver Hirdmænd, skal (ved Udnævnelseh) 
betale en Øre til Provent til Sjælemesser og en Øre til 
sine trængende Kammerater, at man kan betale saa 
meget mindre, naar man skal hjælpe de trængende Kam- 
merater til Kloster; Gjester og Kjærtesvende halvt saa 
meget '*. I samme Retning gaar ogsaa en Bestemmelse fra 
Haakon Haakonssøns Tid\ hvorved Hirdmændenes Sold 
forøgedes aarlig med 6 Øre, „for at de ikke skulde lide 
noget Tab ved at betale Tienden ordentligt." 

Det er ovenfor vist, at Pave Innocens III har skrevet 
2 Breve til Værne Kloster i 1198; Hensigten har vel 
været at unddrage Klostret fra den bansatte Konges 
Indflydelse. Har Klostret existeret i 1198, maa det 
ogsaa være ialfald nogle Aar ældre; det kan ikke være 
grundlagt efter Sverres Bansættelse, det maa altsaa være 
ældre end 1194. Man venter ikke netop, at Kong Sverre 
grunder kirkelige Institutioner. Derimod er det ganske i 
hans Karakter, naar en kirkelig Institution tajges i Statens 
Tjeneste. Johanniterne var jo en geistlig Ridderorden, 
stiftet for at pleie syge Pilegrime i det hellige Land. 
Alle de Filialer, som Johanniterne grundede rundt om i 
Europa, havde til Hovedformaal at samle Penge til Ho- 
spitalet i Jerusalem; kun ved Siden deraf skulde de 
tillige være Hospitaler for Syge. De udbredte sig med 
rivende Part i Europa i 12te Aarhundrede; ved 1170 
kom de ogsaa til Danmark, da Kong Valdemar stiftede 
Andvorskov Kloster (Hospital). Der som overalt traadte 
Ordenen i Forbindelse med de høiere Stænder, idet alle 
Ordensmedlemmer skulde være adelige, hvilket i Danmark 
som i Norge jo kom til at svare til Kongens Mænd. 
Det er rimeligt, at dette danske Hospital er Forbillede 



' Hirdskraa C. 48. 



^^ GUSTAV STORM. 

for det norske Johanniterhospital, og for den Sags Skyld 
kunde det være muligt, at allerede Magnus Erlingssøn 
eller Erling Jarl havde laant Ideen fra Danmark; men 
rimeligere er det, at Kong Sverre har selv laant Ideen 
fra Danmark og omdannet den efter sine Planer. 

Hirden var i den norske Statsret ikke blot Kongens 
væbnede Følge, men tillige Grundlaget for den hele Åd- 
ministration. Kongens Mænd uddannedes i Hirden ikke 
blot i militære Idrætter, men ogsaa til al Tjeneste i 
Riget. Sysselmænd og Lendermænd havde faaet sin Op- 
dragelse her, Skibsstyrere og Landeværnets Førere toges 
ud af den, ogsaa Lagmændene havde i Regelen gjort sin 
Skole i Hirden eller var optagne i den, — kort, hele 
Landets civile og militære Embedsstand dannede som 
Medlemmer af Hirden en sluttet Korporation. Hirden 
havde fra gammel Tid en aristokratisk Retning, den 
havde etslags Veto mod Optagelse af lavættede og frem- 
mede. Det er vistnok en Misforstaaelse at tro, at Hir- 
den under Kong Sverre forandrede denne sin Karakter; 
det nævnes jo udtrykkelig, at Kong Sverre optog de tid- 
ligere * Rangklasser, og samtidig bør det fremhæves, at 
Lovgivningen for Hirden som Korporation netop stam- 
mer fra Sverres Tid. Muligens fik Hirden ogsaa paa 
Grund af Tidsforholdene under Sverre en mere militær 
Karakter, og sikkert synes det i denne Forbindelse at 
være, at dens Antal blev forøget. Men naar man nød- 
sagedes til ved Optagelsen mere at se paa Krigerdygtig- 
hed, kunde man ikke længer som før lægge Hovedvægt 
paa social Rang eller Jordbesiddelse ; Hirden maatte der- 
for, naar Krigene ophørte, komme til at indeholde endel 
fattigere Mænd. Heri ligger, antager jeg, Nødvendig- 
heden for Kong Sverre til at forsørge fattige og gamle 
Hirdmænd, til at grunde et Invalidehospital. Dette har 



TO KLOSTERSTIFTELSER FRA KONG SVERRES TID. 



89 



Kongen opfattet som en Statsinteresse, hvilket er synligt 
deraf, at han bidrager med den halve Kapital; men 
samtidigt opfattes det af Hirden som en St an ds interesse, 
hvorfor Hirden i Almindelighed tilskyder den anden 
Halvdel. 

2. Kastelle-kloster. 

Lange hævder i sin Klosterhistorie (S. 480^), at 
Kastelle Kloster ved Konghelle maa være stiftet mellem 
1176 og 1182 ved Kanniker fra Ebelholt af Erkebiskopen 
i Nidaros, altsaa Ey stein. Det er nemlig paa den ene 
Side sikkert, at Erkebiskopen i Nidaros havde Styrelsen 
over dette Kloster, uagtet det laa i Oslo Stift og ikke i 
Nidaros Stift, og at Erkebiskopen med -sit Kapitel be- 
skikkede Klostrets Prior; paa den anden Side har en 
Prior i Kastelle-klostret oplyst, at dette Kloster efter 
hans Porgjængers Erklæring altid har været Abbeden i 
Ebelholt undergivet. Denne Modsigelse kan kun hæves 
ved at antage, at Erkebiskopen i Nidaros og Abbeden i 
Ebelholt begge har været virksom ved Kastelle-klostrets 
Anlæg, Tiden for dette Anlæg, mente Lange, begræn- 
sedes ved, at Eskilsø Kloster først 1176 flyttedes til 
Ebelholt og at Klostret i Konghelle nævnes ved 1182. 
Begge disse Aarstal er imidlertid usikre. Den eneste 
Krønike, som angiver Aarstal for Flytningen til Ebelholt, 
nævner 1178, men denne Kilde (Annales Bartholiniani) 
er af tvivlsom Alder ; sikkert synes kun at være, at Flyt- 
ningen er foregaået et af Aarene 1175 — 78. At Kastelle- 
klostret omtales „ved 1182", er endnu usikrere. Der 
findes et Brev, som Abbed Vilhelm af Ebelholt har til- 
skrevet Prioren Laurentius i Konghelle Kloster ; heri lover 
han at sende en Ladning Malt, men han vil først høre Prio- 
rens Mening, ,.om man bør frygte et Sammenstød mellem 



90 



GUSTAV STORM. 



Eders Konger eller andre af Eder" (si nos Regum vestro- 
rum vel aliorum vestrorum timere congressum oporteat). 
Ved disse „Konger" har Bartholin og efter ham Langebek 
tænkt paa Magnus Erlingssøn og Sverre og derfor hen- 
ført Brevet til 1183 eller 1182. Men det er aldeles vil- 
kaarligt. I den Tid, da Abbed Vilhelm styrede Ebelholt, 
altsaa c. 1178 til 1203, forefaldt som bekjendt mange 
Stridigheder i det sydlige Norge udenfor Aarene 1182 — 
83; af de nævnte Konger maa vistnok nødvendigvis den 
ene være Sverre, men den anden behøver ikke netop at 
•være Magnus. Naar undtages Aarene 1188 — 92 og 
1194—96, vilde man i Danmark alle Aarene fra 1178 
til 1202 kunne nære Prygt for Uroligheder i det sydlige 
Norge og saaledes ogsaa nær KongheUe. De Konger, 
hvis Sammenstød Abbed Vilhelm frygter, kan altsaa være 
enten Magnus og Sverre (1178—84) eller Jon og Sverre 
(1185—88) eller Sigurd og Sverre (1193-94) eller Inge 
og Sverre (1196 — 1202); Brevet kan henføres til hvilken- 
somhelst af disse Perioder ; med Sikkerhed fremgaar deraf 
kun, at Klostret er ældre end 1202. 

En Betragtning af de politiske Stilling og Forhold 
i Tiden. c. 1178—1202 turde dog føre til større Sikker- 
hed. Da det er klart, at en af Nidaros's Erkebiskoper 
maa være Stifteren, har vi kun Valget moUem Eystein 
(1161—88) og Erik (1189—1205). Lange var ved Kong- 
helle-brevets uheldige Datering 1182 — 83 henvist til Erke- 
biskop Eystein og bemærker i en Note, at „under Ej-igen 
mellem Magnus Erlingssøn og Sverre opholdt den første, 
hans Fader [Erling Skakke] og Erkebiskopen sig oftere 
i Danmark, hvor Bekjendtskab med Abbed Vilhelm kan 
være gjort". Men dette er for begge de sidstes Vedkom- 
mende urigtigt; specielt Erkebiskop Eystein vides ikke at 
have opholdt sig nogensinde i Danmark. Da Kong. 



TO KLOSTERSTIPTELSER FRA KONG SVERRES TID. 



91 



Magnus flygtede for Sverre til Danmark (1180), drog 
Erkebiskopen til England og opholdt sig der, indtil 
han vendte hjem og forsonede sig med den nye Tingenes 
Orden (1183). Men hverken før eller efter sin Land- 
flygtighed vides Erkebiskop Eystein at have havt For- 
bindelser med Danmark; dertil kommer, at han i Tiden 
1178—80 var for optaget af Kampen mod Birkebeinerne 
til, at der da kunde være Tale om et Klosteranlæg saa 
langt borte fra hans Magts Centrum, og i Tiden 1183 — 
88 havde Erkebiskop Eystein ikke den In dfly deise hos 
Kong Sverre, at han kunde hævde for sin Diocese et 
Kloster pa% kongelig Grund, i det gamle Kastel ved 
Konghelle. Erkebiskop Eystein kan altsaa ikke 
have grundlagt Kastelle Kloster. Men deraf kan 
man videre drage den Slutning, at Kastelle Kloster ikke 
er anlagt i hans Tid, og at den ene Konge, som omtales 
i Abbed Vilhelms Brev, ikke kan være Magnus Erlings- 
søn (f 1184) og heller ikke Jon Kuvlung (f 11^8). 

Vi henvises saaledes ligefrem til Erkebiskop Erik 
som Grundlægger af Kastelle-klostret. Og ligesaa mange 
Grunde, der taler i mod Eystein, ligesaa mange Grunde 
kan anføres for Erik. Erkebiskop Erik pleiede jo netop 
Forbindelser med Danmark, eller rettere han opholdt sig 
i Danmark det meste af sin Styrelsestid, nemlig næsten 
uafbrudt fra 1190 til 1202; han stillede sig strax ved 
sin Ankomst under Erkebiskop Absalons Beskyttelse, har 
i Regelen opholdt sig i hans Nærhed og endog fulgt ham 
paa B-eiser, saaledes til Gumløse Kloster i 1191 og endog 
til Lygum Kloster i Jylland. ^ Erik havde ligesom Ab- 
salon studeret i Paris, og de har vistnok været der sam-^ 
tidigt, hvis den Notits er rigtig, hvorefter Erik blev 



' Script, rer. D. V 377, VIII 199. 



92 



GUSTAV STORM. 



Kannik af St. Victor i Aaret 1150.i Fra Paris har 
han vistnok ogsaa kjendt Vilhelm (da Kannik af St. Victor), 
og rimeligvis har Erik fra tidligere Tid staaet ham nær; 
deraf lader det sig lettest forklare, at allerede kort efter 
Eriks Ankomst i 1190 Vilhelm forfattede en Klage for 
ham over Kong Sverre, ligesom han ogsaa senere (1195) 
i hans Interesse klagede til Paven over hans underord- 
nede Biskoper. ^ Et eiéndommeligt Minde om Eriks Sam- 
liv med Abbed Vilhelm er ogsaa den Notits, at Erik gjen- 
nem Vilhelm under sit Ophold i Danmark sendte som Gave 
til Genovefa-klostret i Paris en Relikvie af sin Patron, 
nemlig et Stykke af St. Olafs Skjorte.* Her ser vi saa- 
ledes en nidarosisk Erkebiskop i mangeaarigt Samliv med 
Abbeden i Ebelholt, og naar to saadanne Mænds Sam- 
virken kræves til Stiftelsen af Kastelle-klostret, tilfreds- 
stilles dette Krav ganske af Erik og Vilhelm i Tiden 
mellem 1190 og 1202. 

G-aar vi saa tilbage til Abbed Vilhelnis Brev til 
Prioren i Konghelle, tør vi nu nærmere bestemme de 
der nævnte norske Konger. De kan kun have været 
Birkebeinernes Konge Sverre og Baglernes Konge Inge. 
Skjønt Abbed Vilhelm ogsaa havde anerkjendt Sigurd 
Magnussøn som Konge (1193 — 94), hvilket sees af hans 
„Genealogia regum Danorum,* var dog dennes og hans 



* Ser. rer. Dan. I 340. 

^ Brevene er trykte i Ser. r. Dau. VI, 19 — 21 og 24 og i DN. 
VI No. 3 og 4. 

3 Gallia Christiana VII, 712. Jfr. Munch II 864 Note 3, hvor 
Henricus (o: Erik) urigtigt antages for den samme som Erke- 
biskop Reidar (f 11 f)!). 

^ Ser. r. D. II 101. Den der nævnte „Siwardus rex Norwagiæ", 
der omtales som levende c. 1194 ved Siden af den svenske 
Kong Knut (f 1195), kan kim være den Søn af Magnus 
Erlingssøn, som faldt i Florevaag 1194. 



TO KLOSTERSTIFTELSER FRA KONG SVERRES TID. 



93 



Partis Herredømme i Viken for kort og for usikkert /til^ 
at der i hans Tid kunde grundes et Kloster. Men efterat 
Baglerpartiet var stiftet 1195 — 96, indehavde dette med 
korte Mellemrum Herredømmet i Viken næsten uafbrudt 
fra 1196 til 1202, og i denne Tid er der saaledes Leilig- 
hed nok til, at Klostret stiftes og til at dettes Beboere 
faar føle Trykket af de urolige Tider. 

Vi kan endog pege paa et bestemt Tidspunkt for 
Q-rundlæggelsen som det sandsynligste. Efterat Baglernes 
Parti var stiftet i Danmark, siger Sverres Saga, at „til 
den Flok sluttede sig ogsaa Erkebiskop Erik; de for 
med den Flok nord i Norge" o. s. v. Meningen med 
disse Ord kan kun være, at Erkebiskopen fulgte med til 
Norge, selv om han strax efter drog tilbage til Dan- 
mark; men som Munch rigtig bemærker, „er han fulgt 
med, da har han dog vist ikke begivet sig længer op 
end til Konghelle", og jeg antager da ogsaa netop, at 
Erkebiskopen, saasnart Baglerne havde sat sig nogenlunde 
fast i Viken, har ladet sin nye Konge afstaa til Erke- 
stolen det forrige Kastels Plads, for at han derpaa kunde 
grunde et Kloster. 

I 

Erkebiskop Erik maatte vel vide, at Kong Sverre 
havde Thrøndernes faste Støtte, saa at, naar Krigen først 
var begyndt, vilde han selv og hans Tilhængere ikke paa 
lang Tid kunne vende hjem til Nidaros. Men i Viken 
kunde paa den anden Side Baglerne og Erkebiskopen 
vente at holde sig oppe. De af Throndhjems Kapitel, 
som fulgte Erkebiskopen, kunde her anbringes som regu- 
lære Kanniker af Augustinerordenen. Derfor blev Ka- 
stelle-klostret knyttet sammen med Nidaros Kapitel og 
dette delagtigt i Valget af Prior. 

Abbed Vilhelms Delagtighed i denne Klosterstif- 
telse kan neppe have bestaaet i andet og mere, end at 



94 



GUSTAV STORM. 



han fra Ebelholt har afgivet. Grundstokken for Klostrets 
Beboere og derfor' har betragtet sig som Klostrets aande- 
lige Fader. Men denne Forbindelse maa antages at være 
ophørt ved Abbed Vilhelms Død i 1203, thi i 13de og 
14de Aarhundrede sees Erkebiskopen i Nidaros ubestridt 
at have styret Kastelleklostret baade i verdslig og geist- 
lig Henseende. Først efter Foreningen mellem Norge 
og Danmark under Dronning Margrete kan Abbeden i 
Ebelholt have gjort Fordringer gjældende paa en Over- 
høihed, og det er lykkedes ham i 1403 under Ledigheden 
i Nidaros Erkestift efter Erkebiskop Vinaldes Død at 
faa denne Overhøihed anerkjendt af Prioren og hans 
Konvent. ^ Men selvfølgelig har den nye Erkebiskop 
(Eskil) paatalt dette, og da Nidaros Erkesæde i 2den 
Halvdel af 15de Aarhundrede sidder i ubestridt Besid- 
delse af Kastelleklostret, kan Ebelholt-abbedens Herre- 
dømme kun have været kortvarigt. 

Men heller ikke Erkebiskop Eriks Hensigt med Klo- 
sterstiftelsen er bleven opnaaet, eller rettere de senere 
Begivenheder gjorde den til intet. Planen kan siges at 
være, i Modsætning til Birkebeinernes Klosterstiftelse paa 
Varna, at stifte et aandeligt Broderskab i Kastellet til 
Kamp for de kirkelige Synsmaader. Men ved Forliget 
mellem Kongedømmet og Kirken, da Erkebiskopen atter 
fik vende tilbage til Nidaros, blev Stiftelsen i Kastellet 
overflødig, eller den sank ned til at blive en almindelig 
Kannikestiftelse, en Filial af det nidarosiske Kapitel, og 
har altid siden ført en hensygnende Tilværelse. 

Septbr. 1890. 



* Ser. rer. Dan. VI 176, 



SMAASTYKKER. 



1. 

Om Krigen mellem Sven Estridssen og Olaf Kyrre. 

Om Olaf Kyrres Regjeringstid i Norge lyder de fleste 
Beretninger afgjort fredelige; det var jo den faste Ro og 
Freden under ham, som gav ham hans Tilnavn (kyrr, rolig). 
Den ældste Kilde, Thjodrik Munk, siger, at Olaf regjerede i 
27 Aar, elsket af Gud og Mennesker, ivrig for Fred overalt 
og for rolige Tider (vir Deo et hominibus carus, paci per 
omnia et qtiieti^ temporum studens) ; og de følgende Konge- 
sagasamlinger, Agrip, Noregs konungatal (Fagrskinna) og 
Snorres Heimskringla, stadfæster den samme Opfatning. En 
afvigende Fremstilling findes dog i Sagasamliugeme Mor- 
kinskinna og Hulda, af hvilke den første maa antages ældre 
end Snorre, medens den anden maa regnes for en Sammen- 
arbeidelse af Morkinskinnas Text med Snorre. I Morkin- 
skinna fremstilles med Støtte af en Række Vers, at efter 
Olaf Kyrres Hjemkomst fra England (1067) Kong Sven i 
Danmark brød Freden med Norge, at Olaf havde ude fuld 
Leding fra Norge, at der stod et Søslag udenfor Halland, 
hvori Nordmændene seirede, men at dette Tog dog endte 
med et Forlig i Konghelle. Om Krigsbegivenhedeme findes 
ikke et Ord i Fagrskinna eller i Heimskringla; de kjender 
nok til Kong Svens TJdæskning og til Olafs Forsvarsrust- 
ninger, men det hele ender uden Krig ved et Fredsmøde. 

P. A. Munch har i Fremstillingen af disse Forhold i 
det hele fulgt Morkinskinna og Hulda, dog med Modifika- 
tioner. „Saavidt man af den samtidige Stein Herdisesøns 
Kvad kan se, siger Munch, var Olaf saa tidligt paafærde, 
at han med sin Ledingsflaade allerede mødte Sven udenfor 



96 



SMAASTYKKER. 



Hallands Kyst, hvor det kom til en Fægtning. Dens Ud- 
fald antydes af Skalden som fordelagtigt for Olaf: han taler 
i det mindste om, at danske Krigere sank til Bunds, og at 
deres Lig opskylledes paa Kysten; men rimeligere er det dog, 
at Sven, der vistnok var Olaf alene overlegen, efter en hidsig 
og maaske i det hele tåget for Nordmændene hæderlig Fægt- 
ning, har tvunget Olaf til at trække sig tilbage og undgaa 
videre Kamp, indtil han havde forenet sig med den betyde- 
ligere Styrke, som hans Broder imidlertid bragte nordenfra. 
Skalden omtaler nemlig strax efter, hvorledes Olaf styrede 
østfra, medens hans Broder førte en større Flaade nordenfra 
forbi Stad; dette antyder, at begge Flaader forenedes efter 
Kampen ved Halland.*' 

Munch har her fulgt Morkinskinnas Ordning af Versene, 
men dog indlagt en Fortolkning, hvorefter Seiren udenfor 
Halland egentlig bliver et Nederlag. Han synes ikke at 
have lagt Mærke til, at Fagrskinna og Snorre udelader djsse 
Vers, hvorved i det hele Krigen falder bort; ialfald har 
Munch ikke reflekteret videre over dette Forhold, hvis Grunde 
dog burde opklares. 

Grudbr. Vigfusson og Dr. Finnur Jånsson har hver for 
sig forsøgt at fordele de bekjendte Vers af Stein Herdisar- 
søns Dråpa om Olav kyrre efter en bestemt Orden. Det 
skulde synes ikke rent umuligt, da man jo har et ,,Klova- 
stev", hvorom Versene maa gruppere sig. Imidlertid er begge 
Forsøg faldt helt forskjelligt ud, og begge synes at være vil- 
kaarlige og ialfald i Detaljer umulige. Vigfusson har saale- 
des for at opnaa den Symmetri, hvorefter han stræbte, maattet 
udelade et Vers (,,Hilmir gefr oe hjalma*^), som dog findes 
i flere Kilder; ligeledes har han optaget et Vers („Var8i 
ognar orSum^'), som ingen gammel Autoritet henfører til 
Stein, og som efter sit Indhold endog maa være for- 
fattet efter Olafs Død. Og Finnur Jonsson ordner Versene 
saaledes, at den sidste Linje i Klovastevet (Olaf r borinn solu) 
forekommer i to efter hinanden følgende Vers, hvilket lige- 
ledes synes umuligt. Jeg skal ikke her gjøre et nyt Forsøg 
paa at rekonstruere Digtet, hvilket kan synes temmelig trø- 
stesløst baade paa Grund af Versenes forvanskede Overleve- 
ring og Digtets Ufuldstændighed. Det er mig nok at paa- 
pege følgende. De Vers, som hos Vigfusson er 4, 5 og 6, 



SMAASTYEKEB. 



97 



hos Jonsson 2 — 4, og som utvivlsomt hører sammen, ^ skildrer 
Slaget ved Fulford 20de Septbr. 1066, 5 Dage før Slaget 
ved Stanford, hvori Harald Haardraade faldt; det maa altsaa 
ansees for sikkert, at Stein har skildret Olafs Deltagelse i 
sin Faders Tog til England, og at Olaf — som den, til 
hvem Digtet kvædes, — ogsaa her og overalt fremstilles som 
Hovedperson. Men i 2 Vers, som Vigfusson opfører som 
2 — 3, Jonsson som 8 — 9, skildres, hvorledes Olaf farvede 
sit Sværd rødt første Gang, nemlig i on Søkamp uden- 
for Halland med de Danske. Versene kan oversættes: „Jeg 
ved, hvor Olav farvede sit Sværd første Gang. TJdenfor 
Halland tilhavs lod Kongen de rødfarvede Sværd bruge. 
De danske Drenge gik tilbunds udenbords med Brynjer og 
Hjælme. De saarede Mænd sank til Grunden søndenfor 
Havet; de høie Bølger drev deres Lig op paa Stranden". 
Disse Vers maa dog, som Vigfusson rigtig har seet, nødven- 
digvis gaa forud for Slaget ved Fulford, thi ogsaa der har 
Olaf „ farvet sit Sværd'; de maa altsaa høre til en forud- 
gaaende Tid, o : til Kong Haralds Regjeringstid ; men det 
sidste Slag i Krigen mellem Harald og Svein var jo Slaget 
ved Nisaa udenfor Halland 1062, Heri har altsaa 
Olaf deltaget, og til dette Slag passe Ordene ganske. 
Men det er disse Vers, som i Morkinskinna henføres 
til c. 1068 og til en Krig med Danmark. Man vil se, at 
P. A, Munch for at redde disse Vers har maattet fortolke 
som et faktisk Nederlag, hvad Digteren skildrer som en 
Seir. Denne Fortolkning kan vi nu spare os; Søslaget i 
1068 kan helt bortfalde. At mærke er, at allerede Forfat- 
teren af Noregs Konungatal, der har benyttet Morkinskinnas 
Original, rigtigt har seet dette. Han udelader i Skildringen 
af Forholdet mellem Sven og Olaf ganske de to Vers og 
dermed hele Krigen; men til Gjengjæld gjør han en lidet 
fremtrædende, men dog tydelig Forandring i Skildringen af 
Nisaaslaget. Det sees af Morkinskinna, at ifølge den oprin- 
delige og omstændelige Fortælling om Nisaaslaget havde 
Harald sin ældste Søn Magnus med ; han var under Beskyt- 
telse af Thorolf Mostrarskegg, men styrede eget Skib; efter 
Slaget tilbyder Kongen den fangne Finn Amessøn Grid 



Jeg kan forøvrigt ikke skjønne andet^ end at det hos begge 
Redaktører sidste Vers maa staa først. 

Hist. Tidsikr. 3. R. II. 7 



98 



SMAASTYKKER. 



først fra sig selv, dernæst fra Sønnen Magnus og endelig 
fra Dronningen, hans Broderdatter. Forudsætningen er her 
tydelig, at af Kongens Sønner fulgte kun Magnus med, og 
denne Beretning er endog gaaet over til „ Noregs konungatal" 
og Heimskringla. Ikke destomindre har Forfatteren af Noregs 
konungatal lige bagefter Tilføielsen : „ Med Kong Harald var 
i Nisaaslaget begge hans Sønner Magnus og Olaf", aaben- 
bart fordi han fortolkede Steins Vers om Olafs Søkamp 
udenfor Halland som gjældende Nisaaslaget. Snorre har ikke 
optaget disse Ord, idet han vel fandt det overflødigt at 
nævne Olaf udtrykkeligt (han var jo ikke voxen); men Snorre 
har erkjendt Rigtigheden deraf ved ligesom sin Forgjænger 
at udelade alt vedkommende Krigen mellem Sven og Olaf. 
Snorre har jo ogsaa i sin Fortale opstillet det rigtige Princip, 
at samtidige Skaldevers nok skal godkjendes, men de maa 
først vise sig at frembyde en renset Text og være forstan- 
digt fortolkede (ef pau eru rett kveSin ok skynsamliga upp 
tekin). 

Efter dette maa altsaa Beretningen om en Krig mellem 
Olaf Kyrre og Sven Estridssøn udgaa af Historien. Kilderne 
forudsætte kun, at efter Olaf Kyrres Hjemkomst i 1067 har 
Sven Estridssøn truet med Krig, og at man i Norge var be- 
tænkt paa at forsvare sig, at Olaf udbød Leding og drog i 
Spidsen for denne til Rigsgrænsen, og her mødte Kong Sven 
ligeledes med sin Hær; men der blev ingen -Krig af. Olaf 
sender J^redstilbud, der holdes et Møde i Konghelle, og her 
bliver Freden sluttet. Dette Møde kan, som Munch mener, 
vistnok kun henføres til Aar 1068 ; thi 1067 kom Olaf hjem 
fra det lange og uheldige Englandstog, og da kunde der ikke 
være Tale om at opbyde nyt Ledingstog, men i Sommeren 
1069 sendte Kong Sven sine Sønner med en stor Flaade til 
England, og da maa Freden med Norge være sluttet Aaret 
forud. 

Munch, som fulgte Morkinskinnas Versfortolkning, har 
fundet en Støtte herfor i den samtidige Adam af Bremen, 
som omtaler disse Begivenheder kortelig saaledes: Svein rex 
Danorum, qui reges Nortmannorum Olaph et Magnum con- 
strinxit magna virtute, hvilket Munch oversætter ,, kuede 
dem med stor Tapperhed". Rimeligvis betyder dette TJdtryk 
dog ikke mere end ,. holdt i Tømme med stor Dygtighed", 
thi heller ikke Adam taler om nogen Krig; en krigersk 



SMAÅSTYKKER. 



99 



Demonstration, saadan som Sagaen forudsætter fra begge 
Sider, kunde 30 fra dansk Side fremstilles som imponerende, 
da den fremkaldte Fred; paa samme Maade har jo den 
norske Digter fremstillet det, naar han om Olaf siger: „med 
Truselsord og Fredsmaal værgede Olaf Landet, saa at ingen 
turde gjøre Krav mod ham" (var8i ognar or8um Olafr ok 
friSmålum j6r8 svå at engi por8i allvalda til kalla). 

Septbr. 1890. 

Grustav Storm. 



2. 
Om den saakaldte „Dronning<< Eldrid. 

P. A. Munch siger (N. F. H. III, 185), at Kong 
Magnus Erlingssøn „var, som det i et Slægtregister nævnes, 
gift med Eldrid, en Datterdatter af Guthorm paa Rein af 
dennes første Ægteskab med Jon Smjørbaltes Datter", men 
han tilføier, at Dronning Eldrid ,,kan ikke have spillet nogen 
betydelig Rolle, ja har maaske ikke engang opholdt sig i 
Norge, siden hun aldrig omtales". Det sidste er nu ganske 
rigtigt: i de historiske Sagaer — Magnus Erlingssøns og 
Sverres — omtales aldrig nogen Dronning ved Magnus Er- 
lingssøns Side, uagtet flere Scener ved hans Ophold i de 
norske Byer skildres noksaa indgaaende. Men G runden der- 
til er aabenbart en anden end den, Munch antog: Eldrid har 
ikke været gift med Kong Magnus, der har ikke existeret 
nogen ,, Dronning" Eldrid, og Munch har misforstaaet sin 
Kilde, Slægtregistret i Fagrskinna Gap. 213. Af dette 
Slægtregister hidsættes, hvad der vedkommer den omtalte 
Eldrid: „ Guthorm paa Rein ægtedo først Eldrid, Hallkel 
Huks Søster, deres Døtre var Rangrid og Ingerid og Gudrun. 
Rangrid ægtede Bjarne Burdarsvein. deres Døtre var Eldrid 
og Ingebjorg. Eldrids Datter med Kong Magnus (dotter 
Magnus konongs oe ElldriSar) var Kristin, som Reidar Sende- 
mand havde tilægte (åtte). Thore Skindfeld havde havt 
tilægte (haf8e atta) Eldrid, deres Sønner var Kinad og Thor- 
grim Klauve. Senere blev hun gift (var hon gift) med Lag- 
manden i Gøtaland, deres Søn var Harald" o. s. v. Dette 
er det eneste Sted, hvor „ Dronning" Eldrid nævnes, naar 
undtages at hendes Søn Kinad ,.Eldridssøn" forekommer som 



100 



8MAASTYKKEB. 



I 

i 



Baglerhøvding i 1198 (Sverres Saga Cap. 152). Mixnch har 
opfattet de 3 Forbindelser, hvori Eldrid og hendes Børn 
forekommer, som 3 Ægteskaber; men han har da ikke lagt 
Mærke til de forskjellige TJdtryk: om Kong Magnus siges \ 
kun, at „hans Datter med Eldrid" var Kristin, uden at j 
noget ymtes om Ægteskab, medens det udtrykkelig om 
den første og tredie Forbindelse siges, at Thore Skindfeld 
og Lagmanden i Gøtaland var gifte med hende, Modsæt- 
ningen i TJdtryk gjør det her tydeligt, at hun netop ikke 
var gift med Kong Magnus, men at hun efter sit Ægte- 
skab med Thore Skindfeld og før sit Ægteskab med Lag- 
manden i Gøtaland havde et illegitimt Barn med Kong 
Magnus. Det er da ogsaa Forklaringen til, at denne „Dron- 
ning** ikke nævnes i de historiske Kilder og ikke kunde faa 
Plads her. 

At Magnus Erlingssøn havde et Barn med en Kvinde 
af en fornem Familie, uden at være gift med hende, er ellers 
ikke enestaaende. Den eneste Søn af Magnus, om hvis 
Herkomst Kildeme ingen Tvi vi udtaler, var den Sigurd, som 
faldt i Florevaag 1194; han blev fostret hos Kong Magnus 's 
Søster Ragnhild, gift med Lendermanden Halkel Jonsson paa 
Søndmøre, og var altsaa fuldt anerkjendt som Magnus' s Søn. 
Hans Moder var „Gyrid, Datter af Aslak unge''; men Aslak 
unge Jonssøn nævnes som Lendermand ved 1157 og 1159 
(dette Tidsskrift 2den Række IV, 150), og Gyrid hørte alt- 
saa ogsaa ligesom Eldrid til Landets Adel. 

Det har nogen historisk Betydning at fast slaa, at Kong 
Magnus ikke var gift. Det hørte jo med til det politiske 
System, som var grundlagt i 1164 af Erling Skakke og Erke- 
biskop Eystein, at Kongens legitime Børn var fortrinsvis be- 
rettigede til Thronen, og der burde saaledes være sørget for, 
at Kong Magnus blev gift; hvorfor det ikke skede, kan nu 
ikke oplyses. Men at Kong Magnus ikke efterlod legitime 
Sønner, har vistnok influeret stærkt under den følgende Strid 
med Kong Sverre, idet de Kongsemner, som Magnus' s Til- 
hængere senere opstillede, ikke kunde paaberaabe sig større 
Legitimitet end Kong Sverre selv; de var eller optraadte som 
uægte Sønner enten af Kong Inge eller af Kong Magnus, 
og de kunde saaledes ikke hævde noget Fortrin for Sverre 
ved at støtte sig til Thronfølgeloven af 1164. 

19de Oktbr. 1890. Gustav Stonn. 



,1 



i 



OM AMUND SIGUKDSSØN BOLT OG URO- 
LIGHEDERNE I DET SYDLIGE NORGE 

1436—38. 

AF 

DR. GUSTAV STORM. 

Hr. Prof . Daae har i 3die Rækkes 1 ste Binds 3die 
Hefte, S. 489 fiF., anket over en Artikel i Nordisk Con- 
versationslexikon (3die Udgave I 642) om Slægten Bolt, 
hvori den tyske Beretning om, at Oprørshøvdingen Amund 
Sigurdssøn blev „brændt, fordi han sagde sig [Arving og] 
født Konge til Norge", ansees for utrolig. Da jeg, som 
ogsaa Hr. Daae formoder, er Forfatter af den nævnte 
Artikel og saaledes staar til Ansvar for dens Indhold, 
er jeg naturligvis fuldt villig til at begrunde denne min 
Opfatning i samme Tidsskrift, hvori min ærede Kollega 
har optraadt. Jeg havde ventet, at naar Hr. Da^e havde 
optaget Spørgsmaalet til Behandling, han havde leveret 
en mere indgaaende Undersøgelse om den af ham frem- 
dragne Krønike, hvis Autoritet jeg har bestridt; men naar 
dette ikke er skeet, maa jeg saa vidt muligt rette Angrebet 
ogsaa mod denne Krønike, for at fremkalde nærmere Op- 
lysninger om en skriftlig Kilde til Norges Historie i 15de 
Aarhundrede, hvilke min ærede Kollega sidder inde med; 
men finder det derved nødvendigt at lægge til Grund en 
Studie af de andre Kilder til Oprørets Historie. Jeg 
kommer da i det følgende til delvis at bygge paa de Re- 

Hist. Tidmkr. 3. R. IL B 



102 



DR. GUSTAV STORM. 



sultater, min Kollega er kommet til i sin Afhandling i 
. dette -Tidsskrifts Iste Rækkes 4de Bind, medens jeg'paa 
mange Punkter har troet at maatte opfatte adskillige 
Kildesteder anderledes og paa andre Punkter nu kan 
supplere ham. 

I. 

[Amund Sigurdssøns og Vikværingernes Opstand kjendtes, 
da Prof. Daae skrev derom i 1875, kun fra Dokumenter; 
blandt disse er Forligsdokumenterne af 23de Juni 1436 og 
18de Febr. 1437^, hvis Datering er sikker nok; men dertil 
kommer et Forligsdokument fra 2den Halvdel af 1436, som 
Udgiverne af Dipl. Norv. VI henfører til Tiden før 13de 
December, men Daae omtrent til Midten af December, samt 
Amund Sigurdssøns Kapitulation „St. Magnusdag 1436'' ; den 
henførte Lange med Tvivl til 13de December (St. Magnus's 
Translation), hvad Prof. Daae ligesom før ham Keyser god- 
kjender. Da jeg anser denne Bestemmelse for utvivlsomt 
urigtig, skal jeg her fremføre mine Grunde for at henføre 
Kapitulationen til 16de April s. A. I de første Bind af 
Diplomatariet har Lange, skjønt han i Regelen henførte 
„ Magnusmesse " til St. Magnus's Dødsdag, dog nogle Gange 
ved Bestemmelsen af denne Festdag havt Tvivl og vaklet 
mellem hans Dødsdag (16de April) og hans Begravelsesdag 
(13de December) ; men efterat P. Å. Munch (Unionsperioden 
II 145 Note 3) havde ryddet bort Betænkeligheden ved et 
Brev i 3die Bind, som er dateret .,Magnusmesse i Kong 
Haakons 26de Aar*' (= 16de April 1381, uagtet Kong 
Haakon var død Høsten 1380), har i de senere Bind Ud- 
giverne overalt angivet „Magnusmesse" som 16de April, og 
dette maa da ogsaa gjennemføres for de første Bind. Da- 
teringsreglerne for norske Diplomer er bedst og tidligst op- 
stillet i Erkebiskop Jons Kristenret (C. 26), og her vil man 
kun finde én Magnusmesse, 16de April; i de norske Love 
(Jons Kristenret, ældre Frostathings Kristenret i ét Haand- 
skrift samt ældre Eidsivathingslov) kj endes kun denne éne 



^ ikke 1436, som Prof. Daae to Gange ved Inkurie siger i sin 



sidste Afhandling. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



103 



Magimsmesse, og i de norske Kalendarier, jeg har gjennem- 
gaaet, findes for Kalenderberegninger kun denne Magnusmesse 
optaget^. Kun i nogle faa Breve fra Voss har jeg fundet 
Omtale af „ Magnusmesse om Vaåren" og „ Magnusmesse før 
Jul", altsaa Translationsdagen ^ ; ellers betegnes altid i Diplo- 
matariet 13de December ved „Lucie dag" eller ved „7 Nætter 
efter Nicolausdag". „ Magnusmesse" brugtes hyppigt ved Ka- 
lenderberegning, men altid er det da 16de April; naar Breve 
ligefrem dateres fra „Magnusmesse", maa det samme være 
Tilfælde. For blot at holde os til Tiden om 1436, er Dipl. 
Norv. VI 464 (fra "Hamar) dateret ,,Magnusmessedag 1436" 
og II 730 (fra Løiten) dateret „Magnusmessedag 1437"; den 
i Kapitulationsdokumentet forekommende Variant „Magnus- 
dag" forekommer hyppigt i 15de Aarhundrede ^. Selvfølge- 
lig maa overalt den samme Datering gjengives paa samme 
Maade, altsaa bliver Amund Sigurdssøns Kapitulation i Oslo 
at henføre til 16de April, ikke til 13de December. Det er 
let at forståa, at Lange kunde føle sig fristet til åt fore- 
trække 13de December, thi paa hans Tid kjendte man intet 
om Opstanden tidligere end 23de Juni 1436, og det kunde 
da have sine Betænkeligheder at flytte en vigtig Begivenhed 
under Opstanden saa langt tilbage paa Vaarkanten som 16de 
April; men efterat v. d. Hopp har fremdraget et Brev, som 
viser, at Opstanden var kjendt saa langt borte som i Kalmar 
i Marts 1436, maa denne Betænkelighed helt falde bort. 
Dateringen for det ufuldstændige Brev i Dipl. Norv. 6te 
Bind bliver noget paavirket heraf; af Hensyn til Kapitula- 
tionen, som henførtes til „13de December", har DHrr. Unger 
og Huitfeldt sat det ufuldstændige Brev noget tidligere; men 
nu maa det stilles i nærmere Forbindelse med Forliget af 23de 
Juni, som det supplerer og udvider. Det synes af Grrunde, 
som senere vil blive tydelige, at maatte henføres omtrent til 
Oktober 1436. 



* Norges gl. Love IV 427, f)07; det samme gjælder ogsaa Kalen- 
dariet fra Tønsberg (0 15), som ikke er aftrykt N. g. L. IV 
653. 

« Dipl. Norsr. I 555 (1896) og V 61 (1315). 

» Dipl. Norv. I 877 (fra 1467), I 907 (fra 1474), IV 1032 (fra 

1499). 

8* 



104 



DR. GUSTAV STORM. 



Dette maatte forudskikkcs som Grundlag for, at jeg^ 
ordner Begivenhedeme i 1436 noget anderledes end min ærede 
Kollega,] 

Opstanden i Norge 1436 og dens Historie har som 
naturligt talrige Paralleler til Svenskernes Opstand i 
Aarene før og efter. Den norske Opstand har de samme 
Aarsager, Misfornøielsen med de udenlandske (danske) 
Fogder, og det samme Endemaal, Reisningen af en inden- 
landskj national Regjering istedenfor Kotig Eriks Central- 
styrelse eller Mangel paa Styrelse. Men Opstanden i 
Norge beholder dog altid en mere lokal Karakter og 
fremfor alt, Opstandens Ledere og disses personlige Hen-, 
sigter ere forskjellige. Vi finder i Norge intet svarende 
til den personlige Ærgjerrighed hos Karl Knutsson eller 
tildels hos Engelbrekt, hvad der er dybt begrundet i 
Norges og Sveriges indre Udvikling, her under Arvere- 
gjeringen, hist under det svenske Adelsstyre. 

Misfornøielsen i Norge viser sig allerede i Aarene 
1424 og 1425, men er allerede ,her indskrænket til et 
enkelt Distrikt, Borgesyssel; den vender sig direkte mod 
en enkelt Mand, Tyskeren Herman Molteke, som ved 
Giftermaal med Hr. Amund Bolts Datter havde faaet 
Eiendomme i Borgesyssel og derefter var bleven Foged 
ialfald over Skaun (Rakkestad). Til Klagerne over ham 
tåges der intet Hensyn, han faar beholde sin Bestilling, 
og naturligvis varer Misfornøielsen. Denne forøgedes ved, 
at de største og vigtigste Len paa Østlandet var i halve 
eller hele Udlændingers Vold. Saaledes havde allerede 
1415 Hans Krøpelin faaet Baahus med Viken, i 1424 
var en Tysker Tydeke Rust Foged paa Akershus, 
fra omtr. 1430 havde den dansk-svenske Hr. Svarte- 
Jøns Akershus og Oslosyssel med Skiens Syssel, og, hvad 
der var vigtigere, paa Oslo Bispestol sad siden c. 1420 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 105 

den danske Biskop Jens, der tillige var Rigskantsler. At 
de udenlandske Magthavere til sine Underfogder brugte 
Landsmænd, er naturligt, og det bekræftes udtrykkeligt. 
I Viken nævnes saaledes Væbneren Jakob Augustin som 
Foged allerede 1415 og saa sent som 1440; ved 1422 
nævnes en Henrik Olafssøn, Landfoged i Bohuslen, ved 
1430 nævnes en Væbner Didrik Bære o. s. v., og Almuen 
klagede jo netop 1437 over de ,, umilde" udenlandske 
Fogder i denne Landsdel; i Skiens Syssel havde allerede 
længe (mindst siden 1410) en dansk Mand, Herlog Pe- 
derssøn paa Mærden, været Underfoged; paa Hedemarken 
fungerede i 1433 en Jusse Niklisson, i Tune Skibrede 
{Borgesyssel) i 1434 en Lasse Bing; i Nummedalen — 
og maaske videre — s ty rede Pommeraneren Markvard 
Buk, som -levede endnu 1434 o. s. v. Blandt Biskop 
Jens's (danske) Fogder eller Fuldmægtige maa regnes 
den Jøsse Thomassøn, som i 1413 var Raadsmand paa 
Bispegaarden og siden c. 1423 havde bygslet af Kirken 
Gaarden Huseby paa Lier, og Peder Nilssøn, som 1424 
var Raadsmand, men omkr. 1430 var Biskopens Ombuds- 
mand i Tønsbergsyssel, Pil Laurenssøn, som 1434 var 
Raadsmand paa Teige o. fl. Nogle af disse Mænd har 
været vel likte af Almuen, men- alle har de forstaaet at 
vinde Rigdomme og gode Giftermaal, saa at vistnok mange 
af de Indfødte har betragtet ogsaa dem med uvenlige 
Blik og følt sig tilsidesatte eller fortrængte af dem. For- 
argelse vakte det ogsaa, at den danske Biskop i Oslo 
hyppigt befordrede danske Mænd til Prester og andre 
geistlige Embeder; saaledes -findes endog blandt Kanni- 
kerne i Oslo flere danske eller dansklignende Navne, som 
Toke Nilssøn (Erkeprest f 1448), Peder Svart, Henrik 
Hinzesøn, Hans Hanssøn o. fl., og det samme kan ogsaa 
paavises blandt Landspresterne ; naar Erkebiskop Aslak 



106 



DE. GUSTAV STORM. 



i Provinsconsiliet 1436 klager over, at Udlændinger træn- 
ger sig ind i de geistlige Erabeder og Beneficier „til For- 
trængsel for de indfødte", maa han vistnok fornejnmelig 
sigte til Forholdene i Oslo Stift. Den vigtigste Anke 
mod Biskop Jens rammede ellers nærmest Kongen selv^ 
idet Kong Erik havde gjort ham til norsk Kantsler, hvad 
der baade var i Strid med Lov og Sædvane — idet 
Provsten ved Mariakirken i Oslo skulde være Kantsler 
— og tillige var til stor Skade for Befolkningen, fordi 
Biskopen som Kantsler oftest maatte opholde sig uden- 
lands hos Kongen og man saaledes ,, maatte løbe uden- 
lands efter Indseglet". At denne Klage ikke er Munds- 
veir, sees af Landsvistbreve, som er udstedte fra Helsing- 
borg (1422), Gurre (1424) og Kjøbenhavn (1428); fra 
1434 til 1437 opholdt Biskop Jens sig uafbrudt i Dan-- 
mark eller Sverige, og i den Tid findes ingen Landsvist- 
breve udstedte, saa Kantslerembedet faktisk var ledigt. 

Men tiltrods for den ulmende Misfornøielse maatte 
der dog støde noget udenfra til for at rokke Nordmæn- 
denes Lojalitet ligeoverfor Arvekongen. Under og efter 
det svenske Oprør benytter Kong Erik gjentagne Gange 
sine norske Raadgivere til at mæglé, og i Oktober HSS' 
var flere af disse samlede i Stockholm for at bistaa Kon- 
gen, saaledes Biskop Olaf Nilssøn i Bergen, Biskop Jens 
i Oslo, Hr. Svarte-Jøns paa Akershus, Hr. Éndrid Er- 
lendssøn paa Tønsberghus, samt Væbnerne Olaf Haakons-^ 
søn (Stumpe), Sigurd Jonssøn (paa Sørum), Kolbjørn Gerst 
og Henrik Skakt, alle fra Østlandet eller dettes sydlige 
Dele. Ved det Forlig, som istandbragtes, maatte Kon- 
gen indrømme Sverige en selvstændig Regjering (Drost 
og Marsk) og love at betro kun Indfødte Rigets Len og 
Slotte. Det kan ikke feile, at de norske Raadsherrer 
har maattet føle Ønskeligheden af lignende Institutioner 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



107 



for Norge, og at Mødet i Stockholm har vakt Kravet 
herom ogsaa i Norge eller rettere paa Østlandet. Dette 
sees deraf, at Oprøret i Viken ledes af Adelsmænd, og 
at selv Rigsraadets Medlemmer, skjønt de gjør sit for at 
dæmpe Oprøret, dog faktisk stiller de samme og endnu 
stærkere Krav til Kongen om er\ national Regjering. 

De norske Ra^dsherrer, som deltog i Stockholms- 
lAødet, er neppe komne hjem til Østlandet før i Novbr. 

1435, og senest tre Maaneder efter er her en Opstand 
udbrudt. Det ved vi nu efter et Brev, som Engelbrekt 
Engelbrektssøn skrev fra Kalmar 10de Marts 1436 ^. 
Brev fra Opstandens Ledere maa saaledes være afsendt 
fra det sydlige Norge allerede i Februar 1436; Opstan- 
den er altsaa ikke blot brudt ud, men den maa allerede 
have grebet om sig før Udgangen af Febr., og i Spidsen 
for den har der fra først af staaet Mænd udenfor Al- 
muen, som har forstaaet Konsekventserne af sin Hand- 
ling: de har indledet Forbindelser med Engelbrekt og 
sammen med denne søgt at opnaa Forbund med Hanse- 
stæderne. Naar vi nu finde Oprørerne i April s. A. i 
Besiddelse af Oslo befæstede Bispegaard, er det naturligst 
at hævde, at de har havt dette faste Punkt inde, allerede 
da de indledede Forbindelsen med Sverige, med andre Ord, 
at Oprøret er begyndt ved en rask Fremrykning mod 
Oslo, ganske som i 1433 af Engelbrekt mod Vesteraas. 
Erobringen af Oslo Bispegaard er da foregaaet i Febr. 

1436, og herfra er Brevet til Svenskerne udgaaet. 



* Brevet er trykt i Hanserecesse von 1431 bis 1476 I, S. 25 og 
citeres af Daae i dette Tidsskrifts 3die Række I, S. 490. Date- 
ringen (Lørdag før Oculi) er af v. d. Ropp urigtigt beregnet til 
19de Marts, og Daae følger ham heri, uagtet allerede Regesta 
dipl. Hist. Dan., Series 2da I, 1 p. G48 har gjort opmærksom 
paa, at den rette Dag er 10de Marts (Paaske 1436 faldt 8de 
April). 



108 



DR. GUSTAV STORM. 



Togets Anfører har været Amund Sigurdssøn, thi 
han siger, at han 16de April „havde Bispegaarden i min 
fri havende Værge"; at han havde sit Hjem i Vaaler i 
Borges yssel, skal siden vises. Han nævner som sine Un- 
deranførere fem „gode Mænd" (o : af Adel) : Thormod 
Gunnarssøn, Baard Thoressøn, Niklis Ivarssøn, Halvard 
Thoressøn og Gudmund Helgessøn. Blandt disse var 
Baard Thoressøn en af de „gode Mænd" fra Skaun (Rak- 
kestad), som allerede i 1424 forgjæves klagede over Her- 
man Molteke ^, og Halvard Thoressøn var rimeligvis fra 
Ødemark*, medens Gudmund Helgessøn var fra Rome- 
rike (Ullensaker); No. 1 og 3 kan jeg ikke eftervise, men 
bgsaa de har utvivlsomt stammet fra Egnene øst for Oslo- 
fjorden. Reisningen har altsaa fra først af været udbredt 
over flere Sysler paa Østlandet, og dets Program — at 
fordrive de udenlandske Magthavere — er grebet med 
Begjærlighed af Almuen i alle Dele af Oslo Bispedømme, 
hvilket noksom fremgaar af Dokumenterne. 

Hr. Svarte-Jøns paa Akershus har i Begyndelsen 
ikke vist sig meget energisk i Modstanden. Han har 
fcegyndt med Advarsler og Formaninger, har sendt Bud 
■og Brev til Amund og Almuen; men først da Advarsler 
ikke hjalp, har han grebet til Vaaben ^. Sammen med 
Sigurd Jonssøn paa Sørum og Lagmanden i Oslo Simon 
Bjørnsson samt Oslo Bymænd er han 16de April 1436 
rykket frem mod Bispegaarden; her fulgte nu en kort 
Kamp, hvor der ialfald var „døde og saarede" ; men alle- 
rede samme Dag fandt Oprørerne at burde kapitulere 
mod fri Afmarsch. Oprørerne og deres Anførere fik 



* Dipl. Norv. II, No. 680; han eiede Gausthorp i Rakkestad, se 
Dipl. Norv. X, No. ir>2. 

* Dipl. Norv. I, No. 781. 

^ Se Oslokaniiikenies Viduesbyrd herom Dipl. Norv. III, No. 735. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



109 



Løfte om Tilgivelse mod at de underkastede sig, og „hvis 
Kongen ikke vilde tåge dem til Naade, skulde de komme 
i sit Behold ^ 

Hermed er, saavidt jeg forstaaf det, den egentlige 
Feide i Norge tilende; ialfald er der senere end 16de 
April intet Spor af Uroligheder med Vaaben i Hænde. 
En anden Sag er, at Partiet fremdeles holdt sammen og 
at Ålmuen overalt i Oslo Bispedømme gav det sin Tilslut- 
ning ved at kræve. at alle udenlandske Fogder og 
Magthavere skulde fjernes. 

Hr. Svarte-Jøns har naturligvis indberettet til Kon- 
gen om Oprøret og dets Anledning samt Indtagelsen af 
Bispegaarden. Urolighederne i Norge er visselig kommet 
Kongen mere end sædvanligt ubeleilige, thi han havde om 
Vaaren 1436, omtrent samtidigt med Engelbrekts Død, 
anraabt Hansestæderne om Mægling; disse havde sendt 
en Raadmand fra Liibeck og en Borgermester fra Wismar 
til Danmark, og for dem havde Kong Erik i Mai Maaned 
erklæret sig villig til at godkjende Stædernes Qesandter 
samt det danske og det norske Rigsraad som Voldgifts- 
mænd mellem sig og Svenskerne. Gesandterne gik videre 
til Sverige, og paa Mødet i Vadstena (3die Juni) blev der 
aftalt en Kongres i Kalmar til I5de Juli, hvor da de 
tre Bigers Raad skulde være tilstede. Rimeligvis allerede 
i Mai Maaned har da Kongen sendt Bud ogsaa til Norge 
for at sikre sig det norske Rigsraads Støtte. Budet har 
dels indeholdt en Indkaldelse af Raadsmedlemmer til 
Kalmarmødet, dels Opfordringer til Rigsraaderne om at 
stanse Urolighederne i Norge ved et Løfte om senere at 
indkalde et alraindeligt Møde af Rigsraadet og 5 Lag- 
mænd til at raade Bod paa Manglerne. Enten Hr. 
Endrid Erlendssøn eller Hr. Svarte-Jøns eller maaske 
begge i Forening har i Henhold til Kongens Skrivelse 



1 iO DR. GUSTAV STORM. 

• 

kaldt Rigsraader og andre Adelsmænd sammen til et 
Møde paa Jersø udenfor Tønsberg i Juni s. A. og stev- 
net did ogsaa Amund Sigurdssøn med hans Tilhængere. 
Af Rigsraader mødte foniden de to Riddere Endrids Søn 
Erlend, Mattis Jakobssøn fra Sigerstad, Sigurd Jonssøn 
fra Sørum, Olaf Haakonssøn (Stumpe) og Lagmanden 
Simon Bjørnsson^ af andre Adelsmænd 5 Væbnere; de 
fleste eller maaske alle disse havde sit Hjem eller var 
bosatte paa Østlandet og i Oslo Bispedømme. Af Op- 
rørerne mødte Amund Sigurdssøn med 26 Tilhængere, 
hvoriblandt 2 „gode Mænd" ; den ene af disse (Nisse 
Sveinssøn) var fra Aremark ^ den anden (Halvard Thores- 
søn), som før nævnt, fra Ødemark. Af de øvrige 24 
Mænd kan lige til 15 ettervises som Bønder og Lag- 
rettemænd fra forskjellige Dele af Borgesyssel (5 fra 
Onsø, 2 fra Rygge, 2 fra Borge, 2 fra Eidsberg, I fra 
Raade, Rakkestad, Spydeberg og Sarpsborg) 2, af de øvrige 
9 var 1 fra Soner i Follo, 1 fra Tanum i Viken, 1 fra 
Oslo, 1 fra Gjerpen og 1 fra Eker ^ ; kun fire er ukjendte, 
og disse kan saaledes have repræsenteret nogle af de vest- 
lige Distrikter. 

Mellem disse to Partier er der nu 23de Juni 1436 
kommet et Forlig istand, hvorved Oprørerne er de vin- 
dende. De har modtaget Kongens Tilbud om at indkalde 
Rigsraader og 5 Lagmænd til et almindeligt Møde i Oslo, 
og Mødestiden er af Hensyn til Kongens Brev om Mødet 
i Kalmar sat saa sent som Midten af Oktober ; men sam- 
tidig har Oprørerne .opstillet sine Fordringer og faaet 



' Dipl. Norv. II, No. 781. 

2 Dipl. Norv. I 743, 798, 819; II 715, 727, 757, 790; IV 852, 

925; V 553, 006; VII 380; IX 252, 205, 279; XII 194, 212; 

XIII 103. 
« Dipl. Norv. I 780; IV 938; VI 480; VII 449 og IX 205. 



OM AKUND SIGURDSSØN BOLT. 



111 



dem godkjendte af Rigsraaderne : alle danske og uden-- 
landske Magthavere skulde udvises af Landet og være 
borte inden 29de Juli; kun for 2, de førnævnte Herlog 
Pederssøn og Jøsse Thomassøn, gjøres den Undtagelse^ 
at de faar blive til Mødesdagen i Oslo. løvrigt aner- 
kjendes Amund og hans Tilhængere som „ krigførende 
Magt", og der sluttes en formelig Vaabenstilstand : de 12 
Rigsraader og Væbnere og Indbyggerne i Viken og „alle 
andre Kong Eriks Tjenere og Venner i Norge" skal være 
„fri og felige i denne Dag uden alt argt og Argelist" 
for Amund Sigurdssøn og hans Medhjelpere, og ligesaa 
de sidste for de første. 

Det er nu sikkert nok, at Forligsbetingelserne blev 
udførte efter Bogstaven. Allerede i Juli 1436 er de uden- 
landske Fogder bleven udviste af Norge, hvilket fremgaar 
af Forhandlingerne paa Kalmarmødet (se nedenfor). Men 
havde det allerede paa Grund af den fremrykkede Tid og 
de lange Afstande vist sig vanskeligt for de norske Rigs- 
raader at komme til Kalmarmødet i Juli Maaned ifølge 
Kongens tidligere Opfordring, maa det efter Forliget med 
Oprørerne have været endnu vanskeligere: det gik jo dog 
ikke an at forlade Riget, naar Kongens Fogder i Viken 
var bortviste og Oprørerne fremdeles stod væbnede. De 
paa Jersø samlede Rigsraader maa have sendt en Und- 
skyldningsskrivelse til Kongen eller til Kongressen og for- 
klaret Grundene for sin Handlemaade, — sikkert er det 
nemlig, at der endnu i August ingen var kommen — ; og 
de danske Rigsraader, som i Kalmar sammen med Stæ- 
dernes Sendebud fik at mægle mellem Kongen og Sven- 
skerne, benytter derfor i sin Fremstilling til Kongen Lei- 
ligheden til at omtale de norske Forhold og lægge ham 
paa Hjertet at rette paa de mislige Forhold der: jjOg 
forglem saa ikke Norge, at I der udnævner (saadanne) 



112 



DR. GUSTAV STORM. 



Embedsmænd og Fogder, som det sømmer sig, at det kan 
komme til en bedre Regjering, end vi erfarer at det har, 
og med Hensyn ti), at her ingen (Rigsraader) er komne 
fra Norge, saa give vi Eders Naade tilkjende, at det 
skal ikke være vor Skyld." ^ 

^ed Kalmarkongressen i Juli og August 1436 blev 
der atter opnaaet en Forsoning mellem Kongen og Sven- 
skerne; disse vandt Anerkjendelse for alle sine Krav, 
og det blev besluttet, at den endelige Ordning skulde 
istandbringes paa et Møde iSoderkoping den 29de Sept. 
s. A. Paa dette Møde har man antaget, at alle de tre 
Rigers Erkebiskoper med en verdslig Rigsraad fra hvert 
Rige har udarbeidet det bekjendte „Udkast fra 1436" til 
fornyet Union mellem Rigerne. Fra Norge har isaafald 
Er^kebiskop Aslak og Hr. Endrid Erlendssøn indfundet 
sig til Mødet^. Erkebiskopen var i Bergen endnu 22de 
August og er neppe kommen til Oslo før December s. 
A. Paa Grund af Erkebiskopens Fravær har de øvrige 
Rigsraader fundet at burde udsætte Afgjørelsen, som skulde 
have fundet Sted . i Oslo ved Midten af Oktober. Der 



^ Hanserecesse von 1431 bis 1470, I 547. 

* Jfr. Daae.i dette Tidsskrift Iste Række IV, S. 70 og v. d. Ropp, 
Z. deutsch-scandinavischen Geschichte, S. 43. Jeg nærer nogen 
Tvivl om dette Resultat, da de ældste og bedste Afskrifter af 
Unionsudkastet siger, at Kong Erik „war kronet her vdi Calmarn 
till alle thry rigenne" og altsaa forudsætter Kalmar som Møde- 
sted. Og overho vedet finder jeg det vanskeligt at antage, at de. 
to norske Medlemmer virkelig har deltaget i Udarbeidelsen af 
dette Udkast; i dette nævnes f. Ex. Lagmanden i Tønsberg 
ved Siden af Lagmanden i Borgesyssel, uagtet dette var den 
samme Mand, ligesom det forudsættes, at Oslo Bispedømme kun 
omfatter Viken og Borgesyssel, — en Uvidenhed, som man neppe 
kan forestille sig mulig for Befalingsmanden paa Tønsberghus og 
for den norske Kirkes Primas. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 113 

findes Brudstykker af et Brev^, udstedt af Biskop Audua 
i Stavanger m. fl., som omtaler et talrigere Møde af geist- 
lige og verdslige Herrer i Oslo 1436 og synes at udtale, 
at dette Møde har ud videt den forrige Vaabenstilstand 
til at gjælde hele Norge og til at vare indtil en Maa- 
ned efterat Erkebiskop Aslak kommer til Oslo. 
Dette Rigsraadsmøde i Oslo tør saaledes have været sam- 
tidigt med Mødet i Soderkoping; Prof. Daae mener, at 
dette Oslomøde ikke er blevet af, og henfører det ufuld- 
stændige Brev til omtrent Midten af December; men da 
Brevet i mange Punkter or dr et gjentager Bestemmel- 
seme fra Jersøvaabenstilstanden og synes at henvise til 
denne, men forudsætter Erkebiskopens Fravær, synes det 
at maatte henføres til en noget tidligere Tid end December. 
I Midten af December 1436 holdt Erkebiskop Aslak 
sammen med Biskoperne af Stavanger, Bergen og Hamar 
et Provinsconsilium i Oslo, som sluttede 20de December; 
da var altsaa Forholdene i Oslo Stift ialfald midlertidigt 
bragte i Ro, og Conciliet synes i en enkelt Bestemmelse 
at tåge Hensyn til Almuens Klager, nemlig over Man- 
gelen paa indenlandske Præster. Selv om det skulde 
være usikkert, om Erkebiskopen nylig havde været i 
Sverige og der godkjendt det af Svenskerne opstillede 
Fremtidens unionelle Program: en Centralregjering og 
indenlandsk Styrelse i hvert af 'de forenede Riger med 
en Fælleskonge og en Pællesregjering for alle tre Lande, 
synes der dog i selv€ den politiske Situation at være 
givet, at han ikke kunde have saameget mod Vikværin- 
gemes Krav paa en indenlandsk Styrelse. Erkebiskopen 
har kort efter Conciliet sammen med Biskop Audun, Hr. 
Svarte-Jøns og Lagmanden Simon Bjørnssøn udskrevet 



' Dipl. Norv. Yl, No. 465. 



114 



DR. GUSTAV STORM. 



et almindeligt Møde i Oslo til Midten af Februar; hertil 
indkaldtes Medlemmer af Rigsraadet, nogle faa Adels- 
mænd, 5 Lagmænd samt Repræsentanter for Almuen 
baade fra Oslo Stift og fra andre Bispedømmer, 
altsaa hvad der i ældre Tider i Norge og fremdeles i 
Sverige kaldes et „Rigsmøde''. Paa Kongens Yegne mødte 
Kapelmagisteren, Provst Thorleif, rimeligvis sendt fra Got- 
land, hvor Kongen tilbragte Vinteren 1436 — 37, og paa 
Oprørernes Vegne mødte 24 Bønder fra lalle Dele af Oslo 
Bispedømme (Viken, Borgesyssel, Osloherred, Romerike, 
Lier, Vestfold og Skienssyssel), der havde Puldmagt fra 
„ menige Almue over alt Oslo Bispedømme". Paa dette 
Rigsmøde istandbragtes nu under Erkebiskopens og Rigs- 
raadernes Mægling en Fred og Forsoning efter aabenbart 
meget korte Forhandlinger (18de Febr. 1437). ^ 

Almuens og Oprørernes Krav, som ganske bifaldtes 
af Rigsraadot, gik ud paa: 1) at Kongen ikke længer 
skulde ansætte udenlandske Magthavere (valdsmen), hver- 
ken aandelige eller Terdsltge, „thi de ere nu' af os 
og hele Almuen udviste (td samtyJder) paa alle vore 
Thing i Norge, og vil vi dem aldrig oftere ind have for 
den store Uret og Tyngsel, som de have gjort Klostre, 
Kirker, Lærde og Læge i Norge'*, 2) at Kongen skal 
udnævne en Drotsete, lade slaa god Mynt og ,.lade Ind- 
seglet komme tilbage til Riget" (o: udnævne en inden- 
landsk Kantsler), 3) at Kongen afskaffer de ulovlige, 
tunge Skatter, som umilde Fogder har lagt paa Almuen 
i Viken (o: Bohuslen) samt 4) at Rigsraadet anbefaler 
Amund Sigurdssøn til at faa Færøerne i Len. 



^ Dipl. Norv. II, No. 727. Man har talt om Forhandlinger paa 
r)te Dag, fordi Lange har læst „then ffe[m]tha dagh (som tha 
begripen war i Oslo)" istedenfor ,,then ffetha dagh" (= Feide- 
dag). 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 115 

Brevet viser, at Almuens Oprør var rettet først og 
sidst mod de udenlandske Magthavere; naar disse 
betegnes som „baade aandelige og verdslige", og dette 
sammenstilles med, at Oprøret strakte sig „over alt Oslo 
Bispedømme", at det direkte havde rammet Bispegaarden, 
og at man ogsaa forlangte Kantslerværdigheden frataget 
Biskop Jens, kan man ikke tvivle om, at Oprørerne har 
betragtet Biskop Jens som de udenlandske Fogders Ho- 
vedstøtte, og da man ikke kunde fjerne ham som Biskop, 
har de ialfald villet berøve ham hans verdslige Embede. 
Og forsaavidt Biskop Jens (som Kantsler) og Fogderne 
repræsenterede Kongen, var Oprøret ogsaa rettet mod 
Kongen; men da Rigsraadet jo i sit Brev giver Almuen 
Ret og støtter dennes Andragende, faar Oprøret et for- 
holdsvis lojalt Udseende, og der kunde ikke egentlig blive 
Plads for Straffedomme fra Rigsraadets Side. 

II. 

Forligsdokumentet af 18de Febr. 1437 blev forfattet 
i 3 Exemplarer: et fik Almuen beholde, det andet fik 
Rigsraadet, det tredie blev sendt til Kongen til hans Stad- 
fæstelse, ledsaget af en Proklamation fra Rigsraadet. 
Provst Thorleif, som var tilstede i Oslo paa Kongens 
Vegne, har vistnok bragt Dokumentet med sig til Dan- 
mark, hvor Kongen ventedes Vaaren 1437. Men isteden- 
for at komme did drog Kongen fra Gotland kort efter 
Paaske (som det Aar indtraf 31te Marts) til Danzig, 
hvor han blev til Midten af Juli uden at ville beskjæftige 
sig med Regjeringsanliggender. Det svenske Rigsraad havde 
indbudt ham til et nyt Møde i Kalmar 24de Juni, men 
Kongen blev hvor han var, og først efter Opfordringer 
fra det danske Rigsraad og fra Stædernes Gesandter drog 
han i Juli til Gotland og derfra i August til Danmark, 



116 



DR. GUSTAV STORM. 



hvor han blev Vinteren over. Men selv her vilde Kongen 
kun beskjæftige sig med Thronfølgerspørgsmaalet og skjøv 
alle andre Regjeringssager fra sig. Det norske Bigsraad 
har derfor vistnpk lige saa lidet som de andre Bigers 
Baad faaet Svar paa sine Forslag og Krav. At Rigs- 
raadernes Breve er naaede til Kongen, tør man vel slutte 
deraf, at et Exemplar senere fandtes i det danske Geheime- 
archiv, og af at Provst Thorleif endnu i nogen Tid i)lev 
hos Kongen i Danmark, hvor han i 1437 eller 1438 blev 
valgt til Biskop i Viborg. Men hvis Kongen har svaret 
de norske Rigsraader, har han neppe givet Svaret skrift- 
ligt og aabenbart ikke tilfredsstillet Nordmændenes Ønsker. 
Naar Biskop Jens allerede før 15de August 1437 er 
hjemme i Oslo ^, kan han ikke være sendt af Kongen, 
som da neppe var kommen til Danmark. Biskopen maa 
være vendt hjem i Fortvivlelse over Kongens Adfærd og 
har opgivet sin Stilling som Kantsler; sikkert er det nem- 
lig, at han i Aarene 1437 — 39 ikke udøver nogen Virk- 
somhed som saadan og altsaa ikl^e har faaet Rigsseglet 
med sig til Oslo. De Rigsraader, som var tilstede i Oslo 
i Februar 1437, er rimeligvis bleven sammen nogen Tid 
for at vente Svar fra Kongen; ialfald ser man, at Erke- 
biskop Aslak og Biskop Audun var i Oslo endnu 18de 
April 1437 2, og Erkebiskopen udtaler da endnu sin Glæde 
over at have paa Rigsmødet stiftet Fred ,,alle Norges 
Mænd til Glæde, Trøst og ydermere Bestandelse". Na- 
turligvis har Rigsraadet maattet fatte midlertidige Beslut- 
ninger om at indsætte nye Fogder i de fordrevnes Sted, 
men derom oplyses slet intet. I Oprørets Arnested (Bor- 
gesyssel) har man vel vogtet sig for at lade udenlandske 



» Dipl. Norv. III, No. 7r)4. 
« Dipl. Norv. IV, No. 863. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 117 

Fogder vende tilbage ; ialfald sees Herman Molteke endnu 
Høsten 1 438 at holde sig borte, og hans Hustru Borghild 
Amundsdatter optræder derfor paa hans Vegne som Foged, 
idet hun kvitterer for Thegn og Fredkjøb „paa Konge- 
dømmets^ og sin Husbondes Vegne' og forsegler Brevet 
med sin Faders, Amund Bolts, Segl ^ ; derimod maa Hr. 
Svarte-Jøns paa Akershus fremdeles have beholdt Herlog 
Pederssøn i sin Tjeneste som Foged i Skiens Syssel, thi 
det følgende. Opløb i Skiens Syssel synes at være rettet 
mod denne ^, og ligeledes kan vel Biskop Jens's Tilbage- 
komst til Oslo have vakt Forargelse, thi ogsaa mod ham 
er det nye Opløb rettet. 

Medens vi ikke finder Spor til Indgriben fra Kongens 
Side i 1437, kan vi dog paapege en enkelt Handling af 
ham ligeoverfor Norge i 1438. Han maa, før han Som- 
meren 1438 drog til Gotland for at slaa sig ned her, 
have udnævnt Olaf Nilssøn til Befalingsmand i Bergen 
og „Hirdstjore^' paa Island, eller rettere, Olaf Nilssøn har 
ved Siden af at blive Lensherre i Bergen forpagtet Island 
sammen med Danziger-Raadmanden Berthold Burhamer; 
dette kan kun være skeet Vaaren 1438, thi endnu i Novbr. 

1437 er Olaf Nilssøn optaget med sine og sin Hustrus 
Eiendomme i Skaane og Danmark, men Berthold Bur- 
hamer, som opholdt sig endnu i April 1438 i Nykjøbing^, 
er kort efter vendt hjem til Danzig og har fra Oktober 

1438 til Juli 1439 været paa Reise som Gesandt i Bel- 
gien og kan altsaa ikke senere end Vaaren 1438 have 
deltaget i financielle Foretagender i Norden. Olaf Nils- 



' Dipl. Norv. I, No. 7()7 (Segl i Rigsarkivet). 

"^ Brevet D. N. V, No. 724 fra 1444, hvorved to Mænd forliger 

sig „for Rov og Udløb, som de havde gjort Herlog", vedkommer 

vel Opløbet i 1438. 
• Hanserecesse von 1431 .bis 1476, II, 171. 

mat. TidMkr. 3. K. II. 9 



118 



DR. GUSTAV STORM. 



søn er neppe kommen til Bergen før om Høsten 1438 
eller Vaaren 1439, thi hans Fuldmagt til at opkræve 
Indtægter paa Island er først fra 17de Juni 1439 ^. I 
Valget af denne Mand har altsaa Kong Erik virkelig 
givet efter for Kravet paa norske Embedsmænd. Maaske 
det ogsaa bør regnes hertil, naar vi se i Løbet af 1438 
den svensk-danske Hr. Svarte-Jøns paa Akershus afløses 
af Olaf Buk, som ialfald paa Moderens Side kunde 
regnes for Nordmand. Olaf træffes første Gang i Juni 
1438 ved Marstrand, hvor han fanger Røvere og faar 
dem dømte til Døden af en Domstol af Marstrands Bor- 
gere ^. Det ser ud til, at han da med en væbnet Magt 
er paa Veien til Oslo, hvor han er kOmmen før 9de 
August 1438, netop tidsnok til at deltage i Kampen 



^ Utrykt Brev i den Arnamagnæanske Diplomsamling, der i 
islandsk Transscript af 1441 lyder saa: „Alla {)a goda menn sem 
byggia og bua nordan og vestan vpp a Islandi heilsar ek Olafur 
Nikulasson fehirdir j Biorgvin og hirdstiore vpp a Island huorn 
æinkanliga um sik kiærliga med Grud. kunngiere ek med {)es8u 
minu opnu briefe at ek hefir feiugit {)eim brefit f ærer Karl 
Steginberg mitt fullt og laugligth umbod j)ar nær ydr vpp at 
berå mins herra kongsins skatt og skulld eptir stander og 
sakhræra, j)ui bidr ek ydr kiærliga at {)ier latet honum greidliga 
og goduiliugliga alh koma ollum {)eim retti gommlum og nyium 
sem ydr berr at giaura mer og Bel til It Burliamer vpp a mins 
herra kongsins vegna og huat sem j for*^« Karl anthuarde edr 
fange {)a læter ek ydr kuitt og auUungis akiærulausa bædj firi 
mic og sua firer Bertillt Biirhamer, og huat sem hannlaugliga 
giorir j })etta mitt vmbod j)at vill ek allt bædj hallda og hafa 
mic vndir grein og reiknings skap. Ok til sanninda hier vm 
liet ek heingia mitt insigli firi })etta brief er giort var j Biorgvin 
Anno domini M°cd° xxx^ nono upp a sancti Bothulfs dag". 
(Dipl. isl. fase. X, 11 ; meddelt mig af Dr. Kaalund). 

« Dipl. Norv. III, No. 743. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



119 



mod Halvard Graatops Bande og overtage Kommandoen 
paa Akershus ved Siden af Hr. Svarte-Jøns og kort 
efter uden denne, som synes at være vendt hjem til 
Sverige ^. 

Ogsaa Sommeren 1438 har været urolig i det syd- 
lige Norge, men Urolighederne har denne Gang navnlig 
holdt sig vestenfor Kristianiafjorden. Bevægelsen be- 
gyndte denne Gang i de vestlige Prestegjeld i Øvre Thele- 
marken, altsaa Hviteseid, Nissedal, Vraadal, FyrisdaL 
Skafsaa og Mo („Thelemarken, saa vide som hører under 
Oslo Bispedømme"); men til dem har sluttet sig Bøn- 
derne i Nedre Thelemarken og Bamle, og herfra har de 
rimeligvis faaet sin Leder, idet Halvard Graatop synes 
at stamme fra Drangedal^. Om Oprørshobens Bedrifter 
vides kun, at den forsøgte al trænge frem til Oslo og paa 
Veien plyndrede ,,baade Kirker og Almue" og navnlig 
paa Brunla Gaard, som tilhørte Olaf Buks Moder Hustru 
Sigrid, Enke efter Markvard Buk; omtrent samtidig har 
Al muen i Aker og Bærum nægtet at betale sin Skat til 



^ En anden norsk Regjeringshandling antages i Almindelighed at 
være foretaget af Enk i 1438, idet han fra Riigenwalde skal 
have udstedt Adelsdiplom for Sjofar og Nils Sigurdssønner 
(Rosensværd) efter Ansøgning fra disses Fætter, Kanniken Gud- 
brand Rolfssøn. Men denne Antagelse er vilkaarlig; Diplomet 
er ifølge den bevarede Afskrift (se Saml. t. n. F. Spr. og 
Hist. I 410) udstedt i 14:)8, da Kong Erik virkelig opholdt sig 
i Riigenwalde, og 14r)8 er det Tidspunkt, som passer bedst med 
de tre Personers Levetid (i 1438 levede endnu Sjofars og Nil8's 
Fader, Lagmanden og Væbneren Sigurd Sjofarsson, og da var 
neppe Gudbrand Rolfssøn bleven Kannik). 

* Daae i dette Tidsskr. Iste Række IV, 80. Der er dog neppe 
Grund til mod Keyser og Daae at antage H. G. for den samme 
som Halvard Thoressøn (ovenfor S 108.). 

9* 



120 j)R. GUSTAV STORBL 

y 

Kongens Fogder, og da Halvard naaede frem henimod 

Oslo, har den sluttet sig til ham og forsøgt at indtage 
Oslo; men her er de slaaede tilbage af Hr. Svarte-Jøns, 
som netop havde faaet Undsætning af Olaf Buk. Allerede 
i Begyndelsen af August er Oprøret dæmpet, og i Løbet 
af Vinteren begynder Straflfedommene. Olaf Buk maa 
have givet en Indberetning til Kongen om Oprøret og 
skildret ham, hvormeget der er at rette paa i Norge, og 
Kongen er forsaavidt vaagnet af sin Sløvhed, at han 
Vaaren 1439 fra Gotland har tilladt at afholde et nyt 
almindeligt Møde i Oslo ligesom 2 Aar forud. Dette 
nye „Rigsmøde" er virkelig kommet istand^ Sommeren 
1439, thi omkring Iste Septbr. faar Kong Erik en for- 
nyet Opfordring fra ,,vort elskelige Raad og gode Mænd 
af Norge, Biskoper, Prælater, Riddere og Svende og 
ganske menige Menighed og Almue" om dog ende- 
lig at beskikke Landet en Regjering i hans Fravær^. Be- 
kjendt er, at Kongen endelig 3die Septbr. 1439 opfyldte 
dette Ønske ved at udnævne en Drotsete og kort efter 
(eller samtidig) ogsaa en Kant sier, al tsaa tilslut virkelig 
gav efter for Kravet paa at oprette en selvstændig Re- 
gjering i Norge, — hvilket saaledes blev det endelige Ud- 
bytte af de mange Uroligheder og Forhandlinger. 

Før jeg forlader dette Thema, være det mig tilladt 
at fremhæve den forskjellige Opfatning i Kilderne af de 
to Bevægelser, i 1436 og i 1438. Den første Reisning 
— under Amund Sigurdssøn — har grebet stærkt ona 
sig, den har bredt sig over hele Oslo Stift, den har havt 
Ledere blandt Adelen, og den har stillet de samme — 
nationale og politiske — Krav som Rigsraaderne selv ; 



* Prof. Daac tvivlede derom i dette Tidsskrifts Iste Række IV, 

S. 88, 
' Brevet hos Jahn, S. 516. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



121 



man hører derfor kun lidet om Kampe, absolut intet om 
Plyndringer eller Ødelæggelser. Det ser næsten ud til, 
at Amund Sigurdssøn uden Sværdslag har bemægtiget sig 
Oslo Bispegaard og ialfald kun efter nogle Timers Kamp 
har besluttet sig til Overgivelse; og senere hører man kun 
om mere fredelige Underhandlinger, hvor Rigsraadet helt 
eller delvis gaar over paa Oprørernes Side. Ganske an- 
derledes omtales den anden Reisning^ under Halvard Graa- 
top : det er en Almuereisning, den er mere lokal og mere 
voldsom, og Behandlingen efter Nederlaget er derfor ogsaa 
en anden. Vistnok havde Rigsraadet i 1437 aflyst al Feide 
og udstedt almindelig Amnesti; men samtidig var det fast- 
slaaet, at hver den, som brød Freden igjen, skulde „være 
sande Landraademænd, miste Gods og Fred i Land og 
Løsøre og kunne fanges og dræbes af hver Mand baade 
inden- og uden Lands". Dette i Forbindelse med, at det 
nye Opløb mere var rettet mod de indenlandske Styrere 
end mod Kongens Misregjering, maatte være Foranled- 
ning nok til, at man ved Gjentagelsen for haardere frem 
mod Oprørerne; men ogsaa disses voldsomme Færd og 
Plyndringer maatte øge Forbitrelsen mod dem. I alle 
Diplomer om Straffe og Bøder omtales derfor altid Hal- 
vard Graatop anderledes end hans Forgjænger; han er 
^Kongens Uven og Forræder'', og hans Oprør er ,.alt 
Landet til Skam og Blusel" ; han nævnes foragteligt „Graa- 
toppen" og hans Tilhængere „de, som løb med Graatop- 
pen" ^ Mærkeligst kommer Modsætningen mellem de to 
Opløb frem i Olaf Buks Brev (27de April 1439) til Ind- 



* „Graatop" (d. e. graahaaret) betyder vistnok i denne Forbin- 
delse „Ulv", ligesom nutildags „Graata8" ; derfor siges ,,1 ø b 
med Graatoppen". 



122 



DR. GUSTAV STORM. 



byggerne i Skienssyssel : Efterdi, kjære Venner, denne 
gode Almue her i Bispedømmet og flere andre Steder 
blev storlig svegen og forraadt, en stor Del med stort 
Forræderi, af Halvard Graatop og hans Medfølgere efter 
den Dagtingning, som ærlige Herrer .Erkebi- 
skopen, Biskop Audun, Hr. Endrid, Lagmænd og 
andre flere Rigets Raad i Norge istandbragte, 
som nu sidst var her i Oslo, med Almuens Sam- 
tykke om Amund Sigurdssøns Reisning og hans 
Medfølgere; derefter kom Halvard Graatop og hans 
Medfølgere, røvede Kirker og Kongens Almue, slog og 
greb Dannemænd og truede Læge og Lærde, rige og 
fattige, Kvinder og Mæhd, Ddenlandske og Indenlandske 
o. s. v. 

III. 

Det er ovenfor fremhævet, at Ddgangspunktet for 
Bevægelsen i 1436 var Borgesyssel og at Oprøret her- 
fra har havt sine fleste Tilhængere. Det siger sig da 
næsten selv, at ogsaa Hovedanføreren Amund Sigurd s- 
søn har været fra Borgesyssel og at han har tilhørt en 
anseet og fremtrædende Slægt her. Allerede Munthe har 
været opmærksom paa, at Amund Sigurdssøn fører samme 
Vaabenskjold (en halv Lilje til høire, to Sparrer til venstre)* 
som Slægten Bolt, og formodet, at han hørte til denne 
Slægt, og dette har været godkjendt af alle senere Hi- 
storikere. Slægten „Bolt"s Stamtavle er bragt i noget 
Urede ved sidste Hefte af P. A. Munchs Historie (Unions- 



* Hans Segl, som findes i Rigsarkivet ved Dipl. Norv. II, No. 
713 fra 1432 og III, No. 738 fra 1437, bærer Omskriften : 
S' Amundvs Siwardi. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



123 



perioden II), idet en Formodning, som han udtalte i en 
Note S. 170, og hvortil han konstruerede en hypothetisk 
Stamtavle, er bragt i Kurs derved, at denne Stamtavle 
efter Munchs Død tryktes bag i Bindet (S. 395) som 
„ Ætten Bolt" (a og b). Her er nemlig mindst to uden- 
for Bolterne staaende Slægter medtagne: Hallvard Alfs- 
søn paa Sundbu førte som Vaaben en med Pil gjennem- 
boret Dyrefod og Jon Thorgilssøn paa Tom (som urig- 
tigt kaldes Lagmand) førte i sit Vaaben runde Kugler (eller 
Næper ?) og hørte altsaa til ganske forskjellige Slægter ; alle 
de Led paa Stamtavlen, som hænger sammen med disse 
Mænd, maa saaledes udskilles fra Ætten Bolt. Ridderen 
Haakon Ogmundssøn (f c. 1345) førte ialfald samme 
Vaaben som Bolterne, og i hans Linje forekommer Nav- 
nene Haakon, Ogmund (Amund) og Borghild som blandt 
de sikre Bolter, ligesom man ser Hr. Amund Bolt be- 
vidne en Gave af Cecilia Haakonsdatter ^ ; det er altsaa 
meget sandsynlig t, at Haakon har været en Bolt, men 
denne Grens nærmere Slægtskab med de senere Bolter 
kan ikke bestemmes. Munch mente tidligere, at ogsaa 
Hr. Ogmund Guthormssøn paa Tom var en „ Bolt" 2; 
han oversaa da, at ogsaa hans Vaaben var forskjelligt 
(3 Kranse) ^. Overhovedet gives der ikke mere end to 
sikre Slægter, som fører Navnet Bolt: den, hvortil Amund 
Berdorssøn hørte, og den, hvortil Erkebiskop Aslak hørte ; 
og disse var s a a nær beslægtede, at Erkebiskopen kalder 
Amund sin Prænde*; men man kan ikke længer paavise 



^ Dipl. Norv. IX, No. 184. 

* Unionsperioden I, 906. 

3 Saml. t. n.P. Spr. og H. IV, Segl No. 252 og 253. 

* Dipl. Norv. Xn, No. 162. 



124 



DR. GUSTAV STORM. 



Slægtskabet ^. Det er rimeligt, at ogsaa Hr. Alf 
Haraldssøn paa Tom (•{- 1412) hørte til samme Slægt; 
iallald fører han samme Vaaben som Bol terne, kalder 
Amund Berdorssøu sin Prænde og har hjemme i Borge- 
syssel som denne. Men Alf Haraldssøn har ikke som 
de to andre Linjer optaget Slægtnavnet Bolt, og desuden 
uddør hans Linje med ham, da han kun efterlader Døtre. 
Den Linje, som Amund Berdorssøn hørte til, og som 
vistnok (ved c. 1380) først har optaget Navnet Bolt, er 
saaledes den egentlige Bolt-Slægt i Borgesyssel. 
Den stammer fra V a al er, og dens første paaviselige 
Mand er Kolbein paa Fletsberg, som 1333 gav sin 
Søn af første Ægteskab Sigurd hans Mødrenearv i Gaar- 
den Løken*; begge disse Gaarde i Vaaler har Kolbein 
altsaa eiet, og de var ogsaa i hans Efterkommeres Be- 



^ Af Erkebiskop Aslaks Slægt kjendes følgende Led: 

Henning. 



Hartvig Herning 

* Sigrid Ottesdatter * Margrete Halvardsdatter. 



(Rømer). 



Aslak Elsebe 

Biskop og Erkebiskop ♦ 1. Henrik Jenssøn 

-!- 14r)0. 2. Johan Molteke. 



Gyrid u. D. Sigurd u. S. Uon. * Hartvig 



♦l.Biarne Prest paa Jevnaker. 
Amundssøn. f 1421—22. 



p. Grlømen. 



2. Haakon Henrik Bengt 

Hoskuldssøn, Jonssøn f 1446. 

Lagmand i Oslo. (Gyldenløve). 

» Dipl. Norv. III, No. 174. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



125 



siddelse^. Kolbehis yngre Søn Berdor (Bergthor) om- 
tales ved 1357 og 1370 i Vaaler*; han døde senest 1380, 
thi da indløste hans ældste Søn fra „Korset i Vaaler" en 
Part i nordre Løken, som Berdor havde givet^. Berdor 
havde Sønnerne Amund (Ogmund), Kolbein og Sigurd 
— ^ der alle fører Tilnavnet Bolt — samt ialfald én Dat- 
ter, Rønnog, gift med Væbneren Holte Gunnarssøn fra 
Romerike^. Først med den ældste Søn Amund naar 
denne Slægt op til større Anseelse; Amund var allerede 
i Kong Haakons Tid fra omtr. 1370 i Kongens Tjeneste 
som Hirdmand; men senere steg han til Sysselmand i 
Borgesyssel, Rigsraad og Befalingsmand paa Akershus 
(fra 1388), Ridder (1397) og døde først 1419—20; han 
drev betydelige . Kjøb og Salg rundt om paa Østlandet 
og endte som Eier af de store Gaarde Throndstad i 
Hurum og Tom i Raade (Borgesyssel); han var gift 
med Gunhild Bergsvensdatter og havde med hende Bør- 
nene Haakon og Borghild ^, Haakon Bolt arvede 
Throndstad m. m., deltog som Rigsraad bl. a. i Mødet 
i Vordingborg 1434 og levede endnu 1438; med Haakons 
Søn Sten sees den mandlige Linje at være uddød, og 
Throndstad tilfaldt ved Midten af Aarhundredet hans 
Søster Gudrun Haakonsdatter, som bragte Throndstad 



» Dipl. Norv. III, No. r>14. 

* Dipl. Norv. III, No. 200 og IV, No. 498. 

' Registret paa Akershus (Oslo Bispearkiv II ii) S. 30. 

* Røde Bog S. 277 og 495. 

* Man har tidligere — ogsaa Prof. Daae i dette Tidssknfts Iste 
Række IV 73 — antaget, at Erkebiskop Aslaks Svigersøn 
Bjarne Amundssøn (Raadmand i Oslo) var Hr. Amund 
Bolts Søn. Men det er en Misforstaaelse ; hans Vaabon var 
forskjelligt fra Bolternes (tre Hom). At Haakon Bolt, som 
arvede Throndstad, var Hr. Amunds Søn, nævnes derimod ud- 
trykkelig i Registret paa Akershus. 



126 DR. GUSTAV STORM. 

til sine to Ægtemænd Erik Olafssøif (Gyldenhorn) og 
Einar Olafssøn Fluga. Amund Bolts Datter Borghild 
blev gift med Tyskeren Herman Molteke og bragte ham 
i Medgift bl. a. Gaarden Tom, som senere arvedes af 
Sønnen Olaf Molteke. Om Kolbein Berdorssøn vides 
kun, at han i 1391 kjøbte en Gaardpart i Valders og i 
1393 sammen med sin Broder Amund sælger en Gaard- 
part i Stumperud" i Lier, som de altsaa eiede i Fælles- 
skab^; han har havt en Datter Liva, som døde før sin 
Fader, og for hvis Sjæl Kolbein gav hvad han eiede i 
Stumperud^. Kolbein er selv dffd før 1396, thi da var 
den af ham erhvervede Gaardpart i Valders given til 
Kirken for hans SjæF; han er altsaa aabenbart død 
uden Arvinger. Den 3die Broder Sigurd Berdorssøn 
er ligesom sin Broder Amund bleven Ridder (1405?) 
og har havt en Forlening i Borgesyssel, ialfald Marker^. 
Ved et Skifte mellem Brødrene Amund og Sigurd i 
1404—5 har Sigurd faaet Gaardene Haugen og Na- 
verstad i Vaaler; Hr. Sigurd sees at være død i 1411 — 12, 
idet Skifte efter ham blev holdt i „Kong Eriks 23de 
Aar" ^. Hvem Hr. Sigurd var gift med, vides ikke ; 
heller ikke om han havde andre Børn end Amund; maaske 
har han ogsaa havt en Datter (se nedenfor S. 130). 

Amund Sigurdssøn har neppe været voxen ved 
Faderens Død ; det eneste, som kan siges om ham i hans 
tidligere Aar, er at hans Farbroder Hr. Amund har for- 
søgt at indløse fra ham Gaarden Naverstad (som Slægtens 
Odel), og at Amund eller hans Formyndere har modsat sig 



' Dipl. Norv. IV, No. 598 og V, No. :3:)<). 

2 Røde Bog, S. 1'24. 

3 Røde Bog, S. 243. 

* Dipl. Norv., I No. 610. 

^ Registret paa Akershus, S. 18 og 38. 



OM AMUND SIGURbSSØN BOLT.» 



127 



dette, saa at Hr. Amund maatte erbverve Dom paa Ret til 
Indløsningen af Lagmanden i Tønsberg „i Kong Eriks 27de 
Aar" (o: 1415 — 16). Amund Sigurdssøn har rimeligvis 
beholdt G-aarden Haugen og andre Gaarde af Slægtens 
Odel i Vaaler; som nedenfor vil sees, har han ogsaa 
eiet den store Gaard Texelnes i Vaaler, maaske ved 
Arv efter sin Moder K Amund nævnes første Gang som 
selvstændig i 1432 paa Eker, og det paa en saadan 
Maade, at han da maa have været gift der med en rig 
Enke, Fru Ingerid Thorbjørnsdatter, Datter af Biskop 
Øisteins bekjendte Søster, Hustru Asgerd paa Kirke- 
berg*; med hende har han faaet Eiendomme paa Eker 
og tillige IJdsigt til mere efter Hustru Asgerds Død. 
Af Forligsdokumentet 18de Febr. 1437 har man sluttet, 
at Amund før Oprøret har havt en kongelig Forlening, 
nemlig 4 Skibreder i Borgesyssel (Idd, Ingedal, Skjeberg 
og Aabygge)^; saa vidt jeg forstaar det, staar der egentlig 
kun, at han under Oprøret har indehavt disse Skibreder, 
altsaa maaske efter Jersøforliget, da de udenlandske Fog- 
der blev fordrevne. Rigsraadet og Almuen anbefaler ham 
til at faa beholde disse ogsaa for Aaret 1437, samt. der- 
etter til at blive forlenet med Færøerne „med al konge- 
lig Ret". 

Dagen efter Forliget sees Amund i Oslo at have 



' Omtrent ved 1400 boede en Elin paa Texelnes (Røde Bog, 
S. 121); hun kan have været Amunds Mormoder. 

^ Dette fremgaar af i)ipl. Norv. II, No. 713, hvor Thoralde Kane 
og A. S. bevidne et Kjøb af Hustru Asgerd, sammenholdt med 
Dipl. Norv. III, No. 7;38, hvor A. S. „med sin Svigermoder» 
Raad og Samtykke" mageskifter en Kværnefos „nedenfor Hus- 
tru Asgerds Hus*'. Da Thoralde Kane var gift med Asgerds 
yngre Datter Thurid, maa Amund have ægtet den ældre, Fru 
Ingerid (hvis første Mand ikke kj endes). 

^ Daae i dette Tidsskrifta Iste Række IV, S. 77. 



128 



DR. GUSTAV STORM. 



foretaget i fuld Prihed et Mageskifte med en Mand fra 
Eker^; men derefter stanser for nogen Tid de samtidige 
Efterretninger om ham. Dog synes Olaf Buks ovenfor 
(S. 122) citerede Ord om ham i 1439 at vise, at Amund 
i 1437 virkelig har nedlagt Vaabnene og ganske har holdt 
sig udenfor Halvard Graatops Oprør. Det er ikke rime- 
ligt, at Rigsraadet i 1437 paa egen Haand har overdraget 
Amund Færøerne, hvorom det havde ansøgt Kongen, saa 
at Amund efter 1437 maa have været uden Forlening. 
Derimod var det tænkeligt, at Drotseten eller Rigsraadet 
i eller efter 1439 har sendt ham til Færøerne for at 
fjerne ham fra hans tidligere Forbundsfæller ; hvad der 
taler derfor er, at han efter 1439 ganske forsvinder og 
endnu synes at være borte fra Landet i 1446, idet Fru 
Ingerid i dette Aar foretager selvstændige Godstrans- 
aktioner, uden at Amund nævnes*. Men i Mai 1447 op- 
træder en Amundh Bolth aa vapn paa Brunla hos Hartvig 
Krummedike^, og allerede Lange har pegt paa, at denne 
Væbner Amund Bolt er den samme som Oprørshøvdingen *. 
Og at dette er rigtigt. tror jeg med Sikkerhed fremgaar 
deraf. at den ved Midten af A arhundredet levende Amund 
Bolt var fra Borgesyssel og fra Vaaler Sogn ligesom 
Amund Sigurdssøn. Noget efter Midten af 15de Aar- 
hundrede (før 1463) har nemlig en „Hustru Gunhild" 
og ,,Hustru Gertrud Eilifsdatter", der begge kaldes 
Amund Bolts Arvinger, arvet efter ham Gaarden 
Texelnes i Vaaler; de to K vinder har solgt denne Gaard 
til Gertruds Mand, Fogden Nils Mus paa Thoten, og 



' Dipl. Norv. III, No. 738. 
« Dipl. Norv. VI, No. 500— r>02. 
« Dipl. Norv. III, No. 793. 

^ Se Registret til Dipl. Norv. III, S. 871 og Rettelser til Keysers 
Kirkehistorie, II 788. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



12& 



denne har 1463 givet den og andet Jordegods til sin 
Søn af et ældre Ægteskab Lasse Mus. Men senere op- 
stod der om denne Gaard en langvarig Arvetrætte mellem 
paa den ene Side Gertruds Slægtninge, Væbneren Jon 
Eilifssøn paa Evje og hans Sønner Mag. Eilif (siden 
Biskop i Stavanger) og Amund paa Evje og paa den 
anden Side Lasse Mus og dennes Arving Henrik Krum- 
medike^. Ved en af disse Leiligheder, paa Lagthinget 
paa Hamar 23de Febr. 1471, vilde blandt de til Dom- 
mere opnævnte Rigsraader kun én (Hr. Sven Galle) del- 
tåge i Dommen ; de øvrige — Biskop Gunnar Thorgards- 
søn paa Hamar, Hr. Alf Knutssøn, Hr. Gaute Kane — 
undskyldte sig med Slægtskab med Parterne, og vi kan 
virkelig paavise, at disse Rigsraader er Parternes Slægt- 
ninge, hvis „Araund Bolt" er den samme som „Amund 
Sigurdssøn" ; thi Biskop Gunnar var Jon Eilifssøns Svo- 
ger, Hr. Alf Knutssøn var som Dattersøn af Hr. Alf 
Haraldssøn en Frænde af Bolterne (se ovenfor), og Hr. 
Gaute Kane var Søstersøn af Amund Sigurdssøns Hustru. 
Kaptein Munthe, som har omtalt denne Arvestrid i Saml. 
til norske Folks Spr. og Hist. (IV 607 flf.), antog Gunhild 
og Gertrud Eilifsdatter for Hr. Amund Berdorssøns 
Arvinger ; men det er urauligt, da Hr. Amund efterlod Børn 
(se Stamtavlen S. 130), og isaafald er man, saa vidt jeg for- 
staar, henvist til Amund Sigurdssøn. Denne har alt- 
saa i sine sidste Dage trukket sig tilbage fra det oflFent- 
lige og er død som Eiendomsbesidder paa Vaaler mellem 
1447 og 1463, og da han ikke efterlod sig Børn, er hans 
Eiendommc gaaet til Udarvinger. Hvilket Slægtskab der 
har bestaaet mellem Amund og de to Kvinder, nævnes 
ikke ; de kan have været hans Halvsøstre, men da Gertrud 



» Dipl. Norv. I, No. 895, 997 og 998 (hvor Heffwe gwld skal læses 
Iwsfrwe Qunnild), jfr. II, No. 850, 878, 879. 



130 



DR. GUSTAV STORM. 



var gift allerede i 1432, er de maaske snarere hans Søster- 
døtre, Frugten af hans Søsters Ægteskab med en Eilif 
paa Evje. Naar Gertruds (og Gunhilds) Broder Jon 
Eilifssøn (Væbner ved 1440—71) ikke nævnes blandt 
Amund Bolts Arvinger til Texelnes, men kun som Odels- 
mand til Gaarden, forklarer jeg dette ved at antage et 
tidligere Arveskifte mellem Søskendene, hvorved Texelnes 
er tilfaldt Søstrene og Amunds øvrige Eiendomme Bro- 
deren Jon. 

« 

Jeg opstiller altsaa følgende Stamtavle over Familien 
Bolt i Borgesyssel: 

Kolbein paa Fletsberg og Løken c. 1333. 



Sigurd Berdor 

paa Løken. f c. 1380. 



Hr. Amund Bolt Rønnog Kolbein Bolt 
f 1419—20, * Holte f c. 1395. 

* Gunhild Berg- Gunnarssøn. 
svensdatter. 



Hr. Sigurd 

Bolt 
f 1411—12. 



Haakon Bolt 
paa Throndstad 
f e. 1438. 



Borghild Liva Amund 

paa Tom fe. 1394. Bolt 

* Hr. Herman * Fru Ingerid 

Molteke. Thorbjørns- 

d atter. 



(?) Datter 
* Eilif paa 
Evje. 



Sten Bolt 
c. 14r)0. 



Gudrun 
* 1. Erik Olafs- 
søn Gyldenhorn. 
2. Einar Fluga. 



Jon Gunhild. 

fe. 1471 

* Margrete 

Thorgards- 

datter. 



Gertrud 
*Nils Mus. 



Efter det foregaaende kan det ialfald antages for 
muligt eller rimeligt, at Amund Sigurdssøn snarest i 1439 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



131 



eller 1440 har begivet sig til sin fjærne Post paa Fær- 
øerne og ikke er vendt tilbage derfra før i 1447; noget 
sikkert Vidnesbyrd om hans Ophold paa Færøerne kan 
jeg dog ikke paavise, thi Efterretningerne fra Færøerne 
i hele 15de Aarhundrede er overordentlig magre. Et 
eneste, meget usikkert Spor vil jeg dog nævne. En Mand 
fra Eker, Jon Nilssøn Skak, Dattersøn og Arving af Haa- 
vard Jonssøn paa Foss, sælger i 1447 i Tønsberg sin Arv 
efter en Hustru Elin Eriksdatter paa Færøerne og For- 
dringer fra Gaarden Sudervaag sammesteds (paa Vaagø) 
m. m.^ Mon det er en Tilfældighed, at en Mand fra 
Eker, en Nabo af Amund Sigurdssøn, 1447 synes at være 
kommen hjem fra Færøerne efter at have erh vervet sig 
Løsøre og Jordegods der? Eller er det ikke snarere et 
Indicium paa, at Jon Nilssøn har fulgt Amund til Fær- 
øerne og er vendt hjefn sammen med ham? 

Blandt Forloverne for Hr. Henrik Jenssøn (Gylden- 
løve) ved hans Løsning fra. svensk Fangenskab 31te Mai 
1453, trykt i Brings Handlingar 2, 246 f., nævnes mel- 
lem svenske Adelsmænd en Væbner „Anund Bolt"; ham 
antog J. C. Berg for en Nordmand af Bolteslægten, saa 
at Navnet i Virkeligheden burde læses „Amund Bolt", 
og Prof. Daae har i sin Tid antaget ham for den samme 
som Amund Sigurdssøn. Denne Formodning var meget 
naturlig og sandsynlig, men ifølge Oplysninger fra Dr. E. 
Hildebrand raaa den dog falde bort. Det af Lagerbring 
trykte Brev findes nu i Original i det svenske Rigsarkiv, 
og Bergs Formodning, at Navnet skal læses Amund, er 
rigtig; ligeledes viser det sig, at denne svenske Amund 
Bolt er af norsk Herkomst, idet han er Sønnesøns Søn 
af Hr. Jon Hafthoressøn. Han var yngre Søn af Rigs- 



* Dipl. Norv. I, No. 802, jfr. II, No. 942 o. fl. 



132 



DR. GUSTAV STORM. 



raaden Hr. Peder Ulfsson til Ervalla, var 1460 Ridder 
og døde 1465 ; han var gift med Cecilia, Datter af Engel- 
brekts bekjendte Morder Mans Bengtsson (;,Natt och 
Dag"), og havde med hende Sønnen Amund Bolt (de« 
yngre), som døde barnløs 1484—85. I et Brev af 2 Ide 
Febr. 1488 heder det om ham: en friboren sven kallat 
Amund Bolth i GHantzhammers sokn boendes, hvilken 
forde Sterlinge i værio hade ok honom i arf tilfallet var 
effter sin fader herre Amund Bolth, hvilken thet oe 
ærfift hade eflFter sin fader Peder Ul ff son, som thet oe 
ærffde efifter sin fader herre UlfPedersson (o: Jons- 
son), som for"® Sterlinge clostrid afvellit hade". Glans- 
hamar Sogn og Sterlinge Kloster er begge i Nærike, hvor- 
til denne Gren af Slægten var kommet fra det nærliggende 
Ervalla i Vestmanland ved Giftermaal i Natt- och Dag- 
slægten (Bengt Stensson paa Goksholm og hans Søn Mans 
var begge Lagmænd i Nærike). At Navnet „ Amund Bolt" 
forekommer i denne Slægt, maa forklares af Opkaldelse 
efter Hr. Amund Bolt paa Tom. Man ser af Registret 
paa Akershus, at der har bestaaet et Svogerskab mellem 
Peder Ulfsson og Hr. Amund, thi i Kong Eriks 20de 
Aar (o: 1408—9) udstedte Peder Ulfsson Brev „om noget 
Sølv og andet Løsøre, som han havde oppebaaret af Hr. 
Amund", og fra 3 Aar senere fandtes et Skiftebrev mellem 
Hr. Amund og Peder Ulfsson paa Løsøre og Jordegods, 
nemlig „Throndstad og Mosseros og Jordegods i Soner". 
Rimeligvis har altsaa Peder Ulfsson 1408—9 ægtet en Slægt- 
ning af Hr. Amund eller hans Hustru og derfor senere op- 
kaldt en Søn efter denne sin Hustrus Prænde. Denne 
svenske Amund Bolt maa imidlertid være ganske for- 
skjellig fra den norske A. B., thi den svenske A. B.s 
Arvinger var hans svenske Slægtninge, medens den norske 
A. B.s Arvinger var norske (se ovenfor S. 128 f.). 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



133 



IV. 

Ligesom Hr. Daae i den tidligere Afhandling har 
jeg fremstillet Oprøret og alt, hvad det vedkommer, efter de 
samtidige Aktstykker; at saadanne, saa langt de rækker, 
maa ansees for fuldt gyldige og fuldt oplysende Kilder 
ligeoverfor hvilke afvigende historiske Efterretninger, endog 
fra Samtiden, maa staa tilbage, turde vel de fleste Histo- 
rikere være enige om. I 1875 fandt Hr. Daae i Liibeck 
Afskrift af en Krønike fra Christian Istes Tid, indeholdende 
om Amund Sigurdssøn en Notits, som maatte forekomme 
stridende mod Sagens Aktstykker; men trods dens paa- 
faldende Indhold synes' Hr. Daae ikke at have betænkt 
sig paa at anse den for fuidgyldig. Hr. Daae siger nu^ 
at han i 1875 har gjort nærmere Rede for denne Krønike, 
og udtaler, at den „er at betragte som et samtidigt Skrift, 
da Chronisten, Carsten v. Gheren, levede i Christian den 
førstes Regjeringstid som Bergefarernes Capellan og Sekre- 
tær" og „hans Vidnesbyrd maatte altsaa synes at være 
fiildt paalideligt". Men Hr. Daae oplyste selv i 1875, 
at det af ham benyttede Haandskrift ikke er selve Car- 
sten v. Gherens Krønike* i Original, men et Uddrag deraf, 
forfærdiget til uvis Tid, rimeligvis i 16de Aarhundrede; 
allerede denne Oplysning gjør, at man bliver betænkelig 
ved uden videre at følge en Kilde, som i Hr. Daaes Re- 
ferat jo er Dddrags Uddrag af den oprindelige Krønike. 
Hr. Daae oplyste videre, at Carsten v. Gheren levede i 
Bergen i Christian d. Istes Dage, og at hans Krønike 
stanser med 1476. Vi ved andenstedsfra, at Carsten v. 
Gheren var i Bergen før 1455, men da han for Aarene 
1448 og 1449 giver fuldstændig urigtige Dateringer^, tør 



L. Daae, Christian den førstes norske Historie 1448 — 58, S. 10 
Note 2 og 42 Note 3. 

Hist. Tidsakr. 3. R. II. 10 



134 



DR. GUSTAV STORM. 



man vel antage, at han ikke er kommet til Bergen før 
1450. Naar hans annalistiske Notitser er optegnede, er 
ikke oplyst; men de ser ikke ud til at være nedskrevne 
Aar for Aar, og er altsaa muligens saa nye som fra 
Tiden om 1476. Sikkert er ialfald, at Forfatteren ikke 
var i Bergen eller i Norge ved 1 436, og han er saaledes 
for disse Aar netop ikke en samtidig Kilde i den For- 
stand, som man ellers opfatter dette Ord : han har kanske 
over en Menneskealder senere fortalt om Begivenheder ved 
1436 efter Traditionen i Bergen. Men ved Siden heraf 
har Hr. Daae undladt at oplyse det vigtigste : om Carsten 
v. Gheren er en paali delig og upartisk Forfatter. Af 
Citaterne sees, at Carsten v, Gheren lader Vitaliebrødre- 
nes Plyndring i Bergen i 1429 udføres af „de Denen" (!), 
at han under de tyske Kjøbmænds Strid med Hr. Olaf 
Nilssøn i 1455 kalder de første „de uskyldige Kjøb- 
mænd" og lader Hr. Olafs Angribere være ikke Kjøb- 
mændene, men alskens „løst Folk", — Oplysninger til- 
strækkelige til at man tør vove at benægte Forfatterens 
Dpartiskhed, navnlig naar han fortæller om sin Eiende 
Olaf Nilssøn. Det er naturligvis for mig en vanskelig 
Sag at undersøge en Krønikes Troværdighed, af hvilken 
man kun kjender de Uddrag, som Hr. Daae har fundet 
værdige til at benytte, og jeg skal derfor her kun hævde, 
at saalænge Krøniken ikke foreligger i sin Helhed og til- 
strækkeligt kritisk belyst, er man berettiget til at betvivle 
dens Paalidelighed for de ældre Dele og dens Upartisk- 
hed for de nyere. 

Hvad denne Krønike eller dette senere Uddrag af 
en ældre Krønike indeholder om Amund Sigurdssøn, er 
nu følgende: 

„Anno 1436 blev Amund Sigurdssøn brændt paa (i, 
ved?) „Folgerede", da han sagde sig (at være) Arving og 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



135 



født Konge af Norge. Det udførte („bestelede") Olaf Nils- 
søn, som da blev Foged i Bergen". 

Det er denne Notits, jeg har kaldt „utrolig", men 
som min ærede Kollega kun indrømmer mig Ret til at 
kalde „paafaldende". For det første er Aarstallet 1436 
paafaldende, thi Amund le vede endnu i Februar 1437 (for 
ikke at tale om Mai 1447). Men det undskylder Hr. 
Daae med, at Krøniken ogsaa har andre Aarstalfeil; han 
forandrer altsaa Aarstallet til 1437. For det andet er 
Straffen paafaldende, thi efter norsk Ret blev Høiforrædere 
straflfede med Hængning ; men naturligvis kan baade Dom 
og Straf være uregelmæssig, skjønt det ialfald er underligt, 
at man ikke i Diplomer finder Spor til, at hans Gods 
blev inddraget. For det tredie er det paafaldende, at 
Amund ikke omtales som Oprører (Oprøret nævnes ikke, 
og det kjender altsaa Krøniken ikke). Videre er 
det paafaldende, at Amund blev brændt, fordi han udgav 
sig for „Arving og født Konge i Norge", thi nogen Arve- 
ret eller endog Skin af en saadan for Amund kan ikke 
paa vises. Paafaldende er videre Stedsnavnet „Folgerede", 
hvor Amund blev brændt; thi det kjendes ikke. Paafal- 
dende er det videre, at den, som lod Amund henrette, 
skulde være Hr. Olaf Nilssøn, thi han var endnu 24de 
November 1437 i Vordingborg som Kong Eriks Hofsinde, 
lod sig der tildele Bevilling af ham paa Bøder over sine 
Underhavende i Skaane eller andensteds i Dan- 
mark og tænkte altsaa endnu ikke paa nogen Virksom- 
hed i Norge. Paafaldende er endelig ogsaa Tilføielsen, 
at Olaf „da blev Foged i Bergen", thi det skal falde 
vanskeligt at bevise, at Olaf Nilssøn er bleven dette i 1436 
eller 1437; han kan ikke eftervises i Norge før 1439. 

Skulde det efter dette ikke være tilladeligt at finde 

Etterretningen i den tyske Krønike utrolig? 

10* 



136 



DR. GUSTAV STORM. 



Man laegge nærmere Mærke til Udtrykket «Arving 
og født Konge i Norge". Efter Krøniken udgav Amund 
sig altsaa ikke blot for Arving, men for „født Konge 
i Norge", o: for norsk Kongesøn. Dette kan ikke for- 
staaes anderledes, end at han optræder som den afdøde 
Kong Olaf, Margretes Søn, at dette er Grunden til at 
han bliver brændt, og at altsaa den hele Beretning er 
en Gjenganger af Begivenheden i 1402 med den „ falske 
Olaf". Jeg kan ialfald ikke finde det andet end vilkaar- 
ligt af Hr. Daae at fortolke Krønikens Ord „ Arving og 
født Konge" kun saaledes, at Amund „har optraadt med 
Paastand paa Arveret til Norges Krone". Og selv denne 
Fortolkning maa, saavidt jeg skjønner, falde af flere Grunde. 
Der kan ikke paavises — eller er ialfald ikke paavist — 
noget Slægtskab mellem den ældre norske Kongeæt og 
Amund Sigurdssøn, som kunde begrunde nogen 
Arveret. Hr. Daae formoder, at Ridderen Amund 
Hatt i Værmland, som rimeligvis var gift med en uægte 
Datter af Kong Magnus Erikssøn, var Morfader til Amund 
Sigurdssøn, saaledes at denne kunde være Datterdattersøn 
af Kong Magnus eller Søsterdattersøn af Kong Haakon. 
Men selv om denne Formodning var bevist (hvåd den ikke 
er), kunde Slægtskabsforholdet ikke begrunde nogen Arve- 
ret; ligesaalidt som Hafthoressønnernes Sønner i 1388 
kunde hævde nogen Arveret, da alle kun nedstammede 
fra ældre Kongers uægte Døtre. Rette boden af 1302 
— den eneste Arvelov, som giver uægte Døtre betinget 
Arveret — stiller som nødvendig Betingelse, at uægte 
Døtres Arveret regnes fra sid st afdøde Konge-; men 
desuden maa det erindres, at den Arvelov, som citeres i 
1389 og gjennem hele Unionstiden, er Magnus's Lands- 



» P. A. Munch, n. F. Hist. IV, 2, S. 399. 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



137 



lov, og den anerkjender ikke nogen Arveret for uægte 
Kongedøtres Efterkommere. I 1389 havde Rigsraadet 
erklæret, at Erik af Pommern var retmæssig Arving til 
Kongedømmet, og at Arveretten for Fremtiden skulde 
regnes fra ham efter Landsloven, og paa dette Grund- 
lag havde man levet i de senere Aartier før Oprøret, idet 
Eriks Pætter Bugislav var almindelig erkjendt som lovlig 
Arving i Norge. Men hertil kommer: ifølge Dokumen- 
terne vedkommende Opstanden 1436 — 37 har Amund 
Sigurdssøn ikke optraadt som Kronprætendent, men kun 
som Almuens Forsvarer mod udenlandske Fogder og med 
Krav paa en „national" Regjering. Hr. Daae anser det 
forklarligt, at Amunds Prætensioner i Aktstykkerne ikke 
omtales, „thi disse vare jo bestemte for Kong Erik, hvem 
man naturligvis mindst af alt vilde ophidse ved at ind- 
drage en saa ubehagelig Ting i noget Brev". Men naar 
man har fortiet Ainunds Kronprætensioner for Kong Erik, 
for hvem har de saa været aabenbarede? Ikke de svenske 
Oprørere 10de Marts 1436, ikke Amunds Ledsagere 23de 
Juni 1437, ikke hans Tilhængere 18de Febr. 1437 kan 
have kjendt dem, siden de ikke med et Ord nævner dem 
og ikke fralægger sig enhver Mistanke om Forbindelse 
med et saadant Forræderi. Og af disse Aktstykker var 
kun det sidste bestemt for Kong Erik, og man tør ialfald 
for de øvrige hævde, at de aldrig kom ham for Øie. Men 
ikke heller Amund selv vover i det fra ham bevarede 
Brev fra ,,Magnusdag 1436" til Rigsraaderne at antyde 
sine Prætensioner; tvertimod forsikrer han Kongen om 
sin Lydighed, ligesom han 18de Febr. 1437 søger gjen- 
nem sine Tilhængere trods sine ^Prætensioner" at opnaa 
et kongeligt Len paa Færøerne. Ikke engang i sit Segl 
har Amund gjort nogen Antydning til sin paastaaede for- 
nemme Herkomst, — noget som dog laa saa nær og som 



138 DR. GUSTAV STOKM. 

f. Ex. i tidligere Tid Sigurd Hafthoressøn havde gjort ved 
at optage den kongelige Løve ved Siden af sit Slægts- 
vaaben Rosen. Og de danske Rigsraader i August 1436, 
som dog gjorde alt paa Kalmarmødet for at opretholde 
Unionen mellem Rigerne, vilde de kunne give det norske 
Oprør en saa direkte Støtte, hvis dette Oprørs Fører 
havde gjort Prætensioner paa et separat Kongedømme i 
Norge? Og endelig de norske Rigsraader i 1437, hvis 
de har vidst om Amunds Prætensioner, var det ikke Høi- 
forræderi af dem at fortie dem og endog anbefale „Præ- 
tendenten" til en næsten uafhængig Herskerstilling paa 
Færøerne? Jeg kan ikke med Hr. Daae finde det saa 
„mærkeligt at se en slagen Oprører anbefalet til saa 
megen kongelig Gunst", thi det havde en nærliggende 
Parallel i, at 1435 Ørebro Len tilsikredes Amunds svenske 
Forbillede, Engelbrekt, da han nedlagde Magten. Men 
vilde det ikke være endnu mere mærkeligt, om Rigsraadet 
anbefalede en slagen „Kronprætendent" til samme Gunst? 
Hr. Daae fortolker, ogsaa Ud trykket „det udførte (be- 
stelede) Olaf Nilssøn" paa en, som det forekommer mig, be- 
synderlig Maade. „Det er neppe tænkeligt, siger han, at 
Amund kan være brændt paa Befaling af nogen anden 
end af Kongen, Erik af Pommern selv". „Det er for- 
klarligt nok, at en Thronprætendents Optræden har gjort 
ham rasende, og at han har kunnet sende Olaf Nilssøn, 
der just ved denne Tid synes at have bevæget sig i hans 
Nærhed, til Norge med Bud om at foranstalte en Gjen- 
tagelse af Scenen ved Falsterbod 1402", eller som han nu 
siger: „han har tvertimod villet have Amund straffet 
exemplarisk, og denne haarde, men som anført dog ingen- 
lunde paafaldende Straf er bleven exekveret ved Olaf 
Nilssøn". Det vilde her være af Interesse at se, hvad 
Chronistei) fortæller forøvrigt om Kong Eriks senere Aar 



OM AMUND SIGURDSSØN BOLT. 



139 



for fuldtud at dømme, om Hr. Daae har Ret til her at 
interpolere Kong Erik ; men saaledes som Hr. Daae citerer 
Krøniken, maa vi tro, at de citerede Linjer er det eneste, 
som vedkommer Sagen, og da maa jeg hævde, at ifølge 
denne er Olaf Nilssøn selv Ophavsmanden til Henrettel- 
sen, ikke Kong Erik. „Bestellen" er jo paa Plattysk 
ikke at udføre en andens Kommission, men selv at foran- 
ledige, at gi ve Ordre- Og da aabenbart Krøniken vil 
betegne Olafs Handling som en Grusomhed, synes det 
mig tydeligt, at Olaf, og han alene, faar Skylden, og at 
Kong Erik er ganske uskyldig. Og skulde vi ikke i For- 
fatterens og de bergenske Tyskeres bekjendte Had til Hr. 
Olaf Nilssøn finde den virkelige Grund til, at han tillægger 
denne en Handling, som, saavidt jeg forstaar, saa ganske 
strider mod al historisk Sandsynlighed. 

Febr. 1891. 



Tillæg. Efter at dette var skrevet, har jeg faaet 
Meddelelser, som fjerner enhver Mulighed for Hr. Daaes 
Hypothese, at Amund Sigurdssøns paastaaede Arve- 
prætensioner skulde skrive sig fra hans Nedstammelse 
fra Kong Magnus Erikssøn gjennem Hr. Amund Hatt. 
Den udmærkede Kjender af de svenske Adelsslægter, Hr. 
Baron G. Djurklou i Ørebro, har oplyst mig om Hr. 
Amund Hatts Svogerskab med Kongeætten og hans Efter- 
kommere. Hr. Amund Hatt var i 2det Ægteskab gift 
med Kristina, Datter af Ingemar Ragvaldsson og Kata- 
rina Magnusdatter, som Kong Magnus i et Brev af 
28de Juni 1347 (Dipl. Svec. V No. 4192) kalder „con- 
sanguinea nostra" ; Ingemar kalder Hr. Amund i et utrykt 

' Schiller-Liibben oversætter „be8tellen" med „anordnen, einrichten, 
befehlen", enkeltvis ogsaa med „ausrichten". 



140 



DR. GUSTAV STORM. 



Brev af 1382 (Kullbergs Registratur No. 1894) sin „Maag". 
Naar ogsaa Kong Haakon i 1370 kalder Amund Hatt sin 
„Maag", betyder dette (som saa ofte i den Tids Sprog) „gift 
med en Slægtning", uden at det netop behøver at betyde 
„Søster" eller endog „Cousine". Den Magnus, Katarina 
var en (uegte) Datter af, kan efter Hr. Baron Djurklous 
Mening neppe være anden end den ulykkelige Søn af 
Kong Birger (f. 1300 f 1320), idet Kong Magnus vel 
hverken kan antages at betegne en naturlig Datter som 
„consanguinea nostra" eller endog at have havt en gift 
Datter saa tidligt som i 1347 (han var da selv 31 Aar 
gammel). Men naar Hr. Amund Hatt var gift med en 
Datterdatter af Magnus Birgerssøn, kommer hans Hustru 
ikke til at stamme fra den norske, men fra den svenske 
Kongefamilie, og selv om Amund Sigurdssøn skulde være 
en Dattersøn af Amund Hatt, kommer han ikke derved 
i noget Slægtskab med de norske Konger. Imidlertid 
maa ogsaa dette formodede Slægtskab opgives, thi som 
Hr. Djurklou oplyser, kjendes ogsaa Hr. Amund Hatts 
Børn; han havde tre Døtre (Karin gift med Per Niklis- 
son Djekn, Sigrid gift med Thord Kokland og Kristina 
gift med Sten Bese, alle Svensker) samt to Sønner (Hem ing 
og Harald); der synes altsaa ikke at være Plads for nogen 
Datter gift i Bolte-slægten, end mindre for Arvepræteii- 
sioner grundede herpaa. 

30te Marts 1891. 



HIDTIL UKJENDTE OPTEGNELSER AF 
BISKOP JENS NILSSØN. 



VED 

F. R. FRIIS, 



Magister Jens Nilssøn, der blev Biskop i Oslo 1574, 
har maaske eiet en ret betydelig Bogsamling, og ialfald 
har han efterladt sig flere Bøger og Haandskrifter, end 
man nu kjender. Hans Visitatsbøger og andre Opteg- 
nelser have været kjendte og benyttede af historiske For- 
fattere allerede inden de forelaa trykte i Dr. Yngvar 
Nielsens fortrinlige og med mange værdifulde Tilføielser 
forsynede Udgave, og ville sikkert i Fremtiden blive det 
endnu mere^. Men foruden hvad Dr. Y. Nielsen har 
forefundet haves endnu i det store kongelige Bibliothek 
i Kjøbenhavn en . gammel astronomisk Bog, der har til- 
hørt Mag. Jens Nilssøn og indeholder adskillige egen- 
hændige OjJtegnelser af ham. Det er et Exemplar af 
Jo. Bapt. Carelli Placentini Ephemerides ab anno 1558 
ad annum 1577, Venetiis 1558, 4., en Bog, der i sin 



* Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og Reiseoptegnelscr 1574 — 
ir>97, udgivne efter ofifentlig Foranstaltning ved Dr. Yngvar 
Nielsen. Kristiania 188.')'; jvf. Noget om Biskop Mag. Jens 
Nilssøn og hans Skrifter. (Bemærkijinger til Dr. Yngvar Niel- 
sens Udgave af hans Visitatsbøger og Reiseoptegnelser). Af A. 
E. Eriksen i Historisk Tidsskrift, udg. af den norske historiske 
Forening, 1888. 2. R. 6. B., S. 30G ff. 



142 'F. R. FRIIS. 

Tid nød en vis Anseelse, og som ogsaa Tyge Brahe be- 
nyttede ved sine første astronomiske Studier. Forøvrigt 
er Exemplaret ikke ganske komplet, da den sidste af de 
Ephemerider, der nævnes paa Titelbladet (nemlig for 1577), 
nu manglet*, og desuden maa der efter denne i samme 
Bind have været endnu omtrent 80 Blade, som ligeledes 
er borttagne. Udvendig paa det gamle Læderbind staar 
paa Forsiden foroven: 10 NI ASLO og forneden: 
OSIVP, og paa Bagsiden 1561. Af en Notits inde i 
Bogen ser man, at de sidste Bogstaver skulle sige: „Omnis 
spes in virtute ponenda", formodentlig Mag. Jens Nilssøns 
Valsprog^ Af en anden Notits ser man, at Jens Nilssøn 
har kjøbt Bogen i Kjøbenhavn i Oktober 1561. Indven- 
dig paa Bindet er nemlig bl. a. skrevet: Hafniæ 2 d'. 
cruda materia 1561. 30: Octobris. 

Det første Afsnit af Bogen indeholder en Del astro- 
nomiske og især astrologiske Forklaringer med tilhørende 
Tabeller, og det maa have interesseret Mag. Jens Nilssøn, 
da han hertil har føiet adskillige haandskrevne Tillæg, og 
da Bogen ikke var indrettet til Brug i de nordlige Lande, 
har han søgt at afhjælpe denne Mangel ved at tilføie for- 
skjellige Anmærkninger og nye Tabeller. Saaledes har 
han anført, hvor meget Kjøbenhavns og Oslos geografiske 
Længde og Bredde afviger fra Venezias, og paa nogle 
Skrivpapirs Blade, der ere indheftede foran Titelbladet, 
har han indskrevet en Del Tabeller, hvoraf nogle specielt 
ere beregnede for Oslos Polhøide. (For Oslo er efter 
hans Angivelse Længden 27® 30' vel circiter og Bredden 
59® 22'. Dog angives paa et andet Sted Længden 27 
G. 38 M.) 



* Han maa da senere have givet det en lidt forandret Form; se 
Dr. Y. Nielsens Indledning til Visitatsbøgerne, S. XC. 



OPTEGNELSER AF BISKOP JKNS NILSSON. 145 

Paa Siden ligeoverfor Titelen er skrevet: 
MtqSsv aiaxpo'^ [xavQ^avs, \ky\hk TcpaxTs, ixtjO' opa xou, 
piiQTs axous: aWd tov S'sov juavTOC cr^t^ou, åvQ^eoc tI 

XOCVTa JOt TUp-^^OV. 

Joannes Nicolaj 
Asloénsis. 
Paa Titelbladet staar: 

15 X Joannes Nicolaj Auslouiensis X 61 
me possidet O. S. J. V. P. 
I selve Ephemeriderne er der i Margenen hist og her 
indskrevet nogle Notitser, for det meste af personalhisto- 
risk Indhold, og disse ville vi her meddele fuldstændigt^, 
uagtet der iblandt dem findes enkelte Efterretninger, som 
allerede kjendes andetstedsfra, især fra Biskoppens andre 
Optegnelser. I Ephemeriderne findes ligeledes en Del 
Notitser om Veirliget, der antagelig endnu kunne være af 
nogen Interesse, og derfor her ere medtagne. Som alle- 
rede bemærket, har Mag. Jens Nilssøn kjøbt Bogen i 
Oktober 1561, og deretter har han altsaa tilføiet enkelte 
Notitser, om hvad der var passeret tidligere. Vi meddele 
her Notitserne i deres chronologiske Orden. 

1559. 
Angaaende en Maaneformørkelse 16de Septbr. er 
tilføiet : 

Hane eclipsin cælo prorsus sereno conspexj Hafniæ. 
16. Novb. Prodijt in lucem Nicolaus Ohristophorj in ere- 
pusculo vespertino. 

1561. 
5. Martii. Informandos suscepi filios præfecti Hafniensis 
Antonium et Petrum inter 6 et 7 p. m. 



* Med Undtagelse af et Par Ord, som det ikke er lykkedes at læse. 



144 



F. R. FRIIS. 



22. Julii. Obijt Asloiæ charissima mea matertera Marina 
Jonæ filia hora istius lucis 12*^. 

13. Sept. Nascitur Marina Christophori filia primo dilu- 
culo in parochia Sanden. 

2. Octb. Rectoratuj inauguratur D. Erasmus Lætus. 

1562. 

12. Febr. Examen nostrum privatum ad Bae*. 
17. — Examen publicum. 

20. — Disput. privata. 

21. — Disputatio publica. 
26. — - . Promotio. 

6. Martii. Abijt Matth. 

13. April. Discedo Hafnia. 
12. Junii. Redeo Hafniam. 

20. — Nascitur Laurentius, M. Nicolaj Schauenij filius 
Hor: 2: Mi: 45 å media nocte 'Hafniæ^ 

30. — Rectoratum resignat D. Erasmus Lætus, creatur 
nouus Rector D. D. Albertus Knopperus Hafniæ 
in sacra æde D. Virginis*. 
Deponitur Magnus Borderus^. 
Eclipsis visa Hafniæ post tertiam an: me: 
Die. 24. prodijt in lucem Canutus, M. Nicolaj 
Sommerij filius Hora. 7. Mi: 15 ante meridiem®. 
Nuptiæ Christophorj Magni^ celebrantur. 
Concio H. 2. M. 30. p. m. 

* Jvf. Historisk Tidsskrift, udg. af den norske hist. Forening, 
2. R. VI, 315. 

« Jvf. Dr. Y. Nielsens Indl. til Visitatsb., S. XVIII. 

^ Jvf. Rørdam, Kbh. Universitets Hist. III, 577. 

^ Jvf. Rørdam, Kbh. Universitets Hist. I, 625; III, 471. 

* Mogens Baardseu Rosensværd; jvf. Visitatsbøgerne. 
« Jvf. Rørdam, Kbh. Univ. H. II, 490. 

' Vistnok Christopher Mogensen Handingmand (f 1566). 



15. 


Julii. 


16. 




24. 


Sept. 


4. 


Octb. 


24. 


, , ,., ( 



OPTEGNELSER ÅF BISKOP JENS NILSSON. 



145 



11. Novb. Obijt ML Casparus Brokmandt circiter. 9. diej 

Hafniæ ^. 

1563. 
28. Januar. Hodie titulo doctoris ornatur Johannes Alber- 
tius Sialandicarum Ecclesiarum Episcopus, in 
sacra æde D. Virginis Hafniæ^. 
28. — Seren: An. M. pluit post. 
1. Martii. dies serenissimus. 

12. — Obijt Coruitius Predericiburgij. H. 5 p. m.^ 
20. — Obijt Hafniæ Ådrianus petit coelico. circiter 

4. vespertinam. 

22. — Sepelitur in templo D. Virginis. 
24. — pluuia. 

23. Aprilis. Asloiam ex Dania vocatus venj. H. 10. p. m. 
3. Maji. Suscepj munus regendæ scholæ Asloensis. 

10. Octb. Sponsalia mea celebrantur Asloiæ. 

1564. 
16. Januar. Nuptiæ nostræ celebrantur apud Episcopum. 
Aslo: 

27. Decb. Henningus Aruidj moritur*. 

28. — Henningus sepelitur. 

Ingens et inusitatum frigus tempore natalitium. 

1565. 
Ved Titelen er tilskrevet: 



* Jesper Brochmand, kgl. Sekretær, f Ilte Novbr. 1562, blev 
begravet i Frue Kirke (Resenii Inscript. Hafn. p. 26). 

« Jvf. Rørdam, Kbh. Univ. Hist. I, 610. 

* Corfits Ulfeldt til KoxbøUe (det nuværende Holkenhavn) og 
Selsø, begravet i Frue Kirke 28de Marts (Resenii Inscript. 
Hafn. 31—32). 

* Maaske en Søn af Arvid Henningsen, Præst til Skibtved; 
Visitatsb., S. 188. 



146 



F. R. FRIIS. 



Grassatur hoc anno horribiliter pestis Asloiæ et per 
totum fere regnumV 

Hoc anno frigus intensum in Noruegia et diutissimé 
durans hyeras, Insuper aura continuo ac perpetuo serena 
et å tempestatibus immunivS, præcipue k festo annuncia- 
tionis Beatæ Virginis Mariæ vsque ad festum paschatos. 

Asloiæ. 
Joannes Nicolaj Asloénsis Ludimoderator. 
Prid. Ca: Maij. Omnis. spes. in. virtvte. ponenda. 65. 
28. Januar. Sacris initiatur Tunsbergij Laurentius Francisci 
vnå cum præposito Erasmo Ceruino*. 

10. Martii. Seuerinum luarj in Hypodidascalum promoueo 

Asloiæ in æd. inter nonam et decimam, præ- 
sente Dno. Nicolao Michaelio, D. Petro Olaj. 
D. Paulo ex Tunsberg et Zacharia Laurentij. 
12. — Obijt Giert van Straalen. 

14. — Obiit lille Pouel. 

16. — Sepelitur lille Pouel. 

17. — Obijt inter 5'™ et 6*"" matutinani Ingeborgia 

vxor Dnj. Nicolaj Canutj Oanonicj Asloénsis. 
20. — Sepelitur Marina filiola Johannis Beronis. 
22. — Obijt et D. Nicolaus Canutj -Canonicus hora 
octaua ante ineridiem. 
1. April. Sacris initiatur Asloiæ Zacharias Laurentij. 
4. — Prodijt in lucem hora 6* matutina filiolus Dnj. 
Clementis Canonici Asloénsis. 

11. — Hodie per Baptismum regno Christi inauguratur 

Erasraus Clementis. 

12. — Obijt Asloiæ D. Catharina luarj loannis. 

15. — Sepelitur in templo. 



* Jvf. Dr. F. V. Mansa, Folkesyordonimene i Danmark 190 — 91. 

* Jvf. Visitatsbøger 14 passim. 



OPTEGNELSER AP BISKOP JENS NILSSON. 



147 



15. April. Obijt Birgitta Euinds dotter. 

23. — Obijt Gulbrandus Jonæ. 

24. — Sepelitur. 
30. — pluuia. 

6. Maji. Interficitur aurifaber quidam Seuerinus. 

11. — Obijt Thomas Buschius. 

12. — ' Sepelitur. 

14. — Nascitur filius meus inter nonam et decimam 

vespertinam. 

15. — Eclipsis. 

18. — Mori tur in carcere interfector Jacobus Barskier. 

23. — Baptizatur. 

24. — Moritur filius meus Nicolaus loannis filius 

meus (!) inter 6 et 7 matutinam. 

25. — Obijt D. Laurentius Haraldius mane inter 

secundam et 3"" die 25 Maij 65. 

15. Octb. Obijt Christiernus Arnerj nocte. 

16. — Sepelitur, 

16. — Obijt nocte Nicolaus filius sororis. 

17. — Sepelitur die sequentj, nempe 17 die 5. 

25. — Obijt Joannes Beronis et Arnerus Rolffuerj 
eodem die. 
November. [Øverst paa Siden er tilskrevet]: 

Hoc anno die . 3. obijt Finno Olaj inter primam 

et 2'" diej. Laurentius Hagæus eodem die 

paulo ante vita decessit. sequenti die sepeliuntur. 

3. -^ Obijt Finno Olaj. 

6. — Obijt D. Christopherus Nicolaj in Sanden circa 

tempus meridiej. 
11. — Sepelitur D. Elza. 
1 3 — 14. frigus. 

18. — Obijt Dyro Benedictj nat thiill mandags. 



148 



F. R. FRIIS. 



21 — 25. Novb. pluuia. australis tempestas vehemens» 
3. Decb. Obijt Frenderus Jonæ hor. 6 p. m. 
5. — Sepelitur Frenderus. 

12. — Obijt Jens Jude. 

14. — Sepelitur. 

12 — 15. Decb. frigus. nix. ventus orientalis. 

16. — Obijt Laurentius hypodidas: 

19. — Inspeximus eistas D. Cle. Barth. Joan. Lau- 

rentij et Petrus. 

1566. 

Ved Titelen er tilskrevet: 

Æstas huius annj 1566 frigidior in Noruegia. 

Die eclipseos 28 Octobris aér pluuiosus ac tene- 
bricosus ita ut defectus minimé conspiceretur Asloiæ, post 
oppositionem peracta eclipsi nubes recedunt et luna plena 
lumine se conspiciendam præbet, dies aliquot ante et post 
8 nebulæ humidiusculæ. 
21 — 22 Januarii. Storm sunden toeveir. 

20. Maji. Obijt Birgerus Fielgaard. 

30. — Obijt Anna Francisci in Trøckstadt. 

31. — Sepelitur. 

11. Junii. Obijt Anders Dagssen. 

11. Augusti. Sacris initiatur Seuerinus hypodidas: 

20. — Resignat officium hypodidas: D: Seuerinus, 

præsentibus D. Clemente et D. Nicolao 
Michaelis. 
7. Octb. Obijt Marina Dirichsdotter. 

12. — Promouet loan: Lau: in hypod: 

13. — Celebratur conuiuiura D. Paulj. 

13. — Oirca medium noctis quæ diem Lunæ præcessit 

nascitur Lau: Ceruinus. 
20. — Celebrantur nuptiæ sororis. 
22. — Obijt Laurentius Klingeberg hora sexta matutina. 



OPTEGNELSER AP BISKOP JENS NILSSØN. 



149 



1. Decb. Prodijt filiola mea hora duodecima mi: 15 de 

nocte diem lunæ sequentem inchoante. 

1567. 
18. Januarii. Nascitur filiolus sproris paulo post nonam ves- 

pertinam. 
20. — In Synsene Finno. 

9. Febr. Suecj occupant Hammariani. 
26. Decb. Kora kong* Maiestatis commissarij iij vdaff 
Raadit som var Her Jørgen Løcke Biorn 
Anderssen Christopher Valkendorp till Agers- 
has och med thennem Johan Venstermand och 
vnge Chresten Munck*, 

1568. 
4. Januarii. Celebrantur nuptiæ D. Nicolaj Olaj in arce. 

2. Februarii. purificationis suar vind regn och toeveider. 
25. — D. Nicolaus Vinther decoUatus rotæ affigitur 

prope castrum Agershusense. 
20. Septb. Ab occidente et septentrione flatus vehemen- 

tissimus. 
22. Novb. Die d 22. tempestas nocturno tempore circa 

c< d" et $. 
24 — 25. Novb. ventus. 

22 — 24. Decb. Diebus hisce frigus intensum præcipue die 
3 a natiuitate aura serenior sed mixta nonnun- 
quam cum niue rariuscula. 

1569. 
[Angaaende Maaneformørkelsen 2. Marts er tilføiet] : 
Hie d defectus cælo prorsus sereno nobis apparebat 
Asloiæ totalis subsecuta est tempestas vehemens die ? 
et præcipue die "ft. 



* Jvf. Norske Rigsregistranter I, 580, 596, 681 passim; L. Daae, 
Det gamle Christiania 16. 

HiBt Tidsskr. 3. IL IL 11 



150 



F. R. FRIIS. 



24 — 31. Januarii. Hisce diebus frigus intentissimum et 

serenitas præsertim circa tempus §. 
10 — 11. Febr* Ventus septen: vehemens. 
27. — Nebulæ. 
1 — 2. Martii. Ventus septentrionalis, 

17. April. Nuptiæ D. Johannis Petri cum Gz(?)gaudt(?). 
27. — Sacris initiatur Johannes Laurentij hypo- 
didascalus. 

1570. 
[Ved Titelen er tilskrevet:] 

Hoc anno eclipsin ^ die 20. Feb. conspeximus 
Asloiæ sed cum nostrum horizontem conscenderet dimidio 
fere spoliata lumine erat d et paulatim magis magisque 
dirainuta tota prorsus obscurata hora 6; diu luctabatur 
in vmbra et tandem prorsus euanuit tecta densis nubibus, 
quibus totum fere cælum obductum erat ab occidente 
primum emergentibus circa occubitum. 

Octiduo post prodijt in lucem filiolus meus Lauren- 
tius Joannis nempe die 28 Feb. inter sextam et septimam 
matutinam. Obstetrix eius erat Aassa quædam Jens 
Bødkers vxor. aderant vnå mea mater et soror et.cognata 
Helga Dnj. Erasmj v;xor, mater Magdalenæ, Margareta 
Knud Orms^. Baptizatur die S. 3. Martij, testes baptizmj 
Superintendens Christiernus Mule consul, Marina Rolffs 
et Astrida pastoris vxor et Dominus Nicolaus Olaj pastor 
ministerio fungitur. 

28. Febr. Nascitur filiolus meus Laurentius Joannis quar- 
tale ante septimam matutinam Asloiæ in mona- 
sterio diuj Olauj. 
3. Martii. Baptizatur filiolus meus. 

3. Maji. Promouetur in hypodidascalum primæ classis 
in schola Asloénsi Mauricius Giuardj. 

^ Hun døde 18. Mai 1598 (Ligsten i en Trappe i Oslo). 



OPTEGNELSER AF BISKOP JENS NILSSON. 



151 



17 — 18. Sept. Nocte diem 18 præcedente obijt D. Jo- 
hannes Olaj canonicus Asloensis. 

18. - Hoc anno fatis concessit Jorgen Engels- 

mand ea scilicet nocte quæ diem 19 mensis 
huius præce.ssit. 

19. — Sepelitur D. Joannes in templo D. Haluardj. 

1571. 

11. Julii. Proficificor in Daniam. 
18. — Veni Hafniam. 

5. Septb. Examen priv. 

6. — Examen pub. 

12. — Initiatus sacris. 
15.' — Disputatio. 

18. — Promotio magist. 
21. — Hafnia discedo. 
SO. — Redeo Asloiam. 

19. Octb. Scholastico munere defungor. 

1572. 
25. Febr. Prodijt in lucem filiolus Hora. 9. ante meri- 

diem Asloiæ in monasterio diuj Olaj. 
28. — Ba[p]tizatur filiolus meus Christopherus. 

1573. 
19 — 20. Febr. nordost wind sneefough. 
. 2. Aprilis. Joan: Haquinj hypodidas. valedixit scholæ. 
10. — Abiit in Daniam Joannes Haquinj. 

16 — 18. — nix et ventus borealis vehementior. 
19 — 20. — ventus borealis vehemens frigus et in fine 

indurans. 
23. — serenum cum frigore. 

25. — pluuia et grando. 

30. — nix cum frigore. 

1. Maji. ventus meridionalis. 

2. — ventus septentrionalis vehementior. 

11* 



152 



F. H. FRIIS. 



3. 


Maji. 


6. 


— 


8. 


— 


15. 




11. 


Juni. 


12. 


— 


29. 


— . 


22. 


Julii. 


26. 


— 


28. 




28. 




1. 


Aue 



Apud «Joan. Wenster. ^ celebrantur nuptiæ. 

Redijt hue ex Dania. D. Nicolaus Francisci. 

lectio .(?). 

Abiit Severinus. 

Discessit D. Nicolaus Francisci. 

Jmmigrauit in scholam veterem. 

Eclipsis partialis Asloiæ eonspecta a dimi- 

diata septima vsque ad quartale post 7*" ante 

meridiem. 

Redijt Johan Johan, ex Dania. 

pluuia et aeris turbatio veheraens ante meridiem 

a plaga meridionalj inducta. 

Serenum ante meridiem. 

Nascitur filia mea inter 7*"" et 8*°" ante meridiem. 
Aug. æstus magnus sed a meridie circiter 4 vel paulo 

post ventus septentrionalis rapidus et vehemen^ 

nubibus obducto cælo alicubi. 
1 — 5. — ventus septentrionalis. 

9. — Baptizatur Marina filia mea. 
13 — 16. — pluuiæ cont^nuæ largæ et ventus septentrionalis. 

30. — pluuia copiosa et ventus ab austro rapidissimus. 

31. — similis constitutio. 

13. Sept. Nuptiæ Mauricij hypodidascalj. 

13 — 15. — aér frigidus et tenebricosus. 

23. — Obijt filia mea Marina paulo post septimam 

matutinam. 
11. Octb. Nuptiæ Birgittæ filiæ Erasmj in Finde gaardt. 
27. — Eligor in cooperarium Superintendentis. 

27. — temperies aéris qualis iam longo tempore. 

28. — frigus nuUum. 

30. — Cervinus et D. Laurentius Tugonius hine 
disceduut Tunsbergiam versus. 

* Johan Venstermand; se S. 148. 



OPTEGNELSER AF BISKOP JENS NILSSON. 



153 



31. Octb. Redijt ex Dania Paulus scriba. pluit. 
1. Novb. pluit. 

5. — Serenum et stellatæ noctis claritas cura frigore 
intenso. 
17. — Canis interit. 

23. — Conspicitur ^ mox cælum nubibus obducitur. 
23 — 25. Novb. ventus raeridionalis cum pluuia qua nix 
perit et frigus recedit. 
3. Decbr. Serenum ad vesperos. 



4. 


""^"~ 


cælum serenum et stellatæ noctis claritas cura 
frigore intenso. 


6. 




Frigus. Serenum, 


6. 




Serenum . 


7. 




Serenum. frigus. 


8.- 




non conspicitur eclipsis quia nubibus obduc- 
tum cælum. 


9. 





ningit. 


10. 




tøe lint wer sudost windt. 


11. 





tøe. 


13. 




ningit. frigus. ventus. 


14. 





ningit. frigus. 

• 


16. 




abijt in Daniam Simon Scriba. 


17. 




nocte sequente conflagrauit Askiem. 


18. 




Serenum. 


19. 




frigus intensum valde et serenitas. 


20. 




frigus intensissimum. 


21. 




remittitur frigus. 


23. 




lint weir sønden win. 


24. 




tøer. 


25. 




regn lint weir. 


26. 





Frigus exi^uum tamen aliquantum serenum. 


27. 




Frigus. serenum. 



154 



F. R. FRnS. 



1575. 
13. Febr. Nuptiæ celebrantur Asloiæ Dominj Nicolaj 
Francisci Berig cum Jngierda Johannis Bagges 
filia. 

18. — Fra Oslo till Anders Wold i Aas sogn med 

Her Claus. 
8 — 11. Martii. frigus. 
11. — ventus septentrionalis acutus. 

19. — Nascitur filiolus meus inter 7 et 8"" ante me- 

ridiem. 

19. — serenum søduest wind. 

20. — serenum cum nubibus. 
26. — Proficiscor ad Enebacke. 

28. — Absoluitur D. Paulus. 

5. Aprilis. Baptizatur filius meus Nicolaus. 

11. — nix cum tempestate vehementj. 
16. — nix cum frigore. 

25. — Abiit in Daniam Christiernus Laurentij. 

29. — pluuia larga post meridiem et ventus vehemens 

septentrionalis. 

12. Maii. ventus septentr. frigidus.cnm niue. ^ 

13. — frigida aeris constitutio sed serenum tamen cum 

septentrionalj vento. 
8 — 10. Septbr. Suar synden och westen staarm. 

10. — grandis repentina et inusitata tempestas ab 

occidente. 
10. — ventus inusitatus seu tempestas vehementis- 
sima citra nonam vespertinara vel paulo ante. 
2. Octbr. ventus inusitatus. nat till syndags grandis tem- 
pestas. synden. 
24. — Obiit Petrus Oxe om afftenen. 

28. — Obijt vxor dominj Olaj a partu. 

29. — ventus australis vehemens. 



OPTEGNELSER AF BISKOP JENS NILSSØN. 



155 



30. Octb. Sepelitur. 

3. Novb. Obijt Nicolaus filiolus meus inter 11 et 12 

noctis quem vehemens tussis sufifocauit. Obijt 

filius natt till friddag. 
5. — Sepelitur in cæmiterio D. Haluardj. 
2. Decb. Obijt Anna Sørens natt til Lørdags. 

4. — Sepelitur. 

11 — 12. Decb. windt synden regn. 

16. Decb. StoflFte M. Giert Raadstuge klocken inter 7 

et 8. vespertinam, præsente socero meo vnå 
mecum et Olao Gladt consule et multis alijs. 
21. — Misit hue aquam pro eleuatione columellæ meæ 
M. Hans Barskier cum quodam famulo suo 
nomine Eras: Georgij quj natus erat Randrusiæ 
cum quo ejdem misi aurum et dicto Erasmo 
dedi 24 /? pro suo officio. Eodem die literas 
visitationis meæ hine misi cum quodam scholastico 
cui nomen erat Nicolaus Johannis Kongelgiensis 
eius socius Jodochus Andreæ natus prope ciuita- 
tem Nestedt in Dania quj hine abierunt Hed- 
marchiam versus et ad Gulbrandalenses. 

1576. 

1. Novb. Baptizatur Paulus filius Heliæ Bentsens cuius 

compater eram. 
4. — Sponsalia Johannis Man^ et Catharinæ Vin- 
cencij(?) filiæ. 

2. Decb. Finita missa obijt Asloiæ Bartholomæus Tesk 

non diu decubuit. 

17. — Hor: 3 matutina obijt Jacob Stigssen. 



* Hans Mandt nævnes som Raadmand i Oslo 1589. 



TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD, 



VED 

H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Tønne Huitfeldt til Throndstad er født 20. Novbr. 
1625 paa denne sin fædrene Gaard, hvor han formodent- 
lig ogsaa er opvoxen, i alle Fald indtil Faderens, Jacob 
Huitfeldts, Død, der indtraf i den første Halvdel af Aaret 
1632, da et Kongebrev af 25. Juni d. A. paalægger T. 
H.s Morbroder, Sigvard Gabrielsen Akeleye til Kambo, at 
være sin Søsters Værge^. Efter hvem han har faaet Nav- 
net Tønne, der forud var ukjendt i Slægten, vides nu ikke. 
Børnenes Værge var først Farbroderen, Berghauptmand 
Hartvig Huitfeldt til Skjelbred; efter dennes Død (1637) 
udgik der 7. Oktbr. 1638 Kongebrev til Morbroderen om 
ogsaa at overtage dette Formynderskab, og da han maa 
have vægret sig derfor, blev det 11. Novbr. 1639 paalagt 
Thomas Dyre til Sundsby, der var gift med Hartvig 
Huitfeldts Datter; da denne imidlertid forklarede, at Mor- 
broderen maatte være nærmere end han, der kun var 
Børnene besvogret, blev det atter overført til Sigvard 
Gabrielsen ved Kongebrev af 18. Mai 1640, hvorefter 
denne endelig overtog det 1641 fra Hartvig Huitfeldts. 



1 Norske Rigsregistr. VI, S. 399. 



TØNNE HUITFELDT 1626-44. 



157 



Enke Fru Mareu Skraml Da Jacob Huitfeldts Enke^ 
Fru Elsebe Akeleye, giftede sig paanyt (formodentlig i 
1636) med Arild Axelsen af Slægten Most eller Gere^ 
og tilflyttede Gaarden Ramvig paa Hudrum, er Sønnen 
Tønne muligens da, om ikke før, efter Tidens Sædvane 
kommen i sin Farbroders, Hartvig Huitfeldts, Hus for 
at lære, hvad en ung Adelsman d tiltrængte, og efter 
dennes Død 1637 er han saa vistnok kommen til Mor- 
broderen, Sigvard Gabrielsen Akeleye, der dengang boede 
paa sin Forlening Vernekloster, hvor Tønne Huitfeldt 
altsaa sandsynligvis har tilbragt nogle af sine Ungdomsaar. 
Da han var 18 Aar gammel, udbrød den saakaldte 
Hannibalsfeide, og allerede i 1644 blev han ansat som 
Fændrik ved Statholderens, Hannibal Sehesteds, Liv- 
regiment til Fods, før hau havde fyldt det 19de Aar; 
men sandsynligvis har han allerede dengang været stor 
og stærk, da han, i alle Fald senere, var en Mand af 
over 3 Alens Høide og en tilsvarende Førlighed. Regi- 
mentet, der regnedes til de Agershusiske, blev oprettet 
1. .Marts 1644 og aftakkedes atter 14. Septbr. 1645, en 
Maanedstid efter Krigens Ophør. Tønne Huitfeldt har 
altsaa vistnok fulgt Statholderen paa de Indfald i Sverige 
og øvrige Krigsforetagender, hvori denne selv eller hans 
Regiment deltog under Krigen, der, som bekjendt, førtes 
med vexlende Held og især mod Slutningen uheldig fra 

■^ Norske Rigs registranter VII og VIII Reg. 
* Uden Tvivl ham, der 28. Febr. 1630 antoges som Gefrieder i 
Skaane, og som blev Cornet ved Hannibal Sehesteds Livcom- 
pagni 0. Marts l()44 samt i Oktbr. s. A. Regimentskvarter- 
mester. Han levede endnu 1051, da han under de mod Han- 
nibal Sehested rettede Undersøgelser gav Svar paa en Del 
Spørgsmaal, der fremsattes til de under Feiden fungerende 
Officierer. Han skriver sig da selv Arild Axelsen G-iede. (N. 
Rigsarch. Cancell. P. 14 b. *). 



/ 



158 



H. J. HUITFELDT-K\AS. 



l^orsk Side og endelig sluttede med Freden til Brømse-^ 
bro 13. August 1645, hvorved Jemteland og Herjedalen 
afstodes til Sverige. Oberst ved Livregimentet var Hejirik 
Bjelke, en Pætter i fjerde Led af Tønne Huitfeldt, der 
selv stod ved Major Ditlev Brockdorffs Compagni af 
dette Regiment. Han har formodentlig allerede været med 
paa Indfaldet i Sverige i Juni 1644, der først rettedes 
mod gamle Lqdøse, hvorefter fulgte Vennersborgs Ind- 
tagelse og det uheldige Tog til Gøtheborg, hvorimod dette 
Regiment muligens ei var med ved Erobringen af Mora 
Skandse 19. Novbr. s. A I Begyndelsen af Januar 1645 
laa Regimentet ved Hovedkvarteret, Sillerød Prestegaard 
i Baahuslen, og skulde da sendes mod Karlstad eller 
Aamaal ; nogle Dage senere forefaldt en Træfning mellem 
Henr. Bjelkes Afdeling og Olaf Stake, der blev slagen 
og maatte søge til Skovs; senere sloges en Del Rytteri 
under Iver Bagge tilbage ved Aamaal, og kort derefter 
blev Johan Wrangel med Uplands Regiment fordrevet ved 
Kjøbmannebro paa Dal, hvorpaa Tyslands Skandse erobre- 
des efter 3 Timers Fægtning. Henrik Bjelke maatte der- 
imod opgive Beleiringen af Vennersborg, som han tre 
Gange forgjæves havde forsøgt at tåge med Storm. Fra 
7. Juli til 22. Decbr. 1644 regnes Regimentet at have 
underholdt sig selv i Sverige. T Slutningen af Februar 
1645 beordredes det at gaa til Halden for at udhvile og 
recruteres, hvilket nu høilig tiltrængtes, da Mandskabet 
næsten uophørligt i 3 Maaneder havde ligget paa Marche 
i Kulde, Regn og Slud under aaben Himmel og. paa 
besværlige Veie. Ved Magnorbro, paa Halden, ved Baa- 
bus, Marstrand og i Vigen angives nu Regimentet under 
Henrik Bjelkes Commando at være blevet liggende udover 
Vaaren (Major Brockdorffs Compagni var ved Baahus), 
medens Statholderen opholdt sig i Danmark for at mod- 



TØNNE HUITFELDT. 1644—45. 



159 



tåge Instructioner, hvor han selv udtalte om Krigsførel- 
sen, at dfen var af for liden Betydning til at faa npgen 
Virkning paa Grund af de ringe Stridskræfter, han raadede 
over. I Slutningen af Mai, vendte han med en Flaade 
tilbage til Norge og gjorde endnu engang et Indfald i 
Vestergøtland med c. 9000 Mand, hvor han dog kun 
leverede nogle Smaatræfninger (Gullberg, Mølndal og 
Skordal), indtog en Skandse og hindrede Lars Kagges 
.Foretagender mod Baahus Slot. Paa dette Indfald stod 
Livregimentet m. m. først under Oberst Henrik Bjelkes 
Commando, men da han i Hannibal Sehesteds Fraværelse 
ogsaa havde øverste militaire og civile Befaling paa Baa- 
hus Slot og i Lenet, commanderede senere Oberst Jørgen 
Reichwein disse Tropper, der i Juli 1645 laa ved Mora 
Skandse i den Hensigt at gjenerobre den, efter at den nogen 
Tid forud var overgi vet af Capitain Thomas Leon. I Juli 
kom Capitain D. Brochdorflfs Compagni af Livregimentet 
igjen ind i Baahus Len fra Halden. Selv tillagde Stat- 
holderen disse Foretagender ikke anden Betydning, end 
at de muligens kunde have nogen Tndflydelse paa Freds- 
betingelserne. Imidlertid havde Svenskerne faaet betyde- 
lige Forstærkninger, og Nordmændene trængtes derfor 
stadig tilbage og kunde under de i Begyndelsen af August 
endnu altid forefaldende Smaatræfninger i det væsentlige 
kun holde sig defensive ; dog var en Træfning paa Hisingen 
6. August heldig for de Norske Vaaben. Vel afsluttedes 
Freden til Brømsebro, der dannede Slutningen paa Krigen, 
13. August 1645, men før 20. eller 21. August synes 
Hannibal Sehested ikke at være bleven sikkert vidende 
herom, og da Ratificationerne først skulde udvexles 13. 
Septbr., ble ve Tropperne foreløbig liggende paa Grænd- 
serne, om de end fordeltes noget anderledes end under 
Krigen. Saaledes skulde Livregimentet henlægges til Baa- 



160 H. J. HUITFELDT-KAAS. 

hus, Kongelf og Marstrand, for at ikke de Svenske Offi- 
cierer, der under Stilstanden maatte komme over- til Nord- 
mændene, ^skulde finde pjaltede Knegte". I Septbr. 1645 
blev Livregimeotet tilskibs ført op til Christiania og enten 
aftakket eller delvis lagt under de øvrige Agershusiske 
Regimenter ^. 

Med mange af de Officierer, der bleve staaende i 
sine Stillinger efter Fredsslutningen, delte Tønne Huit- 
feldt den Skjebne at maatte vente længe paa Udbetalingen 
af sin Gage. En bevaret Kvittering, dateret Commissariat- 
huset paa Agershus 9. Januar 1647, viser, at han da af 
Generalcommissarierne i Norge (Nils Lange, Jacob Ulfeld 
og Peder Wibe) har oppebaaret Gage for 7 Maaneder, 
fra 1. Oktbr. 1645 til 1. Mai 1646, med SVj^ Rdlr. efter 
en aarlig Gage af 150 Rdlr. Ved denne Leilighed be- 
nævnes han Lieutenant, medens den nævnte Løn er hans 
Fændriksgage, hvorfor 1. Mai i646 muligens betegner 
hans Lieutenants Ancieunetet. Imidlertid hedder det i den 
af Statholder Hannibal Sehested 1. Mai 1647 fra Kjøben- 
havn udstedte „Bestalling", at han har tjent paa 3die 
Aar for en Fændrik „i denne sidst forleden Feide saa 
og siden" under hans Livregiment i Norge, og da han 
nu begjærer i Fredstid at maatte „forløves at forføie sig 
paa fremmede Steder i Krigsoccasion at gjøre sig videre 
qvalificeret til Kong. Mai.^ og disse Rigers Tjeneste og 
imidlertid njde Lieutenants Gage", saa bliver dette ham 
bevilget „udi Anseen af hans berømmelige Forsæt" og 



^ Til Fremstillingen af Krigens Gang er benyttet Hannibal Sehe- 
steds Copiebog for Aaret 164.'» (i Saml. t. det norske Folks 
Sprog og Hist. II — V), Slange, Christian I Vs Historie II, S. 
\2h\) og 1304 — 7, Jørgen Bjelkes Selvbiografi (udg. af I. A. 
Fridericia) S. 22— 43, Generalkrigscommissær Nils Langes Regn- 
skaber under Krigen i N. Rigsarchiv (Cancelliet) og Rigsregi- 
straturet i Svenske Rigsarch. (Afskr. i Kildeskriftf ondets Saml.) 



TØNNE HUITFELDT. 1645—48. 



161 



„med saadan Vilkaar, at han sig paa saadanne Steder 
skal forføie, hvor noget er at se og lære, og sig saaledes 
forholde, at man kan have Aarsag hannem i sin Tid 
videre at befordre". I Krigstilf^lde skal han strax ind- 
stille sig „med Tilsagn af videre Avanceraent efter hans 
Meriter". I aarlig Gage som Lieutenant skal han af 
Generalcommissarierne i Norge oppebære 200 Rdlr. 
Samme Dag og Sted udgiver han herfor i Eds Sted sin 
Bevers, som han egenhændig underskriver og forsegler 
med sit Ringsignet, der over Vaabenet bærer Bogstaverne 
T. H. P.^ 

13. Decbr/1648 udgik Kong Frederik III.s Befa- 
ling til Hannibal Sehested om fra kommende Nytaar at 
gjøre rigtig Afregning med dem, der havde faaet Reise- 
penge for udenlands at gjøre sig videre meriteret og qva- 
lificeret til Kongens og Rigernes Tjeneste, samt fremdeles 
at lade dem disse Penge aarlig udbetale, „saalænge de 
ere udenlands og flittig efterfølge Krigen, som det sig 
bør". Blandt disse vare de 3 Lieutenanter Jørgen Lykke, 
Tønne Huitfeldt og Henrich Volrath Both, hver med 200 
Rdlrs. Gage. I Anledning af Thronskiftet havde Kongen 
selv udstedt Bestallinger til alle høiere Officierer indtil 
Majorer; de lavere Grader skulde antages af Statholderen 
selv efter Pornødenhed. ^ 

Det er for Tiden ikke bekjendt, hvor Tønne H. op- 
holdt sig, medens han var i udenlandsk Krigstjeneste, 
eller hvor længe han var borte, da den Ligprædiken over 
ham, der uden Tvivl har existeret, formentlig er gaaet 
tilgrunde ved Ildebrandene paa Elingaard eller Thrond- 
stad (1746 og 1752). Paa Grund af den stærke For- 
bindelse, hvori alle Skoveiere langs ChristianiaQorden stode 

* Norske Rigsarchiv, Bestallinger (bl. Militaircalenderne og i 
Cancelliarchivet). 

• Norske Rigsregistranter IX. S. 178 f. 



162 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



med Hollænderne, som derhos stadig besøgte det paa 
Hudrum beliggende Toldsted Sand, .hvis Toldoppebørsel 
Faderen Jacob Huitfeldt havde indehavt, er det vel sand- 
synligt, at han under sit Udenlandsophold har staaet i 
Nederlandsk Krigstjeneste, der havde tiltrukket saa mange 
andre Danske Adelsmænd. Han maa imidlertid være kom- 
men hjem før 1651, da Kong Frederik III 17. Januar 
d. A. underretter Lensherren paa Baahus Iver Krabbe 
og Oberst Johan Fircks om, at han har undt Tønne H. 
det nu ledigtværende Compagni under -det Baahusiske 
Regiment. Ligesaa underrettes Hannibal Sehested 4, 
Marts s. A. om, at Compagniet sammesteds efter Oberst- 
lieutenant J. I. Wackerbart er forundt „ Antoni" Huitfeldt^ 
og 16. August 1651 meddeles det Hr. Iver Krabbe, „da 
os elskelige Tønne H., vor Mand, Tjener og bestalter 
Capitain under det Baahusiske Regiment", har begjæret 
at vide, fra hvad Tid hans Besolding skal angaa, at den 
skal begynde fra den Tid Oberstlieutenant Wackerbart 
blev aftakket^. 

Som ansat ved det Baahusiske Regiment har han 
nu formentlig i flere Aar opholdt sig paa Baahus Slot 
eller i alle Fald i Lenet, og i denne Tid er Bekjendt- 
skabet med hans Søskendebarn, Fru Margrete Huitfeldt, 
gift med Thomas Dyre til Sundsby (f 1651), hvilket vel 
allerede var gjort under Krigen, blevet fortsat og har 
givet Anledning til hendes senere venskabelige Forhold 
ligeoverfor ham og hans Datter Margrete Huitfeldt, der 
kjendelig har været opkaldt efter hende. I disse Aar 
har han kun sjelden besøgt sin Fædrenegaard, der imid- 
lertid bestyredes af Søsteren, Jomfru Sophie Huitfeldt, 
som var hans Medeier. Hun besvarer saaledes fra Thrond- 



* N. Rigsregistr. X. S. 148, 161 og 257. 



TØNNE HUITFELDT. 1651—53. 



16a 



stad 28. Marts 1653 Fogdens Forespørgsel angaaende 
Foring og Leding af de samtne underliggende Gaarde 
Eamvig samt østre og vestre Dverby (nu Verby), hvorom 
hun tidligere har henvist ham til sin Broder, „da han 
var hjemme", og paaberaaber sig imidlertid Adelens Pri- 
vilegier, der fritager den for disse Afgifter af de Gaarde^. 
den selv bruger. Af kortningen sees ogsaa nævnt i senere 
Fogedregnskaber^. — 16. Januar 1653 udgik der kgl. Be- 
faling til Kammerjunker Jørgen Bjelke om i Marts s. 
A. at nedføre til Danmark 500 Soldater, Halvdelen af 
Agershusiske og Halvdelen af Baahusiske Regiment, med 
dertil hørende Officierer. 16. og 22. Februar s. A. gives 
der Befalinger i samme Anledning, angaaende Lønning,. 
Erstatning for de bortdragende etc. 23. samme Maaned 
faar Hr. Iver Krabbe Ordre om, at Capitainerne af det 
Baahusiske Regiment selv skulle svare og kvittere for det 
Gevær, deres Knegte bekomme, men 24. Februar ændres. 
igjen delvis disse Bestemmelser, og 200 Mand af Baa- 
husiske Regiment faa nu Befaling at besætte Marstrand^. 
I Slutningen af Marts eller Begynd^lsen af April ankom 
disse Soldater til Kjøbenhavn, thi 6. April 1653 fik Chri- 

• 

stian Friis Befaling at forskaflfe de 250 fra. Baahus com- 
manderede og ankomne Folk af Baahusiske Regiment 
fornøden Over- og Uridergevær, da de vare „ubewehret" ^. 
Senere i 1653 sees Tønne H. fremdeles at have opholdt 
sig i Danmark, idet der 6. Juni udgik kgl. Indbydelse til 
ha.m til at overvære den daværende Hofjunker, senere 
Kantsler og Geheimeraad, Johan Frederik Marschalcks 
Bryllup med Kantsleren Jens Bjelkes Datter, Jomfru 



' N. Rigsarch., Agershus Lens Regnskaber 1652 — 57 (P. No. 157^ 

Hudrum). 
* N. Rigsregistranter X. S. 561 f. og 589— 93. 
^ Dan. Rigsarch., Sjællandske Tegn. XXXII. fol. 513. 



164 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Margrete Bjelke, der da var Dronningens HoQomfru, 
hvilket Bryllup holdtes af Kongen paa Kjøbenhavns Slot 
19. Juli nævnte Aar. Der udgik Indbydelser til 185 
særskilt nævnte Personer af Adelen i begge Riger for- 
uden gifte Fruer og Jomfruer. Tønne Huitfeldt staar 
blandt Adelen i Skaane^. Ogsaa 1655 henføres han i 
Fortegnelsen over Adelen i Danmark til Skaane*. Om 
han eiede Gods der, muligens hidrørende fra Moderen 
eller Stiflfaderen, er for Tiden ikke bekjendt. Maaske 
tør dog Opholdet i Skaane hidrøre fra den Omstændig- 
hed, at han har været commanderet derhen med sit Krigs- 
folk; 22. Decbr. 1653 fik han i alle Fald Kongebrev om 
„til videre naadigst Anordning at blive beliggendes og 
over det Folk commandere, som i vor Kjøbstad Helsingør 
Hiver henlagt", medens hans Lieutenant skulde forblive hos 
den Del af hans Folk, som var forskikket til Helsing- 
borg 3. 14. Octbr. 1654 fik den norske Statholder Hr. 
Iver Krabbe et Kongebrev, at „éftersom os elskelige 
Tønne Huitfeldt, vor Mand, Tjener og Capitaine under 
det Baahusiske Regimente", har begjæret naadigst at 
„maatte forundes og godtgjøres hans Gage, som hos hans 
Compagni i Norge kan falde", nemlig 200 Rdlr. aarlig, 
fra den Tid han med det commanderede Folk kom til 
Danmark, saa tilstaaes denne Besolding ham, uanseet 
hvad han i Danmark har bekommet for den Tjeneste, 
han der gjør*. 



^ Danske Rigsarchiv, Sjællandske Tegn. XXXII. fol. 539 b — o44 b. 

^ Suhms Saml. t. d. Dan. Hist. 1 R. B. II (2), S. 173. 

« Danske Rigsarch., Sjællandske Tegn. XXXII fol. 667 b— 668. 
Flere Kongebreve sammesteds fra Novbr. og Decbr. 1653 give 
Befalinger angaaende de Norske Tropper og deres Indkvartering 
i Helsingør m. m., uden at Tønne Huitfeldt udtrykkelig nævnes ; 
der angives kun, at de skulle commanderes af en Oapitain. 

* Norske Rigsregistranter XI. S. 2.') 9 f. 



TØNNE HUITFELDT. 1653—55. 



165 



I Begyndelsen af Aaret 1655 var han hjemme i 
Norge og har xia maaske været betænkt paa at tåge fast 
Ophold paa Throndstad, idet „Tønné Huitfeldt til Thrond- 
stad Gaard, Kgl. Ms. velbestalter Capitain", nemlig 13. 
Marts 1655 fra Vernekloster, Morbroderen Sigvard Ga- 
brielsen Akeleyes Lensresidents, befuldmægtiger Hans 
Kjeldssen, K. M.s Foged over Verneklosters Len, til 
paa hans Vegne at besigtige hans Gaard Throndstad og 
taxere den Brøstfældighed, som kan findes paa Husene 
og deres Indredning, samt derhos at undersøge Gjærderne 
tilligemed Throndstad og Dverby Skove med Hensyn til 
den deri foretagne Hugst af Sagtømmer og anden Last. 
7. August nævqte Aar mødte nu paa Throndstad Soren- 
skriveren over Bragernes Fogderi, Nils Bastianssen (Stabel), 
med 6 Lagrettesmænd af Hudrum tilligemed Fogdens, 
Søfren Pederssens, Fuldmægtig Claus Pederssen og Bonde- 
lensmanden i Hudrum Størkel Ingelstad m. fl. for at fore- 
tage den nævnte Besigtigelse. Istedenfor Fogden over 
Vernekloster Hans Kjeldssen mødte efter dennes Be- 
myndigelse, dat. Moss 6. August, Hans Jørgenssen, bosat 
paa Moss, der fremlagde Tønne Huitfeldts Puldmagt for 
Foged Hans Kjeldssen, hvorimod Søsteren Jomfru Sophia 
Huitfeldt lod fremlægge Indsigelse, dat. 5. August 1655 
fra Killingstad paa Hudrum, Fasteren Jomfru Dorethe 
Huitfeldts Gaard, hvori hun udtalte, at ingen saadan Be- 
sigtigelse burde foregaa, før hun eller hendes Fuldmægtig 
var kaldet til at overvære den, da hun var Medarving 
til Godset og selv havde brugt samme, hvorfor hun ogsaa 
lod nedlægge et skriftligt Forbud derimod. Psta den anden 
Side protesterede Hans Jørgenssen mod, at denne Udflugt 
gjorde Tønne Huitfeldt nogen Forhindring, eftersom Gaar- 
den høilig tiltrængte Reparation „ved underskedlige Embeds- 
folk" (d. e. Haandverkere), før Vinteren paakom, og T. 

Hist. TidBskr. 3. R. II. 1'^ 



166 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



H. maatte have Besked om Skovenes Tilstand, før han 
kunde befatte sig dermed. De 6 Lagrettesmænd turde 
ikke paatage sig Besigtigelsen af Skovene, da Jomfru 
Sophia H. ikke dertil var eiteret, ligesom de heller ikke 
vel kunde være , flere Dage borte fra sine egne Gaarde 
under Kornhøsten. At bese og paavise Husenes Brøst- 
fældighed vare de vel istand til, men ikke til at bestemme 
Bekostningens Størrelse ved deres Istandsættelse, hvortil 
der udfordredes Haandverkere. Besigtigelsen af Bygnin- 
gerne er af megen Interesse, da den giver en tydelig 
Forestilling om Bebyggelsen paa en Norsk Herregaard 
ved Midten af det 17de Aarhundrede.- Tilstanden be- 
skrives saaledes: 1) Fruerstuehuset var brøstfældigt 
paa den østre Væg, hvor der nedentil maatte indlægges 
tre Husestokke; i den nordre Kjælder under samme Hus 
var en Stok forraadnet tilligemed en Bjælke paa Nord- 
siden, hvilke begge maatte fornyes, hvorfor Kjælderhalsen 
udenfor Kjælderen ganske maatte borttages under Ar- 
beidet og siden opbygges paanyt. Paa søndre Ende jtf 
samme Hus var den nederste Stok forraadnet og Gulvet 
i Fruerstuen nedseget, men naar en ny Stok indlægges, 
kan atter Gulvet hæves. I Forstuekammeret i samme 
Hus var en Bjælke i den østre Ende ud mod Svalen 
forraadnet saavelsom Vægstokken, hvorpaa den laa, hvor- 
for Bjælken maa støttes med et Knæ under samme Ende. 
Svalerne udenfor Husets Indgang vare raadne og maatte 
fornyes. 2) Et Hus paa Gaarden, som kaldes Lang- 
kammeret, befindes forraadnet paa nordre Ende, hvor 
10 nye HuseStokke maa indlægges, Vindskierne paa samme 
Ende fattes, Skorstenen er udygtig og maa opbygges fra 
nyt af. I Barnekammeret der næst ved ere 11 Stokke 
forraadnede i den vestre Væg og 2 Laftestokke paa den 
nordre Ende, hvorhos en Vindski fattes; paa østre Side 



TØNNE HUITFELDT. 1655. 



167 



af samme Hus ere 2 Laftiestokke forraadnede og ligesaa 
paa søndre Side, hvilket alt maa gjøres af nyt. Skor- 
stenen sammesteds er udygtig og maa bygges ny. 3) I 
den gamle Fruerstue ere Væggene af Regn for største 
Delen forraadnede, saa Huset er ubrugeligt, dog kan 
Tåget nogenledes bruges til at hjælpe paa en anden Byg- 
ning; et af Vinduerne er ganske bprte," i et andet fattes 
10 Ruder og „en ny Vindue Boffue". Dørene med de 
nødvendige Jern ere tilstede, men Svalerne ganske udyg- 
tige. 4) I Borgestue-Bygningen maa 2 Stokke i den 
søndre Væg samt hele Gulvet i samme Hus indlægges 
fra nyt af; ligesaa Renderne over Svalerne samt de 2 
stakkede Render over Porter inde ved Borgegaarden. 
5) I Bryggerhuset og Fadeburet, der staa under 
et Tag, maa indlægges en Laftestok under Huset, da den 
gamle er forraadnet. Derhos -ere og begge Bagerovne i 
Bryggerhuset nedfaldne og fordærvede og maa opbygges 
fra nyt. Ren den langs den foran Huset staaende Svale 
saavelsom Svilen derunder er forraadnet og maa gjøres 
fra nyt af. 6) Plankeverket foran Gaarden er ganske 
iidygtigt, hvad Stolper og Fodstykker angaar, men en Part 
af Bordene kunne bruges paanyt. 7) Stalden i Lade- 
gaarden befandtes dygtig undtagen Tåget paa østre Side, 
der var tækket med Hon, hvor der tiltrængtes Spaantag 
isteden. I Laden næst ved Stalden var en Laftestok paa 
den østre Side forraadnet, hvor en ny maatte indlægges, 
og de over samme Lades Porter liggende to Render 
maatte ligeledes ombyttes med nye. 8) Ved Besigtigelsen 
af et Par gamle Lader fandtes en Part af Underlaaven 
paa den søndre Side at være udskreden, hvorfor Væggen 
her maa indveies; under den søndre Lade maatte en for- 
raadnet Laftestok ombyttes med en ny. Broen til samme 
Lade var udygtig og maatte opbygges fra nyt af. 9) Fæ- 

12* 



168 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



huset var brugeligt en Tidlang, naar en nedraadnet Lafte- 
stok paa den vestre Ende blev fornyet. 10) Hvad der af 
Skigaarden var staaende var delvis brugeligt; hvad der 
var udygtigt antoges at udgjøre omtrent 8 Maal^ 

En større Reparation af Gaardens Bygninger har 
nu eller noget senere formentlig fundet Sted og vistnok 
ogsaa nogen Nybygning eller Ombygning af det egentlige 
Beboelseshus, thi 1745 angiver Sognepresten paa Hudrum^ 
Abraham Flinthoug, at den daværende Hovedbygning paa. 
Throndstad, der var bygget af Tømmer, skal være opført 
af Oberst Tønne Huitfeldt. 

I Slutningen af Juli 1655 omtales et Norsk Gom- 
pagni Soldater (110 Mand) som liggende i Helsingborg. 
Om Tønne H. har commanderet disse Folk er ikke for 
Tiden bekjendt. Senere paa Aaret nævnes Norske Baads- 
mænd liggende der 2. 

12. Mai 1657 sluttedes paa Throndstad en Over- 
enskomst mellem Tønne Huitfeldt til Throndstad og hans 
Søster, Jomfru Sophia Huitfeldt til Killingstad, angaaende 
Arven efter deres Fader, Jacob Huitfeldt til Throndstad, 
og deres afdøde Søster, Jomfru Margrete Huitfeldt, i Over- 
vær af deres Morbroder Sigvard Gabrielsen Akeleye til 
Kambo, K. Ms. Befalingsmand over Verneklosters Len, 
og Vincents Bildt til Nes, K. Ms. Befalingsmand over 
Tønsberg Len. Tønne Huitfeldt beholdt Hovedgaarden 
Throndstad Gaard tilligemed ^/^ Skpd. Salt i Ramvig og 
begge Dverby-Gaarde samt Duestad med tilliggende Sanger 
og Kverne, Skov og Mark, medens Jomfru Sophia Huit- 
feldt skulde have 3 Skippund i Ramvig samt det Norden- 



* Originaldoc. af 7. August 160') paa Papir i Norske Rigsarchiv, 
Yngre Diplomsamling, udea Tvivl hidrørende fra Throndstad. 

* D. Rigsarch., Skaanske Tegnelser. 



TØNNE HUITFELDT. 1655—57. 



169 



fjeldske Gods (Spaanheim m. m. i Hardanger Len), som 
Jomfru Margrete Huitfeldt havde eiet. Ligesaa enedes 
<Je om Delingen af Løsøre efter Faderen og Søsteren og 
toge hver sin Del til sig^. Da Arv efter Moderen ikke 
nævnes, maa hun antages at have levet endda, skjønt 
altsaa neppe længere bosat paa Ramvig, men muligens i 
Skaane. 

Et Par Uger, før det nævnte Arveskifte afsluttedes, 
Tar der iraidFertid udgaaet et Kongebrev, der atter kaldte 
Tønne Huitfeldt til Danmark i Anledning af den fore- 
«taaende Krig. 29. April 1657 paalægger nemlig Kong 
Frederik III ham (fra Kjøbenhavn) at lade det Norske 
Folk (o: Krigsfolk), „som anbefalet er fra vort Rige 
Norge at hidnedkomme, tilligemed det, som her nu alle- 
rede er, fordele udi fire Compagnier og siden dennem 
samtligen flittig exercere lade ved fornødne Officierer, 
«om han selv dertil haver at an tåge", og som skulde 
blive underholdte paa den samme Maner som andre Of- 
ficierer efter den derom gjorte Anordning*. Samme Dag 
udgik der kgl. Befaling til Hr. Ove Gedde og Christen 
Scheel „om det fra Norge kommende Folks Underhold", 
idet der paalagdes dem • at sørge for, at de Officierer, som 
af Tønne Huitfeldt antages til det Norske Folk, blive trac- 
terede og underholdte lige ved andre Officierer tilfods ^. 
27. Mai 1657 paalægger Kongen (fra Kjøbenhavn) Eiler 
Jenssen (Wisborg), Major paa Bergenhus, at overlevere 
til „os elskelige" Tønne Huitfeldt de 93 Musqveter med 
Bandelerer, som han med sig havde nedført fra Bergen*. 

* N. Rigsarchiv, Pogedregnskaber for Hudrum, Eger, Lier etc. 
1714. 

* Dan. Bigsarch., Skaanske Tegn. IX fol. 29. 

« Dan. Rigsarch., Sjæll. Tegn. XXXIV fol. 42. 

^ Ibid. XXXIV fol. 75. Derimod paalægges det 11. Juni 16:>7 



170 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



15. Decbr. 1657 bevidner Tønne Huitfeldt fra Bremer- 
holm, at tilsammen 104 Soldater i Juni Maaned s. A. 
(i Norge) ere komne ombord paa to Hojlandske Skibe^ 
T'Rathus og De Børk, blevne bespiste der og atter komne^ 
fra Borde (i Kjøbenhavn) ^ 

Den i Februar 1657 i Odense besluttede Krig blev 
1. Juni erklæret fra Dansk Sidfe, og effcer at have forladt. 
Polen stod Carl Gustav allerede i Slutningen af Juli 
ved Holstens Grændser. I Lø bet af Høsten og Vinteren 
blev han Herre over Hertugdømmerne, Jylland og Fyn, 
og den 11. Februar 1658 steg han, efter sin berømte 
Marche over Isen, iland ved Vordingborg; 26. Februar 
sluttedes den haarde Fred i Roskilde, der dog ikke til- 
fredsstillede Carl Gustav, og som derfor atter blev brudt 
i August samme Aar. 

I Mellemtiden, nemlig 26. April 1658, paalægger 
Kong Frederik III Rentemesterne at lade Skriveren paa 
det kongelige Klædekararaer, Baltazar Seckman, levere- 
„os elskelige Tønne Huitfeldt etc."^ til de Norske Sol- 
dater af de Skjorter, Sko og Strømper, som ere komne 



Hr. Axel Urup at henvise „det Norske Folk under Capitain 
Lucas Iversens Compagni", der var kommet til Kjøbenhavn, til 
Hr. Henrik Bjelke. (Skaanske Tegn. XIV (IX?) fol. i)2), 
Dan. Rigsarch., Afregn. ell. Docum. ang. Fordringer til Kongen 
c. 1003—7:5. Pk. H. 126, Henrik Willumsen Rosenvinges Afregn. 
(Meddelt af Cand. mag. F. Jessen). 

Ved dette „etc." skal muligens hans militaire Charge betegnes, 
som imidlertid ikke i de hidtil benyttede Kilder er fundet nævnt 
mellem 1054 og 1660- A arene, hvorfor hans mulige Avancements- 
Grader og -Dage i denne Tid ikke kj endes. Hans mere selv- 
stændige Commando i 1057 og følgende Aar over 4 Compagnier 
forudsætter muligens, at han dit har været Major, men maaske 
han dog aldrig har baaret denne Ti tel. 



TØNNE HUITFELDT. 165^—58. 



171 



fra Halsted Kloster og Nykjøbing Lene, 600 af hvert 
Slags 1. 

Som det synes, maa Tønne Huitfeldt allerede under dette 
første fiendtlige Indfald have faaet Fordringer paa Kronen 
eller paa nogen Maade have indlagt sig Fortjenester, da 
han om Sommeren 1658 erholder et Len i Norge. 1. Juli 
underretter nemlig Kongen ham om, at han vil forlene 
ham med Idde og Marker Lene fra Philippi Jacobi Dag 
(1. Mai) samme Aar 2. 3. Juli si A. udgik kgl. Befaling 
til Daniel Bildt Ottesen til Hafslund og Knud Schinkel 
til Thom, at levere Tønne Huitfeldt til „Tromstad" Idde 
og Marker Lene med Inventarium, Breve, Registere, Jorde- 
bøger etc. samt besigtige Bygningen paa Lensresidentsen 
tilligemed Skovene, der ligge til Lenet, og give det alt 
klart beskrevet fra sig. Samme Dag udgik ogsaa Følge- 
brevet til Bønderne i Idde og Marker at svare Tønne 
Huitfeldt^. Først 6. Juli 1658 er selve Lensbrevet dateret, 
hvorved Kongen „for Troskab og villig Tjeneste, som os 
elskelige Tønne Huitfeldt til 'Tromstad', vor Mand og 
Tjener, os og Riget hertil gjort og bevist haver og her- 
efter os og Riget gjøre og bevise maa og skal", forlener 
ham med Idde og Marker Skibreder, „kvit og fri foruden 
nogen Afgift, indtil saalænge vi anderledes derom tilsigen- 
des vorder". Han skal gjøre aarligt Regnskab for Told 
og Zise (0: Accise) samt Vrag og tjene Kongen med en 
gerust Hest af Lenet, inden Riget paa hans egen og 
uden Riget paa Kongens Bekostning, samt have godt Op- 
syn med Kronens Jord og Eiendom, holde Bønderne ved 
Norges Lov, Skjel og Ret, ei besvære dem med nye Paa- 



* Danske Rigsarchiv, Sjællandske Tegn. XXXIV fol. .oil. b-U')12. 

2 Dan. Rigsarch., N. Tegn. 1657—60 X fol. 107. 

3 Dan. Rigsarch., N. Reg. 1657-60 X fol. 78. 



172 



H. J. HUITPELDT-KAAS. 



læg etc. efter den sædvanlige Formular for Lensbrevene. 
Eegnskabet skal begynde fra Philippi Jacobi Dag (1. 
Mai) 1658^. — 8. Juli s. A. udgik kgl. Befaling til Lenenes 
hidtilværende Indehaver, Johan Christopher v. Kørbitz, 
om at overlevere dem til Tønne Huitfeldt, som havde 
erholdt dem fra Philippi Jacobi Dag 2. 10. Juli 1658 
fik Tønne Huitfeldt kgl. Befaling til at betale Joh. Chri- 
stopher v. Kørbitz 456 Rdlr. 3 Ort 8 ^, hvilke denne 
tilforn havde udgivet af Idde og Marker^. — I Juli (mellem 
5. og 8.) 1658 udfærdigedes der ogsaa et Fuldmagtsbrev 
for Brostrup Gedde og Tønne Huitfeldt til at fastsætte 
Grændseskjellet mellem Agershus Len og det i Roskilde- 
freden til Sverige afstaaede Baahus Len og i det hele 
mellem dette Len og hvad Kongen beholder, hvorfor de 
som Gommissarier erholde Puldmagt til at bésigte, skille 
og justere alle Grændser, Skjel og Trætter mellem de to 
Riger, og hvad de saaledes fastsætte, vil Kongen urygge- 
ligen overholde, ligesom han det selv havde gjort^. Paa 
Grund af den kort efter paanyt udbrydende Krig er imid- 
lertid denne Foranstaltning ikke bleven iverksat; dog fik 
Tønne Huitfeldt i 1660 og 1661 atter Befatning med 
denne Sag. — 2. August 1658 fik den Norske Statholder 
Hr. Nils Trolle Paalæg om at erklære sig angaaende en 
Del Gaarde paa Hudrum, som Tønne Huitfeldt begjærede 
i Betalinga, formentlig for Udlæg under Krigen. Ogsaa 
denne Sag er utvivlsomt bleven standset ved den paanyt 
begyndende Krig og blev først bragt til Ende i Aaret 1662. 

» Ibid. fol. lOf)— 6. Lensbrevet er trykt i Budstikken VI (1825), 

S. 661 ff. (ved J. Chr. Berg). 
2 Dan. Rigsarch., N. Tegn. 1657—60 X foL 108. a. 
« Ibid. fol. 100. 
* Dan. Rigsarch., Svenske Acta, VIII fol. 130 f, (Meddelt af 

Cand. mag. F. Jessen). 
^ Dan. Rigsarch., N. Tegn. 16r)7— 60 X fol. lir>. b— 116. a. 



TØNNE HUITFELDT. 1658. 



173 



Da Krigen atter udbrød i August 1658 og Carl 
Oustav gjorde sit nye Anfald paa Sjælland, var Tønne 
Huitfeldt med sine- Nordmænd endnu i Kjøbenhavn og 
kom saaledes til at overvære Begyndelsen af den lang- 
varige og haarde Beleiring 1658—60, hvor han vistnok 
høstede en Erfaring, der kom ham tilgode under Haldens 
Beleiring i de to følgende Aar. 

Et Kongebrev af 10. August 1658 lovede det Norske 
Folk (o: Krigsfolk) i Kjøbenhavn, som holdt sig vel mod 
Fienden, Frigaarde eller andre Beneficier, riaar der atter 
blev Fred. Formentlig var altsaa det med Morgenstjerner^ 
forsynede Norske Compagni, der udmærkede sig ved General- 
udfaldet 23, August, af disse Folk, der tilligemed Gjønger 
og Vendelboer hørte til Livregimentet, som commandere- 
des af Oberst Friderich Ahlefeldt, og hvorved den tapre 
Nils Rosenkrantz til Stougaard var Oberstlieutenant *. 

Kort efter denne Begivenhed truedes de Tønne 
Huitfeldt nylig overdragne Lene Idde og Marker med 
en alvorlig Fare ved et Svensk Indfald i September 1658. 
Temmelig uventet viste Generallieutenant Harald Stake sig 
paa Norsk Grund 13. Septbr. 1658 i Spidsen for en an- 
givelig c. 2 å 3000 Mand stærk Afdeling, bestaaende 
af 8 Compagnier Ryttere, 3 Compagnier Dragoner og 3 
Compagnier tilfods, og slog om Aftenen Leir ved Idde 
Prestegaard for at lade sit Folk hvile ud til den følgende 



* 100 Morgenstjerner og 800 Gehager befaledes 28. Marts 167)3 
sendte til Baahus Fæstnings Fomødenhed. Dan. Rigsarch., 
Sjæll. Tegn. XXXIl fol. f) 10. 

* R. Nyerup, Efterretn. om K. Frederik III, S. 82 og 108 f. 
Hofmans Efterretn. om Dan. Adelsmænd II, S. 105 f. Dansk 
Biografisk Lexikon I, S. 1 3'). Rothe, Brave Danske Mænds og 
Kvinders berømmelige Eftermæle I, S. 867—407 efter N. Rosen- 
krantz'8 Ligpr. ved Mag. Nils Henriksen Tistorf. 



174 



a. J. HUITFELDT-KAAS. 



Dag Og derpaa besætte det lille, næsten ubefæstede Ladested 
Halden. Efter at man her havde faaet Underretning om 
Fiendens Forehavende, arbeidede Borgerskabet under Kjøb- 
manden Peder Olsen Nordrnand, som Statholder Nils Trolle 
havde beskikket til Tønne Huitfeldts Fuldmægtig i Lenety 
og Svogeren Matthias Bjørn, Tolder i Svinesund, i For- 
ening med den lille tilstedeværende Grændsevagt paa 200 
Mand hele Natten igjennem ivrigt paa at befæste Stedet 
og fik efter Budsendelse til Frederiksstad et Hjælpecorps 
paa 300 Mand under Oberst Otte Schade og Oberst- 
lieutenant Ditlev Brockdorfif, hvortil endnu den følgende 
Dag kom et Par Compagnier. Denne Militairstyrke i 
Forening med Borgerskabet og en Del af de omboende 
Bønder lykkedes det den følgende Dag, 14. Septbr., at 
forhindre Svenskerne fra at indtage Halden, hvorefter de 
for denne Gang atter forlode det Søndenfjeldske Norge ^. 
Nogen Underretning om dette fiendtlige Indfald i 
hans Len har Tønne Huitfeldt maaske neppe erholdt i 
Kjøbenhavn, før den hollandske Flaade hævede den Svenske 
Blokade i de sidste Dage af October, og han har da vel 
baade selv ønsket og ogsaa faaet Tilladelse eller Befaling 
til at begi ve sig til sit Len, hvor han sandsynligvis er 
ankommen i Slutningen af November eller Begyhdelsen 



* Saga, udg. af J. S. Munch, 1, S. 79 — 81. Johannes Schrøders 
Beskr. over Friderichshald, S. 1') — 18. Jonas Rist, Fridrichshalds 
Ære-Krands i Dansk Museum 1782, I, S. 64()— 51. N. Nicolay- 
sen, Norske Magasin II, S. 438 — 41. J. A. Frantzen, Gjenlyd af 
Dan. og Norske Søheltes og andre Krigeres Tapperhed, S. 237 — 
41. L. Holberg, Dannemarks Riges Hist. Ill (3. OpL), S. 411 ff. 
H. P. S. Krag, Kort Underretn. om Frederikshalds By, S. 
19 ff*. Generallieutn. Jørgen Bjelkes Selvbiogr., udg. af I. A. 
Fridericia, S. 123 f., hvor Angrebet paa Halden sættes til 17. 
Septbr. 



TØNNE HUITFELDT. 1658—59. 



175 



af December 1658, medens det endnu var muligt tilsøl 
at forlade den fra Landsiden fremdeles beleirede By. 
Mod Slutningen af Aaret vare imidlertid . atter „alle 
Veier og Passer til Lands og Vands endnu saa belagte,, 
at man ingen Bud kan faa til Hans Kgl. Mait. at for- 
nemme H. K. Ms. naadigste Disposition", hvorfor Stat- 
holder Nils Trolle, da der „nødvendigen behøves udi saa- 
dan Tid flere Commissarier her Syndenfjelds og særdeles 
her udi Agershus samt Smaalenene og ellers overalt Østen 
Fjords", af egen Magtfuldkommenhed antog „erlig og vel- 
biurdig Mand, Tønne Huitfeldt til Throndstad Gaard og 
Kgl. Mts. Befalingsmand over Idde og Marker Len, at 
være Commissarius her Syndenfjelds og særdeles her udi 
Agershus samt Smaalenene og andensteds, hvor som helst 
han til Hs. Mts. Tjeneste gjøres behov, der sammesteds 
forestaa Udskrivelserne, hvor Lensherrerne ikke ere til- 
stede, Munstringerne, Proviant, Ammunition, og hvad andet 
derved hører, som paabiudes og hannem ellers befalet vor- 
der, dermed flittig Indseende haver, at det betiden frem- 
forskaffes, hvor det behøves og henordineres" ; herfor skulde 
han aarlig nyde 800 Rdlr. „paa sig selv, sine Tjenere og: 
Heste af Contributionerne her Syndenfjelds". Udnævnelsen 
er dateret Agershus 3. Januar 1659^ og var foranlediget 
ved Underretningen om de Rustninger, der foretoges i 
Sverige, og som nu, da Baahuslen var i Svensk Besid- 
delse, med Sikkerhed kunde forudsees at maatte gjælde 
Tønne H.s Len og specielt Halden, der Jaa paa et saa 
stæ>rkt udsat Sted og allerede engang havde været Gjen- 
stand for et mislykket Angreb, som man forestillede sig, 
at den Svenske Anfører ønskede at hævne. Siden sidste 
Anfald vare nogle sraaa Befæstningsarbeider foretagne, 



' Original paa Papir m. Nils Trolles egenhæiidige Underskrift og 
Segl. i Norske Higsarch., Yngre Dipl. Saml. 



176 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



idet et Par mindre Redouter vare opførte paa Fjeldene i 
Nærheden af Halden; derhos laa paa Bjerget, hvor siden 
Taarnet paa Frederikssten blev bygget, en tidligere (forment- 
lig i Hannibalsfeiden) anlagt liden Skandse af løse Stene, 
kaldet Creetzensten efter Anlæggeren Oberst B. Creetz. Da 
der i længere Tid havde hersket en stærk Prost, drog 
Harald Stake med et Corps, der angives at have været 
4 a 5000 Mand stærkt, og medførende 14 Kanoner, i Slut- 
ningen af Januar 1659 over den tilfrosne SingleQord og 
gik tidlig om Morgenen 2. Februar i Land i Skeberg- 
tilen. Efter at have plyndret et Par Kirker og Preste- 
gaarde samt Daniel Ottesen Bildts Gaard Hafslund og 
«tandset et Par Dage i Nærheden af Frederiksstad, vendte 
han sig mod Halden og tog Kvarter paa Jomfru Mette 
Bildts Gaard Lundestad et kort Stykke derfra. Da Fien- 
dens Indfald var blevet bekjendt, havde man paa Halden 
foretaget yderligere Befæstninger, idet der saa vel mod 
Nord langs Elven som mod Syd langs Søen var opført 
en lav Vold af Stokke og Granbuske samt gjort brede 
og lange Vaager i Isen foran disse; Feldtvagter ble ve 
udstillede paa forskjellige Steder i Omegnen. Den i Byen 
værende Styrke paa henved 2000 Mand commanderedes 
af Generallieutenant Jørgen Bjelke, Gouverneuren (eller 
Lensherren) Tønne Huitfeldt og Oberst Fr. O. Budde 
samt Majorerne Johan Forbus og Peder Olsen Nordmand, 
der Aaret forud havde erholdt denne Stilling ved Landfolket. 
Efter en forgjæves Opfordring til Overgivelse om Mor- 
genen og en Skjærmydsel mellem Jørgen Bjelke med sit 
Rytteri og et Svensk Parti, der havde angrebet hans 
Feldtvagt paa Rødsbjerget, og som blev slaaet tilbage, 
rykkede Svenskerne ved Middagstid 4. Februar frem fra 
Lundestad, hvor sidste Nattekvarter havde været, og ord- 
nede sig paa Isen. Den paa Nordsiden af Elven værende 



TØNNE HUITFELDT. 16^9. 



177 



Norske Styrke under Jørgen Bjelke raaatte søge sin Til- 
flugt bag Befæstningerne paa Sydsiden af samme (Bysiden) 
og tråk sig langsomt over den temmelig lange Bro efter 
at have stukket de paa Nordsiden liggende Bygninger i 
Brand for at berøve Fienden Tilhold i eller bag disse^ 
Svenskerne vare Nordmændene saa nær i Hælene, at de 
allerede vare ved den midt paa Broen staaende Svingel 
eller Spanske Rytter, da disse droge ind ad Portaabningen. 
Først da aabnede Nordmændene sin Ild, og et meget 
betydeligt Mandefald paa Broen blev Følgen heraf, idet 
der stadig rykkede nye Folk efter i den Tro, at de for- 
reste vare trængte ind i Byen. Foruden døde og saarede^ 
faldt derfor ogsaa mange friske Folk i Elven og druk- 
nede, og da Svenskerne endelig ved Mørkets Frembrud 
maatte trække sig tilbage uden at have kunnet forcere 
Indgangen til Byen, laa Broen dækket med Lig, af hvilke 
kun de færreste kunde medtages; nogle, formentlig Offi- 
cierer, bleve nedlagte i Gerlof Nettelhorsts murede Grav- 
sted i den nærliggende Bergs Kirke, andre kastedes paa. 
Ilden i Nordsidens brændende Bygninger, hvis Røg og 
Ild i høi Grad besværliggjorde Tilbagetoget, og atter 
andre bleve stukne under Isen paa Elven. Fra Norsk 
Side ansloges Svenskernes Tab lige indtil mellem 6 k 
700 Mand^, medens kun 14 Nordmænd siges faldne, der- 
iblandt Oberstlieutenant Otto Urne og en Capitainlieute- 
nant; en Fændrik blev fangen og Oberstlieutenant Chri- 
stian Lemvig skudt ved Munden. Svenskerne havde ogsaa 
længe med 3 Kanoner beskudt Halden fra Sauøen sønden- 
for Byen, uden at dette gjorde nogen nævneværdig Skade- 



Jørgen Bjelkes Angivelse i hans Selvbiografi (udg. af I. A. 
Fridericia) S. 135 af 10 å 1800 saarede maa være overdreven, 
hvis den ikke blot er en Feilskrift for 6 å 800. 



1^78 Ht x HUITFELDT-KAAS. 

hvorfor de paa denne Kant posterede Folk snart droges 
over til den anden Side ved Elven for at deltage i Kam- 
pen mod den her fremtrængende Fiende, der forblev ved 
Nordsidens brændte Huse lige til Kl. 2 om Natten, da 
man tråk sig tilbage til Lundestad med Trudsel om snar- 
lig Gjenkomst. V«l viste Svenskerne sig ud paa Dagen 
5. Februar igjen for Halden uden dog at gjøre noget 
nyt Angreb og droge den 7. Febr. igjen tilbage til sit 
eget Land, saa at ogsaa dette Anfald, ligesom det forrige, 
kun stod paa en Dag og var ledsaget af samme Held for 
de Norske Forsvarere som hint, hvortil meget bidrog det 
Tøveir, som ved Svenskernes Ankomst havde afløst den 
stærke Frost, der i nogen Tid havde lagt en fuldstændig 
Isbro over alle Søer, Sunde og Elve og i høi Grad lettet 
den angribende Hær Lidfaldet i Landet^. 



* Se J. S. Munch, Saga I, S. 93—98. Schrøders Beskr. ov. 
Friderichshald, S.. 18—24. J. Rist, Friderichshalds Ære-Krands 
i Dansk Museum 1782, S. 651 — 57. J. A. Frantzen, Gjenlyd af 

Krigeres Tapperhed, S. 442 — 47. R. Nyerup, Efterretn. om 

K. Frederik III, S. 225—27. Generallieutn. Jørgen Bjelkes Selv- 
biografi (udg. af I. A. Fridericia), S. 133 — 35. N. Nicolaysen, 
Norske Magasin II, S. 441 — 43. L. Holberg, Dannemarks Riges 
Hist. III (3. Opl.), S. 413 f. Krag, Underretn. om Frederiks- 
halds By, S. 21 — 24. Af disse Kilder angiver Schrøder (og efter 
ham Nyerup og Krag samt Topographisk Journal I, 4. H. S. 22) 
rigtig, at Tønne Huitfeldt var tilstede i Byen under Beleiringen, 
hvorimod Rist, S. 648, Holberg, S. 416 og Norske Mag. II, 
440 og 445 berette, at han endnu var i Danmark, hvilken urig- 
tige Angivelse formentlig er fremkommen derved, at Generalud- 
faldet 23. Aug. 1658 forvexles med Generalstormen 10. — 11. 
Febr. 1 659. Naar det endvidere i de sidstnævnte Kilder hedder, 
at han kom hjem fra Danmark om Sommeren 1659, kan dette 
maaske forholde sig rigtigt under Forudsætning af, at han har 
været der igjen efter Beleiringen 1659, men dette er hidtil ikke 
bekjendt. I Modsætning hertil lader en Beretning i et Manu- 



TØNNE HUITFELDT. 1659. 



179 



Nogle Spor af Tønne Huitfeldts Virksomhed som 
Commissarius i de nærmeste Dage før og efter Belei- 
ringsdagen ere bevarede i det Danske Rigsarchiv^, hvor 
der findes Rekvisitioner fra ham paa Hø og Havre fra 
Thorshof (Those) og Hestes Underholdning sammesteds, 
daterede Halden 23., 24. og 28. Januar, 18. og 22. Fe- 
bruar samt 8. Marts 1659. I det Norske Rigsarchiv* 
findes et Brev fra ham, dat. Halden 12. Febr. 1659, 
hvori det hedder: „Eftersom man fornam, at Fienden 
med sin Armee jo nærmere og nærmere hid avanceret 
og siuntes, gom og siden skede, Steden at bloqvere, da 
haver man til de her indeværende Rytters og Dragoners 
Hesters Underholding været foraarsaget udi Commissarii 
Nils Hansens^ Fraværelse at tilgribe al hvis Avling af 
Korn, Hø og Halm, der fandtes paa hans Avlsgaard 
Eskevig, som og udi en Hast er bleven hidført og i for- 
berørte Maader medgaaet, efterdi der ellers ingen Middel 
fandtes andensteds til noget sligt at bekomme, formedelst 
det os af Fienden var forment". Nils Hansens Folk paa 

skript i Univ. Bibl. (No. 537 in fol.) Tønne Huitfeldt være nær- 
værende allerede ved Anfaldet i 1658. Den i C. C. Grjørwells 
•„Den Svenska Mercurius" for Janr. 1757, S. 449, efter Harald 
Stakes Personalier af A. A. Stiemman meddelte Beretning om 
Angrebet paa Halden synes temmelig overdreven med Hensyn 
til Nordmændenes Tab. — I et Brev af 10. Febr. befaler Carl 
G-ustav, at Besætningen paa Halden, som han haaber fangen, skal 
sendes til Helsingborg for at recrutere hans egne Tropper. (Sv. 
Rigsarch., Riks-Registraturen, 1659). 

* Afregninger eller Documenter angaaende Fordringer til Kongen 
c. 1603—1673 Pk. E. 9. (Fru Else Fris's Fordring hos Kongen, 
meddelt af Cand. mag. F. Jessen). Hun var Enke efter Oberst- 
lieutenant Vincents Bildt til Nes og Thorshof (f 1658). 

• Statholderskabets Ældre Archiv. 

^ Af Familien Meng og Svigerfader til Major Peder Olsen Nord- 
mand og Tolderen Matthias Bjørn. Han var en rig Handels- 
mand paa Halden og døde 1676 som Præsident paa Frederikshald. 



180 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Gaarden have under Ed ansat det utærskede Korn til 
over 60 Tønder, som med Hø og Halm mindst. maa 
taxeres for 195 Rdlr., uberegnet Skaden paa hans „Crea- 
tur, som derover blev ødelagt". Da det er skeet til 
Kongens og Rigets Tjeneste, tvivler Tønne Huitfeldt ikke 
paa, at Generalkrigscommissarién jo vil erstatte Tabet, 
hvilket ogsaa af Nils Hansen Mengs Kvittering, dat. 
Halden 20. Februar 1659, sees at være skeet. — 17. 
Octbr. 1659 har Tønne H. „til Thrundstad Gaard, Kgl. 
Ms. bestalter Landcommissarius og Befalingsmand over 
Idde og Marker Lene", fra Halden kvitteret General- 
krigscommissaren, velbr. Knud Schinkel til Thom, for 200 
Rdlr. af sin Besolding^. 

Ved den tredie Beleiring 'af Halden, der vårede i 
.6 Uger, fra 13. Januar til 23. Februar 1660, var Tønne 
Huitfeldt øverstbefalende i Byen, hvortil han allerede om 
Sommeren 16159 var ble ven beskikket. Generallieutenant 
Jørgen Bjelke, der Juleaften 1659 fra Baahuslen var 
kommen til Halden, forfulgt af General Stake, havde 
allerede 11. Januar 1660 igjen forladt Stedet for at skaffe 
flere Krigsfolk til Hjælp og kom først tilbage et Par Dage 
efter Beleiringens Ophævelse. Natten før sin Afreise 
havde han i Forening med Overcommandanten Tønne 
Huitfeldt og Oberstlieutenant Jost v. Howen redet over 
Iddefjorden paa Isen for at undersøge den Svenske Leir 
og bedømme Armeens Styrke. Siden det forrige Anfald 
vare under Tønne Huitfeldts Ledelse en Del Befæstnings- 
arbeider foretagne: Byen var ble ven omgiven med et 
Palissadeverk, hvortil dens Borgere havde skjænket Mate- 
rialierne; Kirken, der laa udenfor Palissaderne, blev ned- 
tagen 14. Januar og Tømmeret anvendt til et lidet Batteri 



N. Rigsarch., Personalia. Huitfeldt. 



TØNNE HUITFELDT. 1659—60. 



181 



med 4 Kanoner paa samme Sted under Beleiringen, men 
siden atter benyttet ved Kirkens Gjenopførelse ^. Blok- 
huse af Tømmer og Redouter med Brystverker samt Bat- 
terier vare lagte ovenpaa og under Klipperne ^, Den 
største Skandse havde 16 Jernkanoner af forskjellig Be- 
skafifenhed, de 2 Blokhuse hver 4. En Svensk Beretning 
omtaler ikke mindre end 1 1 Skandser. De paa Nordsiden 
af Elven gjenstaaende Huse bleve samtidig afbrændte for 
ei at give Fienderne noget Tilhold. Den øverste Com- 
mando over Tropperne, der angives til 2000 Mand, havde 
Jørgen Bjelke overdraget til Tønne H. og sat Oberst- 
lieutenant Jost v. Howen af Oplandske Regiment til Byens 
Commandant. Oberst Otto Frederik Budde, der havde 
staaet ved Veden Gaard, skulde som Reserve varetage 
Posterne inden Byen ; af andre Officierer vare i Byen Oberst- 
lieutenant Jacob Due af Bergenhusiske Regiment samt 
Majorerne Christian Nilsen Holberg (Ludvig Holbergs 
Fader) og den ovenfor nævnte Peder Olsen Nordmand. 
Oberstlieutenant Christian Lemvig stod ved Passet mod 
Eskevigen. I det hele efterlod Jørgen Bjelke i Byen 
16 Compagnier tilfods og 30 Dragoner samt Stykmajoren 
ved Artilleriet Jens Pedersen. Den i Baahuslen sam- 
mendragne Svenske Armee, dfer angives at have udgjort 
9000^ Mand, og som commanderedes af Feldtmarskalken, 



* Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 25. 14. Februar maa 
der utvivlsomt være en Feil for 14. Januar. 

* Dan. iligsarch., Jørgen Bjelkes Indberetn. om Krigen, dat. 2. 
Mai 1667. 

^ Jørgen Bjelke (i J. S. Munchs Saga I, S. 101) næviier dog først 
kun 5000 Mand til Hest og Fods, hertil kom en Forstærkning 
fra Sverige 5. Februar, nemlig 4 Compagnier af Smaalands 
Regiment. I sin Selvbiografi (udg. af Fridericia) S. 148 angiver 
han den samlede Svenske Styrke før Tndrykningen i Norge til 
12000 Mand. 

HiBt. Tidsskr. 3.IL II. 13 



182 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Grev Lars Kagge, Generallieutenanten af Cavalleriet Harald 
Stake og Generalfeldttøimester Gustaf Horn, satte sig 12. 
Januar 1660 i Bevægelse, idet Rytteriet gik forbi Ris- 
hagen i Id og til Asak Annex, hvor det fordrev og dræbte 
en Del Norsk Cavalleri og derpaa slog Leir. Den føl- 
gende^' Dag kom Artilleriet under Gustaf Horn med 9 
Kanoner og 2 Fyrmortere ^ samt Fodfolket fra Helle paa 
Viksiden og gik over Isen til Ystehedkilen, hvor Fienden 
gik i Land i Nærheden af Id Prestegaard og passerede 
forbi Halden over Iddesletten til Bjørnestad, idet der ud- 
spredtes, at Angrebet først skulde gjælde Agershus ; men 
allerede samme Aften kom en Trompeter med Opfordring 
fra Lars Kagge til Jørgen Bjelke, som antoges at være 
i Byen, om sammes Overgivelse. Brevet aabnedes af 
Tønne H. som øverstbefalende og efter at have holdt 
Krigsraad med de høieste Officierer, lod han Trompeteren 
mundtlig svare ved Majorerne Chr. Holberg og Peder 
Nordmand, at de ikke kunde forsvare for sin Konge og 
Herre at give sig saa let, da de havde godt Mandskab 
og alle Fornødenheder inde; de vilde derfor forsvare sig 
til sidste Mand og vidste Svensken intet andet til Tjeneste 
end Krudt og Lod, hvormed de agtede at gjøre ham til- 
gode, saa længe de kunde. Da Trompeteren erklærede, 
at de ikke vilde faa samme Tilbud imorgen, skal Peder 
Nordmand have svaret: „Gud give eder hverken at faa 
Ro eller Søvn i eders Øine, før I komme. Vi skulle tåge 
imod eder som ærlige Folk". 

Om Morgenen 14. Januar Kl. 8^2 gjordes det første 
store Anfald, idet Svenskerne stillede sig ved Kleven og 
stormede 6 Gange mod Braadelands Skandse, der et Par 
Gange blev tågen men igjen maatte forlades, indtil der 



* Hertil kom senere 2 halve Kartover og 1 Fyraiørse, hvorved det 
hele Tal bliver 14. 



TØNNE HUITFELDT. 1^60. 



183 



Kl. 1^/2 ved en Soldats Uforsigtighed skede en større Ex- 
plosion af Krudt, hvorved flere saaredes ; under den deraf 
opkomne Forvirring lykkedes det Svenskerne for 3die Gang 
at bemægtige sig Skandsen, men da derved Nordmændenes 
Stilling blev meget farlig, besluttedes det at gjøre alt for 
at erobre den tilbage. En Del Poster andensteds ind- 
droges, og under Anførsel af Oberst Budde samt Ma- 
jorerne Peder^ordmand og Joh. Forbus blev den Kl. 8^/2 
atter tilbageerobret i sidste Øieblik, da en Svensk Afde- 
ling paa 400 Mand, der skulde have afløst den udmat- 
tede Besætning, kun var et Musketskud fjernet fra Skand- 
sen. 76 Svensker laa da døde deri ; en Oapitainlieutenant, 
et Par Underofficierer og nogle Soldater bleve fangne, idet 
de netop vilde klatre over Muren. Svenskerne tråk sig 
derefter tilbage til Asak efter et Tab, der angives til 
over 500 Mand døde og kvæstede, medens der paa Norsk 
Side kun skal have været 12 døde og 52 saarede, af 
hvilke de fleste kom sig igjen. Fienden holdt sig nu i 
de nærmeste Dage temmelig rolig og fouragerede i de 
omliggende Bygder, hvor Bønderne lede betydeligt. 

Den 15. Januar udsendtes et større Rytterparti mod 
Frederiksstad. Fra ^16. — 19. Januar gjordes der flere 
Gange blind Allarm og udsendtes Partier, især for Foura- 
geringens Skyld. Samtidigt førtes nogle Kanoner til Røds- 
bjerget. 16. Janr. skal en Trompeter atter forgjæves have 
opfordret til Overgivelse ^ — 20. og 21. kom de fiendt- 
lige Partier igjen tilbage, hvorpaa Hovedleiren sloges ved 
Ous, hvor ogsaa et Brystværn blev opført. Kanonerne 
plantedes i Ousskoven, og Byen blev nu saa fast inde- 
sluttet, at ingen kunde komme hverken ind eller ud. — 
22. Januar, Søndag Morgen i Dagningen, da Prædiken 



* Schrøder, Friderichshalds Beskrivelse, S. 26. 

13* 



184 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



holdtes, begyndte Beskydningen af Byen og Rødsbjerget 
og vedblev til Kl. 3, hvorefter Kanonerne flyttedes til 
tre forskjellige Steder; derpaa blev der atter stadig kano- 
neret indtil den følgende Dags Eftermiddag. — 23. flyt- 
tedes Kanonerne nordenfor Rødsbjerget, og en Trompeter 
opfordrede atter Byen til at modtage gode Vilkaar, hvilket 
igjen blev afslaaet. — 24. Januar begyndte Beskydningen 

før Dag (Kl. 5 Morgen), og en Mængde gloende Kugler 

» • ^^^ 

bleve indskudte i Byen, dog uden nogen Virkning. Kl. 
9 Formiddag kom en Trompeter til Broen med Brev fra 
General Kagge med fornyet Opfordring til Overgivelse 
og haarde Trudsler om at hævne Negtelsen med Mord 
og Brand, men Svaret var, at de gjerne vilde modtage 
hans Komme, med hvad der var for Haanden. For at 
indgyde Skræk lod han Gaarden Eskevigen og alle der 
liggende Huse af brænde. Ligeledes blev der Kl. 1 1 sendt 
en Trommeslager til Major Forbus paa Rødsbjerget med 
Opfordring til Overgivelse, hvilket dog ogsaa der afsloges 
i de sædvanlige Udtryk med Tilbud om Lod og Krudt, 
skjønt han kun havde 2 Corapagnier Soldater og 2 smaa 
Jernstykker i den lille Træskandse, medens den omkring- 
liggende Svenske Styrke angives at have udgjort c. 8000 
Mand. Efker med stor Tapperhed at have udholdt Be- 
skydningen og idelige Stormanfald i 2 Dage indsaa han 
imidlertid Dmuligheden af at holde Stedet længere, da 
hans Folk vare aldeles udmattede af Nattevaagen, Hunger 
og Kulde, og han forsøgte derfor Kl. 3 om Morgenen 
Onsdag 25. Januar efter den sidste Storm at trække sig 
med sine Folk over Isen og ind i Byen, hvilket vistnok 
lykkedes for ham og hans Oapitainer samt de fleste Sol- 
dater, skjønt en Del tabtes under Retiraden, idet de for- 
fulgtes af Rytteriet; derimod bleve samtlige (50 å 60 
Mand), baade friske og saarede, der toges i Skandsen, 



TØNNE HUrrPELDT. 1660. 



185 



massacrerede uagtet deres Raab og Bøn om Kvarter, 
som kunde høres inde i Halden. Kl. 8 samme Morgen 
førte Svenskerne en Del Skydts op paa Rødsbjerget, 
hvorfra baade Creetzensten og Byen kunde beskydes, og 
fyrede nu i 3 Timer uophørlig ind i Gaderne, hvor de 
kunde sé de passerende, med gloende Kugler, Lænke- 
kugler og Knipler og vedbleve hermed den hele Dag, 
idet der omtrent samtidigt gaves Salver med 8 Kanoner. 
Dette satte megen Skræk i Byens Befolkning, og nogle 
gave den Mening tilkjende, at da det var umuligt at 
holde Byen, burde man i betimelig Tid søge at opnaa 
gode Vilkaar; dette blev imidlertid af Tønne Huitfeldt, 
Jost v. Howen, Major Peder Nordmand og Matthias 
Bjørn saa kraftigt afvist, at Forslaget ikke kom oftere 
igjen. Denne Dag stormede Fienden en Skaudse paa 
Souøen, men blev slagen tilbage. 

26. Januar blev der fra Kl. 9 Aften og udover den 
følgende Dag skudt med Granater fra Kanoner og Fyr- 
mørsere. — 27. Januar fortsattes med Skydningen indtil 
ud paa Natten, hvorved en Del Huse ødelagdes. Sven- 
skerne hyggede denne Nat et Batteri, som strakte sig fra 
Rødsbjerget og forbi Enden af Broen, og som, foruden de 
gjenstaaende Skorstene af Nordsidens afbrændte Huse, 
bestod af Granbuske og dækkedes af en Bordblending. 
— 28. Januar skjød Fienden atter før Dag med gloende 
Kugler og siden med. kolde indtil Kl. 10. — Søndag 

29. Janr. begyndte atter Skydningen og holdt ved til 
Kl. 9 Aften, da de Norske gjorde et Udfald og nedreye 
derunder den største Del af den opførte Blending uden 
selv at lide nogen Skade, uagtet den stærke Skydning. — 

30. Januar blev der om Aftenen indkastet en Del Gra- 
nater og store Stene af Mørserne, ligesom Beskydningen 
fra Kanonerne fortsattes til Kl. 10. — Efter at der fra 



186 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



24.-27. Januar hver Dag forgjæves var sendt en Trom- 
peter med Opfordring til Overgivelse, snart ledsaget af 
Løfter og snart af Trudsler, kom atter d. 31. Janr. en 
Trommeslager med Spørgsmaal, om de endnu ikke vilde 
opgive Byen, men da Svaret lød som altid hidtil, be- 
gyndte atter Skydningen med 12, 6 og 3 Punds Kanoner 
og holdt ved næsten den hele Dag. 

1. Februar 1660 skjødes med Kanoner og kastedes 
Granater og Stene hele Formiddagen. — 2. Februar ved- 
blev den samme Skydning og Kastning med Stene fra 
Mørserne. — 3. Februar sendte General Kagge atter en 
Trompeter til Gouverneuren Tønne Huitfeldt med Brev 
om Opgivelse af Byen og Løfte om gode Vilkaar, om 
Tilbudet modtoges; hvis ikke, vilde hverken stor eller liden 
blive skaanet, om den blev tågen med Storm, hvortil sva- 
redes som før: han maatte gjøre sit Bedste, de vilde be- 
rede sig paa hans Komme. Det er uden Tvivl denne 
Sendelse, der i et Par af de yngre Kilder atter omtales 
ved 13. Februar, som vistnok kun er et urigtigt Datum 
for 3. Febr., fremkommet ved Forvexling af gammel og 
ny Stil, idet der paa selve Stormdagen (13. Febr.), da 
Kampen allerede begyndte om Natten, vel neppe kunde 
blive Tid eller Anledning til en Sendelse som den om- 
talte, ligesom den heller ikke da falder sammen med den 
nævnte Par Dages Standsning af Fiendtlighederne, som 
derimod netop fandt Sted fra 3. til 5. Februar. General 
Kagges Brev indeholdt ifølge de omtalte Kilder, at han 
vel vidste, at der i Byen var Mangel paa alt, og at han 
ei vilde drage bort, før den var indtaget ; Forsvaret liavde 
været saa tappert, at de nu ligeoverfor sin Konge havde 
gjort sin fulde Skyldighed; dette var det sidste Tflbud; 
de kunde nu selv overveie og opsætte de Oonditioner, de 
vilde begjære, som da skulde blive anbefalede til Kongen 



TØNNE HUITFELDT. 1660. 



187 



af Sverige, hvis Ratification kunde skaffes inden 8 Dage. 
Svaret var, som nævnt, afvisende med Besked, at man 
intet manglede, skjønt dette allerede nu virkelig var Til- 
fældet; men for at vildlede Fienden i denne Henseende 
udsendte Major Peder Olsen Nordmand kort efter Trom- 
peterens Udreise ved en Trommeslager som Foræring til 
Generalen en Kurv med Steg af vilde og tamme Fugle, 
Harer og Kalve, Hollandske og Svenske Beskøiter, Tve- 
bakker og fint Brød, et Anker Fransk Brændevin, Rhinsk 
og Fransk Vin samt nogen god Tobak, hvorfor Tambouren 
fik 2 Ducater i Drikkepenge og et Taksigelsesbrev med til 
Majoren^. — 4. Februar holdt Svenskerne sig stille og for- 
beredte den følgende Dags Tog, da de droge op mod Borge 
Kirke, hvor Nordmændene havde forskandset sig i Skoven 
bag Forhugninger („Herrebraater"). Den uddragende 
Svenske Styrke udgjorde Halvparten af Fodfolket (6 Com- 
pagnier) samt 20 Ryttere og 12 Dragoner af hvert Rytter- 
og Dragoncompagni^. Samme Dag (5. Febr.) kom 2 halve 
Kartover og 1 Fyrmørse fra Morast Skandse til Asak 
tilligemed en Forstærkning af Tropper. De ved Halden 
gjenblevne Svensker fyrede imidlertid den hele Dag og 
indkastede mange Granater. — 6. Febr. foregik Anfaldet 
ved Borge paa de Norske Forskandsninger mellem Kl. 
9 Formiddag og 3 Eftermiddag og endte med, at Sven- 



» Rist i Dansk Museum 1782 I, S. GOO f. og N. Mag. Il, S. 
449 f. Schrøder i sin Beskr. ov. Friderichshald, S. 27, hen- 
fører ikke Begivenheden til nogen bestemt Dag, men dens Plads 
i Bogen peger snarere paa 3. end 13. Febr., hvilket vel ogsaa 
er- Tilfældet med Major Peder Nordmands Sending, der neppe 
kunde været skaffet tilveie saa sent som 13. Febr. 

'^ Ifølge Jørgen Bjelkes Angivelse (Saga I. 102) efterlodes i Leiren 
for Halden kun 10 Mand af hvert Compagni til Hest og Fods 
under Oberst Taube. I hans Selvbiografi, S. 162 angives Sven- 
skernes Antal ved Borge til c. 4000 Mand Artilleri og Rytteri. 



188 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



skerne bleve drevne tilbage med et stort Tab af Folk, 
hvoriblandt en høi Officier, angivelig en Oberst, skal være 
faldene De Norske commanderedes her af Generallieute- 
nant Jørgen Bjelke og Generalmajor Georg Reichwein. 

Samme Dag (6. Febr.) byggede Fienden et dobbelt 
Blokhus til sine Kanoner i Dalen nedenfor Ous og an- 
vendte dertil Bygningerne paa denne Gaard og forsynede 
det siden med en Blending af Bord og Bredder, der toges 
fra Porsnessaugerne. Da Beskydningen fra Rødsbjerget 
havde vist sig uden Virkning, anlagdes for Fyrmørserne 
atter et Batteri af Sten og Granbuske et Musketskud fra 
Broenden og ligesaa langt fra Blokhuset, hvorfra Skydningen 
paa Byen begyndte Kl. 7 om Aftenen i klart Maaneskin 
med de 4 derpaa opstillede Stykker med den Virkning, at 
man ikke kunde passere Gaderne for nedfaldende Tagstene. 
Dog vårede det ikke længe, før en af Kanonerne blev skudt 
ind gjennem Mundingen af en Norsk Kanonkugle og blev 
ubrugelig, medens det samme blev Tilfældet med en anden, 
hvis Kappert gik istykker, hvorfor Blokhuset senere blev 
forladt og en Nat afbrændt. Mørserne bleve imidlertid 
staaende i Batteriet, men skjønt de stadig brugtes baade 
ved Dag og Nat, var deres Virkning ubetydelig. 

Da man fra Halden havde seet en Del af den 
fiendtlige Styrke drage bort, gjættede man der, at det 
gjaldt Nordmændene ved Borge, idet man ved Middags- 
tid d. 6. Janr. fra Byen kunde høre Skydningen. Om 
Aftenen Kl. 8 samme Dag gjorde derfor Nordmændene 
et Udfald ved Kleven under det høie Bjerg, hvorpaa Be- 
fæstningen Overbjerget siden lagdes. Nogle hundrede 
Mand trængte ind i den fiendtlige Leir, der ruineredes. 



^ Naar det har været angivet, at denne høie Officier var Feldt- 
tøimesteren, Greneral Gustaf Horn, da er dette urigtigt, thi hau 
døde først i Aaret 1060. 



TØNNE HUITFELDT. 1660. 



189 



Og forjoge Vagterne; den øvrige Styrke tog Flugten til 
Provianthuset ved Id Kirke og efterlod sin hele Bagage. 
Nordmændene toge 2 Fanger^ og et godt Bytte, hvor- 
iblandt man navnlig glædede sig over 3 Rostockertønder 
med Pistolkrudt, hvorpaa der siden Stormen havde været 
en følelig Mangel, da der nemlig kun var et Fad Krudt 
tilbage, foruden hvad Soldaterne havde i sine 4^asker. 
Ved sparsom Skyden med Kanonerne lykkedes det nu at 
holde ud i de følgende Par Uger, hvori Beleiringen endnu 
vårede. 

7. Februar hvilede Svenskerne for Halden. Om 
Aftenen den 8. kom det Rytteri og Fodfolk tilbage, som 
havde været ved Borge, hvor Tabet siges at have været 
over 200 Mand. Samme Nat bleve atter 2 store Metal- 
kanoner førte op paa Rødsbjerget, hvorfra de tidligere 
vare borttagne. — 9. Februar udsendte de beleirede et 
Parti gjennem Skoven mod Id, hvor det paa Sønderholm 
traf paa 4 af General Stakes Staldknegte, af hvilke 3 
nedlagdes og en tilligemed en Soldat toges til Fange, 
hvorhos der gjordes et godt Bytte. Samme Nat kano- 
nerede Svenskerne fra Blokhuset paa den nordre Side af 
Broen med en 12 og en 6 Punder og indkastede 4 Gra- 
nater med Fyrmørserne, saa Gaderne ikke kunde pan- 
seres. — Om Natten 11. Februar flyttedes Stykkerne og 
en Fyrmørse, hvorpaa der fra Rødsbjerget blev fyret med 
5 Stykker; siden flyttedes der atter om, saa der kun 
blev staaende 2 sammesteds. — Om Natten 12. Februar 
førtes nemlig 4 Kanoner fra Rødsbjerget og til Asak, 2 
halve Kartover bragtes under Risumbjerget, nye Batterier 
opførtes, og den største Del af Folket samledes ved Kle- 



' Hos Rist ere disse blevne til 2 Faner, hvilket g-jenfindes i alle 
de senere Beretninger. 



190 



H. J. HUITPELDT-KAAS. 



ven; om Natten opsattes Batterierne i en Linie sønden- 
for Brandtbjerget, paa hvilket derpaa de halve Kartover 
tilligemed et 12 Punds og et 6 Punds Stykke placeredes. 
— 13. Februar Kl. 4 Morgen begyndtes en blind Allarm 
ved Porsnes. Kl. 6^/2 blev der kanoneret heftig med 
Kugler og Granater nordenfra Broen mod Braadelands 
og Rdands Skandser; Kl. 9 begyndte Fodfolket og Kl. 
10^/2 Rytteriet, der var steget af Hestene, at storme 
Braadelands Skandse, hvilke to Storme vårede til Kl. 12. 
Skandsen var nu langt stærkere end ved den tidligere 
Storm paa samme, idet de beleirede stadig havde bygget 
indvendig deri med Tømmer fra nogle nedbrudte Huse, 
hvilket mest skede om Natten og skjultes for Fienden 
ved at hænge Seil og Sengklæder foran Tømmerraændenes 
Lygter, hvorfor Skandsen tilsidst var bleven saa tyk, at 
Skuddene ingen Skade foraarsagede. Veiret var raat og 
taaget, Folket var opmuntret med et Oxehoved Svensk 
Brændevin og forsynet med en Del egne Stormredskaber, 
bestaaende dels i favnelange Stager, hvortil ved en Snor 
var fæstet en trepundig Kugle, og dels i Stænger med 
et Par Jernkroge paa Siden og en Jernspids i den ene 
Ende ; Kuglerne skulde kastes over Brystværnet, som man 
dels ved at trække i Snorene og dels ved at arbeide cied 
Pikerne og Krogene mente at kunne ødelægge, da det 
var opført af løse Stene; imidlertid skulde andre skyde. 
Samtlige Angribere bare til Kjendetegn en Grankvist i 
Hatten ; til sin egen Ulykke kom de i det tykke Veir for 
nær under Skandsen, før de bemærkedes, saa at de dels 
selv kunde rammes i Hovedet med Morgenstjerner, og 
dels. kunde Snorene afskjæres med Leer. Endelig klarede 
ogsaa Veiret op med en Vind, der drev dem Røgen fra 
de beleiredes Skud i Øinene, hvorfor de til Slutning 
nødtes til efter en Times Forløb at retirere med et Tab, 



TØNNE HUITFELDT. 1660. 



191 



der angives til mellem 200 og 300 døde og saarede, 
blandt de første en Oberstlieutenant og en Major, der 
bleve liggende paa Valpladsen. 66 kvsestede førtes til 
Id Prestegaard for at forbindes. Soldaterne paa Halden 
fik et godt Bytte af Vaaben og Klæder, som de plyn- 
drede ^ Svenskerne fik denne Dag tre^ af sine bedste 
Stykker ødelagte, nemlig 2 Tolvpundere og 1 Fireogtyve- 
punder; den ene af de førstnævnte sprang under Beskyd- 
ningen af Rolands Skandse, den halve Kartove blev øde- 
lagt ved et Skud fra Creetzensten. — Om Natten 14. 
Februar førte Fienden sine Stykker bort igjen fra Brandt- 
bjerget. Samme Dag vare de beleirede ude at recogno- 
scere paa den nordre Side af Risummyren og gjorde da 
blind Allarm for at mærke, om der endnu var Kanoner 
paa Brandvagtbjerget, som dog ikke kunde fornemmes. Om 
Natten indtog Fienden paanyt Brandtbjerget, og den føl- 
gende Dag (15. Febr.) kanoneredes der atter derfra, dog 
blev det igjen forladt den paafølgende Morgen, og Fienden 
indtog det nærmeste Bjerg nordenfor Creetzensten, næst 
ved Brandvagten; ikke desto mindre hedder det i den 
samme Beretning, at der blev skudt med Kanoner fra 
Brandtbjerget hele Dagen (d. 16. Februar). Samme Dag 
gjorde de Svenske en Marche ved Ous med 11 Faner 



' Med Hensyn til Chronologien er her fulgt de ældste og tildels 
samtidige Kilder, som maa antages bedst underrettede, nemlig 
de 2 Relationer i J. S. Munchs „Saga" I, S. 103 og 112 samt 
Schrøders Friderichshalds Beskr., S. 28. Beretningemc i Dansk 
Museum 1782 I, S. 609 f. og N. Magasin II, S. 451, der i det 
væsentlige ere ens, synes at ombytte nogle af Begivenhederne 
for 13., 19. og 20. Februar, se nedenfor. At Stormdagen var 
13. Febr. fremgaar ogsaa af samtidige Svenske Kilder (Afskr. 
i Kildeskriftf ondets Saml. No. 211). 

^ Den nævnte samtidige Svenske Beretning angiver, at en 4de 
kun var lidet brugelig. 



192 



H. J. HUITFELDT-KAÅS. 



Folk, der alle var klædte i graa Klæder og KøUerter og 
sagdes at være Dalkarle, og truede med en større Storm 
paa Halden. — 17. Februar skjød Fienden med alle sine 
Stykker fra Rødsbjerget indtil Kl. 9 og holdt sig siden 
stille denne Dag og den følgende (18. Februar)^. 

19. Februar blev der først kanoneret stærkt med 2 
halve Kartover mod Capitain Michel Tydsk's Post og 
Oreetzensten samt derhos gjort Mine til at bestorme Ver- 
kerne med 9 Compagnier, hvilket dog atter blev opgivet. 
Imidlertid indsendtes atter en Trompeter med Brev om 
Overgivelse, støttet til det falske Foregivende, at den for- 
ventede Hjælp var slagen og fordreven af Svenskerne, men 
Svaret lød atter, at de vilde holde Stedet til det yderste, 
thi Gud var den Hjælp, hvorpaa de stolede. Trompe- 
teren spurgte endvidere, om man ikke vilde give Brand- 
skat af Tistedalens Sanger og Brug, som Kagge havde 
vurderet til 5000 Rdr., hvilken Sum dog tilsidst blev 
nedsat til 2000 Rdlr. Major Peder Olsen Nordmand, 
der var en af Eierne, mente, at selv om man gik ind 
herpaa, var det uvist, om Løftet blev holdt; Borgerne 
kunde derfor heller anvende Pengene til at bygge paanyt. 
Trompeteren svarede offentlig og udraabte, for at ind- 
gyde Menigmand Skræk, paa Gaderne, da han red til- 
bage, at da saa mange gode Vilkaar vare afslaaede, maatte 
man nu vente en Generalstorm, hvorunder ikke engang 
Barnet i Vuggen vilde blive skaanet^. 



* Til 17. Februar henfører Schrøder (Friderichshalds Beskr., S. 

29) et Udfald af Nordmændene, der paa Knardal i Byens Nær- 

hed opbragte nogle Svenske Vagter ; disse berettede om en paa- 

, tænkt Generalstorm den følgende Nat. som Udfaldet menes at 

have hindret. 

"^ Saaledes efter Kist i Dan. Museum 1782, S. 671 ogN. Magasin 
II. S. 4r)l f.* hvorefter Stormen den 13. Febr. beskrives som 
foregaaet 20. Febr. Det tør imidlertid uden Tvivl ansees for 



\ 



TØNNE HUITFELDT. 1660. 



193 



20. Februar var der stille om Formiddagen, men 
om Eftermiddagen begyndte en kraftig Skyden med Kar 
nonerne og den ene Fyrmørse fra Kleven; samme Dag 
blev der skudt med den anden Fyrmørse fra Nordsiden, 
„hvorved det første Menneske blev slaaet ihjel"^. Om 
Aftenen, da det var ganske mørkt, lagde Fienden i Hem- 
melighed en Granat og en Del Brænde paa Broen tillige- 
med en Tjæretønde og en Begkrands, som alt kom i 
Brand, uden at Broen led mere Skade, end at to Spirer 
gik itu. Om Natten afbrændte Fienden Forsnes Kverner 
og Saug. — 21. Febr. begyndte tidlig om Morgenen en 
heftig Skydning med halve Kartover og Granater mod 
Braadeland, saa at der til KL 10 var skudt over 19 
Granater. og 83 Kanonskud; siden skjød Musketererne, 
der laa et kort Bøsseskud fra Skandsen, den hele Dag. 
Om Aftenen Kl. 9 indkastedes nogle Fyrkugler og Gra- 
nater mellem Husene uden at gjøre synderlig Skade; 
siden fyredes med Kanoner fra Rødsbjerget. Om Natten 
afbrændte Fienden Hammerhytten ved Forsnes samt alle 
Huse der og afkastede den Bro, han havde ved Forsnes. 
Ligesaa brændte han alle Kverner og Sauger i Tistedalen, 
60,000 opskaarne Bord og uopskaaret Tømmer til lige 
saa stor Værdi, nogle Gaarde i Berg Sogn og Thorpe- 
dalen samt Veden Gaard, hvorefter han gik under Brat- 
bjerget, over Broen og igjen tilbage til sit Hovedkvarter 
Laaby (i Nærheden af Rød). Brugenes Brand rammede 



vist, at der ikke er gjort nogen egentlig Storm denne Dag, 
skjønt Beskydningen baade 20. og 21. Februar fortsattes med 
Styrke. Forskjellen mellem gammel og ny Stil gjør sig uden 
Tvivl her gjældende, ligesom ovenfor ved 3. og 13. Februar, 
skjønt Afstanden mellem Dagene ikke er lige. 
Dette maa være at forståa som den første af Byens Indvaanere 
(Soldaterne fraregnede). 



194 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



vel haardest Major Peder Olsen Nordmand som største 
Eier, men ogsaa den hele By led Skade ved den fuld- 
stændige Standsning af Trælastudskibningen i dette Aar. — 
22. Februar om Morgenen Kl. 5 afbrændtes Rødsskandsen 
og de der liggende Befæstningsverker, Kl. 6 begyndte 
Skydning fra Kleven paa Rolands Skandse med de mindste 
Stykker, da de største tilligemed Fyrmørserne allerede 
Natten forud vare førte bort. Kl. 3 Eftermiddag tog 
Fienden sine Vagter ind og marcherede bort mod Idde 
Kirke, hvorhen Artilleriet og Bagagen var gaaet forud. — 
Thorsdag 23. Februar, 6 Uger efter hans Ankomst, gik 
han med sin nu betydelig formindskede Armee tilbage til 
Sverige efter først at have afbrændt Gaardene i Idde og 
Berg Sogne, hvor han for frem, foruden Id Prestegaard. 
Samme Dag, som Fienden var afmarcheret, blev der holdt 
Taksigelses-Prædiken og skudt Dansk Løsen fra Halden 
med 9 Skud, hvorefter Porten blev oplukket og den for- 
ladte Leir tåget i Øiesyn af Byens Indvaanere, som paa 
Rødsbjerget endda fandt Ligene af de der for en Maaned 
siden massacrerede Soldater liggende nøgne og ubegravede. 
Paa Grund af det nu meget slette Føre samt Mangel paa 
Proviant og Hjælp fra Sverige turde Anførerne ikke længer 
blive i Norge', hvor de havde lidt et saa stort og saa 
uventet Tab uden at faa udrettet noget. De beleirede 
maatte paa Grund af manglende Rytteri undlade at for- 



* 20. Februar var der udgaaet et Kongebrev i Kong Carl XI.s 
Mavn (med Moderens, Dronning Hedevig Eleonoras, Underskrift) 
til (xrev Lars Kagge om at indfinde sig i Gøtheborg, medens G-eneral 
Gustaf Horn skulde overtage Commandoen over den Svenske 
Hær i Norge, men allerede 22. og 24. s. M. fik samtlige tre 
Hærførere Befaling om, da Isen nu gaar op, at søge at salvere 
Hæren ud af Norge og ikke at brænde Byer, Brug eller Kverner, 
hvilket imidlertid allerede var gjort. (Riks-Registraturet f. 1660 
i Sv. Rigsarch., Afskr. i N. Kildeskriftfonds Saml. No. 260). 



_^ 



TØNNE HUITFKLDT. 1660. 



195 



følge dem, men alligevel skal den Svenske Armee ved 
Sygdom og Mangel ogsaa paa Hjemmarchen være bleven 
saa medtagen, at kun en Trediedel, af hvad den udgjorde 
ved Indmarchen i Norge, skal have naaet hjem igjen. 
Da Artilleriet maatte bortføres næsten paa bar Mark, 
sprængte Svenskerne selv sin ene halve Kartove i en Lade 
paa Stumberg i Id, en Fjerdingvei fra Byen, for siden at 
medtage Stykkerne deraf, men da Tåget fløi af, kastedes 
de saa langt bort i Marken, at de ikke kunde gjenfindes, 
og bleve først efterhaanden af Nordmændene indbragte til 
Gouverneuren, da Sneen var gaaet bort; den anden halve 
Kartove slæbtes med til Ske Prestegaard i Baahuslen, hvor 
den ogsaa sprængtes i en Lade, medens Stykkerne deraf 
medtoges ; den største Fyrmørser sank derimod med Heste 
og Tilbehør i Isen paa Iddefjorden et Bøsseskud fra Land, 
da den skulde føres fra Ystehedkilen. 

Det var paa den høie Tid, at Beleiringen blev 
hævet, thi i Byen var saavel Provianten som alle Krigs- 
fornødenheder nær ved at slippe op. Allerede da de 
første 3 Dger af Beleiringen vare forbi, var Proviant- 
huset omtrent tomt, idet der kun var 8 Dages Forsyning 
for Soldaterne igjen, hvilket ikke skulde røres, ligesom 
ogsaa Borgerne paalagdes at Holde 4 Dages Kost for sin 
Husholdning færdig for det Tilfælde, at man blev nødt 
til at forlade Staden og slaa sig igjennem paa noget Sted. 
Paa et sammenkaldt Møde forhandlede da Gouverneuren 
Tønne H. med Indvaanerne om,« hvorledes Garnisonen 
kunde forsynes, indtil den daglig ventede Hjælp udenfra 
ankom. Efter hans Forslag blev det bestemt, at enhver, 
som var noget ved Magt, skulde forsyne et Compagni og 
de andre efter Evne 4, 8, 12 Mand etc. Da der i Ma- 
gazinet endnu fandtes noget Forraad af Rug, Byg og 
Malt, skulde deraf tåges til Brygning og Bagning, saa- 



196 H. J. HUITFELDT-KAA8. 

langt det stratte. Dette blev samtykket, og atter gik 
Major Peder Nordmand i Spidsen, idet han overtog Oberst- 
lieutenant Jacob Dues Bergenbusiske Compagni paa 207 
Mand, hans Svoger Matthias Bjørn et paa 175 Mand, 
de øvrige efter Evne: en 30, en 20 Mand o. s. v. ned- 
over, saa at alle bleve forsynede. Haandkverner og 3 
Par store Kvernestene vare indbragte fra Tistedalen kort 
før Fiendens Ankomst; paa disse maiede de tagne Svenske 
Fanger og fattige Folk Dag og Nat, saa enhver blev for- 
synet under Beleiringen. Næsten den hele Tid var Veiret 
mildt, hvilket i flere Henseender var et Held for de be- 
leirede, som blandt andet derved slåp lettere med Isvæk- 
ningen baade paa Elven og Fjorden for at holde den 
nødvendige Vaag aaben til sit Forsvar. AUigevel var 
Sundhedstilstanden selvfølgelig meget slet, da det stadige Op- 
hold under aaben Himmel med anstrengt Arbeide og Natte- 
vaagen foraarsagede megen Sygelighed. Ved Beleiringens 
Begyndelse var der 1800 friske Mand inden Byen for- 
uden dens egne Indvaanere og en Del Almue fra Landet, 
som havde søgt Tilflugt der. Da Generallieutentot Jørgen 
Bjelke 3 Dage efter Fiendens Afmarche holdt General- 
mønstring, var der kun 950 friske tilovers, skjønt der ved 
Fiendens Skyden kun var bleven dræbt 36 og saaret 31, 
der kom sig igjen; hele den øvrige Rest var medtagen af 
Anstrængelse, Sygdom og Vanrøgt; naar Folket i sine 
vaade Klæder for Varmes Skyld lagde sig tæt ind til 
hinanden, begyndte Kiæderne at stinke og raadne, og 
Sygdomme opstode og forplantedes. Mange, baade Of- 
ficierer og Soldater, døde derfor efter Beleiringens Op- 
hævelse. hvilket ogsaa skal have været Tilfældet inden 
den hjemvendte Svenske Styrke. Selv blandt Svenskemes 
Heste opstod der Sygdom, og en Mængde døde. Da Sven- 
skerne havde borttaget alt Foder paa Bondegaardene i 



TØNNE HUITFELDT. 1660. 



197 



Miles Orakreds, gik Bøndernes Heste vilde omkring; over 
mod den Svenske Leir skal der være bleven drevet en 
hvid Hoppe, til hvilken var bundet en Eok og en Seddel 
med denne Indskrift: 

Naar denne Mær lærer at spinde, 

Skal Svensken Halden vinde. 
Hesten fandtes af Nordraændene liggende paa Isen, ihjel- 
skudt af Svenskerne^ 

Under Beleiringen bleve de mod Byen rettede Kanon- 
skud efter Gouvemeurens Befaling optalte og Antallet hver 
Morgen indberettet til ham; det beløb sig ved Beleirin- 
gens Ophør til 3755 Kanonskud med gloende og kolde 



* Mscr. No. 781 in fol., Ny kgl. Saml. paa det kgl. Bibl. i Kbhvn. 
(fix Mscr. Fr. Erici). Hos Schrøder, Friderichshalds Beskr., 
S. 27, lyder Verset saaledes: 

Naar Du lærer denne Hest at spinde, 
Skal Du Halden vinde. 
Schrøder tilføier udtrykkelig: „men hvo Seddelen havde skreven, 
vides ikke", hvorfor en Tradition inden FamiUen og paa Frede- 
rikshald, der dog neppe er hundrede Aar gammel, og som til- 
lægger Tønne Huitfeldt Verset, neppe fortjener nogen Tiltro og 
vel snarest er opkommen ved Forvexling med det Vers af ham, 
der nedenfor omtales. . Ogsaa i et Manuscript i Univ. Bibl. (No. 
537 in fol.) tillægges Verset Tønne H. som Svar paa en Opfor- 
dring til Borgerne om Overgivelse, der først var sendt ind i 
Byen med den samme Hest. Den indeholdt de Løfter og Trudsler, 
der omtales ovenfor S. 192 og foraarsagede hos Borgerne den 
S. 185 omtalte nedslagne Stemning, der bragte dem til at gjøre 
Oommandanten Forestillinger. Han truede imidlertid med at 
lade den første, der talte om Overgivelse, hænge o. s. v. Det 
hele synes at være senere Udsmykninger og ganske upaalideligt 
som Kildeberetning. Denne sidste Efterretning findes ikke i et 
forresten ligelydende Manuscript i Danske Bigsarch. (fra d. 
forrige Krigsministeriums Arch.) i en Fakke m. Titel: Docu- 
menter fira Krigen med Carl Gustav etc. No. 4 (i Afskr. bl. 
Kildeskriftfondets Saml. No. 131). 

Hist Tidflflkr. 3. B. II« 14 



198 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Kugler, Knipler, Lænkekugler og Kofødder, som ellers 
brugtes til Skibs; 93 store Granater og utallige Stene 
indkastedes af Mørserne; den sidste Nat indkom 10 Bom- 
ber og 7 Fyrkrandse med 3 Rader korte, fyldte Musket- 
piber, ladte med Kugler, der lyste over hele Byen, og 
hvilke ingen kunde nærme sig for at slukke; med et 
rundt Tal angives derfor Skuddenes Antal til 4000^. I 
Forhold hertil vare derfor de dræbte og saarede særdeles 
faatallige, og selv den Skade, de indkastede Bomber og 
Granater gjorde, var ringe, idet de creperede uden at 
antænde eller endog synderlig ødelægge Husene i Byen. 
Blandt Exempler paa vidunderlig Bedning fortælles, at 
i et Hus faldt en gloende Kugle ned i en Seng imellem 
Mand og Kone og brændte Klæderne uden at gjøre dem 
Skade; efter de yngre Beretninger var det en 12 Punds 
Kugle, der tog Hovedpuden bort under Mand, Kone og 
Barn 2. Schrøder tilføier, at „over dette Tilfælde skal 
Velbr. Tønne Huitfeldt selv have gjort et Vers". Dette 
kjendes ikke, men er Schrøders Version af Begivenheden 
correct, er det med noget Kjendskab til Tidens Leilig- 
hedsdigtning neppe vanskeligt at gjætte sig til Pointet i 
Verset. 

Det var et berømmeligt Forsvar, Halden ved denne 
Leilighed havde formaaet at sætte imod en overlegen og 
godt udrustet fiendtlig Styrke. Medens de to tidligere 
Anfald kun havde varet en Dag, var dette sidste Angreb 
en formelig 6 Ugers Beleiring, der medførte alle de 
Rædsler, Farer og Bekymringer, der følge af mange 



* I Beretningen i Saga I, S. 116 maa vistnok Ordet fire være ud- 
faldet foran ^tusinde Kanonskud". Jørgen Bjelkes Angivelse 
gaar ikke op til fuldt 3000, som vistnok er for lidet. 

' Schrøder, Friderichshalds Beskr. S. 30; Rist i Dansk Museum 
S. 679 og N. Mag. II, S. 456. 



TØNNE HUITFELDT. 1660. 



199 



Menneskers Indespærring paa et lidet Rum bag slette 
Forskandsninger, med utilstrækkelige Forsvarsmidler og 
knap Proviant, under en stadig Kugleregn og gjentagen 
Bestorming. Det var derfor ingen liden Ros, der af 
Samtid og Ettertid blev tildelt Tønne Huitfeldt som den, 
der først havde forestaaet de nødvendige Befæstnings- 
arbeider og senere under saa vanskelige Forhold som 
øverstbefalende ledede det hele Forsvar og bragte det til 
en lykkelig Eiide, uagtet den Hjælp, der var ham lovet 
af den øverstbefalende General Jørgen Bjelke og Stat- 
holder Nils Trolle stadig udeblev. I sin Selvbiografi an- 
fører Jørgen Bjelkfe (S. 159 — 60) ingen egentlig Grund 
for sin Undlad^lse af at forsøge en Undsætning. Han 
synes at have befrygtet, at den Svenske Konge, som han 
havde Grund til at tro i Begyndelsen af Februar opholdt 
sig paa Veden Gaard, skulde have medført saa betydelige 
Forstærkninger, at han med sit Armeecorps ikke kunde 
gjøre ham nogen Modstand. Da saa Svenskernes Angreb 
paa ham ved Borge indtraf 6. Februar, synes ogsaa dette 
i Forbindelse med Udeblivelsen af Statholderens Und- 
sætning, at have holdt ham tilbage, uagtet den nævnte 
Affaire var heldig for de Norske Vaaben. Paa lignende 
Maade sees Svenskerne at være holdte tilbage fra at 
foretage yderligere mod Halden af Hensyn til J. Bjelkes 
og G. Reichv^eins nærliggende Tropper ^ 

Det var forsøgte og betydelige Feldtherrer, der an- 
førte den Svenske Armee, og det forøgede derfor For- 
svarernes Ros, at de havde kunnet holde sig ligeoverfor 
disse paa Europas store Valpladse uddannede Krigere. 



* Se Lars Kagges Personalier, meddelte i C. C. Gjørwells „Den. 
Swenska Mercurius" for Januar 1757, S. 451 af A. A. v. 
Stiernman. 

14* 



200 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



At en Peldtherre som Lars Kagge ikke kunde raade Bugt 
med ^dette Handehul Halden", som han skal have kaldt 
det, maatte jo være ham næsten ofattel^t, og den Mening 
er derfor udtalt i enkelte aeldre Kilder, at det store med- 
førte Beleiringsmateriel neppe oprindeHg har været bestemt 
for den lille Grændseflække Halden, men snarere for 
Frederiksstad eller Agershus^. Den hele Begivenhed 
forekom Nordmændene selv helt utrolig og betegnes der- 
for gjentagne Gange som „et Guds Under'*'. Til Belei- 
ringens Ophævelse bidrog forøvrigt selvfølgelig ogsaa Kong 
Carl Gustavs Død 13. Februar 1660 i Gøteborg, hvor- 
ledes det nu end forholder sig med den Mening, der 
allerede samtidig med Begivenheden herskede i Norge, 
at han var bleven saaret for Halden eller der havde paa- 
draget sig den Sygdom,. hvoraf han nogle Dage senere 
døde*. — Det bliver i flere af de ældre Beretninger ud- 



1 



At dette er rigtigt, sees af flere Breve fra Carl Gustav til Lars 
Kagge o. fl, i Riks-Registraturet for Janr. 1660 i Svenske Rigs- 
arch. i Stockholm, hvoraf Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. i 
Chra. No. 260. Kongen tænkte nemlig baade paa Erobring af 
Frederiksstad, Vinger Skandse .og Christiania, hrorfra Agershus 
derpaa kunde tåges, i alle Fald ved at afspærre Fjorden ved 
Skandser paa begge Sider af Drøbaksundet. 
Se navnlig Jørgen Bjelkes Selvbiografi, S. 159 f. og 163 f. 
Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 33 ff. Holberg, Dannem. 
Riges Hist. III (3. Udg.), S. 419. Efter Pufendorfs kortfattede 
Beretning om Kongens Sygdom synes der mellem de to Anfald 
af Feberen endnu at levnes Plads for et kort Besøg i Norge, 
hvOTved han kunde have forværret sin Sygdom; vanskeligere 
synes dette at blive efter den af A. A. v. Stiemman i C. C. Gjør- 
wells „Den Swenska Mercurius" for Januar 1757, S. 447 med- 
delte Redegjørelse for hans Opholdssted i Januar og Februar 
1660. Dog er herved at bemærke, at ikke alle i Kongens Navn 
udfærdigede Expeditioner med Nødvendighed forudsætte hans 
Nærværelse, hvorfor en endnu nøiagtiegre Redegjørelse i Virke- 



TØNNE HUITFELDT- 1660. 



201 



trykkelig fremhævet, at samtlige Officierer paa Halden 
fuldt ud gjorde sin Skyidighed ; - næst Tønne Huitfeldt 
hævnes specielt Oberstliéutenanterne Jost v. Howen, Jacob 
Due og Frederik Otto Budde, Major Peder Olsen Nord- 
mand og dennes Svoger, Tolderen i Svinesund, Matthias 
Bjørn, der under Krigen fungerede som „Admiral" over 
Skjærbaadene ; de to sidstnævnte gjorde derhos baade store 
pecuniaire Opofrelser og lede betydelige økonomiske Tab 
ved deres Trælasthandels Ødelæggelse for længere Tider. 
Endelig fortjener ogsaa Major Johan Forbus at erindres 
for sin store personlige Tapperhed under, de fiendtlige 
Anfald baade i 1659 og 1660. — 3 Dage efter Sven- 
skemes Bortmarche kom Generallieutenant Jørgen Bjelke 
fra Frederiksstad til Halden og holdt Mønstring over de 
gjenværende friske Tropper, og 29. Febr. har han fra 
Halden dateret sin Beretning om Beleiringen. — 27. Mai 
1660 sluttedes Freden i Kjøbenhavn mellem Danmark og 
Sverige, og den følgende Dag udgik Kong Frederik III.s 
Brev til Jørgen Bjelke om at indstille alle Fiendtligheder^ 



ligheden tiltrænges, for at Sagnet helt kan siges modbevist. Endnu 
mindre synes hans Læge Joh. Ck)ster8 (Køsters) Relatio medica 
morbi et obitus Caroli Gustavi at tillade Antagelsen af nogen 
Reise til Norge. Den af F. F. Carlson, Sveriges Hist. under 
Konungame af Pfalziska Huset I, S. 425 omtalte Sendelse af 
Grev Carl Lejonhufvud og Gustaf Oxenstiema til Norge for at 
undersøge Forholdene ved Indfaldsarmeen kan vel tænkes at 
være Ophavet til det Norske Sagn. 

Til Fremstillingen af Begirenhedeme er benyttet de ovenfor 
nævnte* Kilder. Af disse er den ældste og paalideligste Beret- 
ning, der synes at hvile paa Gouvemeurens, Tønne H.s, under 
Beleiringen førte Journal, trykt i „Saga" I, S. 106—16 efter det 
samtidige Originaltryk, hvori dog allerede nogle Smaafeil ere 
indløbne, formentlig nærmest Correcturfeil. Dernæst følger 
Jørgen Bjelkes Beretning af 29. Febr. 1660, ligeledes trykt i 



202 ; H. J. HUITFELDT -KAAS. 

Efter Svenskernes Bortmarche gjaldt det nu først og 
fremst, saavidt muligt,- at bringe den gamle Orden igjen 
tilveie i Byen og Lenet, hvormed Tønne Huitfeldt som 
Lensmand selvfølgelig fik det væsentlige Arbeide, ogsaa 



Saga I, S. 100— lOo efter det samtidige Originaltryk, og Frem- 
stillingen i hans Autobiografi, udg. af I. A. Fridericia, S. 146 — 
On, hvilke ogsaa begge i det væsentlige ere rigtige, men som, 
tildels beroende paa andres Beretning, dog feile i enkelte De- 
tailler, hvortil kommer, at den sidste er skrevet tiere Aar senere 
og i et apologetisk Øiemed, hvoraf der paa flere Steder sees 
Spor; navnlig er Svenskernes Styrke vistnok gjennemgaaende 
for høit ansat. Schrøders Beskr. ov. Friderichshald har en i 
det væsentlige correct men kortere Efterretning end Jonas Bist 
i Dansk Museum 1782, S. 646 — 80 (ogsaa særskilt trykt) og den 
dermed i alt væsentligt overensstemmende Beretning, der er 
trykt i Nicolaysens N. Magasin II, S. 438 — 57, hvilke vel Hde 
af flere Feiltagelser, men dog, som nedskrevne paa Frederiks- 
hald, bringe en Del nye og vistnok for største. Delen rigtige 
Detailler. Saavel Schrøder som Rist, der skreve i første Fjer- 
dedel af 18. Aarhundrede, ere utvivlsomt i nogen Grad paa- 
virkede af den Colbjørnsenske Familiekreds og* frembæve derfor 
maaske noget ensidigt Peder Olsen Nordmands og Matthias 
Bjørns Fortjenester. Saavel J. A. Frantzens Fremstilling i 
Gjenlyd af Dan. og Norske Krigeres Tapperhed, S. 248 — 64, 
som den af Overlærer Borch i Liebleins Tidsskrift „ Norden" 
III, S. 247 — 58 meddelte Beretning ere kun Uddrag af Rist. 
Holberg i Dannemarks Riges Hist. III (3. Udg.), S. 415—19 
og i Dannemarks og Norges Beskr., S. 399 — 401 støtter sig ude- 
lukkende til Schrøder og Rist, og det eneste, der hidrører fra 
ham selv, er Noten S. 416 angaaendc hans Fader, hvem han 
dog ikke tillægger nogen fremtrædende Rolle ved Halden men 
vel ved Throndhjem. R. Nyerups Efterretn. om K: Frid. Ul, 
S. 227 — 34 kjender vistnok de ovennævnte og et Par Svenske 
Kilder, men henter sin Fremstilling omtrent udelukkende fra 
Holberg, hvorfor han har dennes (og hans Forgjængeres) Feil 
i nogle Enkeltheder. Den versificerede Beretning i N. Prahls 
K. Friderich III.s Hist., S. 118 — 20 hviler udelukkende paa 



TØNNE HUITFELDT. 1660. 



203 



da, naar de derom udstedte Kongebreve ere rettede til 
Statholderen eller den commanderende General. — Den 
første Gang, Tønne H. er truffet optrædende elter Be- 
leiringen, er forøvrigt 12. Marts 1660 (altsaa kun et Par 
Uger derefter), idet han da fra Halden i Egenskab af 
H. Ms. Befalingsmand over Idde og Marker Lene samt 
Krigscommissarius Søndenfjelds meddeler Peder Christo- 
phersen Duns, Borger i Prederiksstad og sitzhaftig ved 
Halden, (uden Tvivl en Farfader af Peder Colbjørnsens 
Hustru), Attest for, at han som Capitain over Borgerne 
og Strandsidderne hår forholdt sig dygtig og tilbørlig 
baade i Fægtningen ved Haldens Bro 1659 og paa det 
Parti, som Oberst Brochdorff førte ind i Sverige samt 
endelig under Haldens Beleiringa — 15. Juni 1660 fik 
Statholder Nils Trolle kgl. Befaling at erklære sig om 
noget Gods, Tønne H. begjærer „for Betaling", ganske i 
samme Udtryk som det ovenfor omtalte Kongebrev af 



Holberg. H. P. S. Krags TTtiderretn. om Frederikshalds By, 
S. 24 — 33 har af de ovennævnte Kilder kun benyttet Schrøders 
og Rists Fremstillinger. Pufendorfs Carl Gustavs Hist. berører 
Beleiringen blot ganske korteligt, men har S. 601 et meget godt 
Kart over Halden og nærmeste Omegn, hvilket dog neppe er 
fuldt samtidigt (Bogen udkom 1607). Ogsaa Fryxell, Carlson 
m. fl. omtale disse Begivenheder i al Korthed. Et Manuscript 
i Univ. Bibl. (No. ')S1 in fol.) har neppe nogen særskilt Betyd- 
ning ; det synes i det væsentlige at hvile paa Schrøders og Rists 
Beretninger og at være nedskrevet efter Hukommelsen. Kun 
i et Punkt, som ovenfor omtales, har det en, i alle Fald til- 
syneladende, original Beretning, der dog neppe er synderlig 
paalidelig. De fra Lars Kagges Personalier hentede Efterret- 
ninger, som A. A. v. Stiemman meddeler i 0. C. Gjørwells 
„Den Swenska Mercurius" for Januar 17.')?, S. 4')0 ff., stemme 
i alt væsentligt med de Norske Beretninger, men ere kun meget 
mere kortfattede. 
N. Rigsarchiv, Personalia No. ;iO, Colbjørnsen. 



?04 



H. J, HUITFELDT-KAAS. 



2. August 1658. Sagen blev dog først afgjoi-t 26. Aug. 
1662, hvorom nedenfor 1. —8. Juli 1660 fik Knud Schinkel 
til Thorn og Tønne H. til Throndstad kongl. Befaling til 
som Commissarier at justere Grændseskjel mellem Baahus 
Len og omliggende Lene*. — Samme Dag fik Stathol- 
deren Hr. Nils Trolle og Generallieutn. Jørgen Bjelke 
Befaling om at bringe Halden og Prederiksstad i saadan 
Defension efter det Kongen tilsendte Afrids, at der til- 
trænges mindre Garnison, og at de 7 Landregimenter 
kunne underholdes der med ringere Bekostning^. — 9. 
Juli 1660 fik Skipper Herman Rødder af Ltibeck kongl. 
Tilladelse til at føre 200 Tønder Korn af alle Slags fra 
Sjælland til Halden til Magazins Fornødenhede. — 29. 
Septbr. s. A. fik Knud Schinkel og Tønne H. kongl. Be- 
faling at gjøre Afregning med Otto Skade fra hans første 
Obersts-Bestalling, og til Freden blev sluttet ^ — 2. Novbr. 
1660 bevilgede Kongen en Rigsdaler af hver Kirke i 
Norge, som havde Midler, til Gjenopbyggelsen af Haldens 
Kirke, der var bleven nedbrudt under Beleiringen^. — 
28. Januar 1661 kvitterer Tønne H. fra Christiania Hans 
Jacobsen Schørt for Modtagelsen af 158 Rdlr., „som 
Stenderne udi Stavanger Len godvilligen haver udlagt 
til de ruinerede af Svensken øster udi Landet saasom 



^ D. Rigsarch., N. Tegn. X fol. 263 b. og N. Missiver i N. Rigsarchiv. 
« D. Rigsarch., Svenske Acta VIII fol. 236. 
3 Ibid., X. Tegn. X fol. 284. 

* D. Rigsarch., Sjællandske Reg. XXIV fol. 594. 

* Ibid., N. Tegn, X fol. 310. Ved denne Tid eller noget senere 
er det vel ogsaa, at Peder Nilsen Lund paa Stumberg har faaet 
de 2 nævnte Herrers Resolution i Anledning af sit Udlæg under 
Feiden, c. 228 Rdlr., der dog endnu 1664 var ubetalt, da han 
derom supplicerer til Statholderen (N. Rigsarch., Stathold. Suppl. 
Prot. 1062—69 No. 278). 

« Ibid., N. Reg. XI fol. 7. 






TØNNE HUITFELDT. 1660—61. 



205 



Idde og Marker Len", hvilken Sum han lover at distri- 
buere til de trængende, saa vidt det kan forslaa^ 26. 
Octbr. s. A. kvitterer han ligeledes fra Christiania for 
150 Rdlr., som han har modtaget af Hr. Nils Trolles 
Skriver Knud Frantsen til Uddeling blandt de forarmede 
Folk i Smaalenene af den godvillige Contribution af Gud- 
brandsdalens Fogderi*. Lignende Bidrag ére selvfølgelig 
indkomne fra de øvrige af Landets Districter, der vare 
uberørte af Krigens Ødelæggelser. — 17. Mai 1661 fik 
„os elskelige Tønne H. til Tromstadgaard", vor Mand og 
Tjener og Befalingsmd. over Idde og Marker Lene, samt 
Absalon Beyer, Lagmand i Frederiksstad,- kgl. Paalæg 
om at . træde sammen i en Commission imellem Jomfru 
Ide Lange- paa den ene Side og Borgermester Anders 
Madsen i Tønsberg samt begge Borgermestre i Skien paa 
den anden anlangende Laurvigens Handel og Kjøbmand- 
skab, og hvorvidt det deres Formænd af Arilds Tid fulgt 
haver. De skulle stevne Parterne for sig paa beleilig 
Tid og Sted og erkyndige sig om Sagens egentlige Be- 
skaffenhed og derom afgive fuldkommen Relation til videre 
haadigst Resolution*. — Ved Kronprins Christians Arve- 
bylding i Christiania 15. August 1661 var Tønne Huit- 
feldt en af de 8 fornemme Herter, der bare en rød Fløiels 
Himmel over Prinsen^. (Forts.) 



' Ibid., Afregn. og Docum. ang. Fordringer til Kongen c. 1603 — 
73. Pk. H. 70 (Orig. blandt Oberst Hans Jac. Schørts Afregn.). 
Meddelt af Cand. mag. Fr. Jessen. 

* N. Bigsarchiy, Canoelliet P. 5. Embedsmænds Forhold. Witte- 
kind Huu8's Dom af 3. og 4. Marts 1662. 

' Ide Lange til Falkensten var gjennem sin Moder, Fru Anne 
Hansdatter Litle, et Næstsøskendebam af Tønne Huitfeldt. 

* D. Rigsarch., N. Tegn. XI. fol. 27 og N. Missiver i N. Rigsarch, 

* L. Holberg, Dannemariss og Norges Beskr. S. 410 og Danne- 
marks Riges Hist. III (3. Udg.), S. 542. 



SMAASTYKKER. 



3. 
Olaf Paa'8 gildestue. 

I Laxdøla saga^ fortælles, som bekjendt; om den islandske 
høvding Olaf Høskuldssøn, der paa . grund af sin pragtlyst 
havde faaet tilnavnet Pd (paafugl), at han under en reise 
i Norge besøgte Haakon jarl (988 — 995) og fik lov til i hans 
skove at hugge en ladning udsøgt tømmer. Da Olaf som- 
meren efter kom hjem til Island med tømmeret, lod han paa 
sin gaard Hjardarholt ,, gjøre et eldhus, som var større og bedre 
end noget, man før havde seet. Deri var paa væggen (pili- 
vidlnum) og ligesaa i tåget {rcefrinu) afbildet (jnarkadar} 
berømte begivenheder {søgur)^. Sagaen tilføier, at disse 
billeder var saa godt udførte (smidat), at hele riimmet tyktes 
langt stadseligere uden vægtæpper (tjøldin), end naar saadanne 
var ophængtc. Imod enden af vinteren, da huset var færdigt, 
holdt Olaf deri sin datters bryllup, hvortil han indbød en 
mængde gjæster, deriblandt Ulf Uggessøn. Denne gjorde et 
kvæde om Olaf „og de begivenheder. som var afbildede 
(skrifadar) i stuen, hvilket han fremsagde under gildet. Kvæ- 
det kaldtes Husdraapa og er godt digtet". Nogle brudstykker 
af denne draapa, hvori beskrives de fremstillede mythologiske 
scener, er gjengivne af Snorre Sturlessøn i hans Skålda og 
findes trykte af Finn Magnusen i et tillæg til den ovennævnte 
udgave af sagaen. 

Naar vi paa grundlag af de anførte omstændigheder og 
den tids skik vil danne os en forestilling om den beskrevne 
stues beskaffenhed og udstyr, er det for det første klart, at 



udg. 1826, kap. 29. 



SMAASTYKKER. 



207 



stuen ikke var noget ildhus i den særlige betydning af et 
rum for madkogning, hvorimod navnet eldhus her kun be- 
tegner et hus, hvori der var ildsted eller, som vi nu sige, et 
lokale- der kunde opvarmes, altsaa med are. Dernæst maa 
det antages, at bygningen, som sedvanligt, var tækket med 
jord eller torv, endvidere at ikke alene selve tåget var af 
træ, men ogsaa væggene, og endelig, at disse ikke bestod af 
standerverk, men, som det nærmere skal paavises, var laftede. 

Derimod kan der være nogen tvil om, dels hvorledes 
de nævnte billeder var udførte, og dels paa hvilke steder i 
stuen de fandtes anbragte. Disse spørsmaal ex allerede før 
behandlede af F. Magnusen i det omtalte tillæg, men kan^ 
som jeg tror, besvares paa en sikrere og tildels anden maade, 
end der skeet. 

Hvad det første spørsmaal angaar, er jeg enig med 
F. Magnusen deri, at de nævnte fremstillinger ikke, som 
Suhm antog, kan forstaaes om runeindskrifter, da der ikke 
sees nogensomhelst grund til saadan opfatning. Ligeledes 
tinder jeg med Magnusen, at billederne ikke, saaledes som 
P. E. Muller og sagaens oversætter Th. Repp mente, kunde 
væie maiede. Herfor paaberaaber han sig med grund sagaens 
udtryk snudat, skrifadar, tnarkadar-, men dertil kan føies, 
at, saavidt bekjendt, hverken den gamle literatur eller selve 
oldsageme allægge vidnesbyrd om, at man her i Norden før 
efter kristendommens grundlæggelse befattede sig med den 
malende kunstart eller den, hvorved forbilledet gjengives med 
sine naturlige farver. 

Vi maa derfor af hensyn til sagaens udsagn med Mag- 
nusen antage, at de omhandlede billeder var udførte i skulp- 
tur eller udskaaine ved hjelp af kniv og meisel eller skjølp. 
Naar M. derimod fremhæver saadanne udtryk i Ulf Ugges- 
søns digt, som: „Freys galt med gyldne børster', „maanens 
skin**, „de frygtelige straaler fra Thors øine", „den glin- 
sende midgardsorm '' , og han deraf slutter, at udskjæringerne 
var farvede, er denne slutning neppe berettiget. . Vel 
vilde der i sig selv ikke være noget til hinder for en 
saadan antagelse, da vi ellers har nogle exempler paa ud- 
smykning med farver. Dette er saaledes, som ogsaa M. 
nævner, tilfældet med det bekjendte udskaarne træstykke, 
der fandtes i dronning Thyre danebots grav fra ca. 940, 
og et utvilsomt ældre og mere betydende vidne frembyder 



208 



SMAASTYKKER. 



Gokstadskibet (ca. 900), hvori der som bekjendt fandtes flere 
gjenstande, navnlig en rorpind og 2 teltplanker ^, forsirede 
paa den omtalte maade, det vil da sige ikke med eft«rlig- 
ning af de af bildede gj«nstandes lokalfarver, men rent deko- 
rativt for paa sine steder at frembringe stærkere lys o^ 
skygge. Trods disse exempler kan der dog opstaa betænke- 
lighed ved at antage saadan udsmykning i Olaf Paas stue^ 
da farve me her under den stadige piwivirkning af røgen fra 
ildstedet vilde være stærkt udsatte for at dækkes af sod. 

Med hensyn til det andet spørsmaal er noget nær alle 
de, der enten som oversæt tere eller gjenfortællere har befattet 
sig med sagaen og navnlig Jacob Aall^, P. E. Muller *, Tb. 
Repp, Finn Magnusen og P. A. Munch*, enige om den plads, 
billederne indtog i stuen. Enten sige de nemlig bestemt eller 
maa antages at mene, at deime plads var dels stuens loft 
(plafond, himling, eng. ceiling) dels dens vægpanel. Herimod 
kan dog strax indvendes, at ordet ræfr, som sagaen her 
bruger, ikke betyder loft, men tag, og at der ikke engang 
kunde findes noget loft i en stue med datidens ildsted. Der- 
næst kan ordet pUivedinn neppe heller forstaaes om et paa 
en tømmervæg anbragt panel, men maa betyde selve, væggen. 
Til denne antagelse ledes vi ved en nærmere betragtning af 
de med husets tilblivelse forbundne omstændigheder. 

Som vi har seet, fik Olaf sit tømmer i Norge, hvor 
hau ogsaa i yngre dage havde opholdt sig en tid lang. 
Intet er derfor rimeligere, naar han af dette tømmer paa 
Island opførte et beboelseshus med ildsted, end at han fulgte 
den samme skik, som under saadanne omstændigheder fandt 
sted i Norge, eller med andre ord, at hans hus var en laft- 
bygning. Og at denne konstruktion var fast regel hos os i 
middelalderen, naar det gjaldt et beboelseshus af træ og med 
ildsted, kan sluttes deraf, at man hverken i beretninger eller 
virkeligheden har noget exempel paa en anden bygningsmaade. 
Dertil kommer, at der her i landet hverken i middelalderen 
eller endog noget senere træffes exempel paa, at væggene 
enten udenpaa eller indvendig blev dækkede med panel. 



3 

3 

4 



Se „Langskibet" fra Grokstad pl. XI. 
Saga, udg. af J. S. Munch, III, 97. 
Sagabibl. II. 
D. n. Folks Hist. I b, s. 108. 



SMAASTTEKER. 



209 



Til endnu større bestyrkelse paa rigtigheden heraf kan der 
spørges, om nogen tror, at man i senere tider yilde have 
undladt at anvende panelinga kv^ den tidligere havde været 
i brug. 'En ganske anden sag er det, at man paa Island, 
naar husets vægge var af jord, til beskyttelse mod kulde og 
fugtighed Lagde en bordklædning eller et panel paa indsiden 
af de støtter^ der langs jordvæggene eg tæt indenfor disse 
tjente til at bære bygningeiis tag. 

Men skjønt man ellers i huset ogsaa uden paneling 
opnaaede tæthed og lunbed alene ved laftvægge og torvtag, 
vilde dog dette neppe blive tilfældet paa det sted, hvor 
væggene og tåget støde sammen, medmindre der her blev 
truffet en egen forføining. I det nævnte øiemed maa man 
derfor hos os allerede tidlig, ligesom endnu paa mange steder, 
hvor intet loft findes, have givet den planke af tagtrodet, 
der laa lige over husets væg, et udspring, som omsluttede 
den øverste vægstok og ved hjelp af en udskjæring tillige 
spærreme, saaledes at vinkelen mellem væg og tag derved 
fyldtes. Paa grund af denne sin delvise funktion bærer dette 
trod nu tildags navn afnamtrod^ eller paa vestlandet under- 
tiden ogsaa bruntrod, fordi det ligger paa væggens kant 
(hrun)y og da det, seet nedenfra, fuldstændig har karakteren 
af en gesims som afslutning af væggen mod tåget, egner 
dette led sig fortrinsvis for en udsmykning. Vi hw endog 
her fra Norge et exempel herpaa om end i et hus^ der var 
ca. 300 aar yngre end Olaf Paas stue. 8aaledes for- 
tæller biskop Neumann i 1836 om den senere nedrevne 
„ærværdige" røgstue paa Bogne paa Vossevangen^, at dens 
-.ysQggéj 4^/2 aL høie indtil spærretaget, udfyldes af 5 stokke 
i omhvarv«ne. Over den øverste af disse, under tågets bue- 
hvelviug [det vil vel sige: dets nedre del] havde løbet en 
omhyggeligt og skjønt udskaaren gesims, men som ikke havde 
kunnet holde det ud med de uforgjængelige malmhaarde yadggey 
og derfor nu under reparationen var afløst og henslængt i 
gaarden, hvor jeg fik brudstykker deraf at se"*. Denne saa- 



* Jfr. „ Kunst og Haandv. fra Norges Fortid" s. 6. Dog er det 
omtalte udspring nu som oftest ikke nogen del af selve trod- 
planken eller et sammenhængende led, hvorimod det bestaar af 
flere stykker, som indsættes mellem hvert sperrepar. 

* Urda, II, 107, jfr. aarsber, fra foren. t. n. fortidsm. bevar, f. 
1880, s. 82. 



210 



SMAASTYKKER. 



kaldte gesims var saaledes tydelig nok et namtrod, og af 
de anførte grunde tviler jeg ikke paa, at et saadant ' var 
anvendt ogsaa- i Olaf Paa's stue, og at det som en del af 
væggen ogsaa har været udskaaret paa den omtalte maade. 

Som resultat af disse undersøgelser skulde da frem- 
gaa, at de omhandlede billeder i Olaf Paa's gildehus ikke 
var malerier, men skulpturverker, dog uden farver, og at de 
var anbragte dels i tåget dels paa namtrodet eller gesimsen 
og dels paa de nærmeste vægstokke nedenfor denne, saaledes 
at de paa de to første steder dannede selvstændige grupper 
i hvert af felterne mellem to og to spærrer. 

Til det ovenstaaende kan endnu føies en bemærkning 
om det forhold, hvori det omhandlede slags kunstneriske 
udsmykning stod til, hvad der var dagens skik paa Is- 
land. Som det synes, har man undertiden, ligesom i andre 
lignende tilfælde, været tilbøielig til at tænke sig denne 
kjendsgjeniing ikke som en undtagelse, men som et exempel 
paa, hvad der ogsaa ellers i den tid kunde finde sted. Men 
derved opstaar en strid med den logiske fordring, der danner 
betingelsen for en sand historisk kritik. Langt nærmere 
sandheden kommer man derfor, hvis det hele opf åttes som 
noget enest aaende i den tid eller som det ældste af det slags. 
En saadan opfatning vil ogsaa faa en vis støtte i den ytring 
af sagaen, at det omhandlede hus ikke alene var større, men 
ogsaa „ bedre", end man hidtil havde seet. Dog har vel 
husets herre i saa fald ikke faaet ideen til den kunstneriske 
udsmykning fra sig selv, men snarest hentet forbilledet enten 
fra Norge, hvor han flere gange havde opholdt sig, eller fra 
Irland. Som bekjendt var han ikke alene født i dette land 
af en irsk kongedatter og opvoxet der som lidet barn, men 
han tilbragte ogsaa i voxen alder nogen tid i sit fødeland 
hos sin morfader. 

I novbr. 1890. JS(. Nicolaysen. 



SMAASTYKKER. 211 

4. 

Indkvarteringer i Trondhjem. 

(Uddrag af et Brev fra Præsident Nordahl i Trond- 
hjem til Sorenskriver Hans Paus i Finmarken).^ 

— ^ — — „Man hører intet videre om at transportere 
Mandskab af de Gevorbne til Finmarken, men Trondhjem 
trykkes meget af den store Inqvartering, som, i det ringeste, 
maa anslaaes til 3000 Rdr. aarlig, hvormed man end ikke 
kommer ud, thi omendskjøndt denne Summa bliver i Byen, 
og udbetales til Medborgere, saa trøcker den dog de ringe og 
uformuende, som gjøre Mængden af Indvaanere, ej at melde 
om det Tab Haandværkere tager i deres Næring, hvoraf de 
skulle contribuere dertil; og desforuden falder mange Vanske- 
ligheder, Fortrædeligheder og Tvistigheder in natura over 
Qvartierernes Beskaffenhed, ligesom flere endnu befrygtes, 
naar Vinterkulden strenger paa, da alle Manqvements dog 
skal redresseres paa hvad Maade det end kan ske. Men 
det er dermed ikke nok; meget mere er det i denne Stund 
besluttet over os og af gjort, at hvis intet kommer imellem, 
som ej kan sees forud, til Foraaret skal den Bataillon, som 
nu ligger i Bergen, endnu komme hid og Bergen endnu faa 
et andet helt Regiment i Stedet. Naar dette sker, ser jeg 
ikke, hvorledes det vil blive i Trondhjem uden at farlige 
Confusioner maa yttro sig ved en saa overvældig Garnison 
at huse. Man taler ellers meget om Kongens Heise til Norge, 
næste Aar ; hvilket alle Kjøbstæder og det heele Rige maa 
ynske og glæde sig ved, at fuldbyrdes; uagtet den Bekost- 
ning, det vil aarsage, paa det Landets Elendighed kunde 
blive af Erfaring bekjendt, baade i Henseende' til Inqvar- 



* Hans Paus boede som Sorenskriver i Talvig fra 1754 — 1770, da 
han døde 60 Aar gl. „i Slag", og blev begravet ved Talvig 
Kirke 20. Juni. Hans første Hustru, Anne Sørensdatter, Enke 
efter Oluf Severin i Kjøbenhavn, døde i 1760 og blev begravet 
31. Juli. S. A. '). September forlovede og giftede han sig med 
Jomfru Anne Kirstine Greve. Deres Bøm findes indførte i 
Talvig Ministerialbog, neml. Ludvig Christian, f. 1762 *%. d. 3. 
S. p. Tr., Birgitte Helene, f. 1763 %, d. 10. S. p. Tr., Anne 
Margrethe, d. 176') *%, Henric Christian, d. 1767 %, Ludovica 
Elisabeth, d. 1768 Ve, Kirsten, d. 1760 "/q. Sorenskriver Paus 
var almindelig bekjendt som en dygtig og nidkjær og for Fin- 
markens Vel interesseret Embedsmaud. 



212 



SMAASTTKKEB. 



teringer, Extra-Skatter og mere. En fin! Vi lever ved slette 
og onde Tider, farlige og vanskelige Conjuncturer, i en bund- 
løs Bigets Gjæld, efter 47 ' Aars Fred. Dabit Deus Mb 
qvoqve finem! Og vi maa nok anraabe Gud om Middel og 
Hjælp tiJ Rigemes Opkomst af den Nedsynkelse, de' findes i 
af Armod og Usselhed. Den norske Land-Milice' mener 
man bliver ganske afskaffet, og lutter gevorbne, til 6 a 8 
Regimenter igjen opsendte. Kvad Mængde af Officers- 
Familier vil ikke derved blive reducerede og satte tilbage? 
Siden kan Touren række til de øvrige Etater, som og spaaes. 
Men den alvise Direction kan omvende alt, baade paa den 
ene og den anden Side til det gode! Men jeg maa slutte 
med mit ganske Huuses venligst Hilsen til høystærede Yen 
med dydigst Kiæreste og Børn, og tilynske dem samtlige al 
varig Lyksalighed, hvomæst jeg i oprigtigste Høyagtelse og 
Venskab heele min Tid som velædle, høystærede intime Yens 
troforbundne Tjener 

Nordahl. 
Trondhjem den 31 Octbr. 1767. 

For Forsigtigheds Skyld beder jeg, at kjære Yen vil 
cassere eller og offerere Yulcano dette, naar det er læst; 
som jeg ligeledes observerer paa min Side, at ikke Eftertiden 
skal læse vor Correspondence om slige Ting. 

Axel Hagemann. 



TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 



VED 

fl. J. HUITFELDT-KAAS. 



(Fortsat fra S. 205.) 

30. August 1661 fik Tønne Huitfeldt kgl. Be- 
faling om, tillige med Generalmajor Georg Reichwein 
og Henrik Willumsen Rosenvinge til Lyståger, hvilke 
allerede 17. Aug. havde faaet samme P3,alæg, at møde 
paa Grændserne mellem Baahus Len og Smaalenene for 
sammen med de Svenske forordnede at gjøre et ret 
og forsvarligt Grændseskjel mellem de nævnte Lene. De 
skulle have Kongens Interesse i god Agt og give det 
beskrevet under deres Haand og SegP. Samme Dag ud- 
gik Kongebrev til de 2 nævnte Commissarier, Georg Reich- 
wein og Henrik Rosenvinge, med Underretning om, at 
Tønne H. er dem tilforordnet ved Grændseskjellets Fast- 
sættelse, '„eftersom han Stedens Leilighed sammesteds som 
Lensmand formenes vel bekjendt at skal været* ^- Et Konge- 
brev af 10. Septbr. 1661 paalægger Johan Frederik Mar- 
schalck at være Commissarius paa Grændseskjellet mellem 
Baahus og Norge i Henrik Willumsen Rosenvinges Sted, 
der paa Grund af andre kongl. Forretninger er forløvet 



* D. Rigsarch., N, Tegu. XI fol. 37 og N. Rigsarch., N. Miseiver. 

* D. Rigsarch., ibid. XI fol. 88 og N. Rigsarch., Miss. samt 
Grændsereguleringen, 2. Vol. III. 

Hiflt. Tidsskr. 8. R. II. 15 



214 < H. J. HUITFELDT-KÅÅS. 

fra den ham tilforn anbefalede Commission ^. Samme Dag 
paalægges det derpaa Georg Reichwein, Joh. Fr. Mar- 
schalck og Tønne Huitfeldt at fornemme adskilligt, som 
vedkommer deres Commission anlångende det nævnte 
Grændseskjel, og navnlig skulde de gjøre sin yderste 
Flid for at bevare Enningdalen for Norge, „eftersom det 
erfares at være Grændse-Passerne over til Halden". 
Sognet hørte nemlig under Idde og Marker Len, men 
havde længe i geistlig Henseende været forenet med 
Naverstad Sogn i Baahus Len, hvorfor man ventede Paa- 
stand derpaa fra Svensk Side. Commissarierne skulde, 
naar de kom paa Stedet, fornemme, om det Annex Enning- 
dalen ikke tilforn har ligget til Idde Sogn og Bønderne 
for Veiens Korthed erholdet Forlov at søge den Kirke 
udi BoUeren (o: Naverstad Kirke i BuUarens Herred) 2, 
saa og om Grændseskjellet ikke kan bevises med Vidner 
af gamle Mænd at være fra den nordre Ende paa BoUer- 
vandet og lige over de høieste Bjerge til Iddefjorden, hvoraf 
Enningdals Elv løber, desligeste og om forbemeldte Annex 
Enningdalen ei altid med Arbeide og Skyds haver svaret 
samt givet al kongelig Rettighed til Lensmanden over 
Idde og Marker og ikke til Lensmanden over Baahus 
Len. Commissarierne bemyndigedes derhos til, saafremt 
nogen af dem fik Forfald, at tilkalde Nils Hansen Meng 
paa Halden^. — Til Commissarier fra Svensk Side vare 
under 3. Juni' 1661 udnævnte Johan Gustafson Ørnevinge 



1 D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 41. 

* Dette beror paa en Feiltagelse, da Enningdalen fra de ældste 

Tider havde sin egen Kirke, medens det var Prest, Sognet i 

lang Tid havde havt tilfælles med Naverstad. 
^ Dan. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 41 og Svenske Acta ibid. 

I Grrændsereguleringens Arch. Vol, III i N. Rigsarch. angives 

Intructionens Datum at være 16. Septbr. 



TØNNE HUITFELDT. 1661. 



215 



til Høgsboholm, Floda og Hede, Assessor i Gøtha Hof- 
ret og Underlagmand i Vestmandland, Bergslagen og 
Dalarne, samt Gerhard Leyoncrantz til Tolerø, Præ- 
sident i Gøtheborg. Commissarierne fra begge Sider 
enedes om at møde ved Grændsen 5. Octbr. G. Reich- 
wein, J. Fr. Marschalck og Tønne H. indfandt sig ogsaa 
til den bestemte Tid paa Ørebakke og Berby, men Sven- 
skerne, som skulde være paa Krogstrand i Stenbudalen, 
kom ikke. Nordmændene maatte i flere Dage vente for- 
gjæves, indtil der fra Gouverneuren i Baahus Len, den 
fra Haldens Beleiring bekjendte Generallieutenant Harald 
Stake, indløb Efberretning om, at de Svenske Commis- 
sarier paa Grund af den lange Vei ikke havde kunnet 
indfinde sig til den berammede Tid, men begjærede TJd- 
sættelse til 14. Octbr., da de lovede sikkert at komme. 
Til denne Tid mødtes saa Commissarierne, denne Gang 
uden Tønne Huitfeldt, der var forhindret ved en anden 
kgl. Commission, og i hvis Sted Nils Meng var tilstede. 
Efter Opgang og Dele bleve Grændserne endelig fast- 
satte 26. Octbr., hvorved Enningdalen forblev Norsk-. 
15. Septbr. 1661 angiver Tønne H. fra Throndst3.d 
efter kgl. Befaling for Landcommissarierne sit Jordegods 
saaledes: Thrundstad, som er min Hovedgaard, i sig 



* Efter Rigsarchivar M. Birkelands fremstilling af Grændsefor- 
holdene, se N. Rig8arch.s Copibog 1872 No. 93. — Et Konge- 
brev, dat. Kbhvn. 18. April 1662, fastsætter, at Hr. Nils Dorph, 
Sogneprest p. Id og Halden, ijiaa betjene Haldens Garnison, samt 
at Enningdals Annex, som før har ligget til Naverstad Hoved- 
kirke, naar det ikke længer betjenes derfra, maa være „annexeret" 
til Id, og at Sognepresten skal være tiltænkt at holde en Ca- 
pellan, som det forsvarligen betjene kan. (Daji. Rigsarch., N. 
Reg. XI fol. 17.') og N. Rigsarch., Aabne Breve). Jfr. ogsaa 
Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, udg. v. Dr. Y. Nielsen, 
S. 11 f. 

15* 



216 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



selv, med des underliggende, som brages til Avling under 
Gaarden, med en Kvern, skylder 6 Skflt Salt. Øs ter 
Ramvig skylder 8^/2 Sktf Salt og brages ander bern** 
Thrandstad til Avlsgaard. Uden Sognet: Pollestad i 
Røgensogn skylder aarligen 2 tf Salt, hvilken Gaard jeg 
mig kort forleden haver tilforhandlet. Skyld tilsammen 
141/2 Sktf Salt^ — Samme Aar (1661) indløste han føl- 
gende Gaarde paa Hudrum fra Arvingerne efter Christen 
Michelsen p. Bragernes, der længe havde havt dem i 
Pant: Graver (Gabriel), skylder 2 Sktf Salt med Byg- 
sel; Rød (Eskil), ^. 2 Sktf 1 Fjd. Salt m. B.; Vester 
Ramvig sk. 3 Sktf Salt m. B.; Lille Jaren (Reer) 
sk. V2 Sktf Salt m. B.,* tilsammen 6 Sktf 3 Pjdgr. « 

Om Vaaren 1662 sees Tønne Huitfeldt at opholde 
sig i Kjøbenhavn, hvor han 1. Mai tilligemed Feldtmar- 
skalken Hr. Axel Urup til Belteberg i Skaane under- 
skriver det Skjøde, som dennes Søsterdatter, Fru Anne 
Cathrine Budde, Enke efter Rentemester Peder Wibe til 
Gjerdrup, udstedte til Oberst Reinhold v. Howen paa 
Vestnes i Romsdalen^. Under dette Ophold i Danmark 
har Tønne H. havt forskjellige Forretninger at besørge, 
hvoriblandt ogsaa at finde en Hustru, hvad hans hidtil 
næsten uafbrudte Omtumlen i inden- og udenlandsk Krigs- 
tjeneste neppe synes at have levnet ham Tid til at tænke 



* N. Rigsarch. Rentekam. Statens Grods. , 

2 Ibid. Adelens Jordebøger. Pk. 1. Under Throndstad laa 1665 
begge t)verbygaarde, som havde været brugte derunder over .50 
Aar paa Grrund af Hovedgaardens ■ Ringhed. Paa dens Bier 
boede en Ødegaardsmand og 6 Husmænd. Graver var kjøbt 
1605 af Anders Huitfeldt, dens tidligere Skyld, 3 Skpd. Salt, 
var senere nedsat til 2 paa Grund af dens Ringhed. Vestre 
Ramvig laa øde paa Grund af dens Ringhed. 
^ N. Rigsarch., Landcommissariernes Regnskaber for 1685. 



TØNNE HUITFELDT. 1662. 



217 



paa, men som nu under de fredeligere Tider endelig blev 
iverksat, hvorom nærmere nedenfor. — 24. Aug. 1662 
opnaaede han, at Kong Frederik III „for tro og villig 
Tjeneste, som os elskelige T. H. til Thrundstad, vor 
Mand, Tjenef og Befalingsmand over Idde og Marker 
Skibreder, udi forleden Ufredstider og særdeles 
udi de tvende Haldenske Beleiringer gjort og 
bevist haver" etc, forunder og bevilger ham at oppebære, 
nyde og beholde Kongens Tiende samt Foring og Leding, 
^som aarlig falde kan i Hurum og Røgen Sogne under 
Agershus Amt i Bragernes Fogderi aldeles kvit og fri 
uden Afgift i hans og hans Hustrues Livstider", dog kgl. 
Regalier med Skatter og al anden extraordinair Indkomst 
forbeholden, hvilke han indtil videre skal oppebære og 
derfor gjøre tilbørlig Rede og Regnskab^. — 26. Aug. 
s. A. faar han fornyet kgl. Bevilling paa at beholde det 
ham 6. Juli 1658 forundte Len, Idde og Marker Skib- 
reder, ogsaa „udi denne vores Arveregjering" som et 
Amt med „tilliggende Bønder og Tjenere, vist og uvist, 
intet undertagende", aldeles kvit og fri foruden nogen 
Afgift, indtil Kongen anderledes tilsiger, med Forbehold 
af kgl. Regalier og Høihed med almindelige Paalæg; Con- 
tribution, Indkvartering, Told, Zise, Vrag og lign., hvor- 
for skal gjøres Regnskab. — Endelig opnaaede han lige- 
ledes 26. Aug. Opgjør for sit Tilgodehavende fra 1658, 
idet „0s elskel. Tønne Huitfeldt til 'Trombstad', vor 
Mand, Tjener og Befalingsmand i vort Amt Idde og 
Marker", samt hans Hustru, deres Børn og Arvinger 
erholdt Skjøde paa følgende Gaarde og Gaardeparter i 
Bragernes Fogderi, Akershus Amt og Oslo Stift, i Røgen 
Sogn: FøUestad af aarlig Landskyld 15 Ltf Salt; i 



* N. Rigfsarch., Saml. af løse Kongebreve (Copi, bekræftet af Tønne 
H. selv). 



218 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Hudrum Prestegjæld : Berg 1 Sktf Salt med Bygsel; 
Rød 15 Ltf Salt m. B. : Hof 6 Sktf Salt m. B., 2 Huse 
i Grundleie 1 Dir. i Penge; Ingelstad 2^2 Sktf Salt m. 
B.; Sem IV2 Skaf Salt; Udstad IV2 Sktf Salt m. B.; 
Udstad 1^/2 Sktf 1 Fjerding Salt m. B. ; Hatlge 1 Bismertf 
Humle ; Folkestad ^2 Sktf Salt m. B. ; Bjørnstad V2 Skff 
Salt m. B. ; Killingstad 1 Sktf Salt; Jaren 1^2 Ltf Salt; 
Mørk med des underliggende Rødningspladser, som er 
Onerud, Svemildsrud, Løvaasen og Slettermarken, 3 Skff 
1 Fjerding Salt m. B. ; Kongsgaard 15 Lflf Salt m. B.; 
Holtebrek 2 Skaf 1 Fjrd. Salt m. B.; Kjøs 1 Sktf Salt 
m. B.; Kjøserud ^/g Sk9f Salt m. B. ; Knatvold 2 Skff 
Salt m. B., samtlige Gaarde med al den Ret, Kongen 
deri besidder, og med alle sædvanlige Forbehold og Clau- 
suler, som Skjøder pleie at indeholde. Det samlede Gods 
udgjorde med Bygsel: 25 SkS zz 50 Tønder; Grundleie 
1 Dir. = V2 Tønde, værdsat til 40 Rdlr. pr. Tønde = 
2020 Rdlr.; uden Bygsel: Salt 21/2 Skff IV2 Lg = 5 
Tdr. 12/3 Setting; Humle 1 BismerS = 2/3 Tønde, til- 
sammen 5 Tdr. 92/3 Setting, Tønden å 32 Rdlr. = 1 85^/4 
Rdlr. 2^/3 /:?. Den samlede Sum udgjorde altsaa 2205^/4 
Rdlr. 273 /^, hvorimod Tønne Huitfeldt afstod sin For- 
dring paa Kronen 2513 Rdlr.^ — Ved dette Kjøb kom 



* N. Rigsarchiv, Skjødeprot. 13 fol. 88 — 90. Dette var i det 
væsentlige det samme Gods, hvorom der ogsaa i 1658 og 1660 
havde været Spørgsmaal. Det hedder dengang, at Tønne H. 
begjærede det Gods, som hans afgangne Farbroder Hartvig 
Huitfeldt havde afstaaet til Kong Chr. IV, nemlig Tronerud, 
som kaldes Mork, med sine underliggende øde Jorder og 
Flomsauger, item Korsgaarden, som er under samme Brug; 
forøvrigt nævnes de samme Gaarde som i 1662, kun at der 
istedenfor FøUestad (Follestad) forekommer en Gaard Monke- 
by (i Baahus Len?). Korsgaarden er formodentlig det senere 
Brevs Kongsgaard, medens Falkestad da ligesom i 1665 angives 



TØNNE HUITFELDT. 1662. 



219 



den nuværende Gaard Setre paa Hudrum, der tidligere 
havde tilhørt Tønne H.s Farfader og Farbroder og af 
denne sidste i 1618 var afstaaet til Kronen, atter til 
Familien Huitfeldt, idet den ovennævnte Jordebog af 
1665 viser, at den under Mork liggende Gaard, der i 
Kongeskjødet kaldes Slettermarken, i Virkeligheden heder 
Setermarken og beboes af Anders Saugmester; de øvrige 
af disse Smaagaarde benævnes her lidt mere correct end i 
Kongeskjødet: Onnerud, som Saxe paabor, Svemmels- 
rud, som J.ens Saugmester paabor, Løvaasen, som er øde 
og ubygt; Korsgaarden, som Søren paabor, skylder 15 
Lpd. Salt m. Bygsel. Kjoserud brugtes 1665 under 
Throndstad og var ubeboet; Follestad i Røgen angi ves 
1665 til 3 Skpd. Salt m. B., hvoraf 15 Lpd. vare er- 
hvervede ved Kongeskjødet. Det samlede Jordegods efter 
den af Tønne H. selv underskrevne og beseglede Jorde- 
bog, dateret Thrundstad 24. Mai 1665, udgjorde, ibereg- 
net 3 Fjerdinger Salt, der tilkom hans Søster Jomfru 
Sophia H., 50 Skpd. 2^/2 Lpd. Salt og 1 Bismerpd. 
Humle. Det hedder her, at han har erholdt Godset 
„for Forstrækning til Militien udi Beleiringen for Halden 
nu udi seneste Krigstid". 

Paa den af Tønne Huitfeldt i Aaret 1661 kjøbte 
Gaard Follestad i Røgen „invældede sig" kort efter en 



at bruges under Hauge. (D. Rigsarchiv, N. Tegn. X fol. 115 — 
16). Om Hartvig Huitfeldts Afstaaelse af Gods til Kronen se 
N. Rigsreg. IV, S. 724 f. og Krafts Beskr. ov. Norge (1. Udg.) 
II, S. 447 f. — I de af Sognepresten paa Hudrum, Hr. Chri- 
sten Gregersen, f 664 — 66 udfærdigede Lister (N. Rigsarch. 
Folketællingen 1664—66) hedder det, at Tønne H. under 
Throndstad brugte Øster og Vester Ramvig, Dverby, Holtved, 
Kjoserød og Knatvold. Af Sognepresten Hr. Laurits Søfren- 
sens Liste sammesteds for Bergs Sogn i Smaalenene sees, at 
T. H. der eiede Gaarden Rosnes. 



220 



H. J. HUITFELDT-KÅAS. 



Bonde ved Navn Ole Amundsen, der udgav sig for Odels- 
mand og huggede, solgte og bortleiede af Skoven. Efter 
at den mod ham paabegyndte Sag havde staaet stille i 
nogen Tid paa Grund af T. H.s Ophold i Danmark 
1662, indgav denne i Begyndelsen af Aaret 1663 et Par 
Supplicationer i denne Anledning til Statholder Iver 
Krabbe, men trods dennes Forbud vedblev Ole Amund- 
sen med sin ulovlige Fremfærd, skjønt de Bevisligheder, 
han efter gjentagne Paakrav endelig fremlagde den 3. 
Marts s. A., viste, at han ingen Odelsret besad. 10. 
Aug. 1664 jsupplicerer endnu Oluf Amundsen til Stat- 
holderen om at maatte nyde sin formentlige Ret, „efter- 
som han er altfor ringe til at udstaa langvarig Proces 
med ham, som er hans Øvrighed". Han henvises imid- 
lertid til Lov og Ret^. 

I Aaret 1663 blev der arbeidet yderligere paa 
Haldens Befæstning. 10. April udgik der et Konge- 
brev til Rentekajpmeret i Anledning af -de til Haldens 
Fortification og Bygnings Fornødenhed i dette Aar de- 
stinerede 16000 Rdr. af Skatterne i Norge. Da Verket 
strax skal fortsættes, men Midlerne ikke saa snart kunne 
indkomme, paalægges det Rentekammeret at expedere 
den kgl. Ordre til Statholderen Hr. Iver Krabbe om 
ufortøvet hertil at lade erlægge til Generalkrigscommis- 
sair Erik Banner 6000 Rdlr. og efterhaanden det øvrige, 
som behøves, af de forhaandenværende eller indkommende 
Midler enten af Tolden eller af det afhændede Pante- 
gods, selv om Pengene til andet Brug er destineret, mod 
siden at refunderes. — Samme Dag udgik Brev til Hr. ' 
Iver Krabbe om strax at erlægge de 6000 Rdlr. til 



' N. Rigsarch., Statholdersk.s Suppl. Prot. 1062—69, fol. 76 og 
173 samt et Brev ibid. fra Tønne H., dat. Thrundstadgrd. 29. 
Marts 1663, bl. Personalia,, Huitfeldt. 



TØNNE HUITFELDT. 1663—64. 221 

Erik Banner; samt derhos en Ordre til denne angaående 
de 16000 Rdlr., som dette Aar ere bestemte til Haldens 
Befæstning, og hvoraf han skal erholde udbetalt 6000 
Edlr. af Hr. Iver Krabbe, hvilke strax skulle anvendes 
dertil mod senere Refusion i Skatterne^ 

30. Mai 1663 udgik der Befaling til Amtmanden 
paa Agdesiden Hans Juul, Tønne Huitfeldt, Lagmanden 
i Bergen Hans Hansen og Lagmanden i Christiania 
, Wittekin Huuss om at dømme i de Sager mellem Gud- 
brandsdalens Almue samt Jørgen Philipsen og Jens Mad- 
sen m. fl. De skulle til beleilig Tid og Sted indstevne 
Barterne for sig og dømme dem imellem. Samme Dag 
udgik Brev til Generalmajor Georg Reichwein og Borger- 
mester Anders Madsen i Tønsberg om ikke efter den 
tidligere Befaling (af 19. Mai 1662) at dømme i denne 
Sag, da de begge ere besvogrede med Angiveren Nils 
Toller, hvorfor der exciperes mod dem^. 

10. Juni 1663 oprettede Tønne Huitfeldt og hans 
Frue reciproct Testamente paa Throndstad, hvilket con- 
firmeredes af Kongen 27. s. M., hvorom mere nedenfor. 

18. Januar 1664 udgik kgl. Befaling til alle Amt- 
mænd om at indsende inden April en Jordebog over al 
Indkomst i deres Amt, naar de havde modtaget den nye 
MatricuP. 5. Marts s. A. fik de Ordre om at indsende 
i Skatkammeret en rigtig Fortegnelse paa Gaardene*. — 



* D. Rigsarch., Rentekam. Prot. No. 177 fol. 126 og Exped. Prot. 
V, p. 641 og 642. 

« D. Eigsarch., N. Tegn. XI fol. 132 f. og N. Rigsarch., N. 
Missiver. 27. April 1664 beskikkedes Claus v. Ahlefeldt til at 
indtræde i Commissionen i Haus Juuls Sted. (D. Rigsarch. , 
KrigscoU. Registr. 1664, p. 120). 

^ Kgl. Befal, og Bevill. i D. ludcnrigsm. Arch. 

* D. Rigsarch., Rentek. Exped. Prot. VI, p. 4r)4. 



222 H. J. HUITFELDT-KAAS. 

20. Januar 1664 udgik der Ordre til Generalkrigéfeom- 
missair Erik Banner at levere god Curlands Rug til 
Magazinerne, deriblandt 1000 Tønder til Halden k 3 Rdlr. 
2 y. Danske pr. Tønde^. 

8. Marts 16Q4 fik Tønne H. og 'Nils Hansen Meng 
kgl. Befaling at være Commissarier i en Sag mellem velb. 
Jomfru Mette Bildt til Lundestad og Peder Bagge an. 
gaaende et Laxefiske. De skulde indstevne Parterne til 
Aastedet og enten forene dem i Mindelighed eller dømme 
i Sagen 2. — 26. Marts 1664 udgik der Ordre til Amt- 
mændene i Danmark og Norge angaaende det nye stemp- 
lede Papirs Administration^. — 2^. April s. A. fik Tønne 
H. kgl. Befaling at være afgangne Nils Langes Børns 
Værge paa Skiftet mellem Jomfru Ide Lange og sal. 
Nils Langes Børn. Skiftecommissarierne vare Statholder 
Ulrik Frederik Gyldenløve og Borgermester Anders Mad- 
sen i Tønsberg^. — 20. Juni 1664 fik T. H. Paalæg at 
være Jens Nilsen behjælpelig, saa han kan bekomme sin 
Betaling hos Peder Brunkesen paa Vindingegaard^. 

Ogsaa i dette Aar (1664) haves flere Kongebreve 
angaaende Halden. 5. Mai 1664 fik Statholder Ulr. 
Fr. Gyldenløve Kongens Befaling at erkyndige sig, om 
det, hvorom en Del af Indvaanerne have ^ suppliceret, er 
Kongen og Stedet til Gavn; han skal derfor begive sig 
derhen og besigtige alt, da Stedets Conservation er Kon- 



J D. Kigsarch. Rentek. Exp. Pr. VI, p. 354. 

2 D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 17(> og N. Rigsarch., N. Missiver. 

^ Ibid. Rentekam. Exped. Prot. VI, p. 40'). 

* Ibid. N. Tegn. XI fol. 179. N. Rigsarch., N. Missiver. 4. 

Marts Kit).') paalagdes Værgemaalet Jens Bildt. Ibid. N. Tegn. 

XI fol. 235. 
s Ibid. N. Tegn. XI fol. H)2. X. Rigsarch., N. Missiver. 



TØNNE HyiTFELDT. 1664. 



223 



gen magtpaaliggende ^. — o. Novbr. 1664 fik Statholderen 
Brev, at Kongen er tilsiads at begave Halden med By- 
privilegier, hvorfor Frederiksstads Indvaanere skulle lade 
Indbyggerne paa Halden umolesterede med Stevning o. 
lign., „indtil Kongens Villie opkommer'*^. __ En kgl. 
Ordre til Generalmajor Fircks, dateret Kjøbenhavn 3. 
Decbr. 1664,'paalagde denne at sende 150 Mand af de 
nærliggende Landregimenter tilfods med tilhørende Of- 
ficierer og Underofficierer til Fæstningen Friderichssten 
for i 4 Maaneder at arbeide med Stenbrydning og holde 
Vagt og forøvrigt rette sig efter Commandantens, Oberst 
Huitfeldts, Ordre*. 10. Decbr. s. A. udgik Ordre til 
Statholderen U. F. Gyldenløve om Stenkjørsel til Fride- 
richssten*. 

I 1661 omtales i den almindelige Landcommissions 
Indberetning velbyrdige Tønne Huitfeldts privilegerede 
Sanger^. I en Skrivelse, dateret Halden 28. Juni 1664, 
til Statholder U. F. Gyldenløve forklarer han, at han 
har 3 Sanger paa Hudrum, de 2 paa Thrundstads Grund 
og den tredie, som kaldes Setter (Setre) Saug, paa Morks 
Eier, hvilke ere anslagne næsten som' Aargangs Sanger, 
lig dem paa Moss og Halden, da de dog kun ere ringe 
Flomsauger. Af disse er den ene Throndstadsaug sat 
for 28 Rdr., den anden for 10 Rdr. og Settersaugen for 
28 Brdlr., skjønt der paa sidstnævnte kun blev skaaret 
2100 Bord forleden Aar. Hans Foged Jens Olsen kunde 
vistnok have opgivet den omtrentlige aarlige Skjørsel, men 



* D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 186. N. Rigsarch., N. Miss. og 
Saml. af løse Kongebreve. Personalhist. Tidsskr. 2. R. I, S. 74 ff. 

'* N. Rigsarch., N. Missiver. 

^ D. Rigsarch., Krigscoll. Registr. 1064, p. 247. 

* Ibid. Rentekam. Exped. Prot. VIII, p. 143. 

* Meddelelser fra d. N. Rigsarch. I, S. S4. • 



224 



H. J. HFITFELDT-KAAS. 



de forordnede Commissarier have undladt at indkalde ham 
selv eller Fuldmægtig for at accordere om Deleskatten. 
Oberst Hans Jacobsen (Schiort), til hvem han under 
Statholderens Fraværelse i Danmark har henvendt sig 
om Opnævnelse af gode Mænd til Vurdering, har und- 
slaaet sig herfor, da deres Coq^missorium igjen var op- 
hævet. Da en Henvendelse til Toldforvalter Daniel KnoflF 
heller ikke har havt nogen Følge, anmoder han nu Hs. 
Excell. selv om at paalægge troværdige Mænd at besig- 
tige og rigtigen ansætte hans Sauger. Da han bortfor- 
pagtede dem, fik han i Afgift kun 10 Rdlr. om Aaret 
af hver, hvortil kommer, at Delerne, der kun ere af Gran, 
staa i ringe Værdi hos HoUænderne og tildels maa kjøres 
lange Veie. Hvis han ingen Nedsættelse kan erholde i 
Saugskatten, nødes han til sin stote Skade at nedlægge 
sit Brug*. 17. Decbr. s. A. udgik Statholderens Paalæg 
til Henrik Sørensen, kgl. Maits. Foged over Mosse og 
Verneklosters Fogderi, samt Jens Madsen, Borger i Fre- 
deriksstad og vohnhaftig paa Moss, forderligst at begive 
sig til Hudrum og besigtige 3de Sauger, tilhørende Oberst 
og Obercommandant paa Friderichssten velb. Tønne Huit- 
feldt, der har beklaget sig over, at de ere satte saa høit 
i Skat, at han maa lade dem staa, hvis Nedsættelse ei 
finder Sted. Først 14. Juni 1665 finder Besigtigelsen 
Sted: de 2 Throndstad Sauger faa sit Vand fra et lidet 
Tjern opimod Gaarden, og naar Flommen er overflødig 
Vaar og Høst, kan der en kort Tid skjæres paa begge 
Sauger, men naar den mindskes, kan kun den ene bruges, 
da de stiaa tvert over for hinanden. Andre ovenfor lig- 
gende Sauger ere taxerede til at udgive 10 Rdlr. hver. 



* Orig. i N. Rigsarch.8 Saml. af Personalia (Huitfeldt), hidrør. fra 
Statholder^c hivet. (Forsegl, m. Vaabensegl i sort Lak). 



TØNNE HUITFELDT. 1665. 



225 



og T. H.s Sauger ere ringere og kunne ikke ansees at 
skjære mere end 5000 Deler aarlig. En af ham opført 
Dam er igjen udgaaet og kan formedelst den løse Sand- 
grund neppe faa nogen Bestandighed. Hvad der skjæres, 
sælges til HoUænderne for c. 4 Rdlr. for 100 Bord, hvor- 
af Tiendeparten altsaa bliver 20 Rdlr. Den tredie Saug, 
Setter Saug, staar paa T. H.s egen Grund paa Mork 
Eiedeler og er en ringe Plomsaug, Vasdraget af samme 
Beskaflfenhed som ovennævnt, men Faldet til denne Saug 
er ringere til Vandhjulet, saa den gaar overlang og har 
ingen synderlig Fart. Der kan aarlig skjæres e. 2000 
Deler, der sælges ' for c. 3^2 Rdlr. for 100, Tiendedelen 
altsaa 7 Rdlr. ^ 

5. Januar 1665 paalægger Statholderen U. F. Gyl- 
denløve Amtmand Tønne Huitfeldt at skaflfe General- 
major Fircks Udlæg hos Fru Dorothea Bjelke (afg. Daniel 
Bildts) for resterende 600 Rdlr.^ 

5. Januar 1665 udgik der kgl. Befaling til Hr. Ulr. 
Fr. Gyldenløve og Ove Bjelke om, at Adelen skulde 
give Designation paa sine Sædegaarde og Ugedagstjenere ^. 
Den ovenomtalte Jordebog, som Tønne H. har afgivet 



^ Se Docum. i N. Rigsårch.8 Saml. af nyere Dipl. ved 14. Juni 1065 
og 21. Febr., 23. og 26. Marts 1688, til hvilken sidste Tid Eierne 
9.f Setre (Setter), Throndstad m. fl. Sauger vare stevnede at 
møde paa Agershus med sine Adkomstbreve in originali, om de 
vilde være uden Skade. 3. Marts 1688 var der bleven tåget 
Vidnesbyrd paa Østern Thingstue paa Hudrum, hvorved Thor 
Svensen paa Knatvold, der kan mindes 50 Aar, og Thruls 
Madsen Tofte, der mindes c. 32 Aar, forklarede, at to Thrond- 
stad-Sauger, som tilforn kaldtes Duestad- og Ramvig-Sauger, 
stadig have været brugte, saalænge de kunne erindre, undtagen 
Ram vig- Sangen i de sidste Aaringer. 

« N. Rigsarch., Statholdersk. Suppl. Prot. 1662—69 No. 451. 

3 D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 226 f. 



226 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



24. Mai 1665, er altsaa en Følge af dette Paabud. — 
24. Janr. s. A. fik Amtmændene i Norge Befaling til at 
forkynde de s. 1). udfærdigede Skattebrevet. 8. Februar 
s. A. paalagdes det Tønne H. at sende Frederiksstens 
Fæstnings Regnskab (i Anledning af Befæstningsarbei- 
deme) til Generalkrigscommissair Erik Bannera 27. 
April 1665 udgik Ordre til Amtmændene i Norge at 
publicere Forordningen, angaaende Tienden af „Tær" 
(Tjære) ^. . . Mai s. A. fik Statholderen og flere af 
Amtmændene, hvoriblandt Tønne Huitfeldt, Instrux om, 
hvordan de skulde forholde sig mod HoUændere og En- 
gelskmænd, saalænge Krigen varer*. — 20. Mai s. A. 
fik Tønne H. og Nils Hansen Meng kgl. Befaling om at 
fungere som Commissarier paa Skiftet efter afgangne Peder 
Bagge (til Borregaard, Ous etc.) ^, og 17. August s. A. 
blev det ham ogsaa efter Enkens, Fru Margrete Nettel- 
horsts, Begjæring paalagt at være hendes Lagværge paa 
Skiftet og tillige paase hendes umyndige Broders, Evert 
Nettelhorsts, Tarv^; han var nemlig døvstum. — 6. Juli 



* D. Kigsarch., Rentek. Exped. Prot. VIII, p. 240. 

2 Ibid. Eentek. Exped. Prot. VIII, p. 291. 

3 Ibid. Rentek. Exped. Prot. VIII, p. 402. 

* Ibid. N. Tegn. XI, fol. 251. N. Rigsarch., N. Missiver. 

'^ D. Rigsarch., N. Tegn. XI, fol. 259 f. og N. Rigsarch.. N. Miss. 

« Ibid. N. Tegn. XI fol. 279 og' N. Rigsarch., N. Miss. Et 
Kongebrev af 9. Mai 1665 var allerede før udgaaet til Stat- 
holder U. F. Gyldenløve i Anledning af en Fordring i Boet fra 
Jørgen Matthiesens Børn i Kjøbenhavn, hvis Fuldmægtig Povel 
Kriesch 10. Juli ansøgte Statholderen om at erholde en Kopi 
af Sorenskriverens Registrering og Taxering i Boet, da han ikke 
vidste, naar Commissarierne vilde holde Skifte. Ansøgfningen 
bevilgedes 13. Juli. D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 250 og N. 
Rigsarch., ^. Miss. samt Statholderskabets Suppl. Prot. 1662 — 69 
No. 586. 



TØNNE HUITFELDT 1665. 



227 



1665 bad Almuen af Idde og Marker Lene Tønne Huit- 
feldt om at tilkjendegive Statholderen Umuligheden af at 
tilveiebringe første Termins Skatter, da der ingen Hjælp 
kan erholdes hos deres Kjøbmænd under Krigen mellem 
England og Holland,; Statholderen henviste dem imidler- 
tid til Kongen med deres Ansøgning^. 

Med Hensyn til Haldens Anliggender er for dette 
Aar (1665) at mærke: 10. Febr. fik StatscoUegiet kgl. 
Paalæg at overveie og afgive sit Betænkende om den af 
Matthias Bjørn paa Haldens Indbyggeres Vegne over- 
bragte Proposition angaaende Stedets Opkomst og Til- 
tagelse^. — Samme Dag udgik et Kongebrev til TJ. F. 
Gyldenløve og Erik Banner anlangende Midlerne til Pre- 
deriksstads og Frederiksstens Fortifications Fortsættelse, 
og den følgende Dag fik den førstnævnte Ordre anlan- 
gende Skydsfærds- Pengene til Fæstningernes Bygnings 
Fortsættelse^. — 27. Febr. 1665 oversendtes Statscol- 
legiets . Betænkende over Haldens Indvaaneres Ansøgning 
til Stedets Opkomst og Forfremmelse tilligemed et nyt 
Indlæg fra de samme til Granskning og Erklæring af Hr. 
Nils Trolle, Hr. Iver Krabbe, Jørgen Bjelke og Peiter 
Bulcke*. — 7. April s. A. fik nogle Borgere af Halden 
Søpas for et dem i Forening tilhørende Skib, St. Jo- 
hannes, samt Hr. Jørgen Bjelke og Major Peder Olsen 
(Nordmand) for deres fælles Skib St. Peder ^. — Endelig 
fik Halden Kjøbsteds- Privilegier 10. April 1665, an- 
gaaende egen Jurisdiction, Accisen, to aarlige Markeder 
og Byens Vaaben. 12. April s. A. fik Byen Skatte- 



» N. Rigsarch., Stath. Suppl. Prot. 1662—69 No. 598. 

« D. Eigsarch., Sjæll. Tegn. XXXVII fol. 226. 

* Dan. Rigsarch., Rentekam. Exped. Prot. VIII, p. 295 og 297. 

* Ibid. Sjælland. Tegn. XXXVII fol. 234. 

* Ibid. N. Reg. XI foL 535 og N. Rigsardi., Aabne Breve. 



228 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



frihed, halv Saugskat og Toldfrihed for Varer fra Sverige, 
alt i 3 Aar samt Accisefrihed og Sagefald for Byens 
Øvrighed som andre Byer i Norge ^. — 22. April s. A. 
fik Statholderen U. F. Gyldenløve Kongebrev om at for- 
ordne Øvrighedsmænd i Halden. 14. Juli 1665 beskik- 
kede Kongen Nils Hansen M^ng til at være Præsident 
i Frederikshald^ hvilket Navn her nævnes første Gang, 
og 15. Juli s. A. fik Statholderen Befaling at modtage 
hans Ed*. 

I den Beretning om den Danske Krigsmagts Styrke, 
som den Svenske Resident i Kjøbenhavn, Gustav LiUie- 
crona, 13. Februar 1665 hjemsendte til sit Hof, hedder 
det om Garnisonen i Frederikssten ved Halden, at den 
bestaar af Commandanten Tønne Huitfeldt, Undercom- 
mandanten Oberst Oluf Jacobsen v. Linden med 1 Com- 
pagni med 1 Lieutenant, 1 Fændrik, 1 Sergeant, 3 Cor- 
poraler, 1 Tambur, 75 gemene. Af Artilleribetjente findes : 
1 Ammunitions-, Proviant- og Material-Forvalter, 1 Lieute- 
nant, 1 Conducteur, 1 Archelimester, 10 Constabler, frem- 
deles en Garnisons-Feldtskjærer, 1 Profos, 1 Stokkerknegt, 
i alt 100 Hoveder 8. 

1666 d. 3. Januar udgik kgl. Befaling til Amtmæn- 
dene i Norge om Skattebreves Forkyndelse*. — 6. Fe- 
bruar s. A. udgik lignende Ordre til Amtmændene at 
lade forfatte og indsende til Rentekammeret en-udførlig 
Extract paa al Indtægt og Udgift af deres Amt i de 3 



^ Dan. Rigsarch., N. Reg. XI fol. 537 samt Rentek. Exped. Prot VIII, 
p. 374; N. Rigsarchiv, Aab. Br. og N. Missiver. Privilegierne 
findes trykte i Topogr. Journal III, 11. Hefte, S. 116 f. 

-^ Dan. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 240 og 272, N. Reg. XI fol. 
.').')(). N. Rigsarch., N. Miss. og Aacb. Br. 

3 P. W. Beckers Saml. t. Danm. Hist. II, S. 55. 

* D. Rigsarch. Rentekam. Exped. Prot. IX, p. 4. 



TØNNE HUITFELDT. 1666—67. 



229 



sidste Aar 1663 — 65 ^ — 16. s. M. fik Amtmændene Ordre 
om Mandaters Porkyndelse (om Levering af Fisk og 
Smør) 2. 

I dette Aar beskikkedes 22. Marts Johan Hane til 
Havnefoged, Veier og Maaler paa Prederikshald og 
29. s. M. Matthias Jensen Bundtz til Byskriver samme- 
steds, hvorfra han dog allerede 13. Octbr. s. A. forflyt- 
tedes til Prederiksstad i samme Egenskab^. 

1667 d. 2. Januar fik alle Amtmænd i Norge Ordre 
angaaende Skattebreves og Proviantskats Porkyndelse, og 
17. s. M. fik de Kongebreve belangende Tiendeforord- 
ningers Publication samt om Told af Salt og fremmed 
01. — 23. Marts fik Statholder U. P. Gyldenløve Ordre 
om Baadsfolks Werbing paa Halden til Plaadens Por- 
nødenhed*. — 6. Mai 1667 fik Engebret Eriksen, By- 
og Raadstueskriver i Prederikshald, Confirmation paa sin 
Bestillinga. — 3. August s. A. fik Bisperne Kongebrev 
om Taksigelse for Freden, mellem Kongen af England og 
de Herrer Generalstater af de forenede Nederlande med 
deres allierede, at holde 11. August. Samme Dag udgik 
Ordre til Commandanterne i Fæstningerne anlangende 
Stykkerne at løsne, naar Taksigelsen gjøres, blandt hvilke 
nævnes Tønne Huitfeldt, Prederikshald; han kaldes ved 
denne Leilighed Oberstlieutenant ^. 

I Aaret 1667 opkom der Ild i Raadmanden Ole 
Nilsens Hus, og næsten hele Prederikshald afbrændte 



* D. Rigsarch., Rentek. Exp. Prot. IX, p. 74. 

2 Ibid. Kentek. Exp. Pr. IX, p. 106. 

3 Ibid. N. Reg. XI fol. 597 f. 

* Ibid. Rentek. Exp. Prot. IX, p. 507, 551 og 634. 
^ Ibid. N. Reg. XI fol. 644. 

« Dan. Rigsarch., Sjæll. Tegn. XXXVIII fol. 206 f. 

Hist Tidflskr. 3. R. II. ' 16 



230 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



med Undtagelse af Kirken og Sørhalden^. Muligens har 
denne Begivenhed givet Anledning til, at der i dette Aar 
opstod nogen Uenighed mellem Oommandanten og Byens 
Indbyggere, der endog klagede til Kongen over hans For- 
hold mod dem, og navnlig over at Byfogden var bleven 
ført i Arrest paa Fæstningen. I denne Anledning udgik 
28. Novbr. 1667 et Kongebrev til Stathdlderen om at 
paalægge Oommandanten at løslade Byfogden af Arresten, 
hvorefter den af Barterne, der føler sig forurettet, skal 
stevne den anden for rette Dommer og Værnething^. 
Byfogden hed Christen Jensen Aarhus og synes at have 
været en temmelig mislig Person ; han omtales som udue- 
lig og drikfældig og havde 1674 fornærmet Præsidenten, 
hvorfor U. F. Gyldenløve 7. August 1675 suspenderede 
ham ^. 

13. Juni 1668 fik Friderichshalds Indvaanere kgl. 
Tilladelse til at bygge paa det Sted, hvor Byen tilforn 
havde staaet, dog saa at alle Gaderne løbe lige op fra 
Våndet til Fortressen sammesteds efter den Anordning, 
som Statholder U. F. Gyldenløve og Tønne Huitfeldt „til 
Thum", Befalingsmand i Idde og Marker Amt, efter kgl. 
Befaling maatte gjøre*. — 15. Decbr. 1668 fik Amt- 
mændene i Danmark og Norge kgl. Paalæg anlangende 
Forordning om Favneved og Maaletønder at lade for- 
kynde. Blandt Kjøbstædeme i Norge nævnes Friderichs- 
hald^. — I Anledning af den ovennævnte Ildebrand fik 



* Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 39 f. 

« D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 384 f. og N. Rigsarch., Saml. 

af løse Kongebreve (Afskr.) 
^ N. Rigsarch., Langes Embedscalendere (Byfogder). . 

* D. Rigsarch., N. Reg. XI fol. 774 og N. Rigsarch., Aabne Breve 
og Saml. af løse Kongebreve. 

* D. Rigsarch., Sjæll. Tegn. XXXVIII fol. 593. 



TØNNE HUITFELDT. 1668—69. 



231 



Frederikshalds Indvaanere 29. Januar 1669 Frihed for 
al Byskat, Contribution og Saugskat i 10 Aar fra 1. 
Januar 1668 at regne. Indbyggeme i Forstaden (Nord^ 
siden) paa Ous Gaards Grund skulle heretter svare under 
Frederikshald ; en paalagt Afgift af hvert indkommende 
Skib skal anvendes til Bybroens og Skibsbroens Vedlige- 
holdelse m. m. Soldatesquen maa ikke drive borgerlig 
Næring uden tillige at svare borgerlig Tynge ^. — 21- 
Juni 1669 udgik der en kgl. Befaling til KammercoUegiet 
om at gjøre Anordning, at enhver af de 200 Norske Sol- 
dater, som arbeide ved Frederikshald, bekommer en 
Skjorte, et Par Strømper og et Par Sko 2. — 6. Juli 
s. A. fik Amtmændene over alt Danmark og Norge 
Ordre at forkynde Paabud om Proviantskattei^^. 

I Aarene 1668—69 deltog Oberst Tønne Huitfeldt 
i nogle Transactioner angaaende en Del Jordegods i Smaa- 
lenene, Baahuslen og Romerige, tilhørende hans Søskende- 
barn, afdøde Fru Else SigvarSsdatter Akeleye, der havde 
været gift med Claus von Unger til Nandrupgaard, som 
derfor kalder Tønne H. sin „Svoger". Godset var pant- 
sat for 1000 Rdlr. til Oberstlieutenant Christian Nilsen 
Holberg, der i Mai 1668 havde faaet en Jordebog der- 
over gjennem Major Peder Olufsen Normand og i Decbr. 
s. A. et Skjøde derpaa af Tønne H., formentlig paa Claus 
v. Ungers Vegne, hvilket denne endeligen stadfæster ved 
et egenhændig udstedt Skjøde, dateret Frederikshald 23. 
August 1669, hvorefter Godset ansattes til en Værdi af 
855 Rdlr., medens Tønne H., der havde faaet overladt en 
Ødegaard deraf ved Navn Styresøen i Baahuslen, skulde 



* D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 82 L Jfr. Wessel-Berg, Kgl. 
Rescripter etc. I, S. 53. 

* Kgl. orig. Bef. i D. Indenrigsm. Arch. 

' D. Rigsarch., Rentekam. Exped. Prot. XI, p. M. 



232 



H. J. HUITPELDT-KAAS. 



erlægge 45 Edli;. for denne; de resterende 100 Rdlr. 
•skulde Sælgeren levere samtidig med Skjødet. Da Godset 
imidlertid laa ubeleiligt for Oberstlieutenant Chr.- Hol- 
berg, anmodede han Major Peder Glufsen om igjen at af- 
hænde det for ham; denne tilbød da først Tønne H. at 
' kjøbe det, da det havde tilhørt hans mødrene Slægt Ake- 
leyerne, men han erklærede intet at have imod, at Major 
Peder Normand blev dets Eier, hvorfor denne kjøbte det 
for 900 Rdlr., hvori de 45 Rdlr., som Tønne H. betalte 
for Styresøen, samt et Aars Renter^. 

30. Septbr. 1669 udgik kgl. Befaling til Tønne 
Huitfeldt og Willum Mechlenborg om at udtage nogle 
Breve i Brostrup Geddes Bo, anlangende sal. Nils Langes 
og Fru Merete Geddes Børns Arv efter deres Faster 
Fru Karen Lange, og. levere dem til Knud Gedde; rigtig 
Fortegnelse skal nedlægges i Boet, som derpaa atter for- 
segles ^. 

I et Brev, dat. Frederikssten 9. Novbr. 1669, ønsker 
Tønne H. den nylig . til Norge ankomne Vice-Statholder 
Ove Juul til Villestrup Lykke og Velsignelse til hans 
Gouvernement. Vice-Statholderens Missive af 29. Octbr. 
med den kongelige Befaling angaaende Princessinstyren 
har han modtaget 3. Novbr. og skal sørge for dens be- 
hørige Bekjendtgjørelse. Stedets militaire Princessinstyr 
er allerede indbetalt til Generalkrigscommissair Erik Ban- 
ner^. — I et Brev fra Frederikssten af J. D.ecbr. s. A. 
beretter han " Vice-Statholderen, at der til Fæstningens 



» Efter de 2 originale Skjøder af 23. Aug. og 9. Decbr. 1669 i 
N. Kigsarch. De findes trykte i Saml. t. d. norske Folks Spr. 
og Hist. IV, S. 378—84. 

« Dan. Rigsarch.. N. Tegn. XI fol. 466 og N. Rigsarch., N. 
Miss. 

* N. Rigsarch., Adskilligt af Statholderregnskaberne 1661 — 69. 



TØNNE HUITFELDT. 1669—70. 



233 



Bygning er brudt en Mængde Sten, som burde fremføres 
paa Vinterføret, dersom der skal bygges til førstkommende 
Poraar; det samme er Tilfældet med Tømmer til Bryg- 
gerne og Ved til Teglverket; Jern maa indkjøbes. Hvis 
der ikke skulde være Penge for Haanden, beder han, at 
Kjørselen maa godtgjøres Almuen i Skatteme, som i Stat- 
holder Gyldenløves Tid er skeet. Han har ogsaa skrevet 
til Generalmajor Gorgas herom. — 18. Decbr. s. A. af- 
giver Tønne H. Erklæring som Amtmand angaaende for- 
skjellige Sager, hvorom Vice-Statholderen har esket hans 
Mening: 1. Om Udlæggelse af Odélsgaarde til Rytter- 
gaarde. 2. Om et Ryttercompagnies Overgang til Dra- 
goner; disse bør forsynes baade med Snaphane- og Mus- 
qvetlaase paa deres Musqvetter. 3. Om Knegterne langs 
Grændsen ; disse bør ikke udskrives Grændsen nærmere 
end 1 å Vj^ Mil af Grunde, der nærmere ud vikles. 4. 
Om Soldaternes Undtagelse fra Landsloven ; han paaviser 
forskjellige Ulemper, som deraf ville flyde^ 

Efter Kong Frederik III.s Død 9. Febr. 1670 ud- 
gik der 12. Februar Kongebrev til Vice-Statholderen Ove 
Juul om at tåge Ed baade af civile og militaire Betjenter 
sønden^*elds. 25. (o: 15?) Februar s. A. udgik Brev om, at 
Stendernes Eder skulde skrives paa „ utrykt" (o; ustemplet) 
Papir-. Ved Skrivelse af 18. Febr. underrettede Vice- 



^ N. Rigsarch., Statholderarch. 

* D. Rigsarch., N. Tegn'. XII fol. 1 og 2, N. Rigsarch., N. Miss. 
Samme Aar erholdt Bmbedsmænd og Betjente Confirmation paa 
sine Bestillinger, i Frederikshald saaledes Præsidenten Nils 
Hansen Meng og Byskriveren Engelbret Erikssen 17. Sept., 
Byfogden Christen Jenssen 20 Sept. (uaffordret og igjen casseret). 
Sognepresten Hr. Hans Jacobsen til Frederikshald, Id Sogn og 
Enningdals Annex 22. Octbr. og endelig Bartholomæus Pederssen 
paa Vinhandel 14. Marts 1671 (D. Rigsarch. N. Reg. XII fol. 
196, 197, 203. 3r)9 og 402; N. Rigsarch., Aabne Breve). — 30. 



234 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Statholderen Tønne H. om Paabudet, og i Brev af 24. 
s. M. følger dennes fra Frederikssten daterede Svar; han 
har „med største Vemodighed maattet fornemme vores 
allernaadigste Konges dødelige Afgang" og ønsker den 
nye fromme og milde Herre et langvarigt og lykkeligt 
Regimente. Efter Statholderens Befaling har han paa- 
lagt Fogden og Sorenskriveren straxen at forføie sig til 
ham for at aflægge Ed ; Sorenskriveren er imidlertid alle- 
rede indreist til Overhofretten. Ogsaa Generalmajor Gor- 
gas har tilskrevet ham om at indstille sig for at aflægge 
sin Ed, hvilket han gjeme vilde efterkomme, men da 
Frederikssten „er en Grændsefæstning, og Byen Frederiks- 
halden dagligen af vores Naboer, høie og nedrige, be- 
søges, og de sig om denne Fæstnings Tilstand paa alle 
Maader erkyndiger, saa og iblandt den gemene i Sverige 
mumles om Ufred, haver jeg ikke turdet understaa mig 
i itzige Tid fra Fæstningen at begive, indtil jeg videre 
derom kan faa Eders Excellences m^fed Hr. Generalmajors 
Villie at vide". Han har ellers efter Paalæg indsendt 
skriftlig Ed til Generalkrigscommissarius Erik Banner^ 
hvoraf han vedlaegger en Copi, dat. Frederikssten 18. 
Febr. 1670, hvori. han som „en ærlig Adelsmand og tro^ 
flittig, ærekjær Obrister og Obercommandant" lover „at 
lade se sin underdanig Lydighed, Flittighed og Troskab 
til sin Herres og Konges Tjeneste" etc. ^ 



Marts 1677 fik Christen Jenssen, kgl. Confirmation paa Stat- 
holder U, F. Gyldenløves Bestalling at være Byfoged p. Fr.hald, 
og 21. Mai 1679 fik Engelbret Erikssen kgl. BevilU at være 
Raadmand sammesteds ved Siden af sin Byskriver-Bestilling. 
D. Eigsarch., N. Reg. XIII fol. 198 og 320; N. Rigsarch., Aab. Br. 
Brevet, der er forseglet med Ringsignet (Vaabensegl) i sort 
Lak, har tilhørt Statholderarchivet og findes nu i N. Rigsarch. s 
Saml. af Personalia, Huitfeldt. 



TØNNE HXnTFELDT. 1670—71. 



235 



4. Marts 1671 døde Tønne Huitfeldts første Frue 
Helle Margrete Nold, hvorom nedenfor. 

Fogden i Idde og Marker Lene Jens Nilssen^ til- 
skriver 14. April 1671 fra Thorp (paa Id) „allerunder- 
danigst sin høigunstige Herre og Hosbunde, høiædle og 
velbaarne Tønne H. til Thrundstad-Gaard, H. Kgl. Mts. 
velbestalter Obriste og Overcomraandant over Befæstningen 
Frederikssten samt Befalingsmand over Idde og Marker, 
Hurums og Røgens Amter", med Spørgsmaal om For- 
staaelsen af det kgl. Skattebrev for Aaret 1671*, der „bl. 
a. melder, ingen Adel at friholde nogen Gaard eller 
Gaardepart" ; han spørger derfor „om Adelens egne Ssede- 
gaarde ellei* underliggende Lade- eller Avlsgaarde kaldede 
for Skat skulle lægges eller ikke". Han anholder derhos 
om, at en edsvoren, troværdig Dannemand maa blive be- 
skikket i Sorenskriveren Ditmar Hellers Sted, der ved 
langvarig Svaghed er hindret fra at varetage sit Embede. 
19. April forespørger Tønne H. fra Frederikssten hos 
Vice-Statholderen Ove Juul, om det er Meningen, at Ade- 
lens Sæde- og Avlsgaarde skulle lægges i Skat. „Ellers 
haver Adelens Sæde- saavelsora Avlsgaarde altid for slig 
kgl. Skat naad. været forskaanede; tilmed ere Adelens 
Gaarde her i Landet af ringe Leilighed baade udi Avl 
og andet, hvoraf de ikke kunne have deres Huses Op- 
hold. Der holdes og af Adelens Gods en Soldat af 2 
fulde Gaarde, som kan være henved 10 Tønder Hart- 
korn; vil derfore underdanigst formode, H. Kgl. Mts. 
Skattebrev ikke i saa Maader Adelen maa være ment. 



* Han var gift med Ellen Nilsdatter Meng, en Søster af Peder 
Olsen Normands Kone. Gaarden Thorp paa Id er det Sted, 
hvorfra Peder Olsens Broderbøm hentede sit Familienavn 
(Dorph), og hvor Slægten i tidligere Generationer havde boet 
som Bønder. 



236 



H. J. HUITFEI.DT-KAAS. 



Udiblandt det ringe Gods, jeg haver, ligger mig en 8 
Gaarder øde, som jeg selv raaa skatte fore, siden jeg ikke 
kan faa dem besatte, der jeg dog 2de Gange til Thinge 
det haver udbødet at henfæste foruden nogen Stedsmaals- 
penge, mens haver dog ingen fornummet, som det vil an- 
tage". Istedenfor den sj^ge Sorenskriver Ditmar Heller 
foreslaar han at beskikke „Byskriveren iidi Frederiks- 
halden, nemlig Engelbret Elrikssen, som nærmest ved Haan- 
den og i Lenet boende", til midlertidig at betjene Be- 
stillingen^. 

I Anledning af en Uenighed mellem Sognepresten 
paa Berg, Hr. Laurits Søfrenssen, og Major Peder Olssen 
Normand, der som Eier havde opsagt Presten af den til 
Bergs Prestegaard leiede, tilgrændsende Gaard Boberg, 
henvendte Presten sig i Skrivelse af 20. Janr. 1672 til 
sin „gunsfige, fromme Lensherre", Oberst Tønne Huit- 
feldt, der ved en Paategning paa Skrivelsen 21. Marts 
s. A. fra Frederikssten paalægger Kgl. Mts., Foged Oluf 
Søfrenssen og Sorenskriveren Christen Leth at varetage 
Prestegaardens Rettigheder og om mulig bevirke minde- 
ligt Forlig mellem Parterne. 15. April s. A. holdtes De- 
lingsforretning mellem Bergs Prestegaard og Boberga. 

21. Februar 1672 fik Frederikshalds By Confirma- 
tion paa sine Privilegier^. 

31. Januar og 28. Februar 1673 fik Oberst Tønne 
H. Paalæg af Statholderen om at erklære sig angaaende 



* N. Rigsarch., Statholderarch. før 1700. Adelens Gods, Rettig- 
heder etc. 

' N. Rigsarch., Yngre Dipl. Saml. Breve af 20. Janr. og 15. 
April 1672. ^ 

^ D. Rigsarch., N. Reg. XII fol. r)36 og N. Rigsarch., Aabne 
Breve. Trykt i Wessel-Bergs Rescript-Saml. I, S. 80. 



TØNNE HUITFELDT, 1672—74. 



237 



Rakkestads og Mosse Lens Almuers Forpligtelse til aarlig 
at levere Langtømmer og Ved til Fæstningerne Prederiks- 
stad og Frederikssten, hvilket navnlig for Tømmerets Ved- 
kommende og de lange Veies Skyld faldt dem meget be- 
sværligt. 24. April s. A. fritog Statholderen dem for 
denne Ydelse, da den ei havde været i Brug før fore- 
gaaende Aar^ — Efter Klage fra Tønne H.s Fuldmæg- 
tig af 7. Juni 1673 paalagde Vice-Statholder Ove Juul, 
9. Juni s. A. Fogden paa FoUoug at skaffe Garnisonen 
paa Frederikssten Betaling for Resten af Krigscommis- 
sair Erik Banners Assignation for foregaaende Aar, da 
Garnisonen lider stor Nød^. 

Ved Generalkrigscommissair Erik Banners Opgjør 
for et Aar fra 3. Janr. 1672 til 3. Janr. 1673, hvilket 
beregnes at være 11 Maaneder og 13 Dage, angives Over- 
comraandanten Oberst Tønne H.s Gage for nævnte Tid 
at være 1000 Rdlr. eller maanedlig 87 Rdlr. 64 /?. 50 
Rdlr. bleve fradragne som Princesse-Styr fra Michaelis 
1670 til samme Tid 1671. Betaltes med Assignation til 
Tønne H.» 

1. Marts 1673 erholdt Tønne Huitfeldt kgl. aabent 
Brev, indeholdende Tilladelse til at vies i Huset i An- 
ledning af sit 2det Ægteskab med Jomfru Sophia Araalia 
Rosenkrantz, hvorom mere nedenfor*. 

27. Februar 1674 tilstod Statholder TJ. Fr. Gylden- 
løve ved Brev, dateret Vinger Prestega ard. Oberst Tønne 
Huitfeldt, at han, naar Udskrivning sker paa hans egne 
Gaarde, maa optegne dem, der fattes i Lægderne, og som 



* N. Rigsarch., Stathold. Suppl. Prot. 1671—82, fol. 126 No. of)!), 
fol. 140 No. 020 og No. 704. 

« Ibid. fol. 169 No. 7:)4. 

^ N. Rigsarch., Erik Banners Regnskaber. 

* D. Rigsarch., N. Reg. XII fol. 643 og N. Rigsarch., Aabne Breve. 



238 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



han af sine Bønder begjærer udskrevne, hvilke han da 
skal forestille for Obersten af Regimentet, der, efter at 
have fundet dem dygtige, skal annamme og enroullere 
dem, saa hans Bønder ikke videre besværes; han havde 
nemlig klaget over, at Folk af Lægdet, der billigen burde 
gaa for Gaarden, vilkaarlig overførtes til andre Lægder^. 

I Marts 1674 havde Tønne Huitfeldt commanderet 
en Lieutenant med Corporal og 9 Soldater til militair 
Execution for en Assignation, hvorpaa resterede 1400 
Rdlr. Fogden Mats Pederssen anholdt 31. Marts hos 
Statholder U. F. Gyldenløve om at slippe med strax at 
udbetale 500 Rdlr. og Resten til 11. Mai, hvilket bevil- 
gedes; men hvis da ikke rigtig Betaling skede, skulde 
han være undergiven militair Execution og svare til Renter 
og Omkostninger ^ 

I Anledning af Skatten og Restantsen i Røgen Sogn, 
der var henlagt til Haldens Garnison, beklage nogle Mænd 
af Almuen sig 2. Mai 1674 til Statholder U. F. Gylden- 
løve meget over Fogdens, Jens Olssen Hesselbergs, Frem- 
gangsmaade mod dem og paastaa, at Restantsen er altfor 
høit opsat, hvilket han har tvunget en Del Mænd til at 
underskrive m. m. Herover have de tidligere beklaget 
sig for Oberst Tønne H. (som Amtmand i Distriktet), 
da han sidst var hjemme paa Thrundstad. Statholderen 
begjærer 26. Mai s. A. Fogdens Erklæring, der afgives 
fra Sundby 1. Juni 1675^ og betegner Klagen som ud- 
gaaet fra to rebelske og oprørske Hoveder m. m., hvor- 
paa Statholderen 20. Septbr. 1675 henviser Sagen til 
Provincial-Procureur Lambertus, der skal optage Forhør 

• X. Rigsarch., Br. af 27, Febr. 1074 i Yngre Dipl. Saml. 
'^ N. Kigsarch., Stath. Suppl. Prot. l()71— 82 fol. 248 No. 1190. 
^ I Protocollen staar Pintseaften 1674, men da denne falder paa 
12. Mai, maa Aarstallet formentlig være feilskrevet. 



TØNNE HUITFELDT. 1674-75. 



239 



i Sagen og lade den paadøinme af uvillig Sorenskriver og 
Lagrette ^ 

Fra 1675 haves i Anledning af „Pamilie-Lande- 
hjælpen", paabuden af Hensyn til den forestaaende Krig, 
Opgaver over de voxne Medlemmer inden de forskjellige 
Familier ^. For Oberst Tønne H.s Vedkommende lyde de 
saaledes: Paa Thrundstad var der 5 Personer, hvoraf i 
Skat betaltes 10 Rdlr. Gaardsfogden hed Thor Svenssen. 
Fra Raade : „Velb. Hr. Obriste Huitfeldt, Obercomman- 
dånt paa Haldens Fæstning, hvor hans Velb. med sin 
kjære velb. Frue holder Hus, haver en Herregaard her i 
Sognet ved Navn Thom". Her angives 4 Personer i Hans 
Velb.s Tjeneste, nemlig Gaardsfogden, en Årbeidsdreng og 
2 Kvindfolk. Fra Idde Sogn: „Velbaarne og strenge Hr. 
Oberste Huitfeldts Familie, som bestaar efter hans Velb.s 
overleverede Mandtal i efterskrevne Personer: Strenge og 
velbaame Hr. Obersten selver Tønne Huitfeldt. Hans 
Velbaarenheds kjære Husfrue, Fru Sophia Amalia Rosen* 
krantz. Vitus Jensen (formentlig Bømenes Præceptor). 
Jens Christensen. 3 Kvinder. — I Anledning af den 
truende Krig sees Oberst T. Huitfeldt i Aarene 1674 — 75 
stadig at have Kundskabsmænd (Speidere), inde i Baa- 
huslen for at erfare noget om Svenskernes Foretagender^. 
I samme Anledning foretoges nye Befæstningsarbeider ved 
Frederikshald. Som allerede af Schrøders Beskrivelse over 
Frederikshald (S. 38) bekjendt lagde Statholder Nils Trolle 
Grundstenen til Fæstningen 14. August 1661, og siden 
vare Byggearbeiderne stadig fortsatte, idet Soldater fra 



^ N. Rigsarch., Stath. Suppl. Prot. No. 4, 1671—82 Xo. 1270 

og 152.'). 
^ N. Rigsarch., Statholderarchivet. 
^ N. Rigsarch., Greneralkrigscommissair Erik Bauners Regnskaber 

1077 (No. 3.')). 



240 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



de nærliggende Regirnentei', som ovenfor omtalt, comman- 
deredes til Arbeide paa Fæstningen, og de omliggende 
Bønder maatte levere Tømmer til Brug herved samt Brænde 
til Teglverket, som ligeledes var anlagt i dette Øiemed. 
Som Bygmester ved Fæstningen fungerede i denne Tid 
Fabian Stang. Byen blev ved Krigens Udbrud atter om- 
givet med Palissader, hvortil Tømmeret var tåget fra Sven- 
skerne paa Vigsiden, ved Våndet opbyggedes nogle Blok- 
huse, og U. F. Gyldenløve lod den saakaldte Borger- 
skandse anlægge, medens en anden Skandse, der byggedes 
ved Byens Sydside af Peder Olsen Normand, af Gyl- 
denløve efter ham døbtes Petersborg, idet Statholderen 
selv med Kridt skrev dette Navn paa Skandsen^ Ora 
derimod alle de af Krag^ nævnte Skandser, hvis Navne 
tildels ere hentede fra Kartet hos Pufendorf, virkelig 
existerede saa tidligt som 1660, turde være uvist, da 
dennes Verk først udkom 1697; sandsynligvis ere nogle 
af dem hyggede i 1660-Aarene som f. Ex. Huitfeldts- 
holmen paa Sørhalden paa Veien til Eskevigen, der kjende- 
ligen er opkaldt efter Tønne H. ; den nærliggende Skandse 
med Navnet Nold har utvivlsomt Navn efter hans første 
Frue og kan altsaa først være opført efter 1662, da de 
bleve gifte, og vistnok før 1671, da hun døde; Redouten 
Budde ved Stranden maa have faaet Navn efter den fra 
Beleiringen 1660 bekjendte Oberst Otto Frederik Budde. — 
En til Krigen sigtende Foranstaltning var ogsaa den til 
Gre verne og Amtmændene i Norge 25. Januar 1676 ud- 
gaaende kgl. Befaling at forkynde Forordningen om, at 
Søfolk sig ei i fremmede Herrers Tjeneste eller ud af 



^ Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 42. 
* Kort Underretning: ora Frederikshalds By og dens Krigshistorie, 
S. 3,')— 37. 



TØNNE HUITFELDT. 1675—76. 



241 



Brigerne maa begive ^ — Under denne Krig, der i Norge 
mest er kjendt under Navnet Gyldenløvefeiden, gik Fre- 
derikshald fri for fiendtligt Anfald, men rammedes dog 
6. April 1676 af en anden Ulykke, idet den atter for 
største Delen afbrændte ved Vaadeild, der opkom i en 
Borgers, Søren Olufsens Hus, hvor en Lieutenant logerede, 
og var foranlediget ved eu Soldats Uagtsomhed^. Ogsaa 
denne Gang blev Kirken og Sørhalden uskadte^. 

I et Project til Norges Defension, dateret Kjøben- 
havn 22. Februar 1675*, angives bl. a. følgende For- 
holdsregler, der ogsaa for det meste bleve fulgte: Regi- 
menterne, der bestode af 8 Compagnier, skulde deles i 
12, hvorfor flere Officierer tiltrængtes. Nordenfjelds kunde 
det halve Throndhjemske B,egiment tildeles Oberst v. 
Howen som Commandant i .Throndhjem; Søndenfjelds 
kunde Oberst Huitfeldt^ og Generalkvartermester Cou- 
cheron hver faa nogle Compagnier som Regiment eller 
Bataillon. De fire Søndenfjeldske Regimenter, 5500 Mand 
stærke, tilligemed 500 Ryttere skulde have deres første 
Rendezvous ved Frederikshalden, hvis Forsyning med Lev- 
netsmidler (for Garnisonen) ansættes til 1500 Tønder 



* D. Kigearch., N. Tegn. XII fol. 150. N. Kigsarch., N. Miss., 
Saml. af indb. og løse Kongebreve (trykte). 

'^ Ikke destomindre hedder det i Daniel Paullis Extraord. Maanedl. 
Relationer for April 1076, S. 376, at Ilden var paasat af 4 af 
Svenskerne udskikkede Mordbrændere, hvoraf tvende vare fangne. 

^ Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 44. 

* Kildeskriftfondets Afskr. No. 138 eft. Orig. i Dan. Rigsarchiv i 
en Pakke rn. Titel: Adskill. Breve til Bigscantsler Griffeufeld 
pro Annis 1 670, 1674 — 76 ; Planen er uden Underskrift og skreven 
med Krigssecretair H. Meyers Haand. 

* Han er vel derfor den hos Vaupell, Den Dansk-Norske Hærs 
Hist. I, S. 103 nævnte „Hirsfeld", der commanderede 350 Mand 
(til Garnison). 



242 



H. J. HUITPELDT-KAAS. 



Korn. I Tilfælde af Indfald i Sverige burde først Baa- 
hus attaqveres og Vestergøtland sættes i Contribution. 
Statholderen bør til Agershus kalde Generallieutenant 
Rtissenstein, Generalmajor Løvenhjelm, Oberst Huitfeldt 
og 2 andre Oberster og med dem holde KJrigsraad og 
nøiagtig overveie alt med Hensyn til defensiv eller offen- 
siv Action, hvorefter deres Mening indsendes til Kongen. 
Ogsaa civile Embedsmænd skulde deltage i dette Conseil 
for alle Forsyningers Skyld. To Gallioter skulde føre 
Breve mellem Ohristianssand og Pladstrand, 4 Fregatter 
holde Søen ren for Kapere og 12 Skjærbaade besørge 
Overførsel m. m. til Viken. Da Norge paa Grund af 
Beliggenheden neppe kan hjælpes fra Danmark undtagen 
tilsøs, maa Landet sættes i god Defension og, næst Gud, 
stole paa sine egne Kræfter. 

Da Krigen udbrød om Høsten 1675, var derfor den ' 
største Del af den Norske Hær, c. 12000 Mand, samlet 
ved Frederikshald, og efter iat Svenskerne havde gjort et 
mindre Indfald i Ingedals Sogn, forfulgte Nordmændene 
dem i October ind i Baahus Len, hvor de opholdt sig 
nogen Tid, men snart igjen tråk sig tilbage, da Kong 
Carl XI nærmede sig med en større Svensk Hær. Et 
Indfald fra Værmeland i Januar 1676 besvaredes fra 
Norsk Side med et lignende i Baahus Len og Dalsland. 
I disse Krigsbegivenheder vides ikke Tønne Huitfeldt at 
have tåget Del. I det følgende Aars Feldttog var han 
derimod om Sommeren tilstede inden Sveriges Grændser 
og gjorde sig derunder flere Gange bemærket ved de hel- 
dige Træfninger, han leverede Svenskerne, navnlig i Løbet 
af August Maaned 1676. Af en Afregning * fra 14. Juli 
s. A. til Aarets Udgang, 171 Dage, sees Oberst H. som 



* N. Rigsarch., Gren. Comm. Regnsk. 1677. 



TØNNE HUITFELDT. 1675—76. 



243 



Obercommandant paa Frederikssten at have modtaget 468 
Rdlr. 45 /?. „Noch nyder han til sine Hestes Beslag å 
48 /9, imidlertid han var udi Marken, at regne fra 21. 
Juli til 19. Septbr., 60 Dage, 11 Rdlr. 24 /9«. — 19. 
August s. A. raodtog han i Vennersborg til sig og sin 
Bataillon 117 Rdlr. 64 /?. — 30. Aug. s. A. bekom han 
af Vennersborgs Magazin en Del Proviant. 3. Octbr. 
modtog han til Regimentet 500 Rdlr. og 4. Decbr. 400 
Rdlr. ,,Noch decorteres Obersten for Familie-Landehjælp 
1676: 14 Rdlr. 32 /?«. 

Det fremgaar af ovenstaaende, at Tønne H. ikke 
har deltaget i Vennersborgs Erobring i Slutningen af 
Juni ^676. Den egentlige Hensigt med hans Indrykning 
i Sverige var forøvrigt med 15 Compagnier Fodfolk at 
føre Beleiringsartilleriet, som Statholder Gyldenløve til- 
trængte til Beleiringen af Baahus, ad Landeveien gjen- 
nem Baahus Len, da Svenskerne ved denne Tid spillede 
Mester paa Søen. Under denne Indrykning i Sverige med 
en Reserveafdeling paa 2000 Mand blev Oberst Huit- 
feldt 12. August angreben af Svenskerne 3 Mile fra 
Vennersborg, men det lykkedes ham dog, trods et for- 
nyet Forsøg paa at afskjære ham et Pas den 14., at 
bringe Tropperne Kl. 4 om Ettermiddagen samme Dag 
frem til Vennersborg, hvor han blev modtagen med Fryd 
og Lykønskning, og hvorfra der den følgende Dag blev 
foretaget et Udfald tilbaads paa Venern og Elvene Efter 
at en af Gyldenløve paabuden Brandskat var bleven negtet, 
sendtes Oberst Huitfeldt med en Del Tropper til Dals- 
land og tilgrændsende Districter for at bringe Bønderne 
til Lydighed og tvinge dem til at nedlægge Vaaben. I 
Dagene efter 14. August forefaldt der flere ret heftige 



* Norske Saml. (in 8^°) I, S. 33. 



244 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Sammenstød mellem Nordmænd og Svensker under Ober- 
sterne Huitfeldts og Jonas Gyllenspetz's Commando, hvor- 
under snart den ene og snart den anden havde Fordelen^. 
Det maa have været ved denne Leilighed, at T. H. ind- 

o 

tog den lille By Amål ved Venern, hvis Borgere med 
Hustruer og Børn toge sin Tilflugt til Vermeland=*. Nord- 
mændene roses imidlertid for at have holdt fortræffelig 
Mandstugt. Huitfeldt traf under sin Marche først paa 
et Parti af nogle Tusinde Bønder, som havde indtaget 
en fordelagtig Stilling og anlagt gode Forhugninger. 
Uagtet de vare hans Folk betydelig overlegne i Antal, 
angreb han dem med Ivrighed, bortryddede Forhugnin- 
gerne og slog sig igjennem, hvorefter Bønderne/ bleve 
drevne fra den ene Post til den anden, indtil de endelig 
toge Flugten til Skove og Bjerge, efterladende mange 
døde og saarede. Deres egen Capitain tilbød nu Under- 
kastelse og Contribution med ydmyg Begjæring, at man 
ikke maatte afbrænde hans Gaard. En stor Del af Bøn- 
derne fulgte dette Exempel, underkastede sig og gave 
Contribution. Oberst Huitfeldt fortsatte derpaa Marchen, 
men da saavel de fiendtlige Tropper som Bønderne alle- 
vegne løbe foran ham og afkastede Broerne bag sig, hin- 
dredes han ikke lidet i sin Forfølgelse og standsede der- 
for om Aftenen ved Stecksfjeld, hvor han blev liggende 
stille i 2 Dage. Her blev han anfaldt af den ovennævnte 
Oberst Gyllenspetz med 8 gamle Compagnier Fodfolk, 2 
Compagnier Ryttere og ligesaa mange Dragoner samt de 



^ Des Nordischen Krieges Erster Theil. INiirnberg 1679.1, p. 451. 

E.G.Happelius, Historischer Kem oderkiirtze Chronica 1676, S. 74. 
^ Jonas Colstrups Efterretninger etc. i det Deichmanske Bibl. 

(Mscr. No. 122 in fol. og 128 in 4*«); G. Bjorlin, Kriget mot 

Danmark 1675 — 79. S. 101; 0. Vaupell, Den Dansk-Norske Hærs 

Hist. I, S. 114. 



TØNNE HUITFELDT. 1676. 



245 



flygtede Bønder i et Antal af nogle Tusinde. Hensigten 
var, om rnuligt, at bemægtige sig Vennersborg og gjen- 
oprette Forbindelsen med Gøtheborg, der for Øieblikket 
var afskaaren. Angrebet skede med Tapperhed fra flere 
Kanter om Natten mellem Kl. 3 og 4 den 17. August 
med Anvendelse baade af Kanoner og Musketter, og da 
Huitfeldts Styrke kun bestod åf nyhvervede Musketerer 
og 2 smaa Feldtstykker, nødtes han til at retirere op paa 
en Høi. Herfra gik Nordmændene atter med saa stor 
Tapperhed løs paa Svenskerne, at disse efter en fire Timers 
haard og blodig Kamp i stor Forvirring maatte trække 
sig tilbage og efterlade 2 Metalstykker og et stort Antal 
døde og saarede; i denne Træfning blev Oberst Gyllen- 
spetz selv haardt saaret og nogle 100 Mand fangne ; navn- 
lig var hans Rytteri helt ødelagt, hvorfor han maatte trække 
sig ind i Vermeland med Levningerne af sit Corps. De 
Norskes Tapperhed ved denne Leilighed siges endog at 
have vakt Fiendens Beundring. Kort efter slog ogsaa 
Generalmajor Hans Løvenhjelm den samme Svenske Af- 
deling, bestaaende af 5000 Bønder og 500 Soldater, ved 
Hunneberget, hvorfra de maatte trække sig tilbage ^med 
et Tab af 50 Mand^. 



' Theatrum Europæum XI, S. 1 092 og den dermed næsten ganske 
ligelydende Beretning i Friedenreichs K. Chr. V.s Krigshistorie 
I, S. 187 ff., jfr. m. S. 243 og Holbergs Danmarks og Norges 
Beskr., S. 458. Daniel Paiili, Extraordinaires Maanedlige Rela- 
tioner, August 1676, S. 432. Hofmans Efterretn. om Dan. Adels- 
mænd III, S. 250. A. Lignell, Beskrifn. ofv. Grefskapet Dal, 
S. 170. Vaupell, D. Dansk-Norske Hærs Hist. I, S. 129 an- 
giver Styrken af Gyllenspetz's Corps til 3000 Mand; Kampen 
siges der kun at have varet IV2 Time. G,. BjorHn, Kriget mot 
Danmark 1675 — 79, S. 102 omtaler vel Træfningen, men nævner 
ikke Huitfeldts Navn. I Anders Bordings Danske Mercurius 

Hist. Tidsskr. 3. R. II. ^Y 



246 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Angaaende et Krigsforetagende 24. August, hvorved 
Oberst Huitfeldt medvirkede, haves følgende Extract af 
en Beretning, dat. Vennersborg 25. August, fra Baron 
Jens Juel til Statholder Gyldenløve: JEftersom en Svensk 
Pinas og en Skude samt 9 eller 10 smaa Partøi haver 
ladet sig se for Havnen ved Vennersborg, haver Hr. Baron 
Juel resolveret dennem at angribe og nu igaar den 24. 
Augusti commanderede Capit. Gothnai, Gapt. Schau, Capt. 
Barnholdt og Capt. Lieut. Budde med behørige Under- 
officierer og imellem 200 og 150 Mand med alt det Par- 
tøi ved Vennersborg, Prammen med en Spundig og en 
Gpundige Stykker. Der de vare udkomne, og Fienden 
fik dennem at se, gjorde de Seil, baade store og smaa, 
og laverede sig saa langt bort fra os, saa vi dennem ei 
kunde indhente, altsaa blev resolveret at angribe deres 
Redouter, paa Vestgøthe-Siden opkaste(de) paa tvende 
Steder, det ene yderst paa Odden, af Gapt. Schau og 
Capt. Budde, den anden midt for deres største Redoute, 
med Prammen af Capt. Barnholdt og Capt. Goethenay, 
ved hvilket Parti Hr. Baron Juel behagede selv at være 
hos, og til det andet Parti commanderede Obr. Lieut. 
Schul^. Der blev mange Skud gjort paa vores med Styk- 
ker mens dog uden Effect, allenes1;e tvende Mænd død 
blev. Obr. Lieut. Schulz var den første, som kom paa 
Land, og blev vel secunderet af sine medhavende. Hr. 
Baron Juel og Obrister Huitfeldt anfaldt tillige paa deres 
Post og slog Fienden strax paa Flugt, en Del af dennem 
blev ihjelskudt her og der udi Buskene; 3 af deres Re- 
douter bleve opbrændte saa og deres Hytter og to Gaarder, 



for August 1676 (Poetiske Skrifter II, S. 422) heder det 

herom : 

Saa nær tre tusinde skal Huitfeldt have jaget 

Ved Frederikshald paa Flugt og deraf mange slaget. 



TØNNE HUITFELDT. 1676—77. 



247 



som deres Qvarter havde været; vores Folk bekom endel 
Piqver, en god Del Kugler, 4 Jernstykker og 2 3pun diger 
og 2 mindre^. 

I September maatte Gyldenløve trække sig tilbage 
til Norge, da de Svenske Grændselandskaber nu vare saa 
fuldstændig udpinte for al Proviant, afbrændte og øde- 
lagte paa alle Maader, at en Overvintring der ansaaes 
umulig. Ved det fornyede Indfald i Sverige i Decbr. s. 
A. var Oberst Huitfeldt vistnok ikke med, ligesaa lidt 
som det kan sees, at han har deltaget i de større Krigs- 
foretagender i Sverige i Aaret 1677, nemlig Marstrands 
Erobring og Slaget ved Uddevalla. Derimod findes han 
7. Februar 1677 fra Frederikssten at have medddlt Skarp- 
retteren Mester Jacob Attest for at have „forrettet sit 
Embede med den condemnerte Speider", hvorpaa Gylden- 
løve giver ham Anvisning paa Generalcommissariatet ^. — 
31. Marts 1677 skriver han fra Frederikssten følgende 
til Statholder Gyldenløve: 
Høybaarne Herre. 

Her falder intet skrivværdigt at melde videre, end 
Kundskaberne stemme alle over et med, Oberste Post sin 
Sqvadron er bleven slagen paa Hallen Aas, og han. selv 
syvende være kommen til Gottenborg. 1 Synder Vigen 
skrives ud paa to Gaarder en Baadsmand. Var Isen 
kun oppe, som endnu ligger, saa kom vel en stor Del 
her over^. 

I Juli 1677 haves følgende Opgave fra Presten paa 



* Daniel Pauli, Extraordinaires Maanedlige Relationer, August 

'l67(), S. 439 f., jfr. m. N. Saml. (8.) I, S. 34. 
^ N. Rigsarch., Personalia, Huitfeldt. 
^ N. Rigsarch., Statholdersk. Arch. før Aar 1700: Krig og Krigs- 

udrustninger. Kun Underskriften er egenhændig. En før ved- 

liggende Relation fra Oddevald mangler. 

17* 



248 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Hudrum i Anledning af Pamilieskatten : Velbr. Tønne 
H.s Gaardsfolk paa Thrundstad beståa af 1 Gaardsfoged 
Thor Svendssen, 5 Arbeidsdrenge og en Raadspige Anne 
Hansdatter a 2 Rdlr. gjør 14 Rdlr. Desforuden 2de Pæ- 
piger 2/3 Rdlr., tilsammen 14 Rdlr. 2 ^ 16 /:?. I Septbr. 
s. A. hedder det fra Raade: Velbr. Hr. Oberste Huit- 
feldt angav, at han vilde selv klarere paa Commissariat- 
Huset for Thorne — 2. August 1677 kvitterer han fra 
Prederikssten for 1000 Rdlr. til forskjelligt Brug. 23. 
Aug. faar han Afregning paa „Tractamente", 500 Rdlr.^ 
til eget og underhavende Garnisons Behov. , 25. August 
kvitterer han atter fra Prederikssten for 3000 Rdlr.^ 

Det er ukjendt, om Sygdom muligens har været 
Grunden til, at Oberst Huitfeldt ikke findes deltagende 
i Krigsbegivenhederne i Sverige i 1677. I dette og det 
foregaaende Aar havde der hersket megen Sygelighed i 
Norge og Sverige, søm sædvanlig især i de Egne, r hvilke 
Krigen førtes. I 1676 vare flere af de Personer, med 
hvem Tønne H. i mange Aar havde virket sammen til 
Rigets Porsvar, gaaede bort, saaledes Peder Hansen Meng, 
Prederikshalds første Magistratsperson; ved Krigens Be- 
gyndelse 1676 var Peder Olsen Normand, der var bleven 
Oberstlieutenant og skulde have deltaget i Indfaldet i 
Sverige, bleven syg og afgik nogen Tid efter ved Døden. 
Peder Mengs anden Svigersøn, Matthias Bjørn, Admiral 
over Skjærgaardsflaaden, kom saaret hjem til Prederiks- 
hald fra et Togt paa Vigsiden og døde 2 Dage senere, 
21. Septbr. 167£ ». I 1677 fulgte Oberst Tønne H. disse 



* N. Edgsarch., Statholdersk. Arch., Personalhist. Agersh. Presters 

Angivelse til Familieskatten 1677. 
^ N. Bigsarch., Gen. Comm. Regnsk. 1677 No. 34. 
' H. Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 37 og 42. Dansk 

Biogr. Lexikon II, S. 365. Til det der om Matth. Bjørn med- 



TØNNE HUITFELDT. 1677. 1662. 



249 



sine samtidige, idet han afgik ved Døden 12. Septbr. paa 
Frederikssten og blev bisat i det af ham selv i Begyn- 
delsen af 1660-Aarene opførte Gravcapel ved Hudrums 
Kirke, hvor hans Kiste endnu henstaar. Den er en dob- 
belt Egekiste, udvendig betrukken med sort Læder og 
forsynet med svære Jernhanker, en Mængde Messing- 
zirater, et Crucifix og hans fire nærmeste Ahners Vaa- 
bener (Huitfeldt, Akeleye, Litle og Sparre). Af Ind- 
skrift findes nu kun Forbogstaverne til hans Navn etc. 
samt Dødsaaret, da den egentlige Gravplade allerede i 
forrige Aarhundrede synes at være borttagen. Liget, der 
er nogle Tommer over 3 Alen, er iført en Ligdragt af 
hvidt Silketøi med Sølvkniplinger ^ 

Som allerede ovenfor nævnt, synes det urolige Kriger- 
liv. Tønne Huitfeldt havde ført mellem Aarene 1644 og 
1660 at have hindret ham fra at tænke paa Ægteskab. 
Først da Fredsslutningen i 1660 aabnede Udsigt til roli- 
gere Tider, realiserede han i sit 37. Aar den Plan, han 
muligens allerede havde havt i 1655, da han lod optage 
Besigtigelsen over Bygningerne paa Throndstad. Under 
et Ophold i Danmark om Sommeren og Høsten 1662 
blev han gift første Gang, efter at han allerede i 10 
Aar havde været den eneste gjenlevende Mand af sin 
Slægt, der nemlig i Danmark var uddød i Mandslinien 
1652 med hans Faders Næstsøskendebarn Hr. Henrik 
Huitfeldt til Lillø og Berritsgaard. Tønne H.s Hustru 
hed Helle Margrete Nold, hvis Fader, Thomas Nold til 

delte kan føies, at han ifølge en Opgave af Hans Colbjørnsen 
(N. Rigsarch., Personalia, Colbjørnsen) var Søn af en Admiral 
under K. Chr. IV, der da neppe kan være nogen anden end den 
i Biogr. Lex. II, S. 369 nævnte Viceadmiral paa Bremerholm 
Paul Bjørnsen, med hvilket sidste Tilnavn Matthias B. ogsaa 
undertiden nævnes. 
* Se Personalhist. Tidsskr. 1. R. IV, S. 89—04. 



250 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Maglø i Skaane ^, tilhørte en i Danmark fra Kurland ind- 
vandret Tydsk Slægt og døde 1634 som Capitain ved Tøi- 
huset og forlenet med Lysekloster ; Moderen, Helvig Axels- 
datter Urup, var Faderens anden Hustru. Helle Margrete 
Nold, der var født i Kjøbenhavn, formentlig c. 1630, til- 
hørte paa Mødreneside den samme store Slægtkreds som 
sin Mand, Gyldenløve- og Rømerslægternes samt Hafthor- 
sønnernes og Kong Haakon V.s Descendenter 2, idet hun 
nedstammede fra Nils Henrikssøn Gyldenløves og Fru 
Ingerd Ottesdatter Rømers Datter Anna, gift med Erik 
Urup (Ugerup) til Aulen, medens Tønne H. nedstammede 
fra deres yngste Datter Ingeborg, gift med Peder Hanssøn 
Litle til Foss (Fossesholm). Helle Margrete Nold har 
tydeligvis været en af de 8 adelige Jomfruer, der bleve 
opdragne i Huset hos hendes Morbroder, Generalfeldt- 
marskalk og Geheimeraad Axel Urup til Belteberg i 
Skaane og hans Frue Sidsel Knudsdatter Grubbe af 
Røgle, der efter Handens Død blev Hofmesterinde og 
levede til 1691^. I dette Hus er hun uden Tvivl bleven 
optagen efter Forældrenes Død, og herfra er hun vistnok 
ogsaa om Høsten 1662 bleven gift med Tønne Huitfeldt, 
der maa være bleven bekjendt med hendes Morbroder 
under sine Ophold i Skaane og Kjøbenhavn i 1650- 
Aarene. Ægteparrets Bolig blev Frederikssten, og Be- 
søgene paa Throndstad, der laa forholdsvis fjernt, synes 
ikke at have været hyppige. Herfra er dog deres reciproke 
Testamente af 13. Juni 1663 dateret, hvorved de paa 
Grund af kjærlig AflEection, christelig Kjærlighed og for- 



^ Se om ham 0. Blom, Kristian den Fjerdes Artilleri, S. 28 — 31. 

« Se Personalhist. Tidsskr. 1. R. VI, S. 264, Stamtavlen. 

^ Se T. Hofmaus Efterretn. om Dan. Adelsmænd I, S. 68 og C 
P. Rothe, Brave Danske Mænds og Kvinders berømmelige Efter- 
mæle I, S. oOO efter Hans Leths Ligprædiken over ham. 



TØNNE HUITFELDT. 1662—71. 



251 



nuftig, god Omgjængelse, de have bevist hinanden, be- 
breve den længstlevende, om de ikke faa Livsarvinger, 
med det Jordegods og Løsøre, de nu besidde eller siden 
erh verve; Throndstad nævnes udtrykkelig som hans Gods, 
medens der fra hendes Side intet navngives. Hans Te- 
stamente underskrives til Vitterlighed af Knud Schinkel 
til Thom, K. Ms. Generalkrigscommissair i Norge, og 
Otte Schade til Kjølberg, Oberst over det Smaalenske 
Regiment tilfods, og samtykkes af hans Søster og næste 
Arving, Jomfru Sophia Huitfeldt til Killingstad. Paa . 
hendes Side underskriver Morbroderen Hr. Axel Urup 
til Hviderø, K. Ms. Rigens Raad og General, samt hendes 
Brodersøn Thomas Nold. Testamentet er confirmeret af 
Kongen 27. Juni 1663 ^ I dette Ægteskab fødtes 7 
Børn, af hvilke den ældste Datter og den 2den Søn døde 
spæde; tre Sønner (blandt hvilke Søhelten, Commandeur 
Iver Huitfeldt, var den ældste) og to Døtre overlevede 
Moderen 2, da hun døde paa Frederikssten 4. Marts 1671* 
Enkemanden underretter fra Frederikssten 7. s. M. Vice- 
Statholderen Ove Juul til Villestrup om, „at Gud aller- 
mæfetigste ved en christelig Afsked fra denne elendige 
Verden til sit Riges evige Glæde og Herlighed ved den 
timelige Død haver hedenkaldet min hjerte allerkjæreste 
og nu sal. Hustru og mig med fem smaa, umyndige Børn, 
som bedrøvet igjen lever, efterladt. Gud os trøste og , 
husvale". Han anholder derfor om at maatte opsætte 
Begravelsen en otte Dages Tid eller mere over den lov- 
bestemte Tid, der turde blive for kort til alle Forbere- 
delser, samt for at kunne oppebie Svar fra Morbroderen 



^ Dan. Rigsarch., N. Reg. XI fol. 324 f. og N. Rigsarch., Aabne 

Breve. 
^ Ora dem se Stamtavlen i Personalhist. Tidsskr. IV, S. 120 og 

Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 214—34. 



1 



252 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Hr. Axel Urup, hvem han har tilskrevet, hvilket 11. Matis 
s. A. blev tilstaaet med Bevidnelse af Statholderens og 
hans Frues Deltagelse i hans Sorg^ ,Svar fra Hr. Axel 
Urup har han dog vistnok aldrig faaet, thi denne afgik 
ved Døden i Kjøbenhavn 15. Marts s. A., faa Dage efter 
sin Søsterdatter. Hun bisattes i Hudrums Gravcapel, 
hvor hendes to forud afdøde Børn og Tønne Huitfeldts 
Faster, Jomfru Dorethe Huitfeldt til Killingstad, tidligere 
vare hensatte. Her forefindes endnu hendes læderbetrukne 
Kiste, forsynet med et Crucifix og andre Forziringer af 
Messing samt med en Indskrift^, medens de to Ahne- 
vaabener, den har havt, nu mangle. Hun er deri ned- 
lagt i en Ligdragt af hvid Moirée med SølvknipHnger, 
Silkehuen prydet med Piber af samme Stof tvert over 
Hovedet, rundt Ansigtet en bred Guldknipling ; Svededugen 
er af samme Stof som Dragten'. 

I Aaret 1673 indtraadte Tønne Huitfeldt i nvt 
Ægteskab med Jomfru Sophia Amalia Rosenkrantz af 
Ørup (i Skaane), der ligeledes tilhørte den ovenomtalte 
store Slægtkreds, idet hun paa mødrene Side gjennom 
Familien Bjelke nedstammede fra Nils Henrikssen Gyl- 
denløve og Fru Ingerd Ottesdatter Rømers Datter Lucia 
Nilsdatter, gift med Slægtens Norske Stamfader Jens 
Thillufsen Bjelke. Sophia Amalia Rosenkrantz's Fader, 
Major Børge Holgersen R. til Frølinge, var gift med 



* N. Rigsarch., Statholderskabets Prot. (Copibog) No. 23 fol. 19. 
Det orig. Brev til Statholderen bl. Personalia, Huitfeldt. 

« Gjengivet i Personalhist. Tidsskr. 1. R. IV, S. 94. Naar det 
ibid. hedder, at Justitiarius J. Chr. Berg synes at have benyttet 
en Ligprædiken over hende, er dette urigtigt; den har nemlig 
været holdt over Datteren Margrete H., gift med H. E. v. 
Tritzschler, men deri findes altsaa H. M. Nolds 8 Ahner angivne. 

8 i ersonalhist. Tidsskr. 1. R. IV, S. 90. 



TØNNE HUITFELDT. 1671—77. 



253 



Maren Bjelke, en Datter af Cantsleren Jens Bjelke til 
Østeraat og Søster af de berømte Krigere Henrik og eTørgen 
Bjelke, under hvem Tønne Huitfeldt havde tjent i Feldten 
1644 — 45 og 1659—60, og efter hvilke han opkaldte sin 
ældste Søn af dette Ægteskab. Han erholdt kgl. Bevil- 
ling paa Vielse hjemme i Huset 1. Marts 1673^, og i 
samme Maaned har Brylluppet staaet, maaske paa Sande 
i Tune (Smaalenene), hvorfra Tønne Huitfeldts Morgen- 
gavebrev til hans Frue er dateret 11. Marts, som maaske 
er selve Bryllupsdagen, da hun endnu benævnes Jomfru. 
Hun skulde ifølge dette som Enke have 2000 Rdlr. forud 
udbetalte af Boet og, hvis hun beholder Børnene hos 
sig, have Ret til at tiltræde Throndstad og beholde samme, 
saalænge Gaarden holdes ved god Magt og Hævd. Til 
Vitterlighed underskrive Udstederens „høitærede kjære 
Broder" Morten Jørgen de Rochlinge, Oberstlieutenant 
og Commandant i Frederiksstad, samt hans „kjære Fætter" 
Frederik Parslich^ til Busgaard. Ogsaa under dette sit 
andet Ægteskab, der kun vårede paa 5te Aar, boede 
Tønne H. for det meste paa Frederikssten, hvor vistnok 
ogsaa alle tre Sønner af dette Ægteskab ere fødte; den 
ældste og den yngste, Henrik Jørgen H. og Hartvig H., 
overlevede Forældrene og naaede høie militaire Stillinger 
(Generallieutenant og virkelig General); fra den ældste 
nedstammer hele den nulevende Slægt. 

Da Tønne Huitfeldt var død i Septbr. 1677, havde 
Statholderen til Skiftecommissarier udnævnt Lagmændene 
Jørgen Philipsen og Laurits Christensen. 2. April 1678 
anholder Jomfru Sophia Huitfeldt hos Statholderskabet 
om, at Peder Pedersen, tjenende Rosina, sal. Jens Jenssens, 



* D. Rigsarch., N. Reg. XII fol. 643. N. Rigsarch., Aabne Breve. 
' Hans Mormoder var Cantsler Jens Bjelkes Søster. 



254 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



maa bevilges at være bendes og de umyndige Børns Fuld- 
mægtig paa Skiftet efter Tønne H., bvilket 20. April be- 
vilges, om Peder Pedersen dertil kan formaaes. — 16. 
April 1678 andrager Lagmanden Laurits CJiristensen for 
Statholderen, at da velb. Jomfru Sophia H. til Killing- 
stadgaard ved Skrivelse af 10. s. M. har berammet Skiftet 
at skulle paabegyndes næste Mandag derefter, som var 
15. April, paa Throndstad og siden paa hver Sædegaard 
for sig med Taxering og Udlæg til Creditorerne, saa vil 
han paa Grund af en Mængde Embedsforretninger, som 
han opnævner, ikke kunne deltage i Skiftet og begjærer 
en anden udnævnt i sit Sted, for at ikke Ophold skal 
foraarsages. 18. April bliver han derfor entlediget for 
denne Commission og Vicelagmanden Morten Bontzen 
(eller Buntzou) beskikket i hans Sted. — 2. Mai. s. A. 
beklager Enken, Fru Sophia Amalia Rosenkrantz, sig 
over, at Jomfru Sophia H. antager sig til Brug og For- 
valtning en af den afdødes Avlsgaarde, hvorfor hun ønsker 
hende advaret mod at befatte sig med noget af Godset, 
før Skiftet er tilendebragt. Dette sker i en meget mild 
Form 6. Juni s. A. fra de, i Statholderskabet forordnede 
Herrer Speckhan, C. Lund og M. Tonsberg. — Jomfru 
Sophia H. begjærer saa Befaling til Fogderne og Sorenskri- 
verne paa Moss og i Idde og Marker om at give For- 
klaring om, hvad Gods og andet der kan tilkomme Tønne 
H. i deres Jurisdictioner. De nævnte 3 Herrer i Stat- 
holderskabet erklære 11. Mai 1678, at dette maa blive 
de to Commissariers Sag at anordne. — 22. Juni s. A. 
andrager Jfr. Sophia H., at Lagmand Jørgen Philipsen 
ved andre kgl. Forretninger er forhindret fra at overvære 
Skiftet. De nævnte 3 Herrer erklære imidlertid 6. Juli 
s. A., at de ikke understaa sig at gjøre nogen Forandring 
i Statholderens Bestemmelse. — 18. Septbr. 1678 andrager 



TØNNE HUITFELDT. 1678—79. 



255 



Jfr. Sophia H., at der ingen fuldkommen Registrering er 
skeet efter sal. Oberst Huitfeldt, hvorfor hun af Hensyn 
til Børnenes Tarv begjærer en Befaling til Fogderne og 
Sorenskriverne paa Moss og Hudrum om med behørige 
Mænd at foretage, hvad der er fornødent til Skiftets For- 
retning ved Commissarierne. Statholder U. F. Gylden- 
løve paalægger de committerede i Slotsloven at foretage 
det fornødne, og disse paaminde nu Commissarierne om 
at paaskynde Sagen og tilkjendegive, hvad der hidtil har 
opholdt den. — Margrete og Sophia Huitfeldt ansøge der- 
paa Statholderskabet om, at Sorenskriver Matthias Pedersen 
maa paalægges at være tilstede paa Skiftet efter deres 
sal. Broder^ Tønne H. paa hans Børns Vegne, hvilket 
bevilges 12. Decbr. 1678, om han dertil kan formaaes^. — 
Sandsynligvis er derpaa Skiftet blevet holdt 1679; heraf 
kjendes imidlertid kun et udateret Uddrag', hvoraf frem- 
gaar, at Throndstad af Skyld 24 Skpd. 6 Lispd. og 8 
Skaalpd. Salt, og hvis Bygning og Inventarium var taxeret 
for 1113 Rdlr. 6 /?, deltes mellem de 5 Sønner og 2 
Døtre saaledes, at der paa hver Broderlod (Iver, Thomas, 
Christian Charlot, Henrik Jørgen og Hartvig) faldt 4 



^ Den her optrædende Margrete Huitfeldt er ikke Tønne H.s 
Søster af dette Navn, der, som ovenfor sees, allerede var død 
IfioT, men maa være hans ovennæ"STite Søskendebam, Fru Mar- 
grete H., Enke efter Thomas Dyre, da hun og Tønne H. oftere 
efter Tidens Sprogbrug kalde hinanden Broder og Søster. Hans 
Søster Dorethe H. var allerede død 1054, da han fik Tilladelse 
til at hjemføre hendes Lig til Norge. Maaske er hun død i 
Skaane hos Moderen. Broderen Eiler H., der 1633 kom i Sorø 
Skole, maa formentUg være død kort efter, da han ikke nævnes 
mere. (Danm. Adels Aarbog 1887, S. 222). 

2 N. Rigsarch., Statholdersk. Suppl. Prot. (4) 1671—82 No. 1004, 
1965, 1986, 2003, 2007, 2070, 2075. 

^ N. Rigsarch., Fogedregnsk. for Hurum, Lier etc. 1714. 



256 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Skpd. 1 Lpd. Og 1^/3 Pd. Odelsgods^ 872 Lpd. l^/s Pd. 
Kjøbegods og 185 Rdlr. 2 ^ 1 fi i Throndstads Bygning 
og Inventarium; samt paa hver Søsterlod (Elsebe Helvig 
og Margrete) 2 Skpd. 8 Pd. P/s W Odelsgods, 1 Lispd. 
12 Pd. IVs B^ Kjøbegods og c. 93 Rdlr. i Throndstads 
' Bygning og Inventarium. Derimod tager Fru Sophia 
Amalia Rosenkrantz sit Odels Jordegods i Nordlandene 
(d. e. Nordenfjelds) samt 1 Skpd. Vs" Fjerding Salt i 
Kjøbegods, hvorhos hun efter Mandens Gavebrev nyder 
og besidder Throndstad Gaard, om Børnene forblive hos 
hende. Det paa Hudrumlandet liggende Odelsgode, der 
var udsat til brugeligt Pant, tilkom det samtlige Arvinger 
at indløse og dele. Oberst Rochling som de 5 ældste 
Børns Formynder antager deres Arvelodder^ og Enken 
sine egne to Børns. 

Hun beboede neppe nogensinde for længere Tid 
Throndstad, hvor hun dog sees at have opholdt sig i 
nogen Tid om Vinteren 1690—91; 6. August 1678 af- 
giver „Fru Sophia Amalia Rosenkrantz, sal. Tønne Huit- 
feldts", fra Thorn følgende Oplysninger om sin Husstand 
i Anledning af Familieskatten : Fruen 2 Dir., Datteren 
Elsebe Helvig Huitfeldt 2 Dir., Inger Rasmusdatter, 
Fruens egen Pige, 2 Dir., Maria Peders, Fadeburspige, 
2 Dir., „01e" Olsdatter og Anne Hansdatter, Fæpiger, 
k 1 ^ 8 /?, Børnenes Præceptor Henrich August 2 Dir., 
Jens Christensen, Gaardsfoged, 2 Dir., 2 Arbeidsdrenge 



a. April 1684 blev Oberst Martin Jørgen Rocklenge paa Grund 
af sin Chargés Betjening og langvarig Fraværelse fritagen for 
Formynderskabet for Oberst Tønne Huitfeldts og Gabriel Ake- 
leyes Børn, og samme Dag fik Vice-Statholder Just Høeg kgl. 
Befaling til at anordne dem andre Formyndere. D. Rigsarch., 
N. Tegn. XIII fol. 22 f. og N. Rigsarch., N. Missiver samt 
Indb. Saml. af Kongebreve. 



TØNNE HUITFELDT. 1678. 1667. 



257 



å 2 Dlr.^ Formodentlig . har Thorn været nærmest be- 
tragtet som hendes mere personlige Eiendom, idet sand- 
synligvis baade de 2000 Rdlr., som Tønne Huitfeldt havde 
bebrevet hende, og mere af hendes Arvecapital har været 
lagt i Thom. 

Tønne Huitfeldt var, som ovenfor n^evnt, 1657 kom- 
men i fuld Besiddelse af Fædrenegaarden Throndstad 
ved Arveskiftet med Søsteren Jomfru Sophia Huitfeldt; 1662 
erhvervede han af Kronen et temmelig betydeligt Jorde- 
gods dertil, for største Delen beliggende paa Hudrum ^. — 
Nogle Aar senere søgte han at indløse sin Farbroders^ 
Hartvig Huitfeldts^ Gaard Skjeldbred samt sit eget Odels- 
gods Ulveland og Fiskum, alle paa Eger, fra Kronen. 
Hermed forholdt det sig saaledes: 26. Marts 1648 solgte 
Thomas Dyre og hans Frue, Fru Margrete Huitfeldt, til 
Statholderen Hr. Hannibal Sehested Skjeldbred Hoved- 
gaard paa Eger med tilhørende Gods for 2300 Rdlr. in 
specie, hvorpaa han gav sin Obligation, medens Betalingen 
først skulde erlægges senere, naar Gaarden, der 4. April 
1638 var overdraget Hartvig Huitfeldts Enke paa Leve- 
tid, blev Statholderens endelige Eiendom ved hendes døde- 
lige Afgang. 10. Juli 1648 havde imidlertid Fru Maren 
Skram afstaaet Skjeldbred til Hannibal Sehested for 350 
Rdlr. in specie aarlig, hvortil hun 29. Januar s. A. havde 
faaet Samtykke af Thomas Dyre og Fru Margrete Huit- 
feldt. Da Statholderens samtlige Jordegods i 1651 over- 
gik til Kronen, fik Fru Maren Skram, som derved mistede 
sin Livgedings Indkomst, 3. og 11. Juli 1651 kongelige 
Benaadningsbreve paa 350 Rdlr. aarlig sin Livstid og 7. 
Marts 1661 paa 650 Rdlr. Dette vedvarede til 24. Novbr. 



* N. Rigsarch., Vemekl. og Mosse Fogedregnsk. 1678. 
2 Se ovenfor, S. 217—19. 



258 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



1664, da Kongen resolverede, at hun imod de 350 Rdlr 
samt en anden Benaadning paa 300 Rdlr. for nogen Eien- 
doms Afstaaelse ved Sølvberg verket 23. Januar 1665 skulde 
bekdmme 100 Tønder Hartkorn i Jylland, hvilket imid- 
lertid neppe indbragte 100 Rdlr. aarlig, og som senere 
forklaredes kun at være Erstatning for det afstaaede Grods 
ved Sølvbergverket og hendes 2 Benaadninger (men ikke 
for Skjeldbred Gaard), ligesom Fru Margrete Huitfeldt 
ogsaa 15. Novbr. 1651 havde faaet Kongebrev paa at 
erholde Pengene for Skjeldbred udbetalte efter Fru Maren 
Skrams Død. Denne giftede sig imidlertid 1661 s6m en 
gammel Enke mod al Forventning med en tyveaarig Tydsk 
Adelsmand, Baltazar Gebhard v. Obelitz, og da Stif- 
datteren. Fru Margrete Huitfeldt, i 1663 havde mistet 
sit sidste Barn, Sønnen Iver Dyre, overdrog hun 6. Decbr. 
1667 sin „Broder" (d. e. Farbroders Søn) Tønne Huit- 
feldt denne sin Fordring paa Kronen, hvoreifter han an- 
søgte om at maatte indløse Skjeldbred for den ovennævnte 
Sum 2300 Rdlr., hvorfor den var solgt til Hannibal Sehe- 
sted, eller hvis dette ikke kunde ske, da at erholde Sum- 
men udbetalt. Han oplyser fra Frederikssten 26. Juni 
3 673, at han ogsaa i 1670 har ansøgt om Confirmation 
paa den ham af Kong Frederik III bevilgede Forlening 
af Foringen, Ledingen og Tienden af Hudrums og Røgens 
Sogne, der var ham forundt for gjort Tjeneste i Frederiks- 
halds trende^ Beleiringer i seneste Krig, som satte ham i 
temmelig Vidløftighed, hvoraf han ikke siden har kunnet 
redde sig, da hans Tractament (o: Gage) ikke nær kan 
forslaa til hans Ophold ved denne Grændsefæstniug, hvor- 



^ Naar der her nævnes 3 Beleiringer (i Modsætning til 2 oven- 
for, S. 217), maa dette være saaledes at forståa, at han allerede 
til den første Beleiring havde gjort Pengeforstrækninger. 



TØNNE HUITFELDT. 1667—73. 



259 



ved han stedse maa blive, saa han ikke kan „se sit ringe 
tilgode". Han henviser herom til Hans Høie Excellence 
(d.- e. U. F. Gyldenløve), om hvem Fru Margrete Huit- 
feldt i 1672 siger, at han altid havde været hendes 
„Broder" Tønne H. saa meget god og gunstig. Denne 
har fra Kjøbenhavn 26. Juni 1672 paategnet Ansøgningen, 
at Prætensionen paa Pengene forekommer ham lovlig og 
henviser Sagen til SkatkammercoUegiet. Om den anden 
Post henviser han til sin Resolution af 19. Januar 1671. 
I Begyndelsen af Aaret 1672 havde Tønne H. sendt som 
sin Fuldmægtig i denne Sag en Mand ved Navn Povel 
Pedersen til Kjøbenhavn, og denne, der oplyser, at han 
uden Virkning havde ligget der siden Paaske, henvendte 
sig 16. Septbr. 1672 til Skatmesteren Holger Wind om 
Tilladelse for sin Husbonde at indløse Ulveland og Fiskum^ 
(paa Eger), som Hannibal Sehested havde tilhandlet sig 
af Fru Maren Skram, med Thomas Dyres og Fru Margrete 
Huitfeldts Samtykke, og som er Tønne Huitfeldts Odels- 
gods, for de oftnævnte 2300 Rdlr. Dette Gods var imid- 
lertid af Kronen overladt Marsilierne, der atter havde 
solgt det til en Mand paa Bragernes; Confirmation paa 
Kong Frederik III.s Benaadning skulde han imidlertid 
faa^. 20. Marts 1673 henviste Rentekammeret Tønne 
H. til at søge sin Regres for de 2300 Rdlr. i Fru Maren 



1 



Disse Gaarde vare ved Mageskifter mellem ir)41 og ir)43 blevne 
hans Oldefaders, Peder Hansen Litles, Eiendom, se Dipl. Norv. 
IV No. 1110, V No. 1107, VU No. 741 og 757 samt VIII No. 
740. Ulveland (UUeland) var ved Mageskifte kommen fra Claus 
Brockenhus til Broholm til hans Farfader Anders Huitfeldt til 
Throndstad, se N. Rigsrcg. V, S. 136 f. 

Det nævnes i Stathold. Copibog i N. Rigsarch. No. 23 fol. r)3, 
at Tønne Huitfeldts Forpagtuingsafgift for Aaret 1. Mai 1671 — 
1. Mai 1672 var r)8 Rdlr. 



260 



H. J. HDITFELDT-KAAS. 



Skrams Bo, naar hun døde, hvilket indtraf samme Aar; 
herfra hidrører det da maaske, at han ved denne Tid, 
som ovenfor omtalt, kunde bebreve sin anden Hustru, Fru 
Sophia Amalia Rosenkrantz, 2000 Rdlr., men i saa Fald , 
var Regjeringens Fremgangsmaade kun en Unddragelse af 
den paatagne Forpligtelse til at betale Fru Margrete 
Huitfeldt Skjeldbreds Kjøbesum efter Fru Maren Skrams 
Død, idet heller ikke denne ved det ringe Jydske Gods 
havde faaet Vederlag for Skjeidbred, der desuden ikke til- 
kom hende, men kun for Regjeringens øvrige Forpligtelser 
til hende for Livgedingen og Godset i Sandshverv^. En 
saadan Behandling af Danske Adelmænd, der havde For- 
dringer paa Kronen enten for Udlæg under Krigen eller 
af andre Grunde, var imidlertid ingenlunde ualmindelig 
i den første Tid efter Souverainetetens Indførelse; Fru 
Sophia Amalia Rosenkrantz's Morbroder, Generallieutenant 
Jørgen Bjelke, var saaledes et hel nærliggende Exempel 
paa den Hensynsløshed, hvormed man satte sig ud over 
de paatagne Forpligtelser ligeoverfor den da lidet velseede 
indfødte Adel. 

Allerede før Indgaaelsen af sit andet Ægteskab havde 
Tønne Huitfeldt kjøbt den betydelige Sædegaard Th om 
i Raade Sogn i Smaalenene. Den havde da i omtrent 
150 Aar tilhørt Familien Galde, hvortil hans senere Frues, 
Sophia Amalia Rosenkrantz's, Stifmoder hørte. Dennes 
Søster, Fru Kirsten Eline Galde, havde bragt Gaarden 
til sin Mand Knud Schinkel, og efter dette Ægtepars 
Død 1669 var den tilfalden Werner Parsberg til Nør- 
lund, der var gift med en tredie Søster, Fru Anne Galde, 
og af dem kjøbte nu Tønne Huitfeldt Thom for 14000 Rdb. ^ 



^ D. Rig-sarch., Rentekammerarch., Kgl. Resol. Januar — April 1673. 
2 Efter Angivelse af Thorns Eier i Fogedregnskabeme for 1714 i 



TØNNE HUITFELDT. 1680. 



261 



Ved hanvS Død 1677 stod der „formedelst disse besværlige 
Krigstider" 4030 Rdlr. in specie tilbage af Kjøbesummen 
(Capital og Rente), hvorfor Skjødet endnu ikke var ud- 
færdiget. I dette Kjøb indtraadte da høiædle og vel- 
baarne Hans Ern^t v. Tritzschler til Hertmansgrin, Oberst 
over det Smaalenske Regiment, og „hans forloved Kjæreste 
ærlig og velbyrdig Jomfru, Jomfru Margrete Huitfeldt" 
(Tønne Huitfeldts Datter), og erlagde den resterende Sum, 
hvorfor de 20. Novbr. 1680 erholdt Skjøde paa Thorn af 
"Werner Parsberg, hvis Frue var død samme Aar, med 
Samtykke af hans Søn Gude Parsberg til Kokkedal. Til 
Thorn hørte da Ødegaarden østentil Gaarden saavelsom 
Kalberg med andre Huse og Vaaninger ved Stranden, 
som specificeres i den overleverede Jordebog, samt de 
tvende Sletterholiner, den store Sletter og den mellemste 

0, alt tilsammen anslaaet for 10 Skippund Hartkorn. 
Af Bøndergaarde nævnes i Raade Sogn : Jerndal, Henning 
Skytte, skylder aarlig Korn V2 Skpd., Tersken 1 J^, Lam 
1/2, Gaas 1; af et Kvernhus Mel 4 Tdr. Rød skylder 
Korn 3 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken ^2 Rdlr., Lam 

1, Gaas 1-; Brødløs, Stener, Nils og Jørgen, skylder Korn 
IV2 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken 1/2 Rdlr., Lam 1, 
Gaas 1 ; nok 2 Kverner, som for"'' Stener svarer til, 
skylde Mel 10 Tdr. Myre, Jørgen, sk. Korn 1^/2 Skpd., 
Huder I, Smør IV2 Bpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken 1/2 
Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Vandsbrekke, Anders, sk. Huder 
1, Fornød Vs Rdlr., Tersken 1 //, Lam V2, Gaas Va- 
Oveberg, Jørgen og Nils, sk. Korn 2 Skpd., Fornød 1 
Rdlr., Torsken V2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Øvre Hissingby, 
Nils, sk. Korn 2 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken V2 Rdlr., 

N. Rigsarch. Da Tønne Huitfeldt, som ovenfor anført, allerede i 
Juni 1668 skrives til Thom, maa Kjøbet dog allerede være sluttet 
i Knud Schinkels levende Live, om end ikke endelig fuldbyrdet. 
Hist. TidsskT. 3. R. II. 18 



262 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Lam 1, Gaas 1. Nedre Hissingby, Knud, sk. Kom 1*|2 
Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken ^|2 Rdlr., Lam 1, Gaas 
1. Øster Kile, Las og Jon, sk. Korn Pjs Skpd., Fornød 

1 Rdlr., Tersken ^|2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Norum sk. 
Korn 2 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Terske^i K2 Rdlr., Lam 
1, Gaas L Item Norum Korn 1% Skpd., Fornød 1 Rdlr., 
Tersken ^|2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Sønder Norum, Ole, 
Korn 1 Skpd. Rødstad, Halvor og Thorbjørn, Korn 2 
Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken ^i2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. 
Huseby, Arne og Thrond, Korn 3 Skpd., Fornød 1 Rdlr., 
Tersken ^'^ Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Huseby, Michel, Korn 

2 Skpd., Smør 1 Bpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken ^12 Rdlr., Lam 
1, Gaas 1. Hoen, Anders og Jens, Korn 4 Tdr., Fornød 
1 Rdlr., Tersken ^[2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1, Vold, Knud, 
Korn 2i|2 Skpd., Smør 1 Bpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken 
^i2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Grimstad, Michel og Otters Enke, 
Korn 2 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken V2 Rdlr., Lam 1, 
Gaas 1. Grimstad sk. Malt 3 Tdr., Fornød 1 Rdlr., Tersken 
^|2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Soen, Peder og Nils, Kol*n 2 Skpd., 
Fornød 1 Rdlr., Tersken ^l2 Rdlr., Lam 1, Gaas L Askeruds 
Ødegaard, Jørgen, Smør 2 Bpd. Løcken, Guttorm, Korn 
13 Lispd., Fornød ^12 Rdlr., Tersken 16 (t Lam \, Gaas ^l2. 
Burum, Anders Jensen, Korn 4 Tdr., Fornød 1 Rdlr., 
Tersken ^l2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Burum, Simon og Hoer 
(Haaver?), Korn 6 Tdr., Fornød 1 Rdlr., Tersken ^Ig 
Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Kielderø, Boe, Korn* 3 Tdr., 
Fornød 1 Rdlr., Tersken ^l2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. 
Skraattorff, Svend Christopherssøn og Hans Michelssøn, 
sk. Huder 8, Fornød 1 Rdlr., Tersken ^|2 Rdlr., Lam 1, 
Gaas 1. Bubakke, Gregers, Huspenge 2 Rdlr. Tein, 
Hans, Huspenge 2 Rdlr. Starengen, 3 Rdlr. aarlig. 
Aakeberg, Maurits, Korn 2 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Ter- 
sken ^l2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Nok af et Hus, kaldes 



TØNNE HUITFELDT. 1680. 



263 



Rød, Penge 1 Rdlr. Reflfue, Engelbrecht, Korn 2 Skpd., 
Fornød 1 Rdlr.. Tersken ^i2 Rdlr., Lam 1, Gaas t. 
Aagger, Guttorm, Smør 10^|2 Bpd. Aagger, Søren Mats- 
søn, Smør 9 Bpd. Aagger, Ole, Smør T^la Bpd. Hauge, 
Anders Thoraesøn, Smør 6 Bpd. Katterud Ødegaard 
under for"* Hauge, Huder 1. Vester Rødstad, Anders 
og Amund, Smør 7^l2 Bpd. Skoufs Ødegaard, Peder, 
Penge 2 Rdlr. Sønste Rød, Nils's Enke, Smør 7^12 Bpd: — 
Onsøen. Spetallen, Arve, Korn 1 Skpd., Fornød ^|2 Rdlr., 
Tersken 1 Ort, Lam 1, Gaas 1. Saltnes, Jon, Malt 3 
Tdr., Fornød 1 Rdlr., Tersken V\2 Ort, Lam 1, Gaas 1. 
Solberg, Jon, Korn PI2 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken 
^l2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. — Svindals Annex. Gunderø, 
EUef, Korn 1 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken ^Ig Rdlr., 
Lam 1, Gaas 1. Grøtved, Sven4, Korn 14 Lispd., Fornød 
1 Rdlr., Tersken ^12 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Langebraade 
Ødegaard, Penge 2 Rdlr., Ferskmad 1 Ort. Grøtved, 
Ole, Korn 1 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken ^2 Rdlr., 
Ferskmad ^|2 Rdlr. Onsager, Herman, Korn 1 Skpd., 
Fornød 1 Rdlr., Tersken ^2 Rdlr., Ferskmad ^l2 Rdlr. 
Eng, Christen, Korn 1 Skpd., Fornød 1 Rdlr., Tersken 
ijg Rdlr., Ferskmad ^[2 Rdlr., for Kornskaar 2 Rdlr. 
Pløder, Gert, Korn *l2 Skpd'., Fornød ^Ij Rdlr., Tersken 
^12 Rdlr., Ferskmad 1 Ort. Røstad, Iver Ostenssøn, Korn 
% Skpd., Fornød ^l2 Rdlr., Tersken % Rdlr., Ferskmad 
^|2 Rdlr. Næsset, ThoUe, Penge 1% Rdlr., afetKveme- 
hus Pl2|Rdlr. Nok af Løvøen i Vansjø ^l2 Rdlr. Sandaa, 
Oluf Hjulmager, Smør 1 Bpd., Arbeidspenge 2 Rdlr. 
Vastved, Rasmus, Korn % Skpd., Fornød 1 Rdlr., Ter- 
sken ^|2 Rdlr., Ferskmad *i2 Rdlr. Skoven, Nils, Korn 
1 Fjerding, Fornød 1 Ort, Tersken 1 Ort, Ferskmad 1 
Ort. Lun dum, Jesper, Korn 1 Fjerding. Birkedal, Morten, 

skylder Næver 1 Fjerd. Ulsrød, Dyre, Korn 1% Bpd. 

18* 



264 



H. J. HniTFELDT-KAAS. 



Brattou, Thorsten, Korn 3 Lispd. Frøland, Thorger, 
giver aarlig Penge 14 Rdlr., af^ et Kvernehus IY2 'Rdlr. 
Gjededalen, Gudmund, Penge 3 Rdlr. Tune Sogn. 
Taskenes, Knud, Huder 2, Fornød 1 Rdlr., Tersken og 
Vedhuggen 1 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. Arbeidspenge 1 
Rdlr. Ramstad, Paul, Korn Ya Skpd., Huder 2, Skind 
4, Fornød 1 Rdlr., Tersken og Vedhuggen 1 Rdlr., Lam 
1, Gaas 1, Arbeidspenge 1 Rdlr. MøUenrød, Nils, Huder 
1, Fornød Y2 Rdlr., Tersken Y2 Rdlr., Lam 1, Gaas 1. 
Af Møllen, som ligger under Gaarden, Mel 10 Tdr. 
Isebak, Hans, Huder 1, Fornød 1 Rdlr., Tersken Y» 
Rdlr., Lam 1, Gaas 1, Arbeidspenge 1 Rdlr. Af Møllen 
Mel 10 Tdr. Lier Ødegaard, Penge 3 Rdlr. Vestby 
Sogn. Torfest sk. Salt IY2 Lpd. Edsberg Sogn. Holte, 
Jens, sk. Mel 15 Lpd., ^I^ornød 1 Rdlr., Arbeidspenge 1 
Rdlr. Berg, Daffin, Mel Y2 Skpd. Skitt ved Sogn. 
Strand. Christen og Enken, Mel 18 Lispd., Fornød 1 
Rdlr., Arbeidspenge IY2 Rdlr. Rygge Sogn. Klumpe- 
sten bruges af Generalauditeur, giver Salt Y2 Skpd. Kjel- 
lingsvig, ThoUe, Salt 1 Fjerding. Rød og Gjerud, Morten, 
Salt 1 Skpd. Kallerud, Clemen, Salt 1 Fjerd. Moss. 
Galdegaarden, Jon Bjørnssøn, Penge 2Y2 Rdlr. Svend 
2Y2 Rdlr, Nok Svend, Tomteleie af et Hus 1 Ort. 
Laurits Bjørnssøns Tomt Y2 Rdlr. Nok Laurits^ Bjørns- 
søn af en anden Tomt Y2 Rdlr. Endnu en Tomt, som 
ligger til GaldegUarden, Y2 Rdlr. Ellen Mortens Tomt 
Y2 Rdlr., Ringsrud IY2 Rdlr. Karlshus (?) Krogstad. 
Tolderens Gaard 6 Rdlr. Anders Thomesøns Tomt ^/g 
Rdlr. Søren Matssøns Tomt Y2 Rdlr. Dines Mauritssøns 
Tomt Y2 Rdlr. Jørgen Utnes Tomt Y2 Rdlr. Christen 
Snedkers Tomt 1 Rdlr. Amond Gulbrandssøn af sit Hus 
og Tomt 4 Rdlr. Bjøruld Aagger Tomteleie Y2 Rdlr. 
Jon Skomagers Hus 1 Rdlr. Karen Johansdatter 1 



TØNNE HUITFELDT. 1680. 



265 



Kdlr. Dorothe Johanses Y2 Rdlr. Skolemesterens Hus 
1 Rdlr. Karen Christophers V2 Rdlr. Peder Skrædder 
1 Ort. Saugbruget. Moss. . Munkesang 17 Tdr. 
Hartkorn. Huitfeldts Saug 15 Tdr. Hartkorn. Svindal 
i Rosse-Elv. Laugmands Saug. Frølands Saug. Nes . 
Saug. Saltbrug. Halvparten i Saltkjedelen. 'Endnu 
Kasu, Hans, Salt Y2 Skpd. ^ 

Efter denne Tid synes Fru Sophia Amalia Rosen- 
krantz, naar hun opholdt sig i Norge, for det meste at 
have beboet Sande Herregaard i Tune Sogn, som hun 
maa have kjøbt efter sin Mands Død af Cantsler Joh. 
Fredr. Marschalck, der i 1677 havde kjøbt Gaarden af 
Arvingerne efter Oberst Christopher Friderich v. Gers- 
dorph, der i første Ægteskab havde været gift med Elisa- 
beth Bjelke, Fru Soph. Am. Rosenkrantz^s Moster, til 
hvem Gaarden var udlagt paa Skiftet efter Faderen Cantsler 
Jens Bjelke. Naar Tønne H. paa sin Frues Epitaphium 
skrives til Sande og Sanderup er dette altsaa ikke correct;- 
Sande forblev i deres Etterkommeres Besiddelse til 1752. 

Ogsaa i Kanestrøm paa Nordmøre (Halse Annex 
til Stangvik) eiede Fru Sophia Amalia Rosenkrantz en 
Del som en af Børge Rosenkrantz's Arvinger, der end nu 
1688 opføres i Fogedregnskabet som Eiere deraf, men 
ikke længer i 1690. Da der imidlertid hvilede Gjæld 
paa Gaarden, var Eiendommen vistnok kun af liden Be- 
tydning og gik 1689 eller 90 over til Creditorerne^. 

Mere end paa Sande boede Fru Sophia Amalia 
Rosenkrantf som Enke dog nok paa sin Gaard Sande- 



* Efter det originale Skjøde p. Perg. i Norske Rigsarchiv (fra 
Thorn 1847). Skjødet er thinglæst p. Lundeby Thingstue 13. 
Decbr. 1681 af Sorenskriveren Ingvord Hanssen. Seglene, der 
have vedhængt i sorte Silkebaand, mangle nu. 

« Se Saml. t. d. Norske Folks Spr. og Hist. V, S. 310—12. 



266 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



r up (nu Sannarp) i Halland, hvilken hun 4. Februar 

1681 havde * erholdt paa Skiftet efter Faderen Børge 
Rosenkrantz (-j- 1679). Denne Gaard blev efter hendes 
Død inddragen under den Svenske Krone, da hendes 2 
Sønner som Dansk-Norske Officierer tjente mod Sverige 
under den daværende Krig. Efter Fredsslutningen 1720 
lykkedes det imidlertid Brødrene at erholde Gaarden til- 
bage, hvorefter de 1725 solgte den til Oberstlieutenant 
Carl Otto Lagercrantz^. 

Fru Sophia Amalia Rosenkrantz var om Høsten 

1682 i Kjøbenhavn i Anledning af et for hende og hendes 
Børn vigtigtFormuesanliggende. Generalprocureuren havde 
søgt hende for en Restants af en Afgift, som i Krigsaaret 
1658 var bleven paalagt Idde og Marker Len (den halve 
Genant), men hvorfor hendes sal. Mand aldrig var bleven 
krævet, ligesom han kort efter Krigens Slutning havde 
faaet Skatkammerets Kvitteringer for rigtigt^[Regnskab 

-og Betaling. Til Rigsmarskalk Korbitz havde han be- 
talt 450 Rdlr., som Lenet paa Kongens Vegne var denne 
skyldig, foruden at Lenet i hint Krigsaar ved to Belei- 
ringer for Frederikshalden var ganske ruineret og for en 
stor Del afbrændt, saa Lidkomsten blev ganske liden, paa 
samme Tid, som han med Flid og Troskab mainteuerede 
Stedet, hvorom henvises til Statholder TJ. F, Gyldenløves 
Vidnesbyrd. Tiltrods for dette havde Overhofretten 29. 
Mai 1682 dømt Boet til at betale 685 Rdlr. 1^3^ 
med dobdelt Rente for de forløbne 24 Aar. Hun ansøger 
derfor 19. Octbr. 1682 Kongen om Eftergiyelse af det 
idømte Beløb,* som vilde udgjøre det meste af Mandens 
efterladte Formue. 4. Novbr. s. A. eftergav Kong Chri- 



* Se Hallåndska Herregårdar, tecknade af A. Kallenberg, be- 
skrifna af P. v. Møller, under Sannarp. Personalhist. Tidsskr. 
1. R. VI, S. 244. 



i 



TØNNE HUITFELDT. 1682. 



267 



stian V hende baade Capital og Rente i Henseende til 
den sal. Mands tro og gode Tjeneste, naar den af General- 
procureuren paa Processen anvendte Bekostning er betalt, 
dog uden Conseqventse med Hensyn til andre ^. 

Paa sin Søster Fru Sophia Amalia Rosenkrantz's 
Vegne havde Axel Rosenkrantz til Ørup 15. Juni 1681 
i Kjøbenhavn udstedt en Obligation til Faderens Cousine, 
Fru Vibeke Rosenkrantz, Enke efter Hr. Erik Krag til 
Selsø, paa 300 Rdlr. in specie at tilbagebetale 11. Juni 
1682 med 6 p. c. Rente „paa adelig Ære, Tro og Love''; 
om dette ikke sker, tilbydes Pant i Jordegods. Fru 
Vibekes Svigersøn, Oberst Frederik Gersdorph, havde, da 
Betaling ei havde fundet Sted, opsagt Summen til Ud- 
betaling 11. Juni 1691, paa hvilken- Opsigelse Fru Sophia 
Amalia Rosenkrantz 8. Janr. 1691 paa Throndstad havde 
givet det Svar, at da hendes Midler ikke ere her i Riget, 
og hendes Bopæl er i Halland, kan hun ikke her betale, 
og da hendes Fader ikke 'efterlod rede Penge, tilbyder 
hun godt Jordegods i Skaane i Betaling. 25. Juni 1691 
var Sagen fore i Høiesteret, hvor 5 af Dommerne mente 
at burde tåge hendes Exception med Hensyn til Bolig 
for gyldig, da hun maatte ansees bosat i Hallandpnedens. 
10 Assessorer ansaa Throndstad for hendes Bolig og der- 
for dømte hende til at betale efter Obligationen ^. 

I 1708 anmeldte Fru Sophia Amalia Rosenkrantz 
fra Sande 28. Juli Prætensioner i Boet efter Bent Svends- 



* N. Rigearch., Rentek. kgl. Resol. Søndenfj. Contor 1682—89. 
Overhofrettens Afsigtsprot. 1682 p. 42. Rentekammeret under- 
rettede først 31. Marts 1683 Landcommissair Hans Hanssen 
(Rosencreutz) om Eftergivelsen, se Rentek. Copib. for lp83 (No. 5) 
fol. 220 b i N. Rigearch. 

'-* Dan. Rigsarchiv, Høiesterets Dombog 1691 fol. 261 f. og Vo- 
teringsprotocolleme A. og B. fol. 46 f. (Meddelt af Cand. mag. 
F. Jessen). 



268 



H. J. huitfeldt-kåas. 



sen Selvig paa Hudrum, da Skiftet efter ham holdtes 24. 
Septbr. s. A. Fordringerne hidrørte fra den Tid, han 

4 

havde været hendes og hendes Børns Fuldmægtig over 
Throndstad og Hof samt fra et Salg af Egelast. Skifte- 
retten afviste dem imidlertid, fordi de ikke 'vare anmeldte 
ved Skiftet efter hans første Hustru 1705, da Proclama 
var udstedt^ 

Fru Sophia Amalia Rosenkrantz, der var født 7. 
Januar 1649 paa Sande i Tune, afgik ved Døden 18. 
Marts 1711 paa Frølinge^ i Halland, der tilhørte hendes 
Slægtninge af den Danske Adelsslægt Holck, hos hvem hun 
altsajL sandsynligvis har været paa Besøg. Hun blev 
bisat i Onsø Gravcapel, hvor hendes ældste Søns første 
Hustru, Sophia v. Pultz, samme Aar var indsat, og som 
var bygget af Cantsler Jens Bjelke og dengang benyttedes 
af hans omboende Descendents, hvortil baade hun selv 
og begge Sønnens Fruer hørte. Her henstod Kisten til 
1822, da Kirkens Styrelse lod alle der staaende Lig be- 
grave paa Kirkegaarden og forandrede Jens Bjelkes Fa- 
miliebegravelse til Sacristi uden noget Hensyn til de 
mange bekjendte og berømte Mænd, som her vare stedte 
til Hvile. Gravskriften over Fru Sophia Amalia Rosen- 
krantz er trykt i B. Moes Tidsskr. for d. norske Perso- 
nalhist. 1. R., S. 193. 

Portraiter af Oberst Tønne Huitfeldt have uden 
Tvivl existeret baade paa Throndstad og Elingaard, men 
ere gaaede tilgrunde ved disse Gaardes Brand 1752 og 
1746. Heldigvis fandtes ogsaa et paa Thom, der har 
tilhørt hans Datter Margrete og Svigersønnen General- 



1 N. Eigsarch., Eetsprot. 1055 fol. 392—94. 

^ Ved en Feilskrift staar der Elingaard paa Stamtavlen i Perso- 

nalhist. Tidsskr. 1. R. IV, S. 120 og i Danm. Adels Aarbog 

1887, S. 222. 



TØNNE HUITFELDT. 



269 



lieutenant H, E. v. Tritzschler. Det viser en anseelig, 
temmelig svær Mand med et kraftigt 'og bestemt Udtryk 
i det aabne og ret vakre Ansigt. Den nuværende Eier 
af Thom, Godseier Chr. Sissener, har foræret det til sin 
Slægtning Consul Herman Huitfeldt i Trondhjem. Der- 
imod * vides intet Billede af nogen af hans Fruer bevaret 
til Nutiden. 

Af andre synlige Minder fra Tønne Huitfeldt er 
blandt hans Efterkommere intet andet i Behold end en 
Yinkande af blaat og hvidt Porcellain i den Sibbernske 
Familie, til hvilken den er kommen gjennem hans Sønne- 
søns Datter, Søster Huitfeldt, gift med Major Georg Chri- 
stian Sibbern til Vernekloster (-{- 1796)^. Den er for- 
synet med et Laag af Sølv, hvori Statholder U. F. Gyl- 
denløves Vaaben er graveret. Traditionen beretter, at 
den er en Gave fra ham til Tønne Huitfeldt, der, som 
ogsaa ovenfor nævnt, var meget yndet af Statholderen, 
der ofte færdedes paa Grændsen ved Frederikshald og i 
Byen selv, hvor han endog i 1690-Aarene knyttede en 
Kjærlighedsforbindelse med en Datterdatter af Præsiden- 
ten, Hans Nilssen Meng, ved Navn Maria Olsdatter 
(Meng), der senere blev gift med Comniandanten paa 
Bergenhus Generalmajor Johan Frederik Tuchsen. Frug- 
ten af denne Forbindelse var en Søn, Wilhelm, f. 1692, 
der 1726 adledes med Navnet Ulrichsdahl og blev General- 



* Paa Vernekloster fandtes ogsaa i indeværende Aarhundredes 
Begyndelse en Dansk Bibel fra 1589, der havde tilhørt Oberst 
Tønne Huitfeldt, og som ligeledes med hans Sønnesøns Datter kom 
derhen. Ved Udlaan var den kommen til Moss og der bleven 
solgt 1818 til Ole Gundersen paa Skydsskiftet Skoug i Haabøl, 
paa hvilken Gaard den endnu fandtes i 1 SjO-Aarene, iiden at 
det lykkedes Medlemmer af den Huitfeldtske eller Sibbernske 
Familie, som bestræbte sig derfor, at faa den kjøbt igjen. (Jfr. 
Personalhist. Tidsskr. 1. R. VI, S. 228). 



270 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



lieutenant, Ridder af Dbr. og Commandant i Frederiks- 
stad. En af dennes Døtre blev gift med Tønne Huit- 
feldts Sønnesøn, Oberstlieutenant Hans Christopher Kaas 
Huitfeldt!. 

Som ovenfor nævnt, nedstammer hele den nulevende 
Huitfeldtske Familie fra Oberst Tønne Huitfeldt ; af andre 
adelige Slægter nedstamme fra ham Linier af Familierne: 
Rosenkrantz (paa Ørup), Silfversparre, Berg v. Linde, 
Wachtmeister etc, Harbou, Lachmann, Sundt, D'Albedyhll, 
Sibbern, v. Munthe af Morgenstjerne, Peyron, Ramel, 
Hamilton, de Tonsberg, Wedel-Jarlsberg, Wedelsparre, v. 
Benzon, Moltke, Løvenskiold, Anker og Hoppe. I det 
sidste Aarhundrede nedstamme ogsaa adskillige borgerlige 
Familier fra ham 2. 



Se B. Moe, Tidsskr. for d. norske Personalhist. 2. R., S. 148— r)4. 
Ovenfor ved Begivenhederne i 1660 og 1676 kunde ogsaa været 
eiteret Diarium EuropæuEd for Januar og Februar 1660 og Sep- 
tember 1676, hvoraf navnlig Efterretningeme for Februar 1660 
indeholde de bedste, hidtil kjendte Gjendrivelser af Rygtet om 
Carl Gustavs Nærværelse i Norge' ved denne Tid. — S. 205^ 
Lin. 13 franeden tilføies efter 15. August: (ny Stil). — S. 245 
burde blandt Citateme nævnes : A. Fryxell, Handlingar rorande 
Sverges Hist. I. S. 364, der noget forandrer Tidsfølgen for 
H. Løvenhjelms Træfning (eller Træfninger). 



-^ 



VEDKOMMENDE KONG CARL XV^ NORSKE 
LÆRER, OTTO G. D. AUBERT. 

(Meddelt af Prof. jur. Aubert.) 



I Aaret 1838 døde fjernt fra Fødelandet en ung 
Nordmand, som havde været Lærer for Oscar I.s Sønner. 
Hans Død vakte herhjemme megen Deltagelse. Hans 
Pætter Henrik Wergeland ledsagede den med et meget 
smukt, velkjendt Mindekva'd, og gamle Folk ved endnu at 
fortælle, at Digterens varme Skildring fandt Gjenklang 
hos de mange Låndsmænd, der havde kjendt den Afdøde. 
Denne har ogsaa stedse siden beholdt et godt Bftermæle. 

Efter 53 Aars Forløb er den unge Man ds Minde 
blevet fornyet paa en helt anden Maade. En svensk For- 
fatterinde, Fru Cecilie Holm gr en f. Bååth, har i en 
biografisk Skildring under Titel „Ca7i XV som enskild 
man, konung och konstndr. En lifsbild^ (Stockholm 
1891) S. 14 nævnt den afdøde Konges Lærere, deriblandt 
Nordmanden Aubert, og efterat hun har ydet en af de 
svenske stor Anerkjendelse, ytrer hun følgende: 

„Att hans norske lårare deremot intryckte outplånliga mar- 
ken i hans karaktår, har blifvit oss från fullt tillforlitligt hall for- 
såkradt; derom skall han sjelf mangen gang och med smårta hafva 
yttrat sig till sina nårmaste vanner, ty vid mognare år, då han 
kunde ofverblicka sitt lif, kånde han, att den grundsats, denne lå- 
rare hos honom inpråglat, skadat hans utveckliug och inf ort honom 



272 



PROF. JUR. AUBERT. 



på en afvåg. Den spartanska, med stryk inlårda principen lydde 
enligt kung Carls egna ord så: „allt ar tillåtet; intet år isigsjålft 
dåligt, — utan for så vidt man låter ertappa sig". „På detta satt 
lårde jag mig Ijuga", yttrade han mer an en gang vid aldre år 
hårom." 

S. 39 kommer Forf. tilbage til Aubert. Efterat have 
forklaret, at Kong Carl undervurderede sin Charakter og 
havde forliden Selvtillid, ytrer hun: 

„Med denne bojelse att med en viss ringaktning stundom 
omtala sig sjålf sammanhångde otvifvelaktigt hans vana att exnel- 
lanåt ei tala full sanning, nar dett galde hans egen person. — En 
forklaring af detta hans fol finner man uti det forut citerade yt- 
rande, som han, medveten om denna sin brist, någon gang kunde 
falla ora en sin ungdomslårare ; en annan forklaring dåraf finna 
vi uti hans sydlandska natur, hans gascognenatur". 

Jfr. ogsaa S. 101 : „ denna årlighet att aldrig vilja synas 
håttre, an han var" o. s. v. 

Fra Barndommen ligesom alle mine mange Frænder 
vant til at holde min Farbroders Minde i Ære, kan jeg 
ikke med Ro se paa, at det saaledes er blevet tilsmudset. 
Jeg finder det Pligt at bidrage mit til, at ikke Fru Holra- 
grens Charakteristik muligens skal blive tagét for god 
Vare af fremtidige Forfattere. Jeg har derfor samlet 
nogle Vidnesbyrd fra nogle faa gjenlevende gamle Ven- 
ner af den Afdøde samt ellers fra Mænd, som efter sin 
Stilling har havt Leilighed til at høre TJdtalelser om ham 
af Kongehuset og særlig Kong Carl. De vil findes trykte 
nedenfor. Jeg henviser desuden til en ganske af egen 
Drift fremkommen Protest fra Hofstaldmester, Oberstlieute- 
nant G. Sverdrup i „Morgenbladet" No. 136 jfr. 189, 
hvori denne Mand, der i senere Aar stod Kongen nær, 
efter dennes Udtalelser giver hans norske Lærer et gan- 
ske andet Skudsmaal. Jeg antager, at disse Vidnesbyrd 



VEDK. KONG CARL XV.s NORSKE LÆRER, OTTO G. D. AUBERT 



273 



vistnok vil være tilstrækkelige til at opveie Forfatterin- 
dens aldeles ubeviste og indbyrdes modsigende Beskyld- 
ninger. 

Jeg skal selv tilføie følgende Oplysninger: Otto 
Gilbert David Aubert var født 9de Januar 1809 og var 
saaledes, da han Høsten 1834 tiltraadte sin Post som 
Prinsernes Lærer, endnu ikke 26 Aar gammel, flan var 
foruden at være Lærer tillige et Slags „ Hovmester" ligesom 
sin Kollega, Magister Bostrom, den siden saa berømte 
Philosoph, idet de i denne Egenskab delte TJgen meliem sig. 
Det er vel muligt, at den unge Mand ikke var moden til 
denne Stilling som Opdrager. Han paastaar ogsaa selv i 
sine Breve, at ban kun ved en Misforstaaelse af Forhand- 
gerne var bleven andet end Lærer; han mente selv ikke 
at have paataget sig noget mere og forsøgte ofte at blive 
afløst som „Hovmester". men forgjæves. Men at han skulde 
været saa gjennemsyret af Ondskab, at han med fuldt 
Forsæt opdrog den vordende Konge til Løgn og alle mu- 
lige slette Handhnger, er noget ganske andet, og intet 
mindre er det, Forf. beskylder ham for uden Skygge af 
Bevis. Foruden at henvise til, hvad nedenfor er sagt af 
Andre, skal jeg gjøre opmærksom paa, at Forhandlin- 
gerne om hans Antagelse gik gjennom den daværende 
Hofchef, General Wedel-Jarlsberg i Christiania, der havde 
havt den bedste Leilighed til at høre sin unge Lands- 
mands Rygte, idet han kjendte hans Fader nøie og Otto 
A. var voxet op i samme By. Det var ogsaa velkjendt, 
at Otto A., som alle sine Brødre, var opdraget meget 
strengt og i meget alvorlige moralske Grundeætninger. 
Jeg er tillige i Besiddelse af en Række Breve fra Otto 
A. til hans nærmeste Slægtninger, hvori han med den 
største Fortrolighed udtaler sig om sine Forhold og Om- 
givelser. Disse aander en saadan Hengivenhed for de 



274 



PROF. JUR. AUBERT. 



unge Prinser og navnlig en saa samvittighedsfuld Omhu for 
deres aandelige som legemlige Ud vikling, at dette alene 
gjør den umoralske Behandling, han er sigtet for, umuUg. 
Sluttelig skal her kun oplyses om Grunden til hans 
tidlige Død. Otto Aubert var, skjønt ellers meget stærk. 
ligesom hans i 1832 afdøde ældre Broder, Konrektor 
Aubert, særdeles plaget af et Hæmorrhoidal-Tilfælde , der 
paa Grund af uforsigtig Behandling ogsaa hos ham med- 
førte Blodstyrtning ; hertil , bidrog ogsaa høist overdrevne 
Legemsøvelser. Vaaren 1837 maatte han forlade Stock- 
holm for om muligt at gjenvinde sin Helbred i Syden. 
Han døde imidlertid 29de Marts 1838 i Neapel, hvor han 
blev begravet paa den protestantiske Kirkegaard. 



Herr fhv. Statsraad Haffner skriver under 17de 
Februar d. A. følgende: 

„I Skrivelse af Iste ds. har Professoren anmodet 
om min Udtalelse i Anledning af den svenske Fru Holm- 
grens Bemærkninger i hendes Bog: „Carl XV o. s. v." 
— angaaende Kand. 0. Auberts Forhold som Lærer for 
de daværende Prindser. I den Anledning tillader jeg mig 
at meddele følgende — idet jeg forudskikker nogle Ord 
om min egen Stilling hos de kongelige Personer, for at 
vise, at jeg havde god Leilighed til at blive bekjendt 
med Forholdene. 

Kort efter Kand. Auberts Død blev jeg i' Aaret 
1838 ansat som Cavallier hos Prindserne og som Lærer 
for de 3 ældste i Mathematik og norsk Sprog, samt i 
Søvidenskaber for Prinds Oscar. I denne Undervisning 
deltog Prinds Carl — da I2V2 Aar gl. — til og med 
Aaret 1843, medens jeg fortsatte Tjenesten hos Prinds 
Oscar, som tog Søofficiers-Examen i 1845, og ledsagede 



J 



VEDK. KONG CARL XV.s NORSKE LÆRER, OTTO G. D. AUBERT. 



275 



ham paa alle hans Søexpeditioner til og med Aaret 1847. 
Senere vedblev jeg i et nært Forhold til de Kongehge 
som Kong Oscar den Istes Kabinets-Kammer herre, og til 
sidst var jeg Kong Carls Statsraad i 7 Aar. 

Fru Holmgren anfører i sin Bog — Pag. 14 — , at 
Prindsernes norske Lærer Aubert havde indpræget Pr. 
Carl en Grundsætning, der havde skadet hans TJdvikling 
og ført ham paa Afveie, hvilken Sætning indgivet med 
^jStryk" (Prygl) lød saaledes: „allt år tillåtet, intet år i 
sig sjålft dåligt — utan for så vidt man låter ertappa sig" 
(bliver opdaget). At en saa uhørt Beskyldning, der til 
og med er meningsløs, ikke har megen Sandsynlighed for 
at være overensstemmende med Virkeligheden, maa vist- 
nok indrømmes. At en norsk Akademikus, udseet blandt 
de dueligste og hæderligste til Lærer for norske og sven- 
ske Prindser, skulde være istand til at indgive sine Elever 
en saa umoralsk og jesuitisk Læresætning, og derhos ind- 
prente den med Prygl, er* saa uhørt, at det neppe er 
tænkeligt. I alle Fald kan jeg afgive den Erklæring, at 
jeg aldrig af Pr. Carl eller af hans Brødre eller af andre 
har hørt et Ord om hin Beskyldning. At Prindserne med 
sin aabne Karakter skulde have holdt hemmelig for de høie 
Forældre og for Auberts Kolleger en Lære, der maatte 
vække deres høieste Forbauselse, er høist urimeligt, og at 
det skulde forblevet en Hemmelighed for mig som Auberts 
Etterfølger, er meget usandsynhgt. Under Samtaler om 
Aubert hørte jeg aldrig noget ufordelagtigt om ham; at 
han kunde være streng overfor Eleverne — efter hvad 
der blev fortalt — henregner jeg ikke dertil. Heller ikke 
har Pr. Carl som ældre eller som Konge nogensinde hen- . 
tydet til mig, at hans Karakter skulde have tåget Skade, 
og at han var bleven ført paa Afveie ved Auberts Paa- 
virkning. . 



276 



PROF. JUR. AUBERT. 



Fru H. siger, at hun har disse graverende Beskyld- 
ninger fra „fullt tillforlitlikt hall". Jeg har dog stærke 
Tvivl i den Henseende. Fruen har ikke hørt Historien af 
Kong Carl selv, hun har hørt den af en efter hendes Me- 
ning fuldt paalidelig Person, som maaske atter har hørt 
den af en tredie o. s. v. At Rygtet let kan forvanske en 
Udtalelse, er vel bekjendt, og paa den Maade kan den 
Lære, der tillægges Aubert, ogsaa være fremkommet. Men 
at offentliggjøre en vanhæderlig Beskyldning mod en Af- 
død uden positive Beviser karakteriserer sig selv. Ligele- 
des synes det paafaldende offentlig at fremsætte den Paa- 
stand, at Kong Carl havde Vane at sige Usandhed, noget 
han skulde have lært af ovennævnte norske Lærer (Pag. 39)^ 
medens dog Forfatteren ogsaa finder Forklaring af denne 
Vane i hans „Ga8C0gnernatur" ! Uagtet Kong Carls Minde 
visselig ikke tiltrænger nogen Bevidnelse om denne Be- 
skyldnings Grundløshed, vil jeg dog ikke undlade til Over- 
flod at erklære, at jeg hverken i hans Ungdom — og jeg 
var dog hans Lærer og Cavallier i 5 Aar med saaatsige 
daglig Omgang — eller senere bragte i Erfaring, at han 
fremførte Usandhed. Saaledes maa Anklagen mod Aubert 
ogsaa her ansees grundløs. 

Uden at det staar i direkte Forbindelse med det 
Spørgsmaal, hvorom her handles, skal jeg især af Fru 
H s Fortællinger fra Prinsernes Ungdomstid (se Iste Hefte 
af Bogen) paavise, at de benyttede Kilders Paalidelighed 
ikke altid er at stole paa. 

S. 13 — 14 hedder det: „Bekant år åfven, att de 
bada åldste prinsarne til lårare erhoUo d. v. docenten, 
sedermera ecklesiastikministern F. F. Carlsen, den fråj- 
dade forskaren i sitt fosterlands historia, vidare den skarp- 
sinnige tankaren, sedermera professor Bostrom samt nor- 
mannen Aubert, alt medan de stodo under ledning af 



VEDK. koNG CARL XV.b NORSKE LÆRER, OTTO G. D. AUBERT. 27*^ 

grefve Henning Hamilton som guvernør." Dette indehol- 
der flere Drigtigheder. Bostrom og Aubert var Prin- 
sernes Lærere i den første Tid, Carlsen kom senere og 
jeg i Januar 1839. Disse Mænd var ikke alene Lærere 
for de to ældste Prinser, men for de tre ældste, der 
fulgtes ad i al Undervisning. At Prinserne stod under 
Ledning af Grev H. Hamilton ^som Guvernør, er feilag- 
tigt. Prinserne havde ingen anden Guvernør end de høie 
Forældre selv. Grev Hamilton havde ingen Befatning 
med Prinserne, forinden han i Aaret 1843 blev ansat som 
Cavallior hos Prins Carl og — sammen med Løitnant 
Eketrå, ansat hos Pr. Gustav — ledsagede disse Prinser 
det følgende Aar under deres Ophold ved Universitetet 
i Upsala og under Iste Halvaar 1845 ved Universitetet i 
Christiania. 

Hvad der i Bogen fortælles om, at Pr. Carl i yngre 
Aar (gossårene) beherskedes af en Ubændighed, der kunde 
overgaa til „Vildhed^, har jeg aldrig hørt Tale om eller 
selv erfaret. Han og hans Brødre vare sjelden elskvær- 
dige og lod som Elever betragtet intet tilbage at ønske. 

At Bedstefaderen Carl Johan var Pr. Carls bedste 
Legekammerat, kan kun fortælles af Folk ganske ubekjendte 
med Forholdene. Virkeligheden var, at Prinds Carl og 
Brødre meget sjelden gjorde Visit hos Carl Johan og da 
altxd meget kort. 

At der under Pr. Carls Ungdomstid ved hans util- 
hørlige Optræden var et kjøligt Forhold mellem ham og 
Forældrene, er mig ganske fremmed, og den Skygge, 
denne Anførsel kaster over Prindsens Karakter , er ogsaa 
ufortjent. 

Naar det fortælles videre, at Prindserne Carl og 
Gustav under Barndomstiden og senere sluttede sig me- 
get til hinanden, og at de yngre ' Sødskende dannede en 

mst. Tidsskr. 3. R. II. 10 



278 



PROF. JCR. AUBERT. 



Kreds for sig, saa er Forf. ogsaa her feil underrettet. 
Prindserne Carl og Gustav vare meget forskjellig anlagte ; 
derimod var Carl og Oscar ved Overensstemmelse i Ka- 
rakter mere knyttede til hinanden. Denne sidste fulgte 
ogsaa i alle Dele sammen med de to ældre Brødre i al 
Undervisning og anden Beskjæftigelse. 

Pag. 96 anfører Forf., at der ved Kong Carls Kro- 
ning i Trondhjem Aar 1860 opstod Vanskeligheder fra 
Geistlighedens Side med Hensyn til Dronningens Kro- 
ning, hvilke Vanskeligheder løstes paa den Maade, at saa- 
vel Biskopen som Stift«prov^ten maatte søge Afsked. Jeg 
var tilstede ved Kroningen, men hørte aldrig Tale om 
Vanskeligheder og heller ikke om nogen Afskedigelse af 
Stedets høieste Geistlige. Dette er ogsaa bekræftet af 
Herr Biskop Essendrop, ifølge hvis Skrivelse af Febr. 
d. A. den daværende Biskop i Tr.hjem- Darre vistnok 
søgte Afsked kort før Kroningen, men upaatvivlelig 
ene og alene paa Grund af hans sygelige Tilstand-, medens 
Stiftsprovsten Angell Aaret efter afgik ved Døden. 
Kroningen blev udført af Biskop i Christiania Arup, uden 
at nogen Betæhkelighed erfaredes ^. 

Jeg skal tillade mig nok et Exempel paa, at For- 
fatterinden — i en i sig selv meget ligegyldig Sag — har 
gjengivet Meddelelser, der alene kan bero paa en Feilta- 
gelse. Det fortælles Pag. 72 under Kong Carls Ophold 
med en svensk-norsk Eskadre i Christiansand Aar 1861 
paa Reisen til Frankrig og England: „Kungen brukade 
ofta lata matroserna ro sig och sitt folje till någon 



Formodentlig: er Forf. eller Hjemmelsmand ført paa Vildspor 
ved Forvexling med, hvad der for^^k ved Oscar Ls paatænkte 
Kroning. Trondhjems daværende Biskop, Eiddervold, udtalte 
sig nemlig mod Dronningens Kroning ; men nogen Afskedigelse 
foregik naturligvis heller ikke da* Medd. Anm, 




VEDK. KONG CARL XV.s NORSKE LÆRER, OTTO G. D. AUBERT. 279 

holme, der vin, frukt etc. uppdukades". Kongen ankom 
paa et svensk Linieskib til Christianssand 31te Juli om 
Aftenen og afreiste derfra Dagen efter Kl. 6 Efterm. 
paa Korvetten Orådd. Kongens Tid var denne Dag 
meget optaget: Raadslagning om Flytning til et andet 
Skib; Afholdelse af norsk Statsraad og et Ordenskapitel; 
Modtagning ombord af Autoriteterne og et Sendebud 
fra Keiser Napoleon, Besøg i Byen o. s. v. At Kon- 
gen under disse Omstændigheder skolde havt Tid til at 
gjøre en længere Rotur med tilhørende Kallas, er i og 
for sig næsten en Umulighed. Jeg var ved den Leilighed 
i Kongens Følge og boede ombord i, Linieskibet og var 
selvfølgelig bekjendt med, hvad Kongen foretog sig; men 
jeg hørte aldrig Tale om nogen Rotur, hvilket ogsaa nu 
af daværende Lieutenant, nu Admiral, Ihlen, som ogsaa 
var i Kongens Følge, bekræftes som hans Formening 
angaaende Roturen. Naar det endmere fortælles, at Kon- 
gen under bemeldte Ophold brugte ofte at gjøre saa- 
danne Roture, hvilket' vilde have været en komplet Umu- 
lighed, saa er Fortællingen en paatagelig Urigtighed, maa- 
ske forvexlet med noget, der er føregaaet ved nogen an- 
den Anledning. 

Jeg har paavist disse Uoverensstemmelser med Vir- 
keligheden for at vise, at Fru Holmgren ved Samling af 
Materiale til Kong Carls Levnet har været udsat for 
Feiltagelser eller Misforstaaelser. Det ligger nær at an- 
tage, at Sigtelserne mod Aubert ere fremkomne paa 
samme Maade. 

Efter Professorens Ønske meddeles Samtykke til, at 
De i Tilfælde benytter denne Meddelelse i offentlig Frem- 
stilling." 

Herr fhv. Sorenskriver Wessel-Berg skriver føl- 
gende under 24de Februar d. A.: 

19* 



280 



PROF. JUR. AUBERT. 



„I Anledning af Hr. 'Professorens Anmodning i æred& 
Skrivelse af 16de f. M. tillader jeg mig ai meddele Følgende r 

Iblandt mine tidligste Venner og Bekj endte hørte- 
ogsaa Hr. Professorens nu længst afdøde iFarbroder Otto 
Gilbert David Aubert, der kun var 5 Maaneder ældre- 
end mig, og med hvem jeg samtidig gik i Kristianias- 
Kathedralskole i hele 6 Aar. — 0. Auberts Fader, den 
for sin Dygtighed og Hæderlighed almenagtede General- 
major Benoni Aubert (der navnlig har indlagt sig ufor- 
glemmelige Fortjenester af Norges geografiske Opmaaling» 
ligesom han ogsaa i andre Retninger udmærkede sig ved 
sine store og uegennyttige Bestræbelser for det alminde- 
liges Vel, t. Ex. ved sin Andel i Oprettelsen af Kristi- 
anias Sparebank 1822 og i dennes Bestyrelse gjennem 
flere Aar) beboede som Kommandant paa Akershus Fæst- 
ning og. Ingeniørbrigadens Chef en nu længst forsvunden 
større offenthg Bygning paa Fæstningen med en tilliggende 
stor Have. Her hoede da ogsaa flere af Generalens^ 
yngre Sønner saavelsom tvende Fættere af disse, nemlig 
Henrik Wergeland og en Thaulow. Generalen syntes 
gjerne at se, at disse havde Besøg af Kammerater, og var 
glad i Ungdommen og altid venlig mod denne, naar Spil- 
lopperne kuns ikke bleve for mange og altfor støiende. 
Baade jeg og flere andre Gutter besøgte derfor ofte Hu- 
set og havde mange Fornøielser paa Fæstningen, hvor vi 
paa alle Kanter af denne holdt Exercitier og Krigslege^ 
samt havde Bade paa den ved Fæstningen liggende mili- 
tære Badeanstalt og Svømmeskole. Opdragelsen der i 
Huset tilsigtede meget at gjøre Gutterne stærke og haard- 
føre, hvilket General Auberts mange Sønner ogsaa næsten 
alle have været. Badningen i Sjøen begyndte saaledes 
t. Ex. ofte strax efter, at Isen var gaaet op. Navnlig 
lagde Otto Aubert Vind paa legemlig Haardførhed. Ved 



VEDK. KONG CARL XV.s NORSKK LÆRER, OTTO G. D. AUBERT- 



281 



Siden heraf dyrkede .han derhos med Flid og Alvor Viden- 
skaberne, saa at han allerede i en Alder af 15 Aar var 

, en ualmindelig flink Student i alle Fag. Særlig var han 
-en dygtig Mathematiker og grundig Sprogmand i levende 
som i døde Sprog, og han blev deribr allerede som ung . 
Student Lærer ved Kristiania Kathedralskole, samt op- 
traadte ogsaa snart som anseet Forfatter baade i Skole- 
programmer og i anseede fremmede mathematiske Tids- 
skrifter. — Det ansaaes derfor af Alle, der kjendte ham, 
som et saare heldigt Valg, da 0. Aubert blev ansat som 
Lærer for daværende Kronprins Oscars Sønner. 

I Aaret 1836 lagde Undertegnede, efter at have 
tilbragt nogle Maaneder paa en Udenlandsreise i Frank- 
rige, Tydskland og Danmark, Hjemveien fra Goteborg om 
Trolhåttakanalen. Wenern og Wetern til Stockholm, hvor 
jeg tilbragte et Par Uger med Besøg i Staden og dens 
herlige og interessante Omegn. I denne Tid fik jeg An- 
ledning tilj 2()de August 1836, i Følge med en anden Be- 
tjendt af O. Aubert fra Studenterdagene, den senere Eier 
af Næs og Egelands Jernværker, Nicolai Benjamin Aall 
{f 1888), at besøge O. Aubert paa Slottet, hvor han da 
hoede sammen med de tre ældste kongelige Prinser, Carl, 
Gustav og Oscar, som dengang var i en Alder af respec- 
tive 10^4, 9^4 og 7^/2 Aar. Jeg vedlægger herhos et 
TJdtog af et Brev fra mig til mit Hjem, skrevet Dagen 
efter dette Besøg, hvoraf i sin Tid blev meddelt et ,,Ud- 
drag af en reisende Nordmands Breve" i Bladet „Den 
Constitutionelle" 1837 No. 139. 

Otto Aubert har fortalt mig, at han, da han be- 
gyndte sin Lærervirksomhed hos de kongelige Prinser, 

, «fter det Princip, som han ansaa for det rette, havde be" 
handlet disse som andre Børn, men havde da faaet det 
Paalæg af de kongelige F.orældre, altid at komme deres 



282 



PROF. JUR. AUBERT. 



exceptionelle Stilling ihu og stadig at tiltale dem med 
Tilføielse af Ordet „Prins" til deres Navn. hvad han og- 
saa iagttog under den Time, som Aall og jeg tilbragte 
sammen med ham og hans fyrstelige Elever, hvilke kjende- 
lig alle vare glade i ham, hvad ogsaa var rimeligt ved 
den kjærlige og godsligiB Maade, hvorpaa han tydelig be_ 
handlede dem. Hans temmelig dybe sonore Stemme havde 
en ualftiindelig smuk Blanding af Alvor og Venlighedr 
der maatte tiltale enhver og specielt Børn. Den yngste 
derværende 7 7raarige Prins, vor nuværende Konge Oscar 
II., kravlede endog noksaa ugeneret op paa Auberts Skjød. 

Alle de mange Nordmænd, som da opholdt sig i 
Stockholm, og med hvem jeg talte, omtalte ogsaa med en- 
stemmig og stor Erkjendelse og sand Beundring Auberts 
ualmindelige Dygtighed som -Lærer for de unge Prinser» 
Af disse Landsmænd kan jeg nævne flere bekjendte Mænd^ 
med hvem jeg var sammen i en Middag hos Statsminister 
Løvenskiold, hvor Gjæsterne udelukkendei var Norske^ 
nemlig foruden Værten Statsraaderne Holst og Fastinga 
Statssekretær Fr. Due, Kammerherre (senere Kontread- 
miral) G. Hesselberg, Kammerherre J. F. Monrad, Kam- 
merherre Hans Aall, Oberst Rehbinder, Løitnant (senere 
Generalmajor og Hofmarskalk) J. G. B. Gram, Ritmester 
P. C. Egeberg. Aubert var ikke i Selskabet, da han ei 
kunde forlade sine fyrstelige Elever, med hvem haii da 
hoede salnmen paa Slottet. 

Hvad mig betræffer, kan jeg ikke, efter mit nøie 
Kjendskab til Otto Aubert og hans retskafne og hæderlige 
Karakter i Forening med hans ualmindelige Forstand, 
Dannelse og Kundskaber, tro andet, end at Kong Carl 
XV altid har erindret Aubert med Kjærlighed, Agtelse 
og Tillid, og jeg antager det utvivlsomt, at Skribentinden 
Fru Cecilie Holragrens Yttringer i hendes nye Bog beror 



VEDK. KONG CARL XV.8 NORSKE LÆRER, OTTO Gt. D. AUBERT. 



283 



paa en komplet Feiltagelse og Misforstaaelse af de hende 
meddelte Beretninger om 0. Aubert. Naar Henrik Werge- 
land i sit 8ørgekvad ved dennes tidlige Død 1838 henæv- 
ner ham som ,,'den ædleste Aubert" og ^stoltest Søn, som 
Norge sendte fremmed Land til egen Ros", har han visse- 
lig skildret den Bortgangne med ganske anden Sandhed, 
end hin nye fremmede Skribentinde har kunnet det. Den, 
der har kjendt Otto Aubeirts solide, gjennemhæderlige og 
redelige Karakter, kan være fuldkommen sikker paa, at 
Aubert, naar han i sin historiske Undervisning har skil- 
dret Spartanerne og deres Principer, ingenlunde har und- 
ladt med det samme at fordømme deres nationale moralske 
TJpaalidelighed i den omhandlede Henseende." 

Det ovennævnte Reisebrev er saalydende: 

„Igaar, den 21de August, tilbragte Aall og jeg Timen 
fra 10—11 hos 0. Aubert og de tre ældste Prinser Carl, 
Gustaf og Oscar, hvilket meget glædede os. De smaa 
Prinser er nemlig saare elskværdige Børn. De kunne 
tale ret godt Norsk, uagtet, efter hvad Aubert sagde, 
deres egentlige Sprogundervisning endnu ikke var ret be- 
gyndt. De kunne en hel Del norske Viser, som Aubert 
har lært dem, og sang for os Sinclairs- Visen, den norske 
Flagsang og „hvi rose 1 saa vore Fædre". Prins Gustaf , 
der er den smukkeste og elskværdigste Gut, jeg har seet, 
er hel musikalsk; han spillede lidt paa Fortepiano for os. 
De vare, da vi kom til dem, beskjæftigede med at ren- 
skrive Lykønskningsbreve til deres Moder, hvis Navnedag 
det var ; disse havde de selv maattet concipere paa Svensk? 
hvorefter Aubert havde oversåt dem paa Tydsk for dem. 
Jeg tør sige, at Prinserne ere faldne i gode Hænder; 
Aubert har en overmaade godlidende, om end ikke hof- 



284 



PROF. JUR. AUBERT. 



mæssig Maade at omgaaes dem paa, og de holde derfor 
ogsaa meget af ham. Den atiden Prinse-Lærer, Magister 
Bostrora, der for Tiden ligger meget syg, hvorfor Aubert 
nu er alene med Prinserne, skal ogsaa Være en ganske 
fortræffelig Mand og er derhos alvorligere end Aubert." 



Herr fhv. Foged P. Eger skriver under 18de Fe- 
bruar d. A. : 

„Oscar den Istes 3 ældste Børns Lærer var min 
Skolekammerat, Omgangsven, Artiumskammerat ; jeg loge- 
rede en Stund i Værelse ved Siden af ham. Jeg kjendte 
fuldstændigt Aubert, sætter ham i aandelige og legemlige 
Gaver samt gjennem-hæderlig Karakter No. 1 af alle mine 
Kammerater, har aldrig hørt ham vige et Ord fra streng 
Sandhed; hans Pætter Henrik Wergelands vakreste Poesi 
syntes vi alle var Gravsangen over Aubert, død i Italien; 
der er vel faa nu gjenlevende foruden mig, som kunne 
afgive Erklæring som oven, den jeg med fuld Fortrøst- 
ning i Alder nær 88^/2 Aar tør beedige. — Vist var Au- 
bert spartansk anlagt, dels til Udvikling af Legemskræfter 
(maaske vel meget for hans Lunger) og i Afholdenhed af 
alle svækkende Ny deiser; men at han i Medhold af en 
saakaldt — mig ubekjendt — „ spartansk" Regel,, at „Alt 
er tilladt, intet i sig selv daarligt, medmindre man lader 
sig opdage", at han i Medhold heraf skulde have skadeligt 
indvirket paa Carl den 15des Karakter og især lært ham 
at lyve, som Fru Holmgren anfører, er i min Overbevis- 
ning ligesaa utroligt, som at den om sine Børn og Lande 
omhyggelige Kong Oscar den Iste ikke skulde baade have 
opdaget slig Falskhed hos den for hans 3 Børn antagne 
Lærer og uden videre sendt denne bort." 



VEDK. KONG CARL XV.s NORSKE LÆRER, OTTO G. D. AUBERT. 



285 



Herr General Næser skriver under Ilte Februar 
d. A. : 

„I Anledning af Hr. Professorens ærede Skrivelse 
af Iste dennes vedrørende Deres Farbroders Forhold til 
Kong Carl XV. skal jeg tillade mig at meddele, at Kon- 
gen .i sine yngre Dage omtalte denne sin Lærer, hvem 
han omfattede med megen Hengivenhed. Af Kongens 
TJdtalelser frimgik, at Otto Aubert søgte at gjøre sine 
Elever uforfærdede og haardføre, og anførte Kongen til 
hans Ros, at han i sine Bestræbelser i denne Retning 
tog lidet Hensyn til, at Eleverne vare Kongesønner. 

Kong Carl har forøvrigt aldrig omtalt sine Lærere 
i min Nærværelse. 

Forsaavidt Hr. Professoren maatte ønske at benytte 
ovenanførte i en oflfentlig Fremstilling, har jeg herimod 
Intet at erindre." 



SMAASTYKKER. 



5. 

En. Undersøgel^ af Altar-Maleriet i Valle Kirke i Setersdalen. 

Da jeg første Gang — i Begyndelsen af Femtiaarene 
— saa dette interessante Billede, havde Søegaard fortalt, at 
det var malet af Rubens. 

TJagtet jeg nu dengang kun kj endte Rubens gjennem 
Kobberstik, saa maatte jeg dog drage Søegaards TJdsagn i 
Tvil og kunde ikke engang finde det ringeste Slægtskab 
mellem Maleriet og den flamsjce Maler. 

Denne Tvil skulde siden blive til ubestridelig Vished. 

I Aaret 59, som jeg en Dag af min Mester Couture 
førtes om i Louvre- Galleriets Samling af Haandtegninger 
for at anvises et passende Forbillede til copierende Studium, 
blev jeg høist glædeligt overrasket ved med engang at staa 
foran Cartonen (en zirligt udført Tegning) til Altar-Billedet 
i Valle Kirke. Signaturen udviste Navnet; Federigo Barocci 
1528—1612. 

I Aaret 60 gjensaa jeg Billedet i Valle, ved hvilken 
Leilighed jeg afskar og medtog et lidet Stykke af Lærredet 
paa Blindrammens Kant. Tonen var violetlig-brun. . Blind- 
rammen var uden Kiler, derfor ældre end 1700-Tiden, da 
saadanne først kom i Brug. Ved indgaaende Studium af 
mange gamle Mesteres tekniske Eiendommeligheder har jeg 
erfaret, at Materialets BeskafFenhed er et væsentligt Mærke 
ved Tidsbestemmelsen af gamle Malerier. Herved maa man 
vel betænke, at i det Tidsrum, hvorom her handles, blev 
ikke, saaledes som nutildags, det færdigt præparerede Maler- 
lærred forsendt som Handelsvare fra et fjerntliggende Land 
til et andet; men enhver Malerskole præparerede selv sit 
Lærred, hvorimod FarvestofFerne var Gjenstand for en livlig 
Mellemhandel, som det kan sees af flere ^ gamle Skrifter over 
Malerkunstens Teknik, saasom Paolo Lomazzo, Marco Boschini, 
Armenini da Faenza o. m. a. 

Ved Tilbagekomsten til Paris sammenlignedes bemeldte 



SMAASTYKKER. 



287 



Ijærredsljip med Dugen i de Par Billeder af Barocci, som er 
i Louvre-Galleriet — det stemte ikke: men Mesteren kunde 
jo have anvendt forskjellige Grundtoner, hvorfor Sammen- 
ligningen maatte fortsættes. Leilighed hertil tilbød sig under 
min Beise i Italien i 63 — navnlig i Florents, hvor jeg- 
i Galleria degli TJffizi, sammen med Inspektøren, undersøgt& 
flere Billeder af Barocci og hans Skole. Man . vil forestille 
sig vor Overraskelse, da vi, ved at sammenholde Dugstykket 
fra Billedet i Setersdalen med Materialet i et af Barocci'^ 
Billeder i Florents — finder Tonem e og Væven saa aldelea 
ensartede, at Inspektøren ikke kunde lade være at spørge^ 
om jeg virkelig havde medbragt Prøven helt fra Norge: 
denne Afstand i Tid og Bum! og alle de forskjellige Van- 
dringsveie ! 

I 64 nedsatte jeg mig i Hjemmet, navnlig Setersdalen^ 
og begav mig snarest muligt op til Valle for at underkaste 
Altarbilledet en sidste grundig Granskning. 

' Maleriet er af ganske anseelige Dimensioner : høit zz 
Meter 2.986, bredt = Meter 1.775. Det forestiller Christi 
Gravlægning og har 9 Figurer: i den nærmeste Forgrund 
Magdalena, knælende og med Ryggen mod Beskueren, Hæu- 
derne foldede op mod Gruppen strax bagenfor, nred Christi 
Legeme baaret af 3 Mænd; tilhøire herfor en bøiet Mands- 
skikkelse ifærd med Gravstedets Ordning; længere tilbage i 
Terrænet staar Jomfru Maria med 2 andre K vinder; bagerst 
til den ene Side er Golgata, og til den anden en By med 
Huse og Taarne, der minder om Barocci' s Fødeby Urbino. 

Paa Rammens nedre Del staar følgende Inskription — 
efter velvillig Meddelelse af Hr. Sogneprest Gjesdahl — : 

,,Udi den stormæchtigste och høibaarne Herris Kongis 
Konning Christians den Fembtis Regjerings første Aar hafver 
Laugmanden Laurits Andersøn med sin Hustrue Marta Augu- 
stinidaatter til Guds Kirkis Sirat bekaasted denne Alter Tafle. 
Anno 1670". 

Billedet er udmærket conserveret, hvortil den rene 
Fjeldluft ikke lidet har bidraget, men især Billedets lykke- 
lige Skjæbne, idet det har undgaaet ^t falde i Hænderne 
paa do saakaldte Galleri -Conservator er, der, som bekjendt, 
ved uvidende og keitede Restaurationer (Destruktioner) har 
ødelagt Størstedelen af de gamle Mesteres bedste Verker 
i^undt omkring i hele Europa. 



588 



SMAASTYKKER. 



Billedet er, efter sikker Tradition, kommet fra Holland 
til Norge, hvilket stemmer godt med datidige Forhold, da 
^n livlig Forbindelse meil em hint Land og Setersdalen gjen- 
nem 15- og 1600- Tiden vedligeholdtes af hollandske Falke- 
fangere, hvis Efterkoinmere den Dag idag leve i Dalen, 
navnlig paa Gaardene Thveitebø, Homme og Lunden. Tra- 
ditionen ved ogsaa om, at Maleriet er om Vinteren, paa 
Slæde, kjørt op igjennom Dalen — ogsaa meget sandsynligt, 
da Dalen først i min Tid har faaet Vei, der kan passeres 
af Hjulredskaber. 

Billedets Composition er ubestrideligt af Federigo 
Barocci; derimod er der meget, som taler for, at Udførelsen 
i Farve ikke i sin Helhed ér af Barocci selv, — man savner 
navnlig de for denne Mester altid eiendommelige blaalige 
Skygger og Halvtoner, medens disse Dele her er mere brun- 
lige og varme. Jeg er derfor mest tilbøielig til, for Ud- 
førelsen, at gjette paa hans Elev, Francesco Baldelli, uden 
•derfor at udelukke hans øvrige Elever. 

At Billedet ikke er udført af nogen HoUænder eller 
Flamlænder, er øiensynligt, da disse i denne Periode altid 
havde tyi^e, transparente Asfalt-Toner i Skyggeme, medens 
i vort Bmede dette Farvestof intetsteds forekommer. 

Imidlertid vil man indvende: „ muligens en Copi, ud- 
ført i italien". 

Dertil maa jeg bestemt svare : umuligt ! Mærk nu vel, 
og lad os med Forstørrelsesglasset fare over Billedet. Da 
vil vi forbauses over den Dristighed „i tomme-brede Pensel- 
strøg", hvormed det deilige Udtryk af Fred er udbredt over 
Ohristi Ansigt. 

Det gjør ingen Copist! 

Han kan nok gjengive TJdtrykket, men en saadan 
Bravour vil han savne ved saadanne vigtige Hovedtings 
TJdførelse. 

Ved Sammenhold af ovenstaaende Fakta faar jeg føl- 
gende Resultat: 

Altarbilledet, Christi Gravlægniug, i Valle Kirke, Seters- 
dalen, er Federigo Barocci's Originalkomposition, hvorefter 
TJdførelsen for Størstedelen er gjort af hans Elev Francesco 
Baldelli, medens vi i Christusfigurens Hoved, og sandsynligvis 
ogsaa i Magdalenafiguren, ser Barocci's egen Haand. 

Det kunde være interessant nok at følge Billedets 






SMAASTYKKER. 



28S> 



Skjæbne og Vandringer, førend det kom fra Holland, mea 
dertil savner jeg for Tiden det fornødne Materiale. 

Olaf Isaaohsen, 

Genremaler. 



6. 
Om Christiania Mariceds Ælde. 

Det er, saavidt jeg ved, Prof. Daae, som første Gang^ 
har gjort opmærksom paa, at Christiania .ISIarked maa være 
en Arv fra det gamle Oslo Marked („Det gamle Christiania", 
Iste Udg., S. 43). Hertil har Dr. Y. Nielsen (Indledningen 
til Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, S. 77) oplyst, at dett& 
er mere end en Hypothese, idet Biskop Jens Nilssøn i sine= 
Dagbøger .for Aar 1594 noterer, at han den 2den Marts d. 
A. under Opholdet i Vestby Prestegaard (Dagen efter, at haa 
havde forladt Oslo) har talt med en Mand „nu i marchis 
dage", — altsaa at Markedet i Oslo 1594 har været holdt 
i Slutningen af Februar. Dr. Nielsen mente, at Markedet har 
udviklet sig af de mfeget hyppige Rigsraadsmøder i Oslo i 
de første Maaheder efter Nytaar ; men derimod har Daae L 
den nu udkommende nye Udgave af y,Det gamle Christiania" 
udtalt sig (S. 49), „thi Markeder holdtes jo saamange Steder^ 
hvor Rigsraadsmøder ikke pleiede at holdes". ^ Sammesteds 
citerer Prof. Daae^ en utrykt Skrivelse fra Borgermester og 
Eaad i Oslo (18 Aug. 1546), hvori der klages over kon- 
kurrerende Markeder paa Østlandet og foreslaaes, at Oslo Mar» 
ked skal holdes efter Kyndelsmesse (3 Febr.) i fire samfuld© 
Dage. Svaret paa denne Klage findes vistnok i den udvalgte 
Konge, Fredrik d. 2deus Privilegier for Oslo (21 Juli 1548), 
hvorved Sons Marked afskafPes, men det overlades til Ijens- 
herren paa Akershus, Peder Hansen, at afgjøre, om ogsaa 
Hamars Marked skal afskaffes. ^ Ved denne Leilighed blev 
der neppe givet nogen ny Bestemmelse om Markedstiden i 
Oslo, thi ifplge Optegnelser fra c. 1580 holdtes Markedet i 
Oslo Iste Søndag i Faste, ^ hvilket ganske stemmer med 



' Dette er jeg enig i, men skal nedenfor vise, at der dog er en 

Sammenhæng mellem Markedet og Rigsraadsmøderne. 
'' Dipl. Nonr. III No. 1166. 
8 Historisk Tidsskrift, 2den Række, III S. 271. 



1290 



SMAA.STYKKEK. 



Jens Nilssøns Optegnelse fra 1594, idet Iste Søndag i Fasten 
dette Aar falder 17de Februar. Naar Dr. Y. Nielsen i det 
«amme Skrift (S. 437 og 465) mener, at Markedet falder 
sammen med den der nævnte Stevne ved „S. Pauli conver- 
sionis" (25 Jan.), maa jeg anse det for urigtigt; 25 Januar 
^r Mødetid for Lagthinget i Oslo, som ialfald fra Begyndelsen 
af 14de Aarhundrede og altid senere holdtes paa denne Dag 
og de følgende. ^ 

„ Første Søndag i Faste" er forsaavidt en besynderlig 
TVIarkedstid, som det er en meget variabel Tid, afhængig af 
Paasken, og kunde saaledes indtræffo i Tiden mellem 8de Fe- 
bruar og 14de Marts. Som nævnt, havde allerede Magistraten 
i 1546 foreslaaet dets Henlæggelse til fire bestemte Dage 
^fter Kyndelsmesse; men Agtelsen for den gamle Tradition har 
dog i lang Tid forhindret Flytningen. Terminen hænger aaben- 
hart sammen med katholske Kirkeskikke, og det er derfor 
hetegnende, at Forslag om Forandringen allerede kommer frem 
saa kort Tid efter Katholicismens Afskaffelse som 1546, men 
at da Forslaget ikke trænger gjennem. Terminen stammer 
vistnok fra, at „ første Søndag i Faste" (Invocavit) har væ- 
ret en Kirkemesse i Oslo, rimeligvis St. Halvards-Kirkens, - 
thi Markeder knyttedes overalt i Europa til Kirkefester og 
speciolt til Kirke messer ne. 

Markedet i Oslo nævnes ikke, saa vidt jeg ved, udtrykke- 
ligt i nogen middelaldersk Kilde ; men der kan dog ikke være 
Tvivl om, at det er gammelt. Ved en Gjennemgaaejse af 
Diplomatariet vil man let blive opmærksom paa, at mærke- 
ligt mange Oslobreve er udstedte y. første Søndag i Faste" eller 
de følgende Dage „i første fulde Fasteuge", som det udtryk- 
kes. * Navnlig viser mange af disse Breve, at netop i disse 
Dage Folk fra alle Egne af Østlandet strømmer sammen 
til Oslo, at de der afgjør sine Forretninger, udsteder Things- 
vidner om Forhold i Hjembygden, sælger og kjøber Gaarde 



* Norges gl. Love IV 785. Christian IV.s norske Lov, Thingfare- 
bolken Cap. 1. 

^ Kirkemessen (Kirkens Indvielsesdag) holdtes vistnok sædvanligt 
paa ubevægelige Festdage, men dog findes i den røde Bog 
Exempler paa det modsatte f. Ex. Noreims Kirke Søndag efter 
Michelsdag (S. 345) og Bragasæters Kirke Søndag før Calixti 
Dag (S. 371). 

« f. Ex. Dipl. Norv. I No. 315, 372, 382, 538, 994; II No. 121, 727 
981; III No. 556, 982, 996; IV No. 298, 352, 416, 630. 



SMAÅSTYKKER. 



291 



i fjerne Bygder o. 1. Der kan altsaa ikke være Tvi vi om, at 
„førBte Fasteuge" i l4de og 15de Aarhundrede har været en 
fast Mødetid i Oslo, og det maa komme heraf, naar yi 
se Rigsmøder, Høvdingemøder og Rigsraadsmøder hyppig hol- 
-des i Oslo netop paa denne Tid. De mest bekjendte af disse 
Møder er Hirdstevnen i Febr. 1323, da Erling Vidkunnssøn 
valgtes til Rigsforstander, Eigsraadsmødet i Febr. 1388, da 
IVIargrete valgtes til Dronning i Norge, og Rigsmødet i Febr. 
1437, da Erkebiskop Aslak fik Almuen i Oslo Bispedømme til 
s,i nedlægge Vaabnene og atter underkaste sig Kong Erik af 
Pommern; men der kunde ogsaa nævnes flere'. 

Disse Exempler strækker sig saa langt tilbage som til 
første Fjerdedel af 14de Aarhundrede ; men at Markedet i 
Oslo var endnu ældre, kan bevises af et Brev, hvorpaa Dr. 
Fritzner har gjort mig opmærksom. Brevet Dipl. Norv. Il 
1^0. 99 viser, at Vaaren 1309 solgte Bonden Halvard paa 
Stavin (Stave) i Aal i Hallingdal Våndet „ytre Laagen", og 
for Betalingen fastsættes tre Terminer: Kjøberen skal enten 
betale til første Olafs messe (29 Juli) en Hest til 3 Kjørs 
Yærdi og en Øx, eller til Utekja tre Hundreder Jærn og 
«amme Øx, eller tilHalvardsmesse (15 Mai) tre Kjør og 
«amme Øx. UteJya, som kommer af aJca vt o: kjøre paa 
Slæde ned til Kysten, maa efter Sammenhængen være en Ter- 
min mellem 29 Juli og næste 15 Mai, altsaa midtvinters, og 
^betegne et Mødested nede ved Havet, altsaa et Markedsstevne 
etsteds ved Christianiafjorden ; da der ved denne Tid aldrig 
tales om noget Marked i Drammen (det senere saa bekjendte 
„Branæs-Marked"), kan man kun tænke paa Oslo-Marked, som 
•efter det ovenstaaende netop holdtes midtvinters. Oslo-Mar- 
ked var altsaa allerede ved 1309 en almindelig Betalings- 
termin over store Dele af Østlandet, endog saa langt 
borte som i Hallingdal. Men deraf følger med Sikker- 
hed, at dette Marked maa være meget ældre, saa det ikke 
kan være en Affødning af Handelen med Tyskerne, hvilken i 
Oslo neppe er ældre end de sidste Aartier af 13de Aarhund- 
rede. Og virkelig lader det sig gjøre sandsynligt af et Sted 
i Sverres Saga, at Oslo Marked allerede var til før Aar 1200. 

Efterat Kong Sverre Sommeren 1199 havde seiret over 
Baglerne paa Strindsøen og derefter fordrevet dem fra Lan- 
det, opholdt han sig Vinteren 1199 — 1200 i Oslo og paa- 
lagde herfra Bønderne i Viken en Extraskat foruden Lodin- 



292 



SMAASTYKKER. 



gen ; Bønderne sammensvor sig hemmeligt om at overfalde de 
blandt dem fordelte Birkebeinerafdelinger og derefter rykke 
frem mod Oslo, hvor de haabede at omringe Sverre og hans 
Mænd. Birkebeinerafdelingerne blev ogsaa virkelig dræbte 
„ Onsdag i Imbredagene" (o: i iste Fasteuge, altsaa Iste Maris), 
og Overfaldet paa Oslo skede den følgende Søndag (5te Marts). 
men mislykkedes som bekjendt. Den endelige Aftale af Pla- 
nen for dette Overfald var gjort saa godt som under Kongens 
Øine og det i selve Halvardskirken, i Oslo. De her mødende 
var 8 Storbønder fra begge Sider af Fjorden, blandt dem L«ag- 
manden i Borgarthing, Simon paa Thom (Raade), den senere 
Baglerhøvding Aamunde Burst (fra det sydlige Borgesyssel), 
Grim af Grettesvik (nu Græsvik i Onsø, Borgesyssel), Hallkel 
fra Angr (Sandesogn, Vestfold), Thord TJlfgestsson og hans 
Broder Thorlak Dravle fra Tønsberg samt de to ellers ukj endte 
Thorfinn blinde og Jon Kula. ^ Det siges ikke, hvor mange 
Dage forud dette Møde holdtes, men det følger af sig selv, 
at det maatte være ganske kort Tid mellem Aftalen og Ud- 
førelsen, siden Kongen først om Fredagen (d. Mie Marts) 
faar Nys derom og da fra en af Bønderne selv, som bragte 
Efterretning om Overfaldene paa Kongens Mænd 2 Dage forud 
(Onsdag). Munch har med Bette undret sig over, at denne 
Aftale kunde være gjort i Oslo og i Halvardskirken. saa skarpt 
TJdkik som Kong Sverre pleiede at holde mod sine Fiender. 
Men Forundringen vil falde bort, naai* man erindrer, at Søn- 
dagen forud — altsaa 27de Februar — var ,,første Søndag 
i Faste " , da der var Markedsdag i Oslo ; da maatte Bøndernes 
Høvdinger, begunstigede af Markedsuroen, kunne holde Mø- 
der, i Oslo og i selve Halvardskirken uden at vække Mistanke, 
og naar Planen udførtes saa hurtigt efter, som virkelig skede, 
maatte man kunne regne paa, at intet opdagedes for tidligt. 
Det tør altsaa ansees for sikkert, at Oslo Marked kan 
føres tilbage ialfald til 12te Aarhundrede, saa at „ Christia- 
nia Marked" nu er mindst syv Hundrede Aar gammelt. 

23 Okt. 1891. GuBtaT Storm. 



^ Sverres Saga Cap. 102 (Fornm. S. VIII, 300). En Gaard Kula 
findes i Arnedals Sogn (Vestfold, Røde Bog S. 01), men ellers 
lindes Gaarde af Navnet Kulublik, Kidumorh, Ktdurud rundt 
om paa Østlandet. 



BIDRAG TIL CHRISTIA-NSSUNDS HISTORIE 

INDTIL 1814. 

AF 
DR. LUDVIG DAAE. 



Den By, om hvilken de følgende Blade skulle for- 
tælle, er ikke gammel. Der knytter sig heller ikke til 
den mange af den Art Erindringer, der i Almindelighed 
pleier at gjøre Stæders Historie interessant. Christians- 
sund har aldrig havt prægtige Kirker eller andre mær- 
kelige Bygverker at opvise, aldrig været Gjenstand for 
nogen Konges eller nogen Regjerings Forkjærlighed, sna- 
rere for det modsatte. Det har heller ikke været Cen- 
trum for nogen større Landsdels Administration , tvert- 
imod har dens Embedsstand altid indskrænket sig til det 
nødvendigste Minimum. Lige indtil vore Dage savnede 
det en høiere Skole. Det har sjelden været Opholdssted 
for berømte Mænd og ikke været Skueplads for større 
Krigsbegivenheder. Endelig udmærker det sig heller ikke 
ved, hvad man er vant til at kalde Naturskjønhed, og har 
derfor ikke kunnet blive noget Maal for Lystreisende og 
Tourister, saaledes som Nabobyen, det hotelrige Molde. 
At det ikke desto mindre er blevet en af Norges større 
og rigere Stæder og rimeligvis endnu kan gjøre Regning 
paa en betydelig Væxt og Fremgang, det skyldes, næst 
en for Handel fordelagtig Beliggenhed, alene dens Bor- 

Hi8t. Tidsakr. 3< R. II. 20 



294 



DR. LUDVIG DAAE. 



gerstands Dygtighed og udholdende Arbeide. Christiaiis- 
siind er en seivgroet By, det er aldrig „anlagt", men er 
fremstaaet ligesom ved Tingenes egen Magt og ikke uden 
Kampe og Modstand for omsider trods alle ' Forhindrin- 
ger at opnaa Anerkjendelse som Kjøbstad. Man kan 
gjerne, om man vil, kalde dens Historie prosaisk, men 
den er dog interessant. Og den, som lærer denne Stad 
paa de tre veirhaarde Øer at kjende, vil snart faa den 
kjær og glæde sig ved den Naturlighed, Sundhed og So- 
liditet, hvoraf den helt igjennem er præget. 

Af tidligere Arbeider over Christianssund maa for- 
nemmelig nævnes de værdifulde Oplysninger, som Stadens 
fordums Toldinspektør Frederik Wilhelm Thue, som døde 
der 1808,^ har levere t, nemlig „Efterretninger om Chri- 
stianssunds Kjøbstad" i Topographisk Journal for Norge 
H. XVI. S. 1—114 ogH. XXVIII. S. 149—180, hvor- 
til slutter sig et «Statistisk Bidrag" i Thaarups Archiv 
I. S. 269 — 276. Senere har nuværende Skolebestyrer i 
Bergen, B. E. Bendixen, der i sin Tid var Adjunkt ved 
Christianssunds lærde Skole, i Programmer fra denne 
(1868, S. 1—28 og 1870, S. 13—70) meddelt fortjenst- 
lige « Etterretninger om Nordmør og Christiansund". I 
Krafts store topografiske Verk vil man selvfølgelig finde 
en Beskrivelse over Staden (V. S. 1 flg.) og ligesaa i 
Amtmand G. Thesens Verk om Romsdals Amt, hvilket 
sidste rigtignok, hvad det Historiske angaar, ligger næsten 
under al Kritik. Kun faa trykte Reisebeskrivelser (f. 
Ex. Fabricius' og Latocknayes) meddele noget om Byen. 



^ flan var Farfader til den ifjor afdøde Toldinspektør og Ridder 
Ernst David Thue, ved hvis Bortgang dette Embede bortfalder 
for Fremtiden, idet Byen henlægges under Throndhjems Told- 
inspektorat. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



295 



/ 



Selvfølgelig omtales den leilighedsvis i forskjellige Skrif- 
ter, hvilke nedenfor hvert paa sit Sted skulle citeres. 

Hvad jeg ved Benyttelse af trykte, men fornemme- 
lig dog utrykte Kilder kan levere om Byens Fortid, vil 
vistnok give mangfoldige nye og, som jeg haaber, inter- 
essante Oplysninger, men dog af flere Grunde blive ufuld- 
komment. Jeg er nemlig ikke Statistiker eller Handels- 
historiker af Fag, og jeg savner dertil de fleste af de Be- 
tingelser, som kun den besidder, der gjennem et langt Op- 
hold paa vedkommende Sted har levet sig ind i dets For- 
hold og dets Traditioner. Jeg har været henvist kun til 
Bøger og Dokumenter. Mit Arbeide er blevet til, fordi jeg 
gjennem tre Besøg i Christian ssund (i 1876 for efter Ind- 
by*delse at holde historiske Forelæsninger og i 1886 og 
1891 ligeledes efter Indkaldelse, men i andet Øiemed) 
har faaet en varm Interesse for denne By. Ved det sid- 
ste af hine Besøg erfarede jeg, at Staden paatænker i 
Aaret 1892 at holde en Mindefest i Anledning af, at et 
og et halvt Aarhundrede vil være forløbet, siden Chri- 
stianssund og Molde den 29. Juni 1742 erholdt Privile- 
gier som Kjøbstad efter længe at have existeret som La- 
depladse. Dette bevirkede, at jeg strax gav mig ifærd 
med de Studier, hvoraf Resultatet her fremlægges. Det 
er mit Haab, at hvad jeg har nedskrevet trqds alle Mang- 
ler maa bidrage Noget til at vække Interesse hos Stedets 
Beboere for dets Fortid og maaske kunde givfe Stødet 
til, at en eller anden Mand, der med historisk Sands og 
et indtrængende Lokalkjendskab, medens det endnu lader 
sig gjøre, vilde samle de sandsynligvis endnu bevarede 
Traditioner om forrige Aarhundredes Forhold og Per- 
soner 

Tilsidst skylder jeg at takke Hr. Cand. philos. 0. A. 

Øverland, der under mit Arbeide i Rigsarchivet har ydet 

20* 



296 



DR. LUDVIG DAAE. 



mig en særdeles forekommende og værdifdld Bistand og 
gjort mig opmærksom paa adskillige vigtigo og interes- 
sante Aktstykker, der uden hans Velvilje neppe vilde 
være komne til min Kundskab. 

I. 

Som bekjendt, ligger den nuværende Kjøbstad Chri- 
stianssund paa tre Øer, Kirklandet, Indlandet og Nord- 
landet. De omgive den fortrinlige og for Seiladsen sær- 
deles bekvemt beliggende Havn, der har ladet et Han- 
delssted opstaa ligesom af sig selv. 

Af disse Øer er Kirklandet, skjønt ikke den største, 
dog den for Byen vigtigste. Dens oprindelige Navn er 
Folskn, siden i Udtalen afændret til Fosen eller Fosna. 
Ordet Folskn er beslægtet med det gammelnorske Ver- 
bum fela og betyder et Skjulested; Skibe have nemlig 
her stedse fundet et trygt Gjemmested for Storm og 
Uveir i det nærliggende aabne Hav. Flere stndre Øer 
langs Norges Kyst have det samme Navn, man finder 
saaledes et Fosen ved Ørlandet ved Mundingen af Thrond- 
hjems^orden, et andet ved Søndmøre, et tredie ved Karm- 
øen. Fosen ved Ørlandet, der længe var Kongsgaard 
og siden adelig Sædegaard, benævntes gjerne Stor-Fosen. 
medens det nuværende ^Kirklandet" hed Lille-Fosen. 
Stundom har den ogsaa været benævnt Ytrelandet. Ind- 
landet (tidligere Hennøen) synes oprindelig at have ud- 
gjort en Del af Fosen Gaard, hvorimod Nordlandet 
(Auma) var delt i flere Gaarde, af hvilke den, der nu 
er en Del af Byen, hed Dale. 

Foruden de tre Hovedøer eller „Lande" er der 
ogsaa flere mindre Holmer. Selvfølgelig dannes paa 
denne Maade flere Sunde, saasom Nordsundet mellem 
Kirklandet og Nordlandet, Sørsundet mellem Kirklandet 



• BIDRAG TIL CHRISTIÅNSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 297 

Og Indlandet, Marcussundet mellem Indlandet og Nord- 
landet. Det sidste Sund, der tidligere naturligvis har 
havt et andet, nu forglemt Navn, er siden blevet op- 
kaldt efter en Handelsmand „Marcus Nissen, den Æl- 
dre". ^ Et andet Sund, der løber mellem Folskn (paa 
det Sted nu „Gomatlandet" kaldet) og den lille Skor- 
pen, har eller har idetmindste havt Navnet „Dunker- 
sundet", fordi engang et Skib fra Dtinkirken (formentlig 
i syttende Aarhundrede, i hvilket denne endnu da Spanien 
tilhørende Stad var saa berygtet for sit Sørøveri) skal 
have seilet derigjennem uden Lods. * Samtlige Øer hen- 
hørte til Bremsnes Sogn under Kvernes Præstegjeld samt 
i civil Henseende under Gimnes Thinglag. 

Skjønt Havnen naturligvis allerede i Oldtiden og 
Middelalderen har været vel bekjendt og hyppig besøgt, 
forekommer dog hverken den eller Øen Folskn i Dokji- 
menter ældre end det sextende Aarhundrede. ^ Den før- 
ste Gang, „Fosen" nævnes, er ved 1520. Aaret iforveien 
havde nemlig Christiern II. paalagt en usædvanlig tryk- 
kende, ja blodig direkte Skat,* Tiendepenge af al rørlig 
og urørlig Eiendom, i Anledning af Erobringskrigen mod 
, Sverige. For Throndhjems Erkestift er Mandtallet be- 
varet, og man erfarer heraf, at der i 1520 boede en 
Kvinde paa Lille-Fosen ved Navn Guren (Gudrun). Hun, 
rimeligvis en Enke, var en af Egnens store Skatteydere, 



' Topogr. Journal, H. XVI. S. 14. 

'^ Det norske Vidensk. Selskabs Skrifter i 19de Aarh. 1. S. 50. 

* Hvor tilfældigt det kan være, om endog meget fremtrædende 
Steder omtales eller ikke i de levnede middelalderlige Vidnes- 
byrd, vil kunne sees deraf, at endog en Havn som Flekkerø ved 
Christianssand S. heller ikke nævnes før i Christiern ll.s Tid. 

* Allen, De tre nordiske Rigers Historie, III, 1. S. 126 flg. 
Dipl. Norv. VI. S. 712. 



298 



DR. LUDVIG DAAE. 



idet hun maatte betale 11 Lod Sølv samt desuden for 
sit Jordegods 21 Lod Sølv. * Nu ved man, at Fosen 
ved den Tid og lige til over Midten af det syttende Aar- 
hundrede ikke var Qdelsgods, men tilhørte Kirken og 
efter Beformationen Kronen. Enken, der har eiet be- 
tydeligt Jordegods andensteds, har altsaa boet paa Fo- 
sen som Leilænding og da formodentlig fundet sin Reg- 
ning ved at drive Fiskeri, maaske ogsaa ved Handel og 
ved at herbergere Fremmede. Foruden hende opføres 
kun en eneste Skatteyder paa Fosen, en Olaf, der slåp 
med en Skat af 2 Skilling og sandsynligvis har været 
Fisker. Hvorledes forøvrigt Øen har seet ud, er natur- 
ligvis uvist. Navnlig kan det være et Spørgsmaal, om 
den betydelige Furuskov, som engang maa have existeret 
der, da store Fururødder findes i Myrene, allerede da 
har vaéret forsvunden. Indtil de sidste Generationer har 
Fosen-Øen bevislig været meget lidet opdyrket og maa 
altsaa have havt et vildt Udseende. Gaarden antages at 
have ligget ved Bunden af „ Vaagen" paa det Sted, hvor 
i vore Dage Inskriptionen „Fosna-Gaard" er anbragt over 
en Indgangsport. Paa Gaarden Dale paa Nordlandet 
opføres ved 1520 Skatteyderen Endrid, der tilligemed sin 
Moder erlagdo 3 Lod Sølv og 2 Vaager Rødskjær. 

Langs Nordmøres Kyster og Øer fandt der allerede 
paa den Tid Sted et livligt Fiskeri, aabenbart især drevet 
af Hensyn til den sikre Afsætning, der altid kunde paa- 
regnes ved det hanseatiske Kontor i Bergen. Det er nu 
bekjendt, at dettes Virksomhed ingenlunde i den Grad 
fortjener at omtales med Uvilje, som længe har været 



* Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarh., udg. af 
H. J. Huitfeldt-Kaas, II. S. 75. Et Lod Sølv svarede i Dan- 
mark dengang til 3 Tønder Rug. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE TNDTIL 1814. 



299 



sædvanligt. Under dets Indflydelse tiltog nemlig Befolk- 
ningen og Velstanden bevislig meget stærkt i Fiskeri- 
distrikteme, i Nordland, Finmarken og paa Nordmøre, 
hvis Vær og Udøer have været ganske paafaldende stærkt 
besatte, Noget hvorom allerede den Kjendsgjerning vidner, 
at der paa saa mange af dem bavde reist sig Kirker. 

Af særegen Interesse er for vort Emne Øen Grip. 
I 1520 gaves der paa dette ublide Udskjær, hvilket helt 
tilhørte Trondhjems Erkebispestol, * ikke mindre end 48 
Skatteydere. Og man maa ikke tro, at det var blot 
Smaafolk. Tvertimod, der gaves rige Folk. Gunder 
Frederiksen paa Grip betalte saaledes 10 Lod Sølv, dertil 
5 Lod Sølv for Jordegods, end videre 1^/2 Lod Sølv i 
„Barnepenge" (altsaa af umyndige Børns Arv), saa for 
sin Hustru og dennes Børn af tidligere Ægteskab 3 Lod 
Sølv og 3 Mark og endelig 3^/2 Vog Rødskjær. Endnu 
otte andre Personer, boende paa Grip, opføres som Jorde- 
godseiere og betale store Skatter. Præsterne opføres ikke 
i disse Regnskaber, men Grips Præsts Dreng betalte 2 
Lod Sølv og 1 Pund Rødskjær. Alt dette tyder paa en 
god Næring ude paa denne i sig selv saa lidet tiltræk- 
kende Holme, af hvis Befolkning altsaa adskillige have 
foretrukket denne som det fordelagtigere Opholdssted frem- 
for sine Gaarde paa Fastlandet, hvilke de vel for den 
største Del have bortbygslet. Ogsaa andre af Egnens 
Fiskevær, saasom Odden, Veien, Bratvær, havde dengang 
og langt senere egne Kirker. Odden havde i 1520 14 
og Veien samtidig 26 Skatteydere, deriblandt henholdsvis 
4 og 6 Jordgodseiere. Paa Veien opføres «endog mellem 
disse en ,,Hustru Ingeborg", der altsaa har været af 
Adelen, og det er ingenlunde umuligt, at flere andre ogsaa 



Samlinger til det N. Folks Sprog og Hist. I. S. 10, 



300 



DR. LUDVIG DAAE. 



have tilhørt denne Stands dengang endnu ikke saa faa 
ringere og lidet bemærkede Ætter. En anden SSatteyder 
paa Veien, Jon Iversen, var saa velhavende, at han maatte 
ud med 35 Lcd Sølv og 16 Vaager Pisk og dertil andre 
35 Lod for sit Jordegods. Thorstein Eriksen paa Kval- 
vaag, der eiede en Jagt, betalte for samme 6 Lod Sølv, 
20 Mark. Flere af disse paa Værene bosatte Folk kunne 
tænkes at have tilhørt den fremtrædende Æt paa Aspe 
i Fredø Sogn, af hvilken Erkebiskop Gaute og muligens 
ogsaa hans Forgjænger paa Erkestolen Olaf Trondssøa vare 
Medlemmer, og hvormed Erkebiskop Olaf Engebretssøn 
antages at have været cognatisk beslægtet. 

Den første Efterretning om Øen Fosen, som findes 
efter 1520, forekommer i et Mandtal over Skibsskatten 
(i Eigsarchivet). Her opføres for 1557 — 1559 blandt „fulde 
Gaardmænd" i Nordmøre Len Erik paa Fosen, der be- 
talte 1 Daler, og blandt Husmændene Jakob i Fosen, 
der betalte 1/2 Daler. Ifølge den bekjendte Lensherre i 
Throndhjem Ludvig Munks Jordebog for 1. Mai 1590— 
1. Mai 1591 svaredes der af Gaarden i Leding 5 Mærker 
Smør og 10 Mærker Mel, og denne, der her maaske for 
første Gang i offentligt Dokument benævnes Lille-Posen 
og udtrykkelig henføres til „Stigtens Gods", opføres for 
en Landskyld af et Spand Smør. 

Ved Siden af Fiskeri og Fiskehandel begyndte i det 
sextende Aarhundrede Trælasthandelen at spille en stor 
Rolle ogsaa langs Norges Vestkyst. Denne, der allerede 
tidligere havde været hyppig besøgt af Englændere, Skot- 
ter og Hollændere, tiltrak sig nu i forhøiet Grad disse 
Fremmedes Opmærksomhed. Som bekjendt foregik Træ- 
lastudførselen lige indtil 1 662 ganske uregelbundet og saa 
at sige vildt, idet de Fremmede søgte ind overalt, hvor 
der var Skov, og handlede umiddelbart med Bønder og 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSIINDS HISTORIE INDTIL 1814. 



301 



hvem der forøvrigt havde noget at sælge, idet Lasten 
vistnok for det meste solgtes til Skampris og uden noget- 
somhelst Hensyn til Skovenes Bevarelse. Det er bekjendt, 
at Embedsmænd og flike mindst Præster ved den Tid vare 
ivrige Trælasthandlere, og at endog Navne paa saadanne 
Mænd („Hr. Christen op Our" og „Hr. Michel op Hevn") 
anbragtes paa de hollandske Søkarter som Lokalbetegnel- 
ser. Naturligvis skulde der erlægges Told af den udførte 
Last og af de Varer, som de Fremmede medbragte, og 
denne Oppebørsel har vistnok oprindelig været varetaget 
af Fogderne. Først senere ansattes særegne Toldere, 
men uden at der i Begyndelsen gaves noget fast Toldsted, 
Den første særlig som Tolder beskikkede Mand skal have 
været Jens Kjempe, der døde paa Blakstad i Battenfjor- 
den 1611. Deretter nævnes ved 1625 Oluf Meckelborg 
som Tolder, men tillige Foged i Nordmøre ved 1625. ^ 
Med ham kom en Familie til Egnen, som siden holdt sig 
paa de Ejinter i flere Menneskealdre som Handelsmænd 
og i andre Stillinger. 

Under disse Forhold gik Lille-Fosen efterhaanden 
over fra at være en Gaard til at blive et Strandsted og be- 
nævnes allerede 1631 et Ladested,? vistnok for Ddførsel af 
Trælast og Indførsel af dansk Korn. Ved et „Ladested" 
forstodes dog i hin Tid og langt senere ikke, hvad man 
derved nu tænker sig, idet Forskjellen mellem Kjøbstæder 
og Ladesteder i merkantil Henseende efterhaanden er 
bortfaldt. I 1646 omtales paa Stedet 3 „Strandsiddere", 
Herman, Mogens og Tørris, samt 1 Dreng, der tjente 
for fuld Løn, i 1648 kun en Strandsidder, 2 Skræddere 
og 1 Skomager som fastboende Skatteydere. I 1650 var 
der 5 Strandsiddere, hvoriblandt en „Peder Garnbinder", 



* Norske Rigsregistranter, V. S. 470. 

* Sammesteds, VI. S. 299. 



302 



DR. LUDVIG DAAE. 



2 Skræddere og 1 Skomager. I 1652 yar der 6 „Strand- 
siddere", 1 Skomager og 3 Skræddere. Hertil kommer 
naturligvis den egentlige Gaards Folk samt andre ikke 
skattelagte Personer. 

I den følgende Tid er imidlertid Lille-Fosen gaaet 
ret hurtigt fremad. Det berettes udtrykkelig, at Forøgel. 
sen af Indbyggertallet her er foranlediget ved Bort flyt- 
ninger fra Grip. Om denne haves fra 1694 negle 
Oplysninger, som her fortjene at anføres. Biskop Peder 
Krog skriver den 28. Novbr. 1694 : „Tiden har gjort store 
Forandringer paa dette Sted. Da Reforjnatsen ^ udgik 
for 100 Aar siden, skal Grip have været meget vel be- 
boet, saa at Kapellanen boede der og gjorde hver Søndag 
Tjeneste. Men da der pl. m. * Aar 1640 den største Del 
af Grips Værmænd ved en mærkelig Havs-Vaade forulyk- 
kedes, en Del ogsaa indflyttede paa det faste 
Land,^ Lille-Fosen særdeles at bevaane, er 
Grip siden af fattige Fiskere alene bebygget og Kapel- 
lanen udi C. 4ti Tider forlovet at reise ud paa det faste 
Land [o: Kvernes paa Averøen] at bo". Samme Aar, 
27. Juni 1694, afgave Stiftamtmand Hans Kaas og Biskop 
Krog i Fællesskab en ny Erklæring om Grip, hvori det 
hedder: „Kvernes Gjeld bestaar af 3 populøse Menig- 
heder tillands og en tilsøs, kaldet Grip, som tilforne for 



* Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter i det 19de 
Aarh. I. S. 398—399, hvor den Gripske Kapellans Pligter og 
Rettigheder angives, saaledes som de bestemtes ved „Kieformat- 
sen« af 1589. 

^ o: plus-minus = circa. 

^ De større Øer opfattes som Fastland i Sammenligning med 
Udskj æret Grip. S ammenlign Udtrykket Meginland om Hoved- 
øer (f. Ex. paa Hetlands-Øerne). 



BIDRAG TIL CHRI8TIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 18U. 



303 



200, 80, 60 Aar siden haver været temmelig vel bebygget 
af velhavende Folk, som formedelst Fiskeriets Velsignelse 
have havt deres Jægte-Brug at fare til Bergen og andre 
Steder, hvorfor de og paa de Tider have havt deres egen 
Præst hos sig, som hver Søndag haver gjort Tjenester 
efter Stiftsbogen. Men efter at Søen ikke alene haver 
gjort stor Skade ved .en ulykkelig Hændelse paa de fleste 
af Stedets Indbyggere, som i stor Mængde ynkelig bort- 
kom, men endog fordærvet Havnene der ved Stedet, at 
ingen Jægt der skal kunne bjerge sig, haver dette været 
Aarsag til, ^t Folket mestendels haver søgt det faste 
Land og nedsat sig udi og omkring Fosen, ^ saa 
at Fosens Borgere skal have nu deres Kjøbsvende der 
liggende i Fiskeriets Tider til at forsyne de Fiskere og 
Indbyggere, som der kunne opholde sig, hvilke ere ikkun 
faa og fattige. Og som Stedet er ikkun en maadelig 
Khppe i den vilde Sø, to Mile fra Landet , af saa stor 
Incommoditet, at der ikke kan holdes det mindste Kvæg, 
ikke haves fersk Vand, Tømmer, eller Brændeved og des- 
lige uden fra det faste Land, haver tilligeraed Indvaanerne 
ogsaa Præsten søgt og erholdet i forrige Tider den Fri- 
hed, at han maatte bo paa det faste Land. Siden hvil- 
ken Tid der ikke er holden Tjeneste paa Grip uden hver 
fjerde Søndag, og derimod skeet flere Tjenester udi de 
3 Kirker tillands, dog dette ikkun indeterminate, og som 

Sognepræsten kunde have befalet. Saa haver Sogne- 

præsten for saadan Participation udi Arbeidet aflagt Ka- 
pellanen med en Løn aarligen til sin Underholdning, 
eftersom det ringe, Kapellanen nyder af Grip, dertil ikke 
kan forslaa, og Kapellanen i såa Maade været anseet 



* o: til Fosen og de omligj^ende Øer, Indlandet og Nordlandet? 



304 



DB. LUDVIG DAAE. 



baade for en residerende til Grip og en domesticus udi 
Gjeldet". ^ 

Til Supplering og nærmere Belysning af disse i en 
noget senere Tid afgivne Embeds-Erklæringer af Stifts- 
øvrigheden kan anføres, at medens der paa Grip 1646 
endnu boede 40 Skatteydere og i 1648 30 ^Værraænd", 
opføres der i 1652 34 Skatteydere, hvilket Antal saa i 
1656 er gaaet ned til 16. I Mellemtiden mellem 1652 
og 1656 maa da Indflytningen fra Grip til Fosen for- 
nemlig have fundet Sted. Den sidste Præst, der har 
havt Bolig paa Grip, hedte Peder Pedersen Stadel. Han 
forekommer som saadan allerede 1622. I 1634 fik han 
Kongebrev paa det første ledige Præstegjeld i Throndhjems 
Len, „saafremt han efter Ordinantsen og udgangne For- 
ordninger bliver lovlig kaldet dertil", men under 29. Juni 
1635 (Kongebrevet er udstedt fra Tønset Præstegaard i 
Østerdalen, hvor Christian IV. dengang befandt sig paa 
sin eneste Reise i Norges Indre) fik han Tilladelse til at 
bo og residere „paa det faste Land", mod 30 Gange om 
Aaret — foruden ellers, naar hans Nærværelse er nød- 
vendig — at besøge Grip og prædike der. Han havde 
anført, „at den meste Almue paa Grip udi næste for- 
ledne Aaringer udi stor Armod og Elendighed var bort- 
død, desforuden selv med Skjørbug at være anfegtet." 
Endnu i 1648 boede han med sin Kone paa Limvaagen 
i det senere Edø Præstegjeld, hvilken Gaard var Mensal- 
gaard under Kvernes. Han skal have været en duelig 
Sømand og have havt fem Sønner, med hvilke han pleiede 
at reise fra Limvaagen til Grip. ^ 



* Senere (indtil Oprettelsen af Ohristianssunds Præstegjeld 1827) 
var den resid. Kapellan til Kvernes tillige „Sognepræst" til Grip. 

2 Erlandsen, Throndhjems Stifts Geistlighed, S. 468. Norske Rigs- 
registranter, Yl. S. 640, VII. S. 64. 



BIDRAG TIL CHRISTIAN8SUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



305 



Omkring 1630 havde Posen en Beboer, som vandt 
megen, men ikke den hæderligste Navnkundighed i Eg- 
nen, nemlig Fogden Balthasar Karre, tidligere Foged i 
Jemteland. I 1630 havde han paa Kronens Vegne [bort- 
bygslet Lille-Fosen Gaard til en Bonde, som kort efter 
døde, hvorpaa han uddrev Enken, „hvis Forfædre havde 
havt Gaarden i Fæste hele sin Tid og bebygget den fra 
Granden af". Fogden havde nemlig selv faaet Lyst til 
at have Fosen til Avlsgaard og under 10de April 1631 
erhvervet sig kongeligt Livsbrev paa samme for sig og 
Hustru. ^ Enken, hvis Bygselbrev Karre havde tåget fra 
hende og revet itu, medens han overlod hendes Hus — 
dette har han altsaa ei havt Brug for, da det kun var 
ham om en Avlsgaard at gjøre, — til en anden, gjorde 
dog Modforestillinger for den kgl. Kommission, der under 
Kantsler Jens Bjelkes Forsæde i 1632 skulde kontrollere 
Fogderne. Ved samme Leilighed omtales „de andre 
Strandsiddere paa Gaardens Grund", og man ser, at det 
var disse af stor Vigtighed at beholde sine Huse, da de 
for at opnaa dette tilbøde at give dobbelt Afgift af sine 
Pladse. En af disse Strandsiddere havde bygget Hu& 
paa Øen med den forrige Foged og Tolder Olaf Meckel- 
borgs Forlov, men af Karre faaet Befaling om at rydde 
Pladsen. * Balthasar Karre blev i 1633 af Konge-n afsat 
fra sit Embede for en Mængde af ham begaaede Uret- 
færdigheder, der vare komne for Lyset ved Kommissio- 
nens Virksomhed, ^ men maa have beholdt Fæstet paa 
Gaarden, thi han havde i den følgende Tid Bolig der 

■ ■ Il - ■ ■ . 

* Livsbrevet haves i Norske Rigsreg^stranter, VI. S. 312. 

* Bendixen i Program fra Christianssunds Skole for 1870, S. r)0. 
® Se herom Yngvar Nielsens Skrift: Jens Bjelke til Østraat^ 

Chra. 1872. S. 186, 188, 228, 245, samt Norske Rigsregistr. 
passim. 



306 



DR. LUDVIG DAAE. 



Og opføres endog i Lensregnskaberne som „Balzer Fosen".^ 
Han maa være død i Slutningen af 1642 eller Begyndel- 
sen af 1643. Denne Mand havde vidst at samle sig et 
betydeligt Odelsgods og eiede bl. a. i 1636 to Flomsager 
i Thingvold. Siden nævnes hans Enke Alhed Jacobs- 
datter (Datter af Throndhjems Lagraand Jacob Peter- 
sen) som boende paa Gaarden („Alhed i Fosen") ved 
Aarene 1644 — 1648. En Søn Jens nævnes 1650, og 
maaske har den Balthasar Kai re, der i samme Aar næv- 
nes som Tolder her, ^ ogsaa været dette Ægtepars Søn. 
JDen afsatte Foged Karres Eftermand blev Christopher 
Nilsen Tønder, gift med Karen, Datter af Borgermester 
Ole Skriver i Throndhjem og Svoger af den rige Præst 
Hr. Peder Lauritsen Krabbe i Aure. Ogsaa denne 
Foged besad flere Sagbrug og et betydeligt Jordegods 
paa Nordmøre. Tolderen i Nordmøre boede 1636 paa 
Blakstad, i 1640 — 41 paa Stensvig i Bremsnes, I 1636 
boede derhos en Toldskriver paa Leite i Megs Thinglag. 
I 1634 var en Nils Christensen Tolder. I dette Aar fik 
Lensherren i Throndhjem, Hr. Oluf Parsberg, Ordre til 
at udlægge Tolderen en Gaard, hvor han kunde „forvare 
sin Toldkiste". To Aar senere klager Nils over, at han 
boede langt fra Toldstedet, som vel nu har været Lille- 
Fosen, og Hr. Oluf fik derfor Befaling til at lade ham 



» Kongen havde dog i 1633 (N. Registr. YT. S. 500—501) forbudt 
ham at blive boende i Nordmøre Fogderi. Ugesom overhoved 
ogsaa andre afsatte Fogder ved samme Leilighed fik Forbud 
mod at blive „i Landet", naar de vilde bruge borgerlig Næring. 
Dette Kongebud er altsaa ikke blevet respekteret. Et „Indlæg" 
af B. K. til det Ostindiske Kompagni blev af Kongen refuseret, 
hvorimod han maatte betale Kongen en „Aftingning" af (lOO 
Rdl. (ibid. S. 692 flg.). 

2 Top. Journal XVI. S. 57. 



BIDRAG TIL CHBISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



307 



l>ygg© ©n Toldbod, hvor han om Sommeren kunde bo med 
Hustru og Børn. Men det er vistnok tvivlsomt, om dette 
virkelig er skeet, thi ganske det samme Paabud gjento- 
ges 1643 til en følgende Lensherre, Frederik Urne. Det 
heder imidlertid 1640, at Nils Christensen, der da kal- 
des ,,forrige Tolder", for nogen Tid siden havde ladet 
anbringe 4 Ringe i Lille-Fosens Havn til Brug for de 
hollandske Skibe. Afgifterne af disse Ringe skulde til- 
flyde Throndhjems Tugthus. ^ / 

Hvor hyppigt HoUænderne færdedes her paa denne 
Tid, kan sluttes af et Brev fra 1^38. Dette viser, at 
ikke mindre end 30 Skippere af denne Nation havde „for- 
seet sig med Toldens Erlæggelse" i Nordmøre i Aaret 
1637. Kongen var dog bleven tilfredsstillet ved en i 
Amsterdam erlagt Sum af 8000 Rdl. Spee. De Skyldige 
hørte især hjemme i Hinlopen og Koudam. Kun to af 
dem havde vægret sig ved i Holland at betale sin Del 
af den nævnte Sum. ^ 

II. 

De faa Byer, som Norge i ældre Tider havde, og 
hvis Antal især var paafaldende lidet langs Vestkysten 
— her gaves kun Stavanger, Bergen og Throndhjem — 
betragtede sig som eneberettigede til al Handel inden de 
Distrikter, som enhver af dem tilegnede sig. Denne Be- 
tragtning deltes ogsaa af Regjeringen, og enhver Egn an- 
saaes som henhørende „ under" en bestemt Kjøbstad. 



» Norske Rigsregistr. VI. S. 637, 643, VII. S. 207, 670, 732, 
VIII. S. 261. 

^ N. Rigsregistr. VII. S. 393. Kongen havde nemlig det Tvangs- 
middel mod saadanne Personer, at han kunde lade dem arre- 
stere, naar de indfandt sig paa andre Steder i hans Lande, f. 
Ex. i Flekkerø, i Bergen, i Øresund o. s. v. 



308 



DR. LUDVIG DAAE. 



Namdalens, Fosens (o : „Stor-Fosens**), Nordmøres og Roms- 
dals Fogderier benævntes i det syttende Aarhundrede „de 
fire Sølen", men om dem herskede der en stadig Strid 
og Kamp mellem Throndhjem og Bergen. Throndhjem 
mente at kunne regne disse i dets Stift liggende Sgne 
som sin naturlige Domæne, men Bergen stræbte ivrig 
efter at faa Indpas. Regjeringen var her vaklende, og 
de to Rivaler fik vexelvis Ret. I 1584 fik Bergen Lov 
til at handle i Sølenene, mod at Thrønderne skulde faa 
samme Ret i Bergens Stift, hvor disse dog aldrig kunde 
tænke paa at gjøre sig gjældende. I 1591 og 1602 af- 
gaves Resolutioner til Fordel for Throndhjems Eneret, 
dog saa, at denne By skulde være forpligtet til at skaffe 
Sølenene fornøden Tilførsel af de Artikler, de tiltrængte, 
men Bergenserne gjorde saa siden gjældende, at Thrond- 
hjem ikke opfyldte denne Forpligtelse, hvorefter saa Chri- 
stian IV. atter gav Bergen Adgang. Disse Privilegier 
bleve saa atter Bergen fratagne, men uden at Striden 
dermed ophørte. ^ Imidlertid bosatte efterhaanden ad- 
skillige Throndhjemmere sig i Sølenene, hvor de, i Rege- 
len vel med Borgerskab i sin Hjemstad, dreve fordelag- 
tig Handel, især, som det maa antages, med Trælast og 
dertil Kramhandel med Almuen. Disse Folk benyttede 
naturligvis ogsaa Leiligheden til ved sin Kapitalstyrke at 
erhverve Jordegods for en billig Penge og bleve saaledes 
paa en Gang Proprietærer og Handelsmænd. Men, da 
de bosatte sig paa forskjeUige Steder omkring i Fogde- 
rierne, bidrog dette ikke til at fremme, men tvertimod til 
at hemme Ud viklingen af Ladestedet paa Lille-Fosen. Som 
saadanne rige paa Nordmøre bosatte „ Borgere'* nævnes 
ved Midten af det syttende Aarhundrede Jacob Meckel- 



* Bendixen i Chri8tian88und8 Skole8 Program 1870, S. 15 flg. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



309 



borg, Hans Ryter, Michael Schive, Hans Ferner, der 
skal have været den rigeste, Jørgen og Christopher Ferner, 
Hans Ørbek, Rasmus Teilgaard, Frants Bøye, Mathias 
Ribe o. fl. Navnene tyde paa dansk og for Femer-Fa- 
miliens Vedkommende holstensk OprindelseJ 

I Aaret 1653 afgav Jørgen Bjelke, Kantsler Jens 
Bjelkes noksom bekjendte Søn, ^ i Kjøbenhavn en hidtil 
ikke trykt «Underdanigst Relation om Kjøbstædernes og 
Havnenes BeskafiFenhed udi Norge fra Bahus til Thrond- 
hjem beregnet". ^ Hans Betænkning gaar ud paa Koncen- 
tration af Handelen til de existerende Kjøbstæder og, 
saavidt muligt, AfskafiFelse af de smaa Handelssteder, der 
havde dannet sig i Udhavnene, bl. a. ogsaa fordi „Hans 
Kgl. Majestæts Told derved ei saa lettelig kan forsviges". 
Han foreslaar yderligere, at „ Ingen maa have Hus eller 
Gaard paa Landet og bruge borgerlig Næring, men at 
han alene haver Hus og Gaard i Kjøbstaden samt hol- 
der Dug og Disk der". En Borger skulde paa Landet 
„ikke have videi^e Hus. end en Søbod, og ei længer 
paa Landet handle efter den forlagte Tid". Dog vilde 
han have visse Ladesteder bevarede, og mellem dem var 
Lille-Fosen. 

. Herom udtaler Bjelke sig saaledes: ,,1 Thrond- 
hjems Len ere adskillige Ladesteder, hvor Saugbrug er, 
og mest i Sølenene, hvor Bergens Borgere have havt 
Privilegier og Frihed at handle tilligemed Throndhjems. 
Dersom der endnu maatte være fri Handel, som tilforn, 
og Bergens Borgere med Throndhjems Borgere skulde 



* Disse Navne ere hentede fra Bendixen, Chr.sunds Skoles Pro- 
gram 1870, S. 26, uden at jeg har nærmere Besked om dem. 

' Generallieutenant Jørgen Bjelkes Selvbiographi, udgiven for før- 
ste Gang af J. A. Fridericia, Kbhvn. 1890. 

* Venskabelig Meddelelse af Rigsarchivar Birkeland. 

Hist. TidoBkr. 3. R. 11. 21 



310 



DR. LUDVIG DAAE. 



handle tilligemed hverandre og ubehindrede af Fremmede, 
da skulde Tolden løbe ulige høiere. Men, om ti Hige 
skulde tillades derhos en Havn eller Ladested, 
som burde beseiles af Fremmede i den Consideration, 
at Kjøbstædeme ere langt borte, og Kræmmere deres 
Varer udi dyreste Maader, naar de alene maatte raade, 
skulde udhøkre, da var det tjenligt, at Fosen La- 
dested blev ved Magt, saaledes, at Fremmede der 
skulde maatte udskibe deres Varer og lade Sutlerne 
der blive, imidlertid Skibet seilede ind i Fjordene, hvor 
Tømmerlast falder mest,* og der deres Last med rede Penge 
indkjøbte, dog ingen Fedevare. Dette forskrevne 
Fosen burde vel forsees med et godt Blokhus". 

Det ser imidlertid ikke ud til, at Bjelkes Forestil- 
linger for det første have havt praktiske Følger. 

Det daværende Strandsted Molde spillede for Roms- 
dals Vedkommende den samme Rolle, som Lille-Fosen for 
Nordmiøres, men var da folkerigere og betydeligere end 
dette. Toldregnskaberne for 1604 — 1605^ vise f. Ex., at 
Hollændere og Kjøbenhavnere stærkt besøgte Ladestedet. 
Men især fremgaar dog Moldes Væxt af den Kjendsgjer- 
ning, at dets Indbyggere, der boede dels paa Molde 
Gaards, dels paa Nabogaarden Reknes^s Grund, den 8. 
Juni 1 656 ansøgte om paa egen Bekostning at maatte op- 
føre egen Kirke. Andragendet, der er stilet ikke til 
Kongen, men kun til Throndhjems Biskop, Mag. Erik Bre- 
dal, efr undertegnet af 6 Mænd. * Kirken vides at have 



* Af Sagefaldsregnskabeme for samme Aar erfares, at Jacob 
Lund paa Molde maatte bøde 5 Daler, „for han uden Lov Qg 
Minde haver slaget og afført Hø af Bolsø Holmer". 

* Odin Aagesen, Rasmus Mortensen, Lauge Nilsen, Henrik Jan- 
sen (o: Henr. Jansen Wessel, Tordenskjolds Bedstefader ?), Hans 
Rasmussen og Oluf Pedersen. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS fflSTORlE INDTIL 1814. 



'311 



været i fuld Stand 1661. Som Givere til samme ved 
dens Opførelse nævnes en Robert Cotton og hans Hus- 
tru Margrete Jensdatter. Disse ellers ubekjendte Navne 
ere interessante, fordi de vise os, at en Skotlænder eller 
Englænder allerede da havde fæstet Bolig paa Stedet 
og giftet sig med en af Landets Døtre , et af de første 
Spor til denne siden saa hyppige og navnlig for Chri- 
stianssund saa betydningsfulde og mærkelige Indvandring. 
Tredive Aar senere hed Kirkeværgen paa Molde John 
Johnston, atter et britisk Navn. ^ Senere forekomme 
der Navnene Jalles og Allan. * 

I 1658 afstodes Throndhjems Len, hvorunder Nord- 
møre henhørte, til Sverige, men var inden Aarets Udgang 
gjen vundet. I en udførlig og høist interessant Beretning, 
som Friherre Lorentz Oreut^, der havde tåget Lenet i 
Besiddelse paa Carl Gustavs Vegne, afgav 1659, idet man 
i Sverige fremdeles gjorde Regning paa at faa det tilbage 
ved Krigens Ende, omtales „ Fosen udi Nordmør" som 
det Sted, hvor Tolden erlægges, uden nærmere Oplysning. 
Derimod omtaler Creutz noget nærmere Molde som „en 
liden Flek'', hvor en Hob Throndhjems Borgere „och 
andra strykande" have nedsat sig „og drive Handel med 
Bønderne i Romsdalen og en stor Del af Nbrdmør 
og med de Fremmede, idet de udskibe Bord eller Bræ- 



' Se herom : „Ad8ldlligt om Kjøbstaden Moidis" af 0. C. Bull i 
Topogr. Statist. Samlinger, udg. af Selskåbét for Norges Vel, 
I, 1, S. 73 flg. Fra samme Tid hang i Molde Kirke et Fa- 
miliebillede, forestillende en Kone med Mand og Børn. Sagnet 
fortæller, at oprindelig havde begge Konens Mænd været der 
afbildede, „men, da den ene, som var en Udlænding, rømte bort, 
lcd hun ham udslette, som paa Skilderiet tydelig vises at være 
skeet". Det har vel været en forløben Britte. (Sammesteds 
S. 76). 

21* 



312 



DR, LUDVIG DAAE. 



der, Tjære, Pisk, Tran, Skindvarer og andet mere, hvil- 
ken Handel ikke ringe Throndhjem forfordeler, 
saavelsom andre Udliggere, af hvilke Landet er opfyldt 
paa alle Kanter". Creutz finder dog, at Romsdalen^ 
lange Afstand fra Throndhjem — 27 Miles „elak" Fart. 
hvor man ofte formedelst Modvind bliver liggende mellem 
Klipperne en lang Tid med sine Baade, da man ikke har 
bedre Farkoster, og ofte fortærer mere, end Varerne ere 
værd, — gjør det rimeligt, at her burde anlægges et Han- 
delssted, dog ikke med „Stapelstads" Ret. Idet han ikke 
har noget tilovers for Molde, foreslaar han den nye By 
anlagt enten paa Veø, „hvor de Engelske i gamle Dage 
have havt sin Stapel (?), og hvor Rudera af deres (!) 
Kirker og Huse endnu findes", eller ved Markedspladsen 
i Grytten. Creutz tilføier forøvrigt en interessant Oplys- 
ning om, hvorledes Tolden tidligere havde været erlagt 
af Hollænderne. Paa ethvert Skib var indbrændt et 
Mærke, der skulde angive dets Drægtighed, og herefter 
betaltes da Told. Men Mærkerne vare upaalidelige, hvoraf 
Følgen blev et stort Underslæb. Da man saa begyndte 
at anstille Undersøgelser, viste det sig, at Skibe, hvis 
indbrændte Mærke angav 70 eller 80 Læster, viste sig at 
rumme 120 eller 130. Hollænderne bleve da meget mis- 
fornøiede, da de nødtes til at betale for den fulde Dræg- 
tighed og af hvert Stykke å part. ^ 

Lille-Fosen var forøvrigt ikke blevet ganske uberørt ai 
selve Krigsbegivenhederne. Da Krigen i September 165:; 
fornyedes og de bergenhusiske og søndenfjeldske Trop- 
per satte sig i Bevægelse for at tåge Throndhjems Len 
tilbage, holdt Svensken just paa at udskrive Soldater 



* Handlingar, rorande Skandinaviens Historia, XXX. (o: „\^'3 
Hdl.« XX). Stockholm 1849. S. 220—223. 



BIDRAG TIL CHKISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



313 



og afvæbne Almuen i Romsdalen og Nordmøre. Dette 
forhindredes ved Nordmændenes hurtige Fremrykning. 
Den 16. September kom Major Eilerik Visborg, ^ der an- 
førte det bergenhusiske Korps^s Avantgarde, uforvarende 
over den svenske Session, der holdtes paa Vestnes i Roms- 
dalen, hvilken han der sprængte, og to Dage efter sprængte 
han lig©ledes en anden Session, der holdtes paa Lille- 
Posen. Her laa ogsaa en engelsk Kaper, hvilken Sven- 
sken havde hyret til at krydse i Throndhjemsfjorden. 
Den skulde just lodses did af to Borgere, da Visborg i 
rette Øieblik kom og lagde Beslag paa den. Under denne 
Expedition omtales det udtrykkelig, at flere „Udliggere" 
(det vil her sige bosatte Handelsmænd fra Throndhjem) 
i Lille-Fosen gjorde Tjeneste som Speidere mellem de to 
norske Hærafdelinger under disses Fremrykning. En K- 
den væbnet Styrke forblev ogsaa i Lille-Fosen for at be- 
vogte de Oplag og Mundforraad, som fandtes paa Stedet, 
og i December 1658 skal den endog have talt 300 Mand, 
væsentlig opbudne Bønder fra Søndmøre og Fjordene. * 

III. 

4 

Kort efter Enevoldsmagtens Indførelse var en Art 
Repræsentation for de norske Kjøbstæder samlet i Kjø- 
benhavn tilligemed endel norske Embedsmænd, og til disse 
henvendte Rentekammeret sig med Spørgsmaal om øko- 
nomiske Forhold i Norge. Blandt disse Spørgsmaal var 
ogsaa dette, om ,.hvilke smaa Toldsteder for Underslæbs 
Skyld kunde afskaflfes". Hertil bemærkedes bl. A., at al 
Træl^st indenfor Agdenes burde føres til Throndhjems 
By, men udenfor Agdenes til Lille-Fosen, og ingen 



^ Om denne Mands Bedrifter ved anden Leilighed i denne Krig 

se Y. Nielsen i nærværende Tidsskrift, IV. S. 286 flg. 
* Ludvig Rosenkrands^s Regnskaber i Rigsarchivet. 



314 



DR. LUDVIG DÅAE. 



anden Ladeplads i Lenet tilstedes. Men dette var ogsaa 
den eneste Handel, man vilde unde Lille-Fosen, thi „efter 
Loven, Privilegierne og Toldrullen" burde fremdeles alle 
Pedevarer føres til „Byen" (o : Throndhjem), „og al frem- 
med Indførsel, være sig Kramgods, Specerier, Salt, Korn- 
varer, ske til „By©n" og ingen andensteds, nndtagen hvad 
Borgerskabet (hvorved maa forstaaes Throndhjems) selv 
med deres egne eller Fragteskibe indfører, som de ere 
pligtige at forsyne Sølenene med". Romsdals Toldsted 
(Molde) syntes det derimod „fornøden at afskaffe efter 
(Throndhjems) Borgerskabs Andragelse samt Almuens 
store Klagemaal over Skovenes ganske Udhuggelse". ^ 

Det er klart, at Kjøbstædemes Privilegier, der vilde 
have medført Ladepladsern^s Buin, paa Grund af sin 
orverdrevne og unaturlige Udstrækning, ikke bleve gjen- 
nomførte i sin Strenghed, og at altsaa megen Handel 
vedblev at drives fra disse sidste, der efter Lovens Bog- 
stav var ulovlig. Men idelig stræbte dog Kjøbstæderne 
at gjøre sin Bet gjældende og understøttedes heri fra 
oven. Til Christianias Fordel skulde de østlandske, til 
Christianssands de vestlandske Ladesteder undertrykkes, 
og saaledes ogsaa til Throndhjems Bedste de nordenfjeld- 
ske. Det var overhoved Regjeringens Tanke at sarale 
Norges Handel, saavidt rauligt, til de fire Stiftsstæder. 

Bestemmelsen af 1662, der paabød, at Trælastud- 
førsel herefter skulde finde Sted alene fra Kjøbstæder og 
enkelte privilegerede Ladepladse, har naturligvis bidraget 
til at samle Nordmøres Trælastudskibning til Lille-Fosen. 

Nogle Aar senere var det, at det bekjendte Mand- 
tal i Norge optoges (1666), hvilket afgiver det første 
sikre Holdepunkt for Beregningen af Norges Folkemængde, 



Meddelelser fra det norske Rigsarchiv, I. S. 317. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIP: INDTIL 1814. 



315 



I hint Aar befandt der sig paa „ Posens Strandsted" 62 
Mandfolk over og 38 under 38 Aar, tilsammen 100. 
Sandsynligvis har her Antallet af Kvinder været noget 
mindre end af Mænd, men Befolkningen maa dog have 
nærmet sig til 200. Om Nordlandet og Indlandet alle- 
rede da har havt nogen Strandsidderbefolkning, og om 
denne er medregnet under „Fosen-', kan jeg ikke sige. ^ 
Mellem de ved Midten af 50-Aarene i det syttende 
Aarhundrede fra Grip til Lille-Fosen indflyttede Perso- 
ner kom en Mand ved Navn Ole Steensen („Baadsmand") 
til at vække en Smule Opsigt. Han havde Borgerskab 
i Throndhjem og ansaaes for en af Lille-Fosens mest vel- 
havende Mænd, men synes at have beriget sig ved Told- 
svig og Smugleri. I Løbet af faa Aar var han bleven 
greben heri ikke miridre end fem Gange. I 165? harde 
Tolderen paa Lille-Fosen, Lambert Hansen Våndet, Mis- 
tanke om, at Ole Steensen atter havde gjort sig skyldig 
i en lignende Forgaaelse, og en Dag, da Ole var fravæ- 
rende, indfandt han sig, ledsaget af Fogden Jacob Jen- 
sens „Hovmand" og Tjener, i hans Hus og forlangte at 
fore tåge Visitation. Oles Kone udleverede Nøglerne til 
alle Vareboderne, saavel i Gaarden, som paa Bryggen, 
men negtede dog at aabne et Rum, hvilket derfor af Tol- 
deren og Fogdens Betjente blev opbrudt. Her forefand- 
tes 22 Ruller Tobak, alle af ens Mærke og Indpakning. 
Tolderen lod da disse bringe paa Toldboden og nedlagde 
retslig Paastand paa, at de skulde være forbrudte til Kon- 
fiskation. Under Sagens Gang paastod Ole, at han var 
uskyldig, idet han i længere Tid havde kjøbt smaa Par- 
tier af mange forskjellige Skippere. Denne Forklaring 

^ Tidsskrift for Videnskab o^ Literatur, udg. af Chr. Lange. II. 
(1848) S. 353. 



316 



DR. LUDVIG DAAE. 



blev ogsaa virkelig tågen for god baade af Sorenskriveren 
paa Nordmøre, Henrik Nilsen, der rigtignok skal have 
været en Svoger af Ole Steensen, og af den konstitue- 
rede Lagmand Morten Lauritsen Lerche, der saaledes 
ved Domme af 22. August 1659 og 28. Februar 1660 
frifandt Ole. Men ved Herredagen i Christiania, hyor 
Sagen behandledes 15. August 1661, tilbagevistes den til 
fornyet Behandling ved Hjemthinget. ^ Allerede under 
Sagens Behandling for de underordnede Domstole havde 
Ole „høilig forløbet sig mod den Respekt, han var sin 
Herre og Konge skyldig, og forsætlig med adskillige grove 
Ord og ufortjent Tale søgt at forringe og forkleine Hans 
Majestæt". Ordlyden af hans Ytringer kjendes dog ikke, 
og det var først under Herredagen i Christiania i August 
1664, at Generalfiskalen Severin Christensen Smitt ved 
Rygtet og af Lagraandens Domsakt kom under Veir med 
den farlige Ytring, der hidtil havde passeret upaatalt 
gjennom de underordnede Retter, hvilke eiter hans ufor- 
gribelige Formening neppe havde været upaavirkede af 
Bestikkelser fra Oles Side. Statholder Gyldenløve, der 
indberettede Sagen til Kongen den 6. August 1664, øn- 
skede Befaling udstedt saavel til Delinkventen som til 
Lagmanden om at indfinde sig til Herredagen eller for 
Kommissarier for at svare til sine Gjerninger. I Hen- 
hold til Generalfiskalens og Statholderens Indstillinger blev 
der allerede under 13. August 1664 udfærdiget tokongeUge 
Reskripter. I det ene af disse paalægges det General- 
fiskalen at drage Omsorg for, at Lagmandsdommen ufor- 
tøvet indbragtes for den da siddende Herredag, eller, om 
Tiden var for fremskreden til, at dette kunde ske, strax 
blev forelagt en Kommission til Paakjendelse. Ifølge det 



1 Herredagens Domsbog for 1661. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS 'HISTORIE INDTIL 1814. 



317 



andet, til Statholder Gyldenløve selv stilede Missive, skulde 
Kommissionen beståa af denne selv og tre andre af ham 
opnævnte Mænd. Ole Steensen Baadsmand var allerede 
af Generalfiskalen besørget hentet til Christiania, ^ hvor 
ogsaa Throndhjems Lagmand var tilstede, og nu traadte 
saa Gyldenløve sammen i sin Kommission med General- 
krigskommissær Banner, Oberst H. J. Schjørt og Lag- 
manden i Christiania Wittekind Huus. Disse dømte Ole 
Steensen til at holdes i Arrest paa Akershus Fæstning 
indtil videre, saasom han „sig med utilbørlige Ord imod 
Hs. Kgl. Majestæts høie Respekt skal have forseet og 
desuden befindes fem Gange Toldsvig imod Toldrullen at 
have begaaet". Han fandt nemlig, at der under Proce- 
duren for Underretterne var begaaet Feil, og at der kunae 
have været Grund til at henvise den til Hjemthing og 
Lagthing, men, heder det i Gyldenløves Indberetning, 
„som det angaar E. K. Majestæts egen Person og ikke 
vel paa den Maner kan uden Skandale afgaa, da haver 
vi ikke undersitaaet os den Maade at følge, omend at 
'persona Icesa omni exceptione major est o. s. v., hvorfor vi 
da ikke bedre kan eragte end at tilkjende den beskyldte 
Person sig for 'offentlig Lagthingsret selv tolvte at lov- 
værge, funderende samme vores Betænkende paa Norges 
Lov, Tyvebalken 14. Kap., * som expresse byder, at for 
alle Ubodemaal skal sværges med Tylvter-Ed, saa og paa 



* Der haves en Kopi af 6. Augnst samme Aar fra Gyldenløve til 
„ Kjære Jacob Jensen" (Hersleb, Foged paa Nordmøre) om at 
lade Ole Steensens Bo registere ved Sorenskriveren og sex Lag- 
rettesmænd og lade ham sende arresteret til Christiania for at 
føre sin Sag. Fripas udstedtes for Korporal Eilif Gudbrandsen, 
der skulde transportere ham. 

* Christian den Fjerdes norske Lovbog, udg. af Fr. Hallager og 
Fr. Brandt. Chra. 1855. S. 192. 



318 



Dfi. LUDVIG DAAE. 



ToldruUen, Anno 1662 udgangen, som tillader Toldbe- 
tjenterne, at om Suspicion ved Underslæb hos nogle kan 
haves, at han da skal være forpligtet at lovværge sig, 
hvor meget mere in crimine Majestatis, Før Kommis- 
sionen imidlertid fandt at kunne skride „til nogen Fuld- 
kommenhed", ønskede den at vide, om det var Kongens 
Vilje, at der skulde afsiges Dom, „efterdi samme Sag 
haver tilforne udi seneste Arvehylding her udi Riget væ- 
ret for de høivise Herrer og KongL Deputerede og be- 
rettes ad referendum optagen". Hvad Ole Steensen Baads- 
mand selv angaar, oplyser Statholderen, at han er „ud af 
det gemene canaille og af ondt Renommé". Da han fem 
Gange skal have begaaet Toldsvig, har Kommissionen ladet 
ham sætte fast i Henhold til Toldordinantsens Bestem- 
melse, at naar en Person mere end tre Gange har gjort 
sig skyldig i Toldsvig, skal det bero paa kongelig' Reso- 
lution „om han videre skal tilstedes iblandt tro Under- 
saatter at handtere". Men Gyldenløve befrygter, at bli- 
ver Ole sat paa fri Fod igjen, „skal han maaske bedrive 
flere grove Stykker", og han mener derfor, at det var 
bedst, at Kongen lod ham bringe til Bremerholm. Under 
16. Novbr. blev der udfærdiget Befaling om, at Sagen 
paany skulde bringes i Rette paa behørige Steder, men 
Baadsmanden fremdeles holdes i Varetægtsarrest paa 
Akershus. Sagens endelige Udfald er mig ubekjendt, 
men af et Kongebrev til Kantsler Ove Bjelke af 27. 
Januar 1666 sees, at Ole Baadsmand har faaet Konfir- 
mation paa et Skjøde paa Gaarden Bolgen paa Fredø 
og altsaa maa have været sluppen ud af Arresten og 
undgaaet den ham truende haarde Skjebne at skulle blive 
sendt til Bremerholm. ^ I 1685 omtales i Skatteregnska- 



' Ole Steensen er — dog uden nærmere Oplysninger — nævnt 
af R. Nyeriip i hans Efterretninger om Kong Frederik den 



.---1 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 319 

berne Hans Arvinger som Eiere af flere Gaarde i Omeg- 
nen af Lille-Fosen. 

Forskjellige bevarede Skatteregnskaber o. s. v. give 
ogsaa nogle Oplysninger om Forholdene paa Stedet kort 
efter Statsforandringen. 1 1662—1663 betalte 21 „Strand- 
siddere" hver ^g Rdl. i Skat; af dem ere 3 betegnede 
som Husmænd, 3 som Kippere. ^ Af Haandverksmænd 
der var 1 Bartskjærer („Mester Peter"), 2 Skræddere og- 
1 Skomager, hvilken sidste var Borger i Throndhjem og 
skattede der, de øvrige betalte hver 1 Rdl. i Skat. Ka- 
ren Olsdatter, Enke efter Foged Tønder, eiede en Jægt 
paa 15 Læster. I 1666 maatte Laurits Smed for ulov- 
ligt Øltapperi bøde 3 Rdl. 

I 1681 omtales Marcus Nissen, Johan Nilsen, Ole 
Povelsen, Jarich (!) Brøer. Peder Sørensen, Christen Jen- 
sen 0. s. v. som Personer med adskillige Tjenestefolk af 
begge Kjøn, ja hos ikke mindre end fire Familier omta- 
les der endog særlige „Skolemestere'*. ^ ,.Humfred Bryg- 
mands tvende Tjenere, Christopher Rolfsen og Frederik 
Westing, prætenderede, at deres Patron for dem betaler" ; 
her have vi tydelig nok et Par Kjøbs vende eller Fakto- 
rer for et Hus i Throndhjem, hvor Brygmand hørte hjem-, 
me. I 1685 nævnes bl. a. Tolderen Frederik Koleman 



Tredie, Kbh. 1817, S. 377. Uforsigtige Ytringer af den Art 
var det farligt at lade falde. Omtrent samtidig havde en Lag- 
mand Christen Jensen været tiltalt „for at have kaldet sig Konge" 
(!) se B. Moes Tidsskr. for den norske Personalhistorie, I. S. r>, 
og senere var den samme Person under Tiltale for andre (i 
Drukkenskab) ham undslupne Ord om Kong Frederik og Prinds 
Georg. Se herom samme Tidsskr. I. S. 8 samt (især) S. Vedel» 
den dansk-norske fløiesterets Historie, Kbhvn. 1888. S. 73—74. 

* o: Bødkere. 

^ Saaledes benævntes dengang Huslærere, se f. Ex. Holbergs Ju- 
lestue. 



320 



DR. LUDVIG DAAE. 



(Colman) samt ikke mindre end 4 Kroholdere, 1 Kro- 
holderske og 1 „Kromand", hvilket vidner om hyppige 
Besøg af Søfolk og Bønder. Yed den Tid sees de fleste 
Familier at have holdt 2 til 3 Svin og 1 Ko, men kun 
den forrige Eoged har holdt Hest og dertil en større 
Besætning af Kreaturer o. s. v. Han har da formodentlig 
boet paa Ind- eller Nordlandet. 

Gaarden Lille-Fosen overgik ikke længe efter Ene- 
voldsmagtens Indførelse fra at være Krongods til privat 
Eiendom, uden at dog Aaret, da dette skede, nøiagtig 
kjendes. I 1662 — 1663 beboedes den af Jens Baltzersen 
(Baltzer Karres Søn), men var pantsat til den rige Car- 
sten Christophersen SchøUer i Trondhjem. Endnu i 1671 
forekommer Jens som Beboer, men i 1686 var Gaarden 
bortbygslet til „Muhlenphorts Enke" og har udentvivl 
allerede da tilhørt den paa den Tid saa bekjendte Fa- 
milie Gabel i Kjøbenhavn. At Christopher v. Gabel har 
kjøbt Jordegods i Norge og det i en saa Qemt belig- 
gende Egn, hænger uden Tvivl sammen med, at en Svo- 
ger af ham allerede senest i 1659 var bosat i Lille-Fosen, 
hvor han rimeligvis allerede da, i ethvert Fald senere 
(1667), var bleven Toldforvalter paa Stedet, hvor hans 
Familie nu en Tid maa have været Ladepladsens fornemste. 

Denne Mand, Diderik v. Muhlenphort, ^ der 
tidligere skal have været Ritmester i hertugelig sachsisk 
Tjeneste, kom ind fra Tydskland til Norge (over Danmark ?) 
og blev ansat i den nysnævnte Tjeneste paa Fosen. Han 
var gift med Anna Catharina v. Badenhaupt, der var en 
Søster af Christopher Gabels Frue Ermegaard v. B. og 



^ Om hans Familie haves en for nogle Aar siden (s. a. & 1.) 
udgiven anonym Stamtavle i Patent-Format, der er af Vigtighed 
for Christianssunds Personalhistorie. De fleste der meddelte 
Efterretninger skulle skyldes Bureauchef Alf Collett. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 18U. 



321 



vedblev som Enke at bo paa Fosen. Fru Gabel, der 
ligeledes var bleven Enke, tilskjødede Søsteren i Norge 
Fosna Gaard (og som det synes ogsaa mere Jordegods i 
Egnen) den 14. Febr. 1691. Af det Miihlenphortske 
Ægtepars Børn var den ældste Johan ligeledes Tolder 
paa Fosen, skjønt dog ikke Faderens umiddelbare Efter- 
mand. Han var aasædesberettiget til Fosna Gaard, men 
Moderen (•{- 1701) bevægede ham til at afstaa Aasædes- 
retten til den yngste Broder Diderik, hvilken Cession fik 
kongelig Konfirmation i Aaret 1702; af Cancelli-Indlæg- 
get sees, at Johan „var forsynet med anden fornøielig 
Leilighed", men Diderik „i saa Henseende uforsørget". 
Derfor afstod Johan til Diderik „sine salige Forældres 
efterladte Odelsgaard og Hovedbøl Lille-Fosen", mod at 
han skulde „ svare ham og Sledsødskende enhver sin An- 
part af den Rente, Gaarden kan indbringe, samt Gaar- 
dens Bygninger reparere og forbedre". Johan, der var 
gift med DorotHea Meckelborg (?), blev Fader til en Efter- 
slægt, der i flere Led boede i og ved Christianssund og 
indgiftedes i adskillige af Byens Kjøbmandsfamilier, saa- 
som Meyer, Meckelborg, Rennie, Angell osv. Den første 
Miihlenphorts anden Søn Christopher (f 1700 og aaben- 
bart opkaldt efter sin indflydelsesrige Onkel Chrph. v. 
Gabel) var ligesom Faderen og Broderen Tolder paa 
Fosen samt eiede Gaarden Ulset i Thingvold med Sag- 
brug og var gift med en Datter af den rige Foged 
Iver Andersen (Bondspill) paa Gjermundsnes i Roms- 
dalen. ^ Atter en Broder af de tre ovennævnte var Cas- 
per Frederik v. Muhlenphort (født paa Lille-Fosen 1659), 
der efter den barnløse Diderik maa have faaet Gaarden 



En Søn af Christopher M., Iver, en dygtig Geistlig,, blev til- 
sidst Sognepræst til Førde, se Erlandsens Thjeins Stifts Greist- 
lighed, S. 502 og Hammonds Missionshistorie, S. 659. 



322 



DE. LUDVIG DAAE. 



Fosen. Han drev det til Generallieutenant og døde 1737 
som saadan i Throndhjem. Hans Fætter, Norges be- 
kjendte Vicestatholder Frederik v. Gabel, der aabenbart 
bar interesseret sig meget for ham, friede paa hans Vegne 
til Margrete Marie v. Hatten, Datter af en Oberst Ben- 
dix v. H. og Maria Lillienskiold, samt Stifdatter af, Stift- 
amtmand Iver v. Ahnen i Throndhjem. Om denne Sag 
liaves et for de Tider høist karakteristisk Brev fra Stift- 
amtmanden til Vicestatholderen (bevaret i Slotslovens År- 
chiv!). Brevet meddeles derfor her, forsaavidt denne Sag 
angaar, ordlydende. Det indeholder næsten et Sujet til 
en hel Eoman: 

„Angaaende Major MUhlenphort og min Dat- 
ter, da haver jeg ved min Hjemkomst fundet Sindet hos 
hende saa forandret, at i den Sted jeg havde vist tænkt 
efter den Aftale jeg gjorde med bannera førend min Af- 
reise, at Bryllupet strax elter min Hjemkomst skulde ske, 
hvorfor han og er her indkommen, vilde hun heller give 
hannem hans Gaver igjen , foregivende, hendes Kjærlig- 
bed aldeles ikke kan falde til hannem, saasom hun lor- 
nemmer, han ikke kan føde hende eller haver et Bus at 
føre hende til. Endeligen haver jeg bragt det til det 
forrige, ved det jeg haver loreholdt hende hendes Løfter 
og mit Tilsagn den Tid, Eders Excellence beviste mit Hus 
den Naade og begjærte det for Mons. Miihlenphort, og 
at hun maatte vente, hvad derpaa kunde følge, om hun 
sig anderledes resolverede, og tænke, om dennem engang 
skulde dømmes imellem, at ikke alene det lille, hun havde 
arvet, kunde gaa i Løbet, mens endog maatte blive hende 
forbudet at indlade sig i Ægteskab med nogen anden, 
hvorved hun kunde blive et foragtet og forladt Menneske, 
ikke alene hende til største Spot og Vanære, mens endog 
mig til en meget slem Eftertale, lod hende i Aftes og 



BIDRAG. TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



323 



læse allerkjæreste Hr. Statholders Skrivelse derom til mig^ 
hvorpaa hun da resolverede at fik i Guds Navn komme 
til en Ende, omendskjønt ingen Elsk var der, saa min 
Kjæreste skal nok være Vidne til, hvad Fortræd jeg haver 
nu havt udi disse 14 Dage, formedelst hendes ubestandige 
og vankelmodige Sind, hun haver fattet sig, imedens jeg 
var borte, hvilket min Kjæreste hende og noksom haver 
foreholdet. Idag er hun bleven beladt med Mæslinger, 
tror dog ikke, det er til Døden, og som jeg saa gjeme, 
ai det kom til Ende førend Paaske, haver jeg forfattet 
hosfølgende underdanige Memorial, at mig et Copulations- 
brev maatte forundés, det er vel sat i saadan Stil for 
Præsternes Skyld, at jeg kunde bruge dem her af Byen 
paa Landet, om det kunde tillades, hvis ikke faar det 
ske her i Byen." 

Stiftamtmandens syv og tyve Aar gamle Stifdatter 
blev dog trods al sin Modstræben allerede i samme Aar 
gift med den tyve Aar ældre Major. Begge Ægtefæller 
døde 1737 og begravedes i Throndhjems Domkirke. ^ Af 
deres tre Børn fik den ældste Navnet Frederik, aabenbart 
«fter sin Faders fornemme Fætter Vicestatholder Fr^ v. 
Gabel, han blev 1758 Oberstlieutenant og var Eier af 
Lille-Fosen Gaard. Den anden Søn, Iver, der døde før 

• i-t 

Forældrene, maa være opkaldt efter Moderens Stiffader. 
Oberstlieutenant Frederik Miihlenphort, hvis Dødsaar jeg 
ikke kjender, var gift med Magdalene Kristine Matheson, 
Datter af Oberst Jacob Matheson af en i Throndhjem 
endnu existerende Familie. Hun solgte som hans Enke 
ved Skjøde, dateret Throndhjem 7. April 1769, Fosen 
Gaard, hvortil hørte foruden Kirklandet ogsaa Indlandet, 



' Deres Gravskrifter læses i G. Schønings Beskrivelse af denne 
Kirke, S. 212. 



324 



DR. LUDVIG DAAE. 



en Del af Nordlandet og adskillig! Strøgods, til Capitaine 
Christopher Lossius. Om Eiendommens senere Skjebne 
vil i et følgende Afsnit blive Tale. 

De rigeste Mænd i Egnen i Christian den Femtes 
Tid synes forøvrigt at have boet paa Landet, og i 1678, 
da et overordentligt Krigsstyr paalagdes Norges rigeste 
Lidbyggere, er de eneste for Nordmøre, der anføres mel- 
lem de store Skatteydere, to Præster, nemlig Hr. Peder 
Krabbe i Aure, ^ der sattes i tredie Klasse (en halv Rigs- 
daler om Dagen), og Hr. Johan Mentsen Darre i Stang- 
vig, der sattes i fjerde Klasse (en Rigsort daglig). * 

IV. 

I 1701 optoges et Mandtal over Mandspersoner i 
Norge, derfor nogle Landsdeles Vedkommende er bevaret. 
I Lille-Posen boede dengang : 1 Sorenskriver, 1 Tolder, 3 



* Det er om. hans Datter Susanne, som var gift med Borger- 
mester Lars Bastiansen Stabel i Throndhjera, at der fortælles 
det samme hyppig lokaliserede Vandringssagn , der allerede 
kjendes fra den græske Oldtid (Polykrates's Ring). Eun ind- 
lod sig, medens hendes Mand endnu levede, i et forargeligt 
Forhold til Huslæreren, Johan Hegermann (senere Salmedig- 
ter), med hvem hun hatde et Barn. AUigevel tog den gamle 
Borgermester hende til Naade og udvirkede kongelige Be- 
skjærmelsesbreve for hende. Men efter hans Død fortsatte hun 
sit Samliv med Johan Hegermann, som i 1671 blev udvist af 
Throndhjem. I 1680-Aarene flyttede Susanne Pedersdatter 
tilbage til Aure, paa hvis Præstegaard hendes uægte Datter 
opdroges, og her døde hun omkr. 1700 i stor Armod paa en 
Husmandsplads. 

* Norske Samlinger, 8vo, II. S. 477. Til de om Hr. Johan Darre 
af Erlandsen (Thjems Geistlighed, S. 429) givne Oplysninger 
kan føies, at han 1670 6. Søndag efter Trin. havde Bryllup- 
med sin Formands Enke. Hun begik efter hans Død Arvesvig. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



325 



Visitører., 1 Veier og Maaler, 13 Borgere, 1 Skibsfører, 
2 Skræddere, 1 Skomager, 1 Smed, 1 Kjedelflikker, 2 
Barberer, 74 Arbeidere, 67 Tjenere, hvoraf 10 hos ;,Em- 
bedsmænd" ^ og 41 hos Borgere, 97 Sønner, hvoraf hos 
„Embedsmænd" 9 og hos Borgere 24, 1 „Embedsmands"- 
og 6 Borger-Enker. Mandkjønnet over 1 Aar udgjorde 
tilsammen 265. Heraf har man da sluttet, at Folketallet 
skulde beløbe sig til henved 600. I ethvert Fald er Til- 
vexten meget stor siden 1664, da her kun var 100 Per- 
soner af Mandkjøn. Molde Ladested var derimod gaaet 
ned fra en Befolkning af antagelig 5 — 600 Mennesker til 
c. 280.2 

Hvis virkelig Lille-Fosen i 1 701 har havt en saa tal- 
rig Befolkning, synes Tallet i de nærmestfølgende Aar at 
være formindsket, da det 1707 af Indbyggerne selv kun 
angives til 400, hvilken Angivelse synes at skulle være 
paalidelig, da det forekommer i en Ansøgning, for hvis 
Indvilgelse det netop maatte tale, at Stedet var vel befol- 
ket, og i hvilken man derfor ikke skulde vente Folke- 
mængden for lavt angi vet. Tingen er vel den, at der af 
den givne mandlige Befolkning har været et større Antal 
ugifte, end Beregneren med det ordinære Forhold for Øie 
har formodet. 

Denne Ansøgning gik ud paa at faa Tilladelse til 
at bygge egen Kirke paa Lille-Fosen, naturligvis kun som 
Annexkirke under Kvernes. Det er ikke umuligt, at den 
daværende Sognepræst til Kvernes Amund Barhow (1697 
— 1727) kan have vakt et religiøst Liv paa Stedet, der 



* ^Embedsmænd" er her vistnok brugt i den gamle Betydning af 

■ 

^aandverkere. 

* Tallak Lindstøl, Mandtallet i Norge 1701 samt Oplysninger 
om Folkemængdens Bevægelse i Norge i det 16de og ITde 
Aarh. Chra. 18S7. 

Hist. Tidsskr. 3. R. 11. 22 



326 



DR. LUDVIG DA AK. 



tar faaet et Udslag i Ønsket om i Lighed med Molde 
at faa eget Gudshus, thi denne Mand, der er en af den 
navnkundige „ Syvstjerne", ^ (hvis Møder stadig fandt Sted 
i hans Præstegaard), har ganske vist været en sand og 
troende Sjælesørger. 

Kirke-Sagens Dokumenter, der ikke have været trykte 
tidligere, meddeles her efter Originaleme i Rigsarchivet. 

1. 
Stormægtigste allernaadigste Arvekonge og Herre. 

Paa Deres Kongl. Maj.s allernaadigste Behag og 
Approbation ere vi fattige Borgere og samtlige Indvaa- 
nere her i Lille-Fosen ved Nordmøres Toldsted blevne til- 
sinds og enige af vores egne ringe Midler samt formedelst 
adskillige gudfrygtige søfarende Folks gjorte Forskud og 
Løfter, at bygge og oprette en Kirke her sammesteds, 
saasom den meget strenge Kirkevei over Bremsnes Fjord 
(den vi som oftest med største Livsfare maa søge) os tidt 
og mange Gange fra Guds Hus og vor Saligheds Midlers 
Brug forhindrer og afholder. 

Hvorfor vi udi allerdybeste Underdanighed til Deres 
Kongl. Maj. med allerunderdanigste Bøn og Begjering, at 
Deres Kongl. Maj. i Naade vilde betragte og overveie 
denne vores høie Sjæle-Trang og Anliggender og allemaa- 
digst tillade os at bygge for os og vore Familier, som ere 
over 400 Sjæle i Tallet, samt for søfarende Folk her paa 



* Saaledes benævntes som bekjendt de syv Præster 1) Provsten 
Mag. Jens Juel, Sognepræst til Thingvold (Broder af den 
ulykkelige Amtmand Povel J.), Amund Barbo w, 3) Thomas v. 
W esten til Veø, 4) Nicolai Engelbart til Næsset, 5) Peder 
Strøm til Borgund, 6) Mentz Ascanius til Aure, 7) Eiler Ha- 
gerup, pers. Kap. til Kvernes, tilsidst Biskop i Throndjjjem. 
Amund Barhows og Eiler Hagerups Billeder have hængt i Chri- 
stianssunds Kirke. 



BIDRAG TIL CHBJSTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



327 



Ladestedet Fosen en Kii^ke, hvilken efter indgangen Ak- 
kord og Forening med Vores Sognepræst her til Kvernes 
Menighed kunde bestemmes. 

Paa dette vores inderlige og høinødvendige Andra- 
gende ville vi ydmygst tilbede os vores høiædle Hr. Stifts- 
befalingsmands, velbaarne Hr. Iver v. Ahnens samt Hans 
velædle Høiærværdighed Doctor Biskop Krogs gunstige 
Rekommandation og Paaskrift som og Sognepræstens Hr. 
Amund Barhows Attest til denne vores Søgnings desto 
bedre Befordring. 

Hvilket underdanigst forønskes af 

D- K. M. 
allerunderdanigste 
og allerpligtskyldigste 
Arve-TJndersaatter 
og Tjenere. 

Lille-Fosens Toldsted d. 3. Sept. Anno 1707. 
Cornelius Clausen, Hans Diderichsen, Povel Ollsen, Chri- 
sten Jensen Herslib, P. Herslib, M. Krænckel, R. Ha- 
gerup, Iver Meckelborg, F. Wesling, Johan Miihlenfort, 
Ro* Williamson, Peder Sørensen, Carl Anthon Steffens, 
Hans Kaasbøl, Jurgen Friderichsen,. Catharina sal. Marcus 
Nissens, N. P. Grouer, Engel sal. Dirk Classens, Hendrik 
Sander, Christopher Aagesen, Diderich Miihlenfort. 

2. 

Lille-Fosens Ladested ved Nordmøres Toldsted ha- 
ver paa 30 — 40 Aars Tid saa vel tiltaget, at der findes 
en Menighed paa 4 til 500 Sjæle, og som et nærsomt 
Sted daglig formeres og tilvoxer, hvorfor Indvaanerne haver 
været betænkt ved E. Kgl. Maj. allernaadigste Tilladelse 
^^ l^ygge sig der ved Stedet en Kirke aleneste til Guds 
Tjeneste. Thi, som der er ikke andet end som Klipper, 

22* 



328 



DR. LUDVIG DAAE. 



saa findes der ikke Leilighed for noget Lig at begraves, 
og som det er dem ikke alene besværligt og kostbart, 
men endogsaa formedelst Fjordens Strenghed farligt og 
undertiden umuligt at komme til Bremsnes Kirke, særli- 
gen naar Barnedaab, Copulation og andet deslige skal 
forrettes, haver de anseet det føieligere, at en Præst kom 
til dennem, end at saamange Mennesker skulde gjøre saa 
lang en Reise, hvorfor, som det er i sig selv et christe- 
ligt og gavnligt Verk, vi ikke andet kunne end udi aller- 
dybeste Submissie, tilbede dem E. K. Maj.s allernaadigste 
Tilladelse derudinden. Men som man derhos ogsaa maa 
hense baade til Præsterne, som dennem skal betjene, saa 
og til Bremsnes Kirke, hvor. de fremdeles uforbigjængelig 
maa have deres Grave og Leiesteder, synes os uforgribe- 
ligt herhos at maatte observeres, at Lille-Fosens Indvaa- 
nere paa et lovligt Instrument reserverer sig, at de frem- 
deles som hidindtil maa hjælpe til Bremsnes Kirkes Con- 
servation og derhos, at de efter foregaaende Akkord med 
Sognepræsten paa Kvernes billigere fornøier ham for Tje- 
nesten, som der skal holdes, saa at al Irring endogsaa 

for Efterkommerne kan forekommes. 

E. K. M. 

allerunderdanigste Tjenere 

I. v. Ahnen. P. Krog. 

Throndhjem d. 3. Dec. 1707. 

Kirken, hvis Opførelse tillodes under 6. Januar 1708 
paa de af Stiftsøvrigheden foreslaaede Betingelser, ^ blev 



* Paa Indvielsesdagen undertegnede Sognepræst Amund Barhow 
og Kirkens 4 Forstandere i Biskopens og Provst Jens Juels Nær- 
vær en „Oonvention" angaaende de omtalte Forpligtelser til 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



329 



den 29. eller 30. Sept. 1709 indviet af Biskop Peder Krog. 
Rimeligvis har den staaet paa det Sted, som var Kirke- 
tomt lige indtil for faa Aar siden. Fosna-Øen fik heref- 
ter Navn af ,.Kirklandet". Men denne Christianssunds 
første Kirke blev ikke gammel, da den nedbrændte ved 
Lynild allerede 9, Sept. 1724 paa samme Dag, som ogsaa 
Halse Annexkirke til Stangvig paa lignende Maade øde- 
lagdes. I 1725 opførtes den paany, dog uden Taarn, af 
Frygt for ny Ulykke ved Lynild ; man opførte derimod 
et Klokkehus nogle Skridt derfra. Den erholdt strax Kalk 
og Disk af Kjøbmand Jacob Nissen (formodentlig en Søn 
af Marcus) og senere Messehagel af Henrik Meincke og 
200 Rdl. til Orgel af Jens Kaasbøl. 

Efterat Præsten til Grip i det foregaaende Aarhun- 
drede havde tåget Bolig paa Averøen, havde Kvernes to 
Præster, idet Præsten til Grip nu paa engang var Sogne- 
praest til sin Udø og Kapellan til Kvernes. Kapellanen 
Peder Danielsen Pristroph (1725—1732) fandt det imidler- 
tid bekvemmest at bo i Lille-Fosen, hvor nu disse* Ka- 
pellan-Sognepræster vedblev at residere, indtil Christians- 
sund omsider i Aaret 1827 blev Hovedsogn for et eget 
Præstegjeld. 

Om de 22 Personer, der undertegnede Ansøgningen 
om at faa Lov til at bygge Kirke, kan jeg kun meddele 
faa Oplysninger. 



Sognepræsten og Bremsnes Kirke. I Henhold hertil sagsøgtes 
130 Aår senere Christianssunds Kommune til at yde Bidrag til 
Bremsnes Kirkes Reparation. Det oplystes, at Christianssund 
CLille-Foseii) i ethvert Fald efter 1720 intet samtidigt havde 
ydet til Bremsnes Kirke, (hvorimod Lille-Fosen tidligere i 1688 
havde ydet frivillige Bidrag til samme), men ikke destomindre 
tabte Christianssund Sagen ved Høiesteretsdom af 12te Oktbr. 
1844. Se Norsk Retstidende for 1845, No. 39. 



330 



DR. LUDVIG DAAE. 



Familien Hersleb var kommen til Lille-Fosen med 
en Jacob Jensen (f. i 61 7), en dansk Præstesøn, der kaldte 
sig Hersleb efter sin Føde-Landsby ved Kolding, hvor 
hans Forfædre, der skulle nedstamme fra en Munk og en 
Nonne, der ved Reformationstiden forlod sine Klostre, 
længe bavde været Præster. Han blev i Norge gift med 
Anna Tønder, D. af en Foged og Tolder paa Nord- 
møre, Christopher Nilsen T., hvem han etterfulgte i Stil- 
lingen. Bryllupet stod 1655 paa Bergenhus Slot, hvor 
Biskop Jens Skjelderup d. y. selv viede dem. Siden blev 
Jacob Jensen Hersleb selv Foged og hoede i Lille-Fosen. 
En Søn, Jacob Hersleb, skal være bleven Gouvernør i 
Ostindien, men forøvrigt gik de fleste Børn over igjen i 
Præstejstanden, og den berømte Biskop Peder Hersleb var 
Jacob Jensens Sønnesøn, og født i Stod, hvor Familjen 
var Præstefolk i tre Generationer. Rimeligvis har Jacobs 
Bosættelse her bevirket, at hans yngre Broder Christen 
Jensen Hersleb, som nævnes i den ovenaftrykte Ansøg- 
ning, ligeledes drog til Norge og blev Maaler og Veier 
i Lille-Fosen, hvor han døde 1729. Den paa Listen mel- 
lem Ansøgerne opførte P. Hersleb er maaske hans Søn. 
En Søn Jens var som Faderen Yeier og Maaler i Lille- 
Fosen, men en anden Søn Jacob blev Præst i Brønø, og 
en Sønnesøns Sønnesøn af denne igjen var den fortjente 
Professor i Theologien ved Christiania Universitet, Svend 
Borchmann Hersleb. ^ 

Robert Williamson er aabenbart en Englænder eller 



Hos Christopher Gjessing, Ny Samling af Danske, Norske og 
Islandske Jubel-Lærere , 11, 2, (Kbhvn. 1783, 4, findes (ved S. 
260) en Stamtavle over Familien Hersleb, af hvilke de fleste 
af disse Notitser ere hentede. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 331 

Skotte. Han var gift med en Søster af de to medunder- 
tegnede Miihlenphorter og døde 1716, hvorpaa Enken 
fortsatte hans Handelsforretninger. Henrik Sander (eller 
som han ogsaa kaldes Sanders) tør ogsaa have været fra 
et af de britiske Lande. Hans Kaasbøl hørte til en Fa- 
milie, der i over et Aarhundrede var en af Stedets vigtig- 
ste. Catharina sal. Marcus Nissens er vel Enke efter 
den ovenfor nævnte M. N., der har givet „Marcussundet" 
Navn, og som i sin Tid var den eneste Kjøbmand paa 
den Kant af Indlandet. Eichard Hagerup omtales i Ham- 
monds Missionshistorie S. 64 i Anledning af et Forlis uden- 
for Byen, ved hvilket Thomas v. Westens store Eogsam- 
ling m. m. gik tilgrunde. Forøvrigt or formodentlig en 
Flerhed af Undertegnerne indflyttet fra Throndhjem. 

Ikke længe efter, at Lille-Fosen havde faaet Kirke, 
synes det at have faaet Fæstningsverker. 

Som det vil erindres, havde det allerede i det syt- 
tende Aarhundrede været paatænkt at anlægge et Blok- 
hus ved Lille-Fosen. Da Frederik den i^^^des langvarige 
Krig med Sverige begyndte, blev det bestemt, at et Fæst- 
ningsverk skulde anlægges paa Indlandet, og efter længere 
Tids Forhalinger skulle endel Penge have været anvendte 
hertil; senere saa man nogle Levninger af det snart for- 
ladte Anlæg, hvilke kaldtes „Skandsen". Et Dokument 
af 1712 (fra Statholder-Archivet) giver os nogle nærmere 
Oplysninger om denne Sag og meddeles derfor: 

Til Hr. Etatsraad von Ahnen. 

Saasom vi maa fornemme, hvorledes svenske Capere 
haver ved Bergen gaaet i Land baade udi en Havn Beth- 
lehem kaldet og der frarøvet en Mand der boende ved 
Navn Elias alle hans Midler, som han selv haver sagt 
var ved 1700 Rdl., saa og tvende Mile nordenfor Bergen 



332 



DR. LUDVIG DAAE. 



udplyndret Abraham Wessels^ Fiskeleie, ligeledes haver 
Jægterne maattet rømme Havnen for Gapere, som søgte 
atjndløbe, hvilket alt nærmere af Skipper Hans Hegge- 
lunds af Tromsen hans Forklaring, derudi han beretter 
Gapere søgte at komme ind Bresund ved Valderhow og 
hvad der nu er for Frygt, melder og Toldbetjenter sam- 
mensteds Thor Andersen i sin Missive til Hr. Tolder 
Stub, hvoraf herhos følger Gopi. Da som Deres Kongl. 
Maj. allernaadigst haver bevilget her en liden 
Fortresse skulde oprettes til Stedets Hafuens 
og Landets Forsvar og af sær Kongl. Mildhed og 
Naade vil lade betale dessen Forfærdigelse, efter sal. Gom- 
mandant Stockhofs Beregning, til samme Verk er os den 
meste behøvende Sten snart for et Aars Tid siden frem- 
kommen, men intet endnu i Arbeid ført, endog vi 
ofte baade mundtUg og skriftlig haver gjort Ansøgning 
til den da commanderende Generalmajor nu sal. Albrekt 
Ghristofer v. Heinen, som om dessen Forfærdigelse havde 
kongelig allernaadigste Befaling, og vi nu saavelsom vores 
Naboer søndenfor maa leve i stedse Frygt og FarUghed 
at bUve overrumplet og udplyndret af Landets Fiender, 
hvilket da ei alene vil række til os, men flere og formur 
ende Folk heromkring i Fjordene boende. Thi indflyr 
vi til høiædle og velbaarne Herre med denne vores aller- 
ydmygeste Supplique og Begjæring, at han som Stiftets 
herværende høieste Givile Øvrighed vilde komme os til 
Hjælp at nyde nogen Assistence til Forsvar og at for 
først maatte udsendes nogle Stykker med Krud og Lod 
samt behøvende Gonstabler indtil videre Deres Kongl. 



^ Abraham Wessel, Tordenskjolds Farbroder, var Kjøbmand i 
Bergen. „ Fiskeleiet" var Glesvær i Sunds Præstegjeld i Nord- 
hordland. B. Moes Tidsskr. for den norske Personalhist. I. S. 102. 



BIDRAG TIL CHBISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1811. 



333 



Maj.ts allernaadigste Tilladelse angaaende Fortressens Byg- 
ning kan vorde fuldbyrdet, og uden det ser vi ei med de 
herboende Folk og deres Gevær at kunne gjøre nogen 
synderlig Modværge, helst som de meste ibland er ude 
paa Søen for at søge deres Næring. 

Fosund d. 7 Juni 1712. 

F. Wesling. Johan Mylenphort. J. C. Hersleb. 
Jørgen Fridriksen. Ricert Hagerup. Iver Friis. 
Friderich Friis. Pofvel OUufsen. Jacob Larsen. 

Fra Aaret 1722 haves endel Vidnesbyrd om Stedet, 
som her meddeles efter Originaleme i Rigsarchivet. 

1. 

Notitie paa de udenbyes boende 
Borgere eller saa kaldede Udliggere. 
Molde Borgere ere for nogle Aar siden absenterede 
fra Byen,^ saa de aldeles Intet svarer til Byen, hverken 
i Krigsstyr eller Byens Skatter, men regnes ikkun for 
Strandsiddere, kan dog losse og lade aarlig 12 å 16 frem- 
mede Skibe, som er tvert imod Toldrullen og denne Byes 
allernaadigste givne Privilegier, hvilken Molde Handling 
alt gaar fra denne fattige By, ihvorvel der og kommer 
danske Skibe nok, med hvilken Handling de nok kunde 
lade sig nøie, og i hvor stor Handling de have, skal det 
dog lidet rendere i Told Gassen. 

I Fosen findes ikkun faa Borgere, nemlig 
Richert Hagerup, 
Jacob Bager, 

Robbert Willemsens Enke, 
Hans Pedersen Kaasbøl, 

' o: Throndhjem. 



334 



DR. LUDVIG DAAE. 



men de, som ikke er Borgere, bruger den største Hand- 
ling, nemlig 

Jacob Nissen, 

Frederik Friis, 

Jens Hersleb, 

Hans Langenfelt, 

Baltzer Mestmacher, 

Henrik Sanders, 

Johan Brix, 

Hans Brorsen, 

Jacob Carstensens Enke, 

Christen Meklenburg, 

Mathias Brunbas, 

Povel Olsen, 

Christoffer Møhlenfort, 

Tugge Castberg, 

Jacob von der Lip, 

Michel Meyer, 

Lods Capitain Johan Wessel. 
Disse forskrevne kan aarlig losse og lade 50 til 60 
fremmede Skibe, som i denne Sommer er skeet, og betaler 
dog ingen Skatter, og ihvorvel der er losset temmelige 
Partier spansk og fransk Salt fra England og Skotland, 
item Malt, Rug og Bjug fra fremmede Steder, som aJt 
giver en temmelig stor Told i denne Tid, saa dog om 
Toldbøgerne blev efterseet, skulde Told Intrademe mulig- 
ens ikke rendere stort imod den importante Handling. 
Tobak og Brændeviin, hvoraf en stor Deel i Nordmør og 
Romsdals Fogderier consumeres, skal vel aldrig findes i 
Toldbøgerne, hvorfor de Handlende i Throndhjem umuligt 
kan- holde det ud mod de Handlende i Fosen og Molde, 
thi formedelst de kan give bedre Kjøb, efterdi her ved 
Toldboden Alting saa strengt og stricte tilgaar, saa træk- 



BIDRAG TIL CHRTSTIANSSUNOS HISTORIE INDTIL 1814. 



335 



ker de Folk i Fosen ei alene hele Nordmørs Fogderi til 
sig, men endog Hitteren og Alle, som kan komme derhen, 
saa denne By inden kort Tid for Handling maa blive øde. 

Trundhjem 14 Aug. 1722. 

H. Collin. R. Lindgaard. 
Lorentz H. Holst. 

2. 

Af Abr. Drejers „Trondhjems Len eller Stift", 

dat. Kbhvn. 6. Febr. 1722. 

Indbyggerne i Nordmør ere meget genegne for Sei- 
ladsen, og i den Tid de Hollandske paa disse Steder har 
negotieret, har de faaet Mængde af dygtige Baadsmænd a f 
dette Fogderi, saasom her enhver Vig og Havn af de 
Hollandske og Engelske endnu er bekjendt. 

Paa Nordmør er Lille Fosens Toldsted, hvor endeel 
smukke Borgermænd bor. — — Samme Lille Fosen har 
næsten den bedste Havn af hele Throndhjems Amt, dog 
tæres her Skibene, som ligger Vinteren over, meget af 
Orm. Fik Lille Fosen Frihed at losse alle Skibe uden 
Forskjel, som ellers er forbuden, skulde den tåge Han- 
delen største Deelen fra Throndhjem for sin beleilige 
Beliggenheds . Skyld.^ 

Af disse Aktstykker kan man danne sig en ret god 
Forestilling om Forholdene i Molde og Lille-Fosen paa 
denne Tid, da man trods alle Anfegtelser fra Throndhjem 
af drev Handel i Lille-Fosen dels med, dels uden Borger- 
skab og under et tvivlsomt Toldopsyn. 



Andensteds i sin Fremstilling bemærker Forf., at der paa den 
Tid boede 32 „Værmænd" paa Grip. 



336 DB. LUDVIG DAi^E. 

Hvad de i det første Dokument nævnte Personer 
angaar, er det klart, at en stor Del af dem* ere komne 
fra Throndhjem. Den mærkeligste af dem var Johan 
(Jan) Wessel. Han var en Broder af Admiral Peder 
Tordenskjold og den ottende i Rækken af Raadmand Jan 
Wessels tolv Sønner, født i Throndhjem 1684. Efter at 
have ført et Defensionsskib som „Commis-Capitain" blev 
han i 1720, da Lodsvæsenet i Norge fik sin Organisation 
og to Overlodsdistrikter oprettodes, Overlods eller Lods- 
Capitain i det nordenfjeldske, der strakte sig fra Lindes- 
næs til Vardøhus, og tog Bolig i Lille-Fosen. Faa Maa- 
neder før sin Død (i Bergen) havde han faaet Lov til at 
afstaa Bestillingen til en anden for 1200 Rdl. Hi.ns 
(uægte) Søn Jonas blev Sognepræst i Vestby og var Dig- 
teren Johan Herman Wessels Fader. ^ Tugge (o: Tyge) 
Castberg var vistnok besvogret med Wessel.* Den nu- 
levende Familie Castberg nedstammer fra ham. Jacob 
v. d. Lippe var fra Bergen og havde været Kjøbmand 
der, før han nedsatte sig i Lille-Fosen, hvor han døde 1745. 
En af hans Døtre blev gift med en Proprietær og Handels- 
mand paa Hitteren B,asmus Rosing Parelius, fra hvem en 
meget forgrenet Efterslægt nedstammer.^ Frederik Friis 
tilhørte en Familie, af hvilken flere forekomme paa Stedet. 
Han var gift med en Søster af Biskop Hagerup i Thrond- 
hjem. Hans Broder var maaske den Christian Friis (* Su- 

• 

sanne Kaasbøl), som var Tolder der, og hvis Søn Nicola^ 
Christian Friis, født i Lille-Fosen 1714, Sognepræst til 
Bodø og tilsidst til Korskirken i Bergen samt titulær 



* B. Moe: Tidsskrift for den norske Personalhistorie, I. S. 229 flg. 
^ Sammesteds S. 230. 

^ C. F. v. d. Lippe : Efterretninger om Familien v. d. Lippe. 
Bergen 1883. 4. S. 13 flg. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



337 



Biskop, i sin Tid (•{- 1777) var en meget bekjendt, om 
end ikke altid meget agtet Mand. 

3- Septbr. 1730 fandt Forhandlinger Sted i Thrond- 
hjem. Tyge Castberg mødte paa Lille-Fosens Vegne ifølge 
Stevning og fremlagde en skriftlig Erklæring. Heri an- 

* 

førtes, at der i 1721 var klaget fra Throndhjem, og at 
Tolderen i Lille-Posen ikke havde villet tillade Los- 
ning af fremmede (o: ikke-danske) Kornvarer. Castberg 
havde saa ansøgt Kongen om, at han maatte erholde et 
særligt Privilegium, ifald Kongen ikke vilde give Lade- 
stedet i Almindelighed Prihed til Losning. Andragendet 
var af Kongen afslaaet under 16. Marts 1722, men ikke 
destomindre havde man dog, ladet ham og Medborgere 
losse uden at forhindre det. I 1718, „daPienden havde 
belagt Throndhjem og Folket af dette (Romsdals) Amt 
skulde i Marsch, hvoraf skulde vel Bonden i den Tid 
faaet Udredning? Mon Lægdsmændene skulde først have 
faret til Throndhjem efter Kom, saa ført Kornet hjem, 
malet, baget og udredet det? Vi skibede en Jagt til den- 
nem i Throndhjem af Frygt for, at Byen skulde mangle 
Underholdning for saa mange Folk. Hver gav af yderste 
Formue Mel, Kjød, Brød, Smør, og lod det uddele uden 
Erstatning.** — „Naar vi har losset Kornet, maa vi først 
borge det til Bonden 2 — 3 Aar, saa til Slutning miste 
det ; naar Bonden dør, gaar Skatter og Gaards-Pæld først. 
Naar en Kjøbmand dør, bestaar hans hele Bo mest af 
uvis Gjæld ved Bonden, 1—2—3, ja 4000 Rdlr. i Fogde- 
riet. Om disse Ladesteder undergaa, undergaa ogsaa 
disse to Fogderier. Forbydes Losning af fremmede Korn- 
varer, dræbes mange Fattige." 

Den Erklæring, hvoraf Ovenstaaende er uddraget, 
var dateret Lille-Posen 28. August 1730 og undertegnet 
af 14 Handlende: Johan Brix, Frederik Friis, Jens Kaas- 



338 



DR. LUDVIG DAAE. 



bøl, Povel Olsen, Robbert Rennie, J. Nissen, Iver Friis, 
Heinrich Meincke, Jens Gran, Tyge Castberg, H. Sanders, 
J. Messel, Henrich Sibert, R. Hagerup. Fra Molde vare 
fremmødte i Throndhjem Jacob Schultz og Mich. Nielsen. 
Fra Throndhjems Side anførtes i det Væsentlige 
Følgende: „ Kongen lider en ubodelig Skade i sine Told- 
intrader ved den Frihed, Lille-Fosen nu i mange Aar 
ulovlig har tiltaget sig at losse og lade alleslags Varer 
og expedere alle Skibe uden Forskjel, hvorfra de kommer, 
eller hvor de vil hen. Fremmede Kornvarer er ei losset 
hos dem før i det nu løbende Seculum, og dog kan 
de aldrig sige, at nogen Mand er død af Hunger før den 
Tid, ei heller, at menige Mand i Fogderiet er i bedre 
Tilstand, end da. Desforuden er det vel bekjendt, at 
Nordmørs Fogderi er et med de nærigste Steder i hele 
Stiftet, thi de har adskillige gode Tilfælder at nære sig 
med baade til Lands og Vands, faar og ganske sjelden 
noget Uaar, hvilket dog i mange andre Fogderier, hvor 
de ingen Losning have, og hvor der er 2 og 3 Gange saa 
langt fra Kjøbstaden, som Nordmør. Ja, der er endog 
et Præstegjeld i Nordmørs Fogderi, kaldes Sundalen, hvor 
de ingen anden Næring har, end deres Jord og Agerdyrk- 
ning, hvilket de lever vel med og kan sælge Korn til deres 
Skatters Betaling. Af de 14 Handlende i Lille-Fosen 
var det kun tre, R. Hagerup, Iver Friis og Henrich 
Sander, der som Borgere en Tid lang havde svaret 
en føie Ting i Skatter under Byens (Throndhjems) 
Repartition. De øvrige af dem have aldrig været Bor- 
gere, ei heller betalt Noget til Byen enten i ordinær eller 
extraordinær Skat, men de ere allesammen uprivile- 
gerede til at handle og kan ikke ansees for videre 
end Strandsiddere, i hvilken Qualité de betale alene 
Strandsidder-Skat, aarlig 2 Rdl. Dog drive de 



BIDRAG TIL CHRISTIAN8SUNDS HISTORIE INDTII. 1814. 



339 



fleste af dem med Kjøb og Salg, Losning og Ladning 
samt Commissioner en stor Handling, og er ikkun faa 
Kjøbmænd i Byen (Thfondhjem), som have de Tilfælde, 
som de har, da her falder nuomstunder ikkun lidt at 
handle og kan ikke forslaa meget blandt mange, sa as om 
her kommer fast ikke flere fremmede Skibe til 
Byen, end hvad som de i Lille-Fosen ikke kan 
overkomme at losse og aflade, undtagen de, som kan 
være forskreven og virkelig destineret directe til Thrond- 
hjem. Thi, som Lille-Fosen ligger strax for Indløbet af 
Skibene, naar de komme ind af Søen, saa kan de uden 
Besværlighed eller Sinkelse ankre og tilbyde sin Losning 
og Ladning, seer ogsaa meget heller at blive der expederet, 
saasom de slipper da ikke alene at seile 16 MUe længere 
her til Throndhjem, men menagere og Lods-Pengene og 
kan saaledes lettere gjøre tre Reiser tU Fosen end to til 
Throndhjem. Tilmed er det og ikke en liden Bekvem- 
melighed for Skibene, at Lille-Fosen er blot, aabent og 
uden Vagt, hvor ingen Hazard og Besværlighed er at øve 
Toldsvig; som ikke saa let lader sig gjøre i en tillukt 
Kjøbstad som Throndhjem, og hvor Betjenten i fornødent 
Tilfælde bliver assisteret og bestyrket af den militære 
Vagt. ' Det er ellers meget, at de tier saa aldeles stille 
til den ulovlige Udskibning, de driver, for hvilket de lige- 
saa vel er anklaget, som for deres ulovlige Losning, thi 
de kunde vel paafinde saa kraftige Fundamenter til at 
besmykke deres Afladninger med, som de, hvilke de be- 
nytte sig af til at forsvare deres Losninger. Angaaende 
deres Udskibninger er det kun tilladt at aflade og fortolde 
Trælast, hvilket fomemlig skeer fra deres Sted til Skot- 
land. Men det er nuomstunder kommet saa vidt, at de 
aflade directe til Holland, Hamburg, Holsteen, 
Danmark og Østersøen alle de Producter, som Lan- 



340 



DR. LUDVIG DAAE. 



det giver i Sølenene, saasom Fisk, tør og saltet Sild^ 
Tran, Talg, Bukkeskind o. desl., hvilket dog ikke 
fra noget Ladested efter Toldrullens klare Foresigende og 
Kjøbstædemes Privilegier bør udskibes, men alene fra 
Kjøbstæderne." Demæst benegtes, at Bonden har nogen 
Fordel af Lille-Fosen. „Der er bedre Kjøb i Thrond- 
hjem.** „I Krigstider ere Ladesteder til ingen Nytte, ja 
Indbyggerne, fordi de ansees bedre end Bønder, blive ikke 
engang opbudne til Landets Værn og Frelse, og de ere 
samlede mindre nyttige end Bønder og den gemene Almue. 
Men Throndhjems Borgeres Privilegier og Friheder gjør 
dem modige og kjække, tro og tapre; de vove deres eget, 
deres Sønners og Tjeneres Liv og Blod mod Fienden ved 
Vagt og Modstand paa Voldene og Udfald til Fiendens 
Afbræk, naar dertil gives Anledning." (!!!) Denne ikke 
alene af Magistraten, men ogsaa af Stiftamtmanden (den 
senere Vicestatholder) Jacob Benzon undertegnede Erklæ- 
ring er dateret 30. Januar 1731. 

Den, der i vore Dage læser denne Thrøndernes Fore- 
stilling, vil udentvivl strax bemærke, at det egentlig er et 
fortræffeligt Indlæg ikke mod, men for Hensigtsmæssig- 
heden af en By paa Lille-Fosen, idet just dettes bekvemme 
Beliggenhed for Handelen fremhæves af dets Modstandere. 
Men det Indtryk har neppe Samtiden havt. For den stod 
Throndhjems „velerhvervede" Privilegier som det, der 
først og fremst maatte respekteres. Bygdemes Velfærd 
og nye af en naturlig Trang til bekvemme Handelspladse 
fremspirende Byer maatte staa tilbage. Det lykkedes saa- 
ledes Throndhjem endnu en Tid at forhale Tingenes sunde 
Udvikling og Lille-Fosens og Moldes Emancipation. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



341 



V. 

Throndhjems Borgeres Uvilje mod Lille-Fosen var 
altsaa, som vi se, seig og havde Støtte i Datidens Bor- 
nerethed. I J 733 havde Kong Christian den «jette under 
sin bekj endte Reise i Norge ogsaa besøgt Stedet; han havde 
Herberge paa Indlandet, og i det Hus, han havde beæret 
med sin Nærværelse, fandtes siden en Tavle med en 
Indskrift paa Vers> At der ved denne Leilighed er 
skeet en Henvendelse til Kongen om udvidede Handels- 
rettigheder eller Lignende, berettes af Thue, men den 
førte ei til noget Resultat. 1736 skede atter en saadan, 
i hvilken det fremhævedes, at Lille-Fosens ^ Bebyggelse 
var stærkt tiltaget. Throndhjems Stiftamtmand, Jacob 
Benzon, siden Statholder i Norge, modarbeidede disse 
Bestræbelser, og alt blev ved det gamle indtil 1742. 

I hint Aar erholdt nemlig Lille-Fosen og Molde 
omsider de Kjøbstadsrettigheder, de forlængst burde have 
opnaaet. 

Ikke alene havde nemlig nu de to Ladesteder paany 
klaget over sin Afhængighed af Throndhjem og den „slette 
og armelige Tilstand", hvori de vare geraadede, men ogsaa 



* Den lød saaledes: v 

Een Dag for andre da, Kong Christian den slette 
Til Nordske Klipper kom, og Romsdals Amt indtrædte, 
Indprentes skal i Steen, og læses udaf Stiil, 
Mens Nordmøers Fyrtræ groer, og Komsdalshom er til. 
Velkommen Konge bold, faer frem i Pra^ og Glæde, 
Nu Bierge bøyer Ryg, og dybe Dalers Sæde 
Ophøyet bahner Vey, nu grøne Fyrre-Træers Top 
Dybt helser udaf Skye, og Krandse bærer op. 
Der Nordske. Biergefolk, som andre ej vil vige 
I Troeskab, Heltemoed, for Kongen og hans Rige, 
Sig ydmygst stiller frem, og kysser Kongens Foed, 
Tilbyder Hiertet godt, demæst hver Draabe Bloed. 

Hist. Tidsskr. 3. R. II. 23 



342 



DR. LUDVIG DAAE. 



Landdistrikterne Romsdals og Nordmøres Indbyggere havde 
sluttet sig til Lille-Fosens og Moldes Bøn om en Foran- 
dring af Stillingen. Allerede under 16de April 1742 resol- 
verede da Kongen overensstemmende méd General-Land- 
økonomi- og Kommercekollegiets Forestilling, at de to 
Ladesteder skulde have Kjøbstadsfrihed. Dette tilmeldtes 
under 26de s. M. Oversekretæren i det danske Cancelli 
Grev J. L. Holstein til Efterretning og «nærmere Expedi- 
tion". Ikke destomindre vårede det over to Maaneder, 
inden denne kongelige Resolution blev publiceret. Grev 
Holstein tilskrev nemlig den 27de April Stiftamtmand 
Nissen i Throndhjem, at „Hans Kongl. Maj. muligt 
kunde falde paa de allernaadigste Tanker" at give 
„Lille-Fosund" og Molde Kjøbstadsrettighed, og udbad 
sig i den Anledning Stiftamtmandens Erklæring, dog, som 
det synes, alene om den eventuelle Jurisdiktions Ord- 
ning m. v. 

Erklæringen, der er dater et 26de Mai, gik ud paa, 
„at der paa „Lille-Fosund" var kun 10 og paa Molde kun 
5 bofaste Mænd, som havde tåget Borgerskab, hvoraf dog 
kun ganske faa ere istand til at drive nogen betydelig 
Handel; Resten er mestendels fattige, forarmede Folk 
og Strandsiddere, alle under Fogderiernes Ret og Ju- 
risdiktion, indtil ved de sidste allem, udgivne Privilegier 
skede saadan Forandring, at Borgerne alene bleve exci- 
perede, saavidt det ikke angaar Jord og Eiendomme". 
Han oplyser ^dere, at der i begge Ladesteder falder 
ganske faa og ubetydelige Processer, som meget vel og 
bekvemmelig af Sorenskriveren baade som Dommer og 
Skriver kan afhandles, hvortil 5 k 6 Gange Bything om 
Aaret ansees at være nok". — — „Til Vaaben for 
Lille-Fosund er mit Forslag et af en høi Klippe kom- 
mende Vandløb, hvorimod springer Lax, eller og Nep- 



I 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 18U. 



343 



tunus, og for Molde en vancbprøitendes Hvalfisk, som 

driver en Tønde for sig, eller og en Havfrue." 

„0g ihvorvel ingen videre Erklæring af mig forlanges 
paa de a;f disse Ladesteder gjorte Ansøgninger, maa jeg 
dog pligtskyldigst erindre, at om Molde og Fosen allern. 
erholder større Handelsfriheder, end hidtil, staar det at 
befrygte, at Throndhjem og Bergen derved vil finde en 
stor Afbræk udi deres hidtil havte Negotie." 

Man ser, at Stiftamtmanden til det sidste modarbei- 
dede Ladestedernes Ønske, men Kongens Beslutning var 
fattet, og under 29de Juni 1742 faldt den endelige Reso- 
lution. Denne Dag er derfor saa at sige disse Kjøbstæ- 
ders Fødselsdag. 

Lille-Fosen fik samtidig sit nye Navn Christians- 
sund. At dette Navn valgtes, hænger udentvivl sammen 
med, at Lille-Fosen længe var forvansket til Fosund.^ 
Det nye Navn er et af de mange i vort Land, der minder 
om de gamle „TviUingrigers" Forening. Som Norge f. Ex. 
har sit Christiania og sit Christianssund, saaledes har 
Danmark sit Fredericia og sit Frederiksund. Byens 
Vaaben sees at skylde Stiftamtmanden sin Skikkelse, men 
hans Forslag gjør ham ikke synderlig Ære, da man ei 
ret fatter dets Motiv. 

Man maa imidlertid ikke tro, at Thrøndernes Uvilje 
mod de nye Byer i B,omsdals Amt saa snart lagde sig, 
eller at man undlod selv efter 1742 at give sine Følelser 
Luft. Et Vidnesbyrd herom er en Henvendelse, som 
Throndhjems Magistrat sex Aar senere gjennem Stiftamt- 
mandskabet indsendte til høiere Steder, men som dog 
naturligvis blev frugtesløs. Forestillingen, dateret Thrond- 



* Ogsaa Stor-Fosen findes skrevet Stor-Fosund, f. Ex. i Stampes 
Erklæringer, III. S. 533. 

23» 



344 



DR. LUDVIG DAAE. 



hjems Raadstue 15de Maiets 1748,* er dog saa betegnende 
baade for de throndhjemske Stemninger og for sin Tidr 
at nedenstaaende Uddrag deraf fortjene at meddeles her: 
— — „Nu høres fast ikke anden Fordel af Byens 
Handel, end det ene forskrækkelige Opbuds- og PalHtbo 
efter det andet, som man her tilforn snart ikke har vidst af 
at sige, og det tilmed* saadanne driftige Kjøbmænd, som 
for nogle Aar siden selv har eiet gode Midler og har 
været anseet for sparsomme Husholdere. Thi Ohristi- 
anssunds og Moldes Kjøbstadsfrihed til den Beleilighed, 
de har, at disse tvende Steder ligger i Gabet for de 
fremmede Skibe, og før det lange Opløb til Throndhjem^ 
har betaget denne By ikke en maadelig, men en over- 
maade betydelig Del af dens Negotie, som har født af 
sig saadanne Bankerotter, Næringsløshed i alle Stænder^ 
Mangel paa Kredit, Ødegaarder, færre Borgere, mindre 
Omhu for de Fattige og ialt et nedslaget Folk, af hvilke 
fleste man nuomstunder ikke kan faa de borgerlige Skat- 
ter ttden Udpantning i deres Klæder og Husgeraad, 
hvorover Ohristianssunds og Moldes Beboere, som før 
har dependeret af og skattet til denne By, endog viser 
sig i det allermindsle Tilfælde saa uskjønsomme, at end- 
skjønt de mestendel har faaet Indtægten af det almindelige 
og ikkun overladt Throndhjem Udgiften til det publike 
og til det, som Stiftet ei mere end denne By kan und- 
være, saa har de ikke engang villet komme dette af dem 
betrængte og saagodtsom under deres Fødder bragte Sted 
til allerringeste Hjelp i Belønningen til Stiftets Skarp - 
retter, som af Landet ikkun nyder Told, men af denne 
By baade Told og en vis aparte aarUg Løn." 



* Skrivelsen er undertegnet: C. Krog. J. G-eertsen. N. Collin. 
R. Graa. H. Horneman. P. Hammer. J. ThuUin. M. Ramshart. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 345 

„Christianssund og Molde kan vel rive Throndhjem 
Handelen af Haanden, Brødet af Munden og mægtig 
befordre, at Byens saavel publike som private Huse, 
Bygninger og adskillige gode Stiftelser kan komme til 
alt mere og mere at forfalde, samt at, Indvaanerne om- 
lider Intet kan have enten at contribuere eller gi ve, som 
hidindtil, til fattige fader- og moderløse Børns Opdra- 
gelse, til gatale, udarmede syge Menneskers Ophold, til 
Brandvæsenets Istandholdelse, til Elvebrudets Stopning, 
saavelsom til deslige flere publike Indretninger, som vil 
falde for vidtløftigt at opregne, men udfordres en Summa 
af nogle tusinde Rigsdaler, som denne By ligesaameget 
for Stiftets og Landmandens som til dens eget Gavn 
aarlig at udrede har, og hvorfor Byen ogsaa pludselig 
er kommen i ei liden (!) bundløs Gjeld og under det 
Aag af Renters Betaling udi de faa Aar, Ohristianssund 
og Molde har været Mestere over det meste af Stiftets 
Negotie og har kunnet efter eget Behag indespærre Byens 
Handel samt udestænge og til sig bringe saa meget af 
de Fremmedes Part herpaa, som indbringer de største 
og fleste Fordele." 

„Disse tvende nye Kjøbstæder kan og nok berige 
deres faa Indvaanere og trække anseelige og fast utrolige 
Kapitaler og rede Penge af den Negotie og Kjøbmands 
Commissions Provision, som tilforn var i Throndhjem- 
mernes Hænder." 

„Men med al den Handel, Næring, Rigdom og 
Fordel, Ohristianssund og Molde tager til sig fra dette 
«aagodtsom i sit sidste Aandedræt liggende (!) Sted, som 
til saadan Negotie og Herlighed fra Arilds Tid tilforn 
alene har været berettiget, saa kan der dog af disse 
ved Havbredden paa Klipper og Øer langt ude 
fra det faste Land liggende samt hist og Jier 



346 



DR. LUDVIG DAAE. 



ad spredte Vaaninger, hvoraf deres Byer b^staar, 
aldrig blive nogle ordentlige Kjøbstæder (!) enten 
til Defension, Tilflugt, Nytte eller Prydelse for Biget i 
Almindelighed eller for dette Stift i Særdeleshed. Ja^ 
naar Christianssund og Molde omsider ganske har ud- 
armet og ødelagt Throndhjem, saa kan dog dette ganske 
Stifts Landmændy publike Huse, Bergverker, Sagbmge, 
Fiskerier og saadanne flere Landets Drift og Haand- 
teringer dog ikke nogen Tid i disse tvende nye Kjøb- 
stæder tilhobe, end sige i enhver af dem faa et Thrond- 
hjem igjen eller i disse Flekker nogen Opreisning for al 
den Understøttelse, Underholdning og Tilvæxt, som dette 
Stift har havt i Throndhjem eller af dens Indvaanere^ 
hvis Forfædre med deres Midler, Gaver og Forskud 
allerførst har hjulpet, oprettet og paa Fode sat saadanne 
Stiftets publike Huse, Handel, Bergverker, Sagbruge og 
det mere, men ikke Christianssunds og Moldes 
Forfædre, som alene ere oprundne af Thrond- 
hjems der holdte Tjenere ogKjøbmands Svende, 
saa vel for de næst omliggende tvende Fogderiers desmere 
Magelighed (!) som til denne Byes Handels des bedre 
Tiltagelse, som saa jammerligt for Throndhjem er udfaldet, 
at den nu daglig Smerte, Skade og Foragt maa se ved 
de Stæder, som har havt saadan Begyndelse, at trium- 
phere over sig og tilsidst at blive dens Fordærvelse og 
Banemænd. " 

Karakteristisk er ogsaa den Modstand, som gjordes 
fra Throndhjem, da en Bernt Thrane søgte om Tilladelse 
til at sælge Medicin i Christianssund. Apotheker Otto 
Sommer i Throndhjem gjorde herimod gjeldende, „at 
hans Folk reiste med Medikamenter til Markederne i 
Helgeland og Romsdals Amt; til Markedet der kom 
ogsaa Folk fra Christianssund og Molde, og desuden 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



347 



kunde man jo altid faa Medicin fra Tbrondhjem med 
Expres (!) og hver 14de Dag med Posten. Thrane 
havde desuden ikke lovbefalet Examen, Sommer havde 
betalt sit Apothek dyrt" o. s. v. Stiftamtmanden an- 
befalede imidlertid Thrane, „der i 22 Aar havde staaet 
i Kongens Tjeneste som Regiments-Feltskjær og nu for 
Alderdom og Svaghed maa søge Afsked, hvorfor han ikke 
har noget til Subsistents". Manden fik da under 17 de 
Januar 1746 Lov til at holde nogle Medikamenter og 
Simplicia, som han kunde forskrive fraVaisenhusets Apo- 
thek i Halle.i 

VI. 

Idet vi nu gaa over til at omtale den nye Ejøb- 
stads Forhold, anføres først nogle Oplysninger om dens 
Grunde. „Fosna-Gaard", der omfattede hele Kirklandet 
og Indlandet samt en Del af Nordlandet, tilhørte, som 
vi ovenfor have seet, indtil over Midten af det attende 
Aarhundrede fremdeles Familien Miihlenphort. Den i 



* J. W. Flood, Norges Apotheker. Kra. 1889. S. 126 flg. Over 
det ældste Apothek har der været anbragt følgende Inskription, 
hvoraf en Kopi er tilsendt mig fra Christianssund : 

Hans Kongelige Maistætis privilegerede 

Apoteque. 
Gud lægge Lycke til vor Næring Sved og Møye 
og veed Velsiinelse det daglig Brød tilføie. 
Vort Huus og Apothech kast naadig Øye paa 
saa det fra Udebrand kand ubeskadet staae. 
Læg til vor Apothech tilbørlig Kraffb og Nytte. 
Lad disse Urters Dyd Hvers Helbred understytte. 
mens tænk naar disse eii til Ønske verke kand 
mod Døden ingen Urt er voxt i noget Land. 

Christiansund d. 28 Maij 1756. 

0: W: K: 



348 



DR. LUDVIG DAÅE. 



Throndhjem boende Eier, Oberstlieutenant Frederik v. 
Mlihlenphort, har i en Skrivelse til Ohristianssunds By- 
foged (Throndhjem den 28de Januar 1751) protesteret 
mod de Fordringer, som en Mademoiselle Elisabeth Uberg 
(eller Juberg) havde reist paa ^/la af Eiendommen. Gaar- 
dens Eier nød * selvfølgelig Grundleie af Ladestedets og 
siden af Kjøbstadens Beboere. I 1738 frafaldt Eieren 
saadan Afgift af et Hus, der tilhørte Sognepræsten til 
Kvernes, Hans Grøn, og af ham var bestemt til Skole- 
hus, hvortil Præsten siden i 1748 ved Gavebrev skjæn- 
kede Huset.^ Et i Kjøbenhavn boende Medlem af den 
Muhlenphortske Familie, Kommandør Diderik v. M., Søn 
af Tolder i Lille-Fosen Christopher M., ihukom sin til 
Kjøbstad nylig ophøiede Fødeby med en smuk Gave. 
Denne Mand, der ikke havde Børn med sin Hustru, men 
derimod en uægte Datter, Diderika Marie, lyste denne i 
Kuld og Kjøn 1745 og testamenterede hende 2000 Rdl., 
hvoraf hun skulde nyde Renten sin Livstid, men Kapitalen 
efter hendes Død tilfalde Fattigskolen i Christianssund, 
hvilken derhos strax skulde være berettiget til Legatet, 
om Datteren giftede sig. I 1763 søgte denne, som paa 
den Tid var 38 Aar gammel. Kongen om at maatte be- 
holde B,enten, ogsaa „om hun skulde træffe et anstændigt 
Parti". Autoriteterne anbefalede Ansøgningen, men for- 
inden Sagen var afgjort, døde Supplikantinden, dg Pengene 
kom altsaa i Skolens Besiddelse.^ 

I 1769 solgte Oberstlieutenant Miihlenphorts Enke 
Magdalena Christina Matheson, som ovenfor allerede be- 
rørt. Eiendommen til Capitain Christopher Lossius. Af 
Skjødet, der findes indført i Stadens Pantebog, erfares, 



» Topogr. Journal, XVI. S. 36 flg. 

« Stampes Erklæringer, IV. S. 404. Norske Stiftelser, III. S. 782. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



349 



at den „i Christianssunds By samt Nordmørs Fogderi 
beliggende Gaard Lille-Fosund" skyldte med Bygsel og 
Landskyld et Spand. I Handelen fulgte „paastaaende 
Husebygninger og alle underliggende Herligheder saasom 
Skibsringene med det tilhørende Privilegium og alle Jord- 
strækninger og Grunde, som ei alene er det saakaldte 
Kierke- og Indlandet i fornævnte Christianssund, men og 
en Del af Nordlandet, strækkende sig fra den saakaldte 
Bjørnehoug i lige Linje ned til Søen ved Henrik Meinckes 
forhen eiende Nøst, nær paa den søndre Side en lige 
saadan Strækning fra Præsten Hr. Jens Lemvig Bulls 
Grunder ud og ned som nordetter til fornævnte Bjørne- 
houg med alle tilhørende Nøste-Rum, som nu er eller 
kan blive indrettede nordenfor bemeldte Houg, alt saaledes 
som samme ved det af Mad. sal. Friis derpaa den 24de 
August 1740 til min sal. Mand udstedte Skjøde er ble vet 
solgt og overdraget. Videre efterskrevne mine i bemeldte 
Fogderi og Gimnes Thinglag beliggende Gaarde, saasom 
Bolgen med underliggende Kværnebrug, saa som samme 
nu forefindes, Reinsvigen, Sæter, Aanæsset, Omsundet, 
Vastensvigen, Bjømevigen, Sandvigen og Valen, skyldende 
tilhobe med Landskyld og Bygsel tre Spand og aparte 
Fæstebygsel over tre Spand. Og som velbem. Hr. Capi- 
taine Lossius har betalt mig den accorderede Summa 
15000 Rigsd., saa skal" o. s. v.^ 

„Fosna-Gaard" vedblev at tilhøre Lossius, indtil 
den i Begyndelsen af 1777 overgik til hans mindreaarige 
Søn Morten. Denne, der kaldte sig „Proprietair til 



* Under 2den August 1769 pantsatte C. Lossius til Kammerraad 
Hilmar Meincke for 12000 Rd. „Lille-Fo8und" og de øvrige ved 
Skjødet kjøbte faste Eiendomme i Christianssund samt derhos 
det saakaldte „Scliougens Gods" i Revtie, kjøbt 17o4 af Prov- 
sten Schjelderup. 



350 



DR. LUDVIG DAAE. 



Holden Gaard", bortbygslede stadig, som ogsaa de fore- 
gaaende Eiere havde gjort, Grunde til Byens Indbyggere. 
Efterhaanden synes han at være kommen i større og 
større Pengeforlegenheder og begyndte derfor lidt efter lidt 
at sælge Grunde istedenfor at bortbygsle dem, og i 1812 
holdt han en Række Auktioner over bortbygslede Stykker 
i Byen. Kjøbmand Robert Gilroy, der døde samme Aar? 
kjøbte flere Tomter qller Grunde i Vaagen, hvor endnu 
„Fosna Gaards'* Hovedbygning staar. Denne Gaard, hvis 
Navn i den senere Tid har været betegnet ved et Skildt 
udenfor Indgangen, tilhørte fremdeles Firmaet Gilroy & 
Co. indtil i 30- Aar ene, da den gik over til hans „Suc- 
cessor" John Allan, i hvis Familie den ' fremdeles er. 
Men den er forlængst ophørt at være en Hovedgaard, 
idet alle fordums Bygslere forlængst have erhvervet sine 
Grunde til Selveiendom. Den største Kjøber ved hine 
Auktioner var imidlertid Byfoged Schare. Til ham solgte 
Lossius ved Skjøde af 21de Septbr. 1812 „alle ham til- 
hørende Grunde, som velb. Hr. Byfoged saavel paa Kirk- 
landet, Nordlandet som Indlandet har eiende Huse paa, 
videre denne Byes Kirke- og Raadhus-Grund samt ellers 
de Strækninger her i Byen, som tilforn ei har været 
bygslet, og som kunne ansees bekvem til offentlig Brug 
eller til private Bygninger, og som af Politiet bestemmes 
at lade opføre offentlige Bygninger, Alt for den mel- 
lem os accorderede Kjøbesum 550 Rdl.". Ved offentlig 
Auktion den 20de Septbr. 1828 i Byfoged Schares Se- 
kvestrationsbo bleve foruden 6 særskilt nævnte Grunde 
ogsaa alle de endnu ikke bortbygslede Grunde solgte til 
Toldinspektør Devold i Forening med Kjøbmand Ole 
Throness for en Kjøbesum af 101 Spd. 8 Skill. Throness' 
Halvpart solgtes af hans Opbudsbo 1 838 til Thore Skjøl- 
seth for 140 Spd.; dennes Sønner skjænkede saa den Ilte 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIIi 1814. 



351 



Decbr. 1857 til Christian MøUerop og Patrik F. Møl- 
lerop de inden Christianssunds Byes Grændser beliggende 
saakaldte løse Grunde, som havde tilhørt Faderen, samt 
de løse Grunde, han i Devolds Bo havde tilkjøbt sig, 
tilligemed det paa Indlandet beliggende saakaldte Bager- 
næs. Devolds Part var imidlertid ikke betalt og solgtes 
saa atter ved Auktion 1859 til Sagfører Clasen for 60 
Spd. og derefter ved ny Auktion til Kommunen for 100 
Spd. Endelig solgtes 1 873 den MøUeropske Del af Grun- 
den ligeledes til Kommunen for 150 Spd.^ 

I kirkelig Henseende vedblev Stedet at være Annex 
til Kvernes, hvis residerende Kapellan bbede i Byen. 
Af Byens Geistlige* kan fremhæves Provst Jens Lemvig 
Bull, der var residerende Kapellan her 1755 — 1774 og 
derefter Sognepræst til Kvernes til sin Død 1799. Denne 
Mand, der roses som en virksom og afholdt Præst', havde 
erhvervet meget Jordegods i Egnen.^ Hans Søn, Hans 
Grøn Bull, var personel Kapellan hos Faderen i 18 Aar 
og derefter residerende Kapellan i Christianssund 1799 — 
1818, da han blev Sognepræst til Thingvold og kort efter 
Provst {"Y 1833 efter 2 Aar i Forveien at have tåget 
Afsked). Ligesom Faderen samlede han meget Jordegods, 
men var forøvrigt en flittig Videnskabsmand og tør vel 
ansees for den lærdeste Mand, der har boet i Byen. 
Navnlig var han meget vel hjemme i Fædrelandets Historie, 



* Diase Oplysninger saavelsom adskillige andre af de i det Føl- 
gende meddelte Data skylder jeg Hr. Byfoged Smith i Chri- 
stianssund, der med udmærket Beredvillighed har imødekommet 
mit Ønske om Bidrag til mit Arbeide fra hans Embedsarchiv. 

* Man vil finde Oplysninger om disse i A. Erlandsens Biogr. 
Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift. 

* Ved hans Død averteredes tilsalgs bl. a. betydelige G- runde paa 
Nordlandet samt en „Vaanegaard" paa Indlandet. 



352 



DB* LUDVIG DAAE. 



Topographi og Statistik. Han gjorde betydelige Samlin- 
ger til Stiftets Præstehistorie og udgav bl. a. topogra- 
phiske Arbeider over Kvernes og Bdøens Præstegjelde. 

Pen verdslige Jurisdiktion havde hidtil været delt, 
saaledes at Borgerne i Lille-Posen i Skifte-Sager m. ni. 
havde hørt under Throndhjem, men hvad Jord og Eien- 
dom angik under Distriktets Sorenskriver. I 1742 blev 
Sorenskriveren i Nordmøre, Lars Lange, tillige første 
Byfoged og Byskriver i Christianssund. Ved hans Død 
1757 ophørte dog Foreningen af disse to Embeder. By- 
fogden blev tillige Magistrat. Eligerede Mænd fik Byen 
for det første ikke, men havde dog inden 1814 idetmindste 
en Borgerrepræsentant. Forligelseskommission indførtes 
her som andensteds 1795. Den synes at have virket 
med usædvanUgt Held; thi i 1805 oplyses, at i disse 10 
Aar kun 2 Sager vare henviste til Rettergang. Fattiges 
og Uformuendes Sager vare behandlede gratis. I 1804 
vare 58 Sager indklagede, hvoraf 56 forligtes, 1 udsattes 
og 1 henvistes. Kommissærer vare da Brodtkorb, der 
havde fungeret lige siden 1795, og N. H. Kiiudtzon.* 

Til Byfoged udnævntes den 7de Novbr. 1757 Peter 
Frederik Koren, Søn af Sognepræst til Stordøen Johan 
Koren og Dattersøn af Biskop Nils Smed i Bergen. 
Han tik senere Titel af General-Auditør.^ Om denne 
Mand bemærker Generalprokurør Stampe (1768): „By- 
fogedembedet i Christianssund er kun en saare liden og 



* Throndhjems Adresseavis 1^05, No. 3. 

* En Broder af ham var Vilh. Frimann K., Assessor i Høiesteret 
og tilsidst Stiftamtmand i Throndhjem; en anden Broder var 
Krigsraad Claus Vilh. Koren, Eier af Askøens Gods ved Bergen 
(Fader bl. a. af Assessor Johan Koren, Digterinden Christiane 
K.*s Mand), og en tredie Broder (Kjøbmand i Bergen) havde 
Sønnen U. V. K., Amtmand i Stavanger Amt. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



35^ 



ringe Tjeneste, hvilken General-Auditør Koren, som var 
dengang en skikkelig studiosus juris,^ blev opmuntret til 
at søge og strax erholdt, ved det, at der blandt de øvrige 
Competenter ikke var nogen, som Embedet kunde anfor- 
troes". Dette gjordes gjeldende til hans Bedste, da der 
i 1768 ved Stiftamtmand Grambows Nærværelse paa Stedet 
var fremkommet nogle Klager over ham.* Strax efter 
fik imidlertid Koren nye Ubehageligheder. Han havde 
i Aarene 1766 — 66 været fraværende fra Byen og en 
Richard Nicolai Meklenborg været konstitueret paa hans 
Ansvar, men ikke vist sig Forretningerne voxen. Navnlig^ 
var der Misligheder med Indbetalingen af den i hine 
Aar paalagte noksom bekjendte Bxtraskat, der i Bergens. 
Stift foranledigede det bekjendte Opløb („Strilekrigen"). 
Ogsaa i Christianssund havde der været Misfornøielse og 
Gjæring i Anledning af denne Skat, uden at derom mere 
vides, end at „Almuen i Byen under en Skomagers An- 
førsel havde vist sig hel uvillig til at betale Bxtra- 
skatten". Stiftamtmand Grambow vilde nu have Koren 
suspenderet, men Vicestatholderen fandt dette for strengt, 
og da ogsaa Generalprokurøren var af denne Mening, 
gik Byfogden fri.^ Imidlertid maa Koren være bleven 
kjed af Embedet, da han besluttede at trække sig tilbage 
derfra, saaledes at han, hvad dengang ikke sjelden skede, 
afstod det til sin Søstersøn Johan Koren Christie, der 
udnævntes den 17de Marts 1769. . Koren levede siden 
paa sin Gaard Reknes ved Molde, hvor han døde som 
Privatmand 1793. Han var en meget formuende Mand, 
der bl. a. foruden den nævnte Gaard Reknes med til- 
hørende Gods ogsaa eiede Smølens Gods og havde anlagt 



* Ubefordrede Oandidater beuævntes dengang hyppig Studios!. 

* Stampes Erklæringer, V. S. 569. 

* Sammesteds V. S. 575 flg. 



354 



DR. LUDVIG DAAE. 



Rnndø Fyr .paa Søndmøre, hvorfor han i 40 Aar nød 
Fyrpengene. Han xar ugift, men efterlod to naturlige 
Døtre, der bare hans Navn og indsattes til hans Arvinger.^ 

Korens nysnævnte Eftermand, Johan Koren Christie, 
blev i 1772 tillige Byens Postmester, men dømtes fra 
Byfogedembedet ved Høiesteretsdom af 20de Februar 1783, 
uden at jeg nærmere kj ender, hvorfor han har været tiltalt. 
J. Chr. Berg har optegnet, at han ,,skal have gjort sine 
Eftermænd meget Bryderi". Postmester-Embedet fik Chri- 
stie Lov at beholde, hvorhos han drev en betydelig 
Kjøbmandsforretning og blev en formuende Mand. Han 
døde 1823. En af hans Sønner var den bekjendte Stift- 
amtmand i Bergen og Storthings-Præsident Vilhelm Fri- 
mann Koren Christie, der fødtes i Christianssund den 
7de Decbr. 1778, og over hvem nu et Monument er reist 
i hans Fødeby, i hvilken han dog kun har tilbragt sine 
første Barndomsaar, idet han tidlig sattes i Bergens Skole 
og siden tilbragte den længste Tid af sit Liv i denne 
Stad, der blev hans egentUge Hjem. 

Efter Christie blev Ole Hesselberg Byfoged ved 
Bestalling af 2den Juli 1783. Han blev 5te Juli 1789 
befordret til et Sorenskriveri, og samme Dag udnævntes 
i hans Sted Peter Schnitler Marstrand, der 1798 blev 
Sorenskriver i Ryfylke. Saa kom Johan Severin Hjort, 
tidligere Regimentskvartermester og Auditør ved Artille- 
riet i Christiania; han forflyttedes til Thotens Sorenskriveri 



* Hans i 1789 forfattede Testamente, der er mig meddelt af fhv. 
Frovst, Ridder Laurentius Stub Koren, er høist karakteristisk. 
Døtrene (Anna Lovise og Anna Maria), hvis eventuelle Mænd 
ingensomhelst Raadighed skulde have over sine Koners Formue, 
truedes med Arveløshed, ifald nogen af dem ægtede ,,en Ferson 
af Navn Feder Holst, Bygdeprocurator Anders Holsts Søn i 
Christiansund". 



BIDRAG TIL CHRI8TIÅNSSUNDS fflSTOME INDTIL 1814. 



355 



og døde kort efter at have tiltraadt dette Embede i 
Birid 1802. Fra 1802 til 1827, altsaa udover det Tids- 
Tum, som her omhandles, var Ole Schare (hidtil Proku- 
rator) Byfoged. Hans Skjæbne blev sørgelig, idet han 
ved Høiesteretsdom af 18de Mai 1827 „for skjødesløs og 
nefterrettelig Bmbedsførelse samt for Kassemangel blev 
dømt til at have sit Embede forbrudt og hensættes til 
Arbeide i Throndhjems Fæstning og der forblive, indtil 
Beløbet af hans Kassemangel var betalt eller han ved 
Døden afgik". Ved tvende kgl. Resolutioner formildedes 
Straffen til Arrest paa Munkholmen, men formedelst Syg- 
dom udsattes Transporten derhen, og imidlertid døde 
Byfogden 21de Jan. 1829. (Dept.-Tid. 1829, S. 127). 
Han var Storthingsmand 1815—16. 

Christianssunds Anlæg faldt ind i en Tid, da svære 
Uaar og epidemisTce Sygdomme herjede vort Land. Men 
netop samtidig slog Fiskerierne ualmindelig godt til. En 
nbeskrivelig Mængde Hval og Vaarsild kom ind fra Havet 
og opfyldte alle Fjorde, ja Silden dreves endog ligefrem 
op paa Landet af Hvaleme. 1745 skal have været det 
rigeste Aar, men Silderigdommen var stor lige til 1756, 
da den begyndte at tåge af. 

Det manglede derfor ikke paa Tilstrømning af Hand- 
lende til den nye By, og navnlig saa man snart en ikke 
ringe Indvandring fra Storbritannien. I 1753 kan saaledes 
Erik Pontoppidan, der i hint Aar afsluttede sin „Norges 
naturlige Historie", udtale, at „i Christianssund have 
adskillige velhavende engelske og skotske Familier nylig 
nedsat sig og drive god Negoce".^ Stiftets egen Biskop, 
Frederik Nannestad (1748—1758), omtaler i sine Visitats- 
beretninger ligeledes de mange Englændere og Skotter i 
Byen, men han roser dem ikke: „de gi ve sig ud for at 



* Erik Pontoppidan, Norges naturlige Historie, II. S. 383. 



356 



DR. LUDVIG DAAE. 



høre til den reformerte Kirke, men bevise ved sit slette 
Levnet, ikke at have nogen Religion".^ 

Allerede tidlig har der existeret et „ engelsk Kom- 
pagni" i Byen. Saavidt jeg kan forståa, maa dette have 
været den Forretning, der dreves af John Moses, John 
Ramsey og John Ord i Forening, og som vistuok er 
kommen istand faa Aar efter 1742. Moses skal være 
kommen fra Newcastle. Ramsey ansees almindelig for 
den, der først har ladet tilvirke Klipfisk i Norge, og har 
saaledes Krav paa et varigt Minde.^ I 1757 var man 
imidlertid enig om at „nedlægge denne Handel"; Ramsey 
var da dragen til Skotland, og Ord opholdt sig i Roms- 
dals Fogderi. Moses indgik derimod en ny Forbindelse 
med William Leslie og Johan Anton Luitkis, saa at 
han med disse forpagtede det ældre Kompagnis Eien- 
domme (Huse, Krambod, Nøst, Brygger o. s. v. paa 
Kirklandet). Moses var altsaa baade Medeier med sine 
ældre og Medforpagter med sine yngre Kompagnoner. 
Ved Kontrakt af 1758 bestemtes, at John Moses, der 
eiede hele den Formue, ved hvilken Forretningen dreves, 
skulde have tre Femtedele af Udbyttet. Man ser ogsaa, 
at han eiede Fiskevær i Namdalen. Ogsaa Grip for- 
pagtede de nye Interessenter for 60 Rdl. om Aaret, 
saavelsom ogsaa Huse og Nøst i Bud i Romsdalen, tillige- 
med adskillige „Holmer og Bjerge" m. m. Den nævnte 
William Leslie er maaske Søn af en nogle Aar tidligere 
i Byen værende George Leslie, hvis Enke nævnes 1751. 
Han deltog siden i Aarene 1765 — 1770 med en Aktie i 
Forpagtningen af Tolden i Throndhjems Len. 



* L. Daae, Throndhjems Stifts geistlige Historie. Throndhjem 
1863. S. 169. 

* Topogr. Journal, XVI. S. 91 og Strøm, Søndmøres Beskrivelse, 
I. S. 461. 



BIDRAG TIL CHRI3TIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



357 



Om dette Kompagni er det rimeligvis, at Strøm 
taler, naar han siger: „Et vist Selskab af engelske Kjøb- 
mænd, som boe paa Molde og i Christianssund, have 
nylig tilkjøbt sig nogle af de beleiligste Steder i Borgunds 
Præstegjæld, hvor de ved sine Fuldmægtige handle med 
Bønderne saaledes, at de 1) give dem Kjøbstad-Priis for 
alle deres Fiskevarer, ja endog ofte derover, 2) forsyne 
dem med gode Kornvarer for billige Priser, 3) betale 
dem med rede Penge, naar de forlange det, 4) give dim 
derimod ikke allermindste Credit. At Stedets egne Han- 
delsmænd, som umulig kan holde Priis med de Fremmede, 
derved lide et anseeligt Tab i deres Næring, og kan Intet 
afsætte uden paa Borg, er en unegtelig Sandhed, men 
da Bonden ofte tager uforsigtig op paa Credit og paa- 
drager sig ufornøden Gjeld, synes "det, at Publicum ikke 
var saa ilde tjent med disse fremmede Kjøbmænds Be- 
handling, naar man var forsikret om, at de blev bestandig 
boende her i Landet og ei trækkede Fordelen ud af 
Riget igjen." 1 

Af andre' britiske Navne fra hin Tid kjender jeg 
følgende. Allerede i Ladestedets Tid var en John Ma- 
thewmain bleven Eier af Grip 1737. Dette vigtige Vær 
var i 1728 solgt af Kongen til Baadmand Hans Horne- 
mann i Throndhjem for 336 Rdl. Courant. Mathewmain, 
der havde givet 1000 Rdl., solgte det igjen 1737 til den 
ovennævnte John Ramsey, der igjen 1753 solgte det til 
sine Kompagnoner John Moses og John Ord. En „Master" 
William Grordon eiede og beboede en Gaard i Vaagen 
1747 og besad desuden Bremsnes Gaard paa Averøen, 
der 1757 pantsattes af Sønnen William G. den yngre. 
Denne, der 1771 havde solgt sin Trediepart af Skibet 



* Strøm, Søndmøres Beskr. II (1766). S. 63. 

Hist. Tidsakr. 3. R. II. 24 



358 



DR. LUDVIG DAAE. 



„Hertuginden af Gordon", spillede Aaret efter Fallit og 
„absenterede sig". I 1751 har man Alexander Aber- 
c^omby i Øvrevaagen. Archibald Bortvig, barnefød i Skot- 
land, fik Hatidelsborgerskab 1752. I 1762 nævnes en 
William Coxon. *I 1778 tog Walter Miln, „ barnefød i 
Skotland", Borgerskab og bandlede til sin Død 1799 sam- 
men med Robert Gilroy, ligeledes en Skotlænder, der havde 
tåget Borgerskab 1771 og senere vil blive omtalt. Skipper- 
bdlgerskab toges 1781 af Edward Wopkeleye fra New- 
castle, 1782 af John Drummond fra England, 1782 af 
David Rodgers fra Skotland. I 1781 nævnes en Edmund 
Dunchin. 1800 døde en Mad. Jessie Muirhed, afd. Kjøb- 
mand Robert Smits Enke. 

At den fra Storbritannien foregaaede Indvandring 
skulde staa i Forbindelse med politiske Begivenheder 
(man kunde jo tænke paa den sidste Stuartske Reisning 
i 1745 og 1746), har været fortalt,^ men hidtil kjendes 
ingensomhelst Hjemmel for en saadan Antagelse. Som 
vi have seet, forekomme ogsaa allerede før Nedsættelser 
baade i Molde og Christianssund af Personer fra England 
og Skotland, og at de nu bleve hyppigere, har formodentlig 
sin Forklaring i, at disse Pladse efter at have faaet Kjøb- 
stadsret tilbøde de Fremmede større Fordele. At mange 
af disse britiske Handelsmænd efter nogen Tids Forløb 
igjen forlode Landet med sin opsparede Fortjeneste, blev 
ikke ubemærket af Regjeringen. Reflexionerne herover 
kom frem dengang, da der i 1793 forhandledes om nye 
Kjøbstadsanlæg til Handelens Fremme i Norges nordligste 
Egne. Det „Vestindisk-Guineiske Rente- og General- 
toldkammer-CoUegium" udtaler sig i hint Aar saaledes: 



* Saaledes i det høist velmente Skrift: Erindringer fra Kvær- 
nes Præstegjeld af P. C. T.Holtermann. Throndhjem 1879. S. 9. 



BIDRAG TIL CHKISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 359 

^Naar Kjøbstæder strax skulle opstaa, maa det ske ved 
at formåa Fremmede til at bosætte sig i samme. Men 
disse bringe ikke Capitaler ind i Landet, uden for deraf 
at gjøre sig betydelige Fordele, som de om nogen Tid 
drage ud af Landet tilligemed Capitalen og Renterne. 
Christianssund tilbyder herpaa Bxempel, og det er 
ikke troligt, at de nordlandske Steder skulde kunne mere 

fæste den Fremmede".^ Selvfølgelig saa den ind. 

fødte Handelsstand ikke altid med de venligste Øine paa 
de Fremmede, med hvem Konkurrencen faldt dem van- 
skelig, og som vistnok i flere Henseender kunne minde 
om Hanseaternes Optræden i ældre Dage. Klager hørtes 
over de britiske Kjøbmænd, og det var i den Anledning, 
at Klipfisk-Tilvirkningens Fader John Eamsey lod til- 
spørge Romsdals Almue til Thinge, om den Fiskehandel, 
han havde brugt, var den til Skade eller Gavn, og han 
fik da det enstemmige Svar, at „den var dem. til største 
Gavn af Aarsag, at han baade gav bedste Priis og rede 
Penge". 

En af disse fremmede Familier i Christianssund 
har gjort sig fortjent af Omegnens Kultur ved Jord- 
dyrkning. Det er Familien Leslie, af hvis Virksomhed i 
denne Retning endnu Spor findes paa Gaarden Bremsnes 
paa Averøen. Denne efter Egnens Forhold betydelige 
Gaard havde som anført tidligere været i den britiske Fa- 
milie Gordons Besiddelse og kom 1772 til William Leslie. 
Denne indførte skotsk Driftsmaade, lod opføre en brandfri 
og brændebesparende Tørrestue efter skotsk Mønster og 
lod navnlig Beplantning foregaa i stor Skala.. I 1789 
lod han plante 14000 Træer, hvoraf 400 Frugttræer, 
men især Bøg, Eg, Ask, Alm, Kastanie, Gran, Lærke 



* Samll. til d. n. F. Spr. og Hist. V. S. 683. 

24* 



360 



DR. LUDVIG DAAE. 



o. s. V., ligesom han bebyggede Stedet standmæssigt. I 
Kirken er der endnu Minder om Familien, nemlig en 
Tavle i Sakristiet. Paa denne er anbragt et Vaabenskjold 
og en Indskrift med Oplysninger om Slægten.^ Af Gaar- 
dens fordums Herlighed er endnu ikke ganske faa Lev- 
ninger tilbage. I den mellem Bremsnes Kirke og Kirke- 
gaard og Hovedgaardens Bygninger beliggende ikke ube- 
tydelige Park og Have findes endnu en hel Del af de 
fra Skotland overførte Træer, deriblandt flere svære Bøge^ 
og i Udmarken ligeledes adskillige Lærketræer m. m., 
som nu „saa sig selv". De fleste af de gamle Bygninger 
paa Hovedgaarden staa endnu, deriblandt Hovedbygningen, 
der dog indvendig har undergaaet mange Forandringer.* 
Ogsaa Dyrkningen af Potetes i Amtet kan siges at 



1 



Den lyder saaledes: 

„Lige udenfor i Nord ligger begraven Levningeme af George 
Le slie, født i Byen Bauif i Skotland, Kjøbmand i Christianssund, 
hvor han døde den 15de Juni 1751 i det 38te Aar, — af hans 
Hustru Margaret Lowson, født i Bauff og døde i Christi- 
anssund den 7de August 1761 og i hendes Alders 50de Aar, — 
af deres yngste Søn George Leslie^ som døde 25de Sept. 
1752, 7 Maaneder gammel- — af deres Søn Patrick Leslie, 
født i Bauff, Kjøbmand i Christianssund, hvor han døde lOde 
Januar 1768 i hans Alders 24de Aar. — Til pligtskyldigst, 
erkjendtligst og kjærhgst Ihukommelse af hans Forældre og 
Brødre er deres Gravsted bleven indhegnet samt dette Epitaphium 
til deres Æreminde opsat af den ældste Søn William Leslie, 
Kjøbmand i Christianssund/ Proprietær til Bremsnes." 

Familiebegravelsen paa Kirkegaarden findes éndnu, men er 
„i adskillig Forfald". 

Indskrifterne samt Oplysningerne om Gaardens nuvær«mde Ud- 
seende skylder jeg Kvemes's nuværende Sognepræst, Hr. Sigv. 
Nielsen, der med megen Velvilje har imødekommet min Hen- 
vendelse til ham i denne Anledning. Ofr. Kraft, Beskr. over 
Norge, V. S. 259. 



BIDRAG TIL CHMSTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



361 



skylde de britiske Kjøbmænd paa Stedet sin Indførelse 
og Udbredelse. 

Med Hensyn til Kolonisternes Religion i den første 
Tid erindre vi Biskop Nannestads Ytring. Fra 1783 
have vi en Oplysning om, at to Kjøbmænd under Hen. 
visning til de tleformertes Privilegier undsloge sig for 
„efter deres Tour mod Betaling at besørge Søofficianterne 
ved de aarlige Sessioner indlogerede". Kancelliet gav 
dem imidlertid ikke sit Medhold, „da intet bestemt Her- 
berge for Reisende i Byen haves og der ikke er mahge, 
som have Leilighed til at modtage dem, hvilket ei kan 
ansees for borgerlig Tynge, efterdi de betale deres Logi 
og Fortæring de faa Dage".^ 

Medens det britiske Element i Byen udentvivl idet- 
mindste en Tidlang var det mægtigste, var naturligvis 
det overveiende større Antal Handlende* af anden Oprin- 
delse og, som vi have seet antydet, dels oprindelig hjemme- 
hørende i Throndhjem^ dels andensteds, ikke mindst i 
Slesvig. Af og til forekomme ogsaa egentlige Tydskere, 
enkeltvis ogsaa Svenske. Familien Luytkis er efter 
Navnet at dømme hollandsk. Nogen BorgerruUe haves 
desværre ikke. De fleste og vigtigste af Byens Borger- 
familier vil man nedenfor finde nævnte i Prams Ind- 
beretning. 

Folkemængden udgjorde i 1769: 1151, i 1794 omtrent 
1460, i 1801: 1624, i 1815: 1883. De fleste Familier 
beboede vistnok egne Huse. Leien af en bedre Familie- 
bolig udgjorde endnu efter 1814 i Regelen 50 Rdl. I den 
gamle Kirke kjøbte de mere velhavende Familier gjerne 
Stole for Livstid mod en Betaling af 25 — 50 Rdl. Det 



* Reskr. 2. August 1783. Kjøbmændene betegnes i Wessel-Bergs 
Udgave kun ved Forbogstaveme G-. og M. Hermed menes 
utvivlsomt Rob. Gilroy og hans Kompagnon W. Miln. 



362 



DR. LUDVIG DAAE. 



første, en Kjøbmand anskaffede, naar han skulde etablere 
sig, var gjerne et „Jægtetræk". 

VII. 

Jeg har det Held melle m de Kilder, der staa mig 
til Raadighed, ogsaa at tælle flere, tildels meget værdifalde 
Reiseoptegnelser om Byen af betydelige Mænd, nedskrevne 
i den senere Del af det attende og i Begyndelsen af det 
nittende Aarhundrede. For Læseren vil det være nyttigst 
og behageligst at modtage disse med Forfatternes egne 
Ord og i Sammenhæng, og det saameget mere, som de 
fleste og vigtigste af dem endnu ikke ere trykte. 

Først i Brekken kommer den berømte Historiker 
Gerhard Schøning. Denne Mand reiste i Norge med 
offentlig Understøttelse i Aarene 1773—1775.^ Om Høsten 
1773 besøgte han Christianssund i Forening med sin lærde 
Ven Biskop J. E. Gunnerus. Som bekjendt døde Biskop- 
pen under sit Ophold her d. 25de Septbr. (i Præsten 
J. L. Bulls Hus). Schønings Øiemed var at samle histori- 
ske og antikvariske Oplysninger, men han undlod dog heller 
ikke at gjøre Optegnelser om Samtiden. Om Christians- 
sund finder man i hans efterladte Manuskript følgende: 

„ Christianssund har 12 å 13 anselige Kjøbmænd, men 
i det Hele et Snees deraf, 42 Borgere, men af Fiskere, 
Dagleiere, Arbeidere, boer der en Mængde, 300 eller 
derover. Staden eier nu kun et Skib. Man finder bedre 
sin Regning ved at fragte Skibe for med dem at udskibe 
sine Varer til Danmark, Østersøen, Hamburg, Holland, 



• L. Daae, G^erhard Schøning, en Biographi. Chra. 1880. S. 51 flg. 
Kun den mindre Del af Schønings Reise er trykt, det øvrige 
(hvoriblandt det her meddelte Brudstykke) findes paa det st. kgl. 
Bibliothek i Kjøbenhavn. 



9IDRÅG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 363 

Prankrig, Spanien, især Bafcellona med Klip fisk, men 
Klipfisk- Virkningen har nu paa nogle Aar aftaget, da 
dens Priis er faldet. Dog kan her endnu til bemeldte 
Steder drives Handel for en Tønde Gulds Værdi om 
Aaret. F(^r nogle Aar siden dreves her en stor Handel 
med .den saakaldte store eller Graabens-Sild, hvilken 
her blev fanget i stor Mængde tæt ved Havnen, deels 
inde paa den, deels paa Vaagen selv, saa deraf bleve 
aarlig udskibede 70,000 til 100,000 Tønder. Dette ved- 
varede i 18—20 Aar. Siden blev den Sild borte .paa 
engang, men man har nu paany Haab om dens Tilbage- 
komst, da den lader sig see udenfor Landet ei langt derfra, 
dog paa den Dybhed, at den ei kan fanges, thi Nod kan 
ei bruges uden tæt hos Landet og ei paa større Dyb 
end 20 Favne i det høieste. Det skeer ofte, at Silden 
vel kommer ind i Fjorden, men kan der dog ei fanges? 
hverken med Nod eller med Garn." 

„Staden har sin egen Byfoged, som tillige er Byskriver 
og Postmester. Den har en smuk Thingstue, prydet med 
et lidet Taarn, som staar for sig selv, ei langt fra Kirken- 
Den har og sit Apothek. Staden har adskillige smukke 
og anselige Bygninger, men de fleste Gaarde enten ud 
over Søen paa Pæle og Steenkar eller ei langt derfra 
paa Klipperne, hvilket gjør Communicationen mellem Huse 
og Naboer vanskelig. Havnen er Stadens store Torv, og 
de tre Sunde ere de eneste reelle Gader, som denne 
Stad har, saa man her maa gemenligen til Baads, naar 
man skal fra det ene Sted til det andet.^ Dette uagtet 
have Indbyggerne nu begyndt ei alene at anlægge sraaa 



* Hvad der kunde ske, naar man vilde fra et „Land" til et andet, 
sees af en i 1764 indtruffen Hændelse. Nytaarsdags Aften d. A* 
skulde en Pige med Baad hente sin Madame, men Vinden drev 
hendes Baad bort til et hende ubekjendt Sted. Her gik hun 



364 



DR. LUDVIG DAAE. 



Haver ved deres Huse, hvor nogenledes Leilighed dertil 
gives, hvori voxe saavel Haveurter som og Frugttræer, 
Kirsebær, Æbler etc. (hvide Stikkelsbær spiste jeg her 
modne), men ogsaa at indhegne anselige Engestykker, som 
med megen Møie maa gjøres frugtbare ogsaa ved at bringe 
Jord og Torv andenstedsfra for dermed at bedække JKlip- 
perne, men bære siden meget anseligt af Korn og Hø.^ 
Blandt andre havde Kjøbmand Nideros her indhegnet en 
anselig stor Myr med et Steengjerde af nogle hundrede 
Alnes Længde. Heraf saavelsom af Stadens Huse maa 
svares Afgift deels og fornemmelig til Eieren af Posund 
Gaard, som ligger paa Kirklandet, deels til Eierne af 
Gaarden Dale paa Nordlandet. De omkringboende Bøn- 
der bringe ellers ind til Byen slagtet Kvæg og sælge det 
for temmelig let Priis. Især fare Sundalingerne her om- 
kring, kjøbe op Creature, slagte og sælge til Christians- 
sund. Her boe omtrent 436 Familier, tilsammen 12 — 
1300 Sjæle." 

„Paa Grip. en Holme og et Fiskevær, som ligger 
ude i det aabne Hav, bo nu 20 k 30 Familier, men til- 
fotn har her boet 50. For disse er Fisken det samme, 
som Palmetræet for endeel Indianere. Den baade føder 
og klæder dem. Med den af dem fangede Fisk reise de 



i Land og fandt en øde Hytte, bestemt til Fisketømng. Imid- 
lertid drev Baaden bort, og S takkelen blev liggende hjælpeløs 
i 9 Dage, da hun omsider gjenfandtes næsten død af Hunger. 
(Kbhvns Addr. Oont Eft. 1764. No. 16. Poetisk skildret i 
alexandrinske Vers i Prahls „Skjalde-Tidende" for Febr. s. A.). 
* „Af Mangel paa Hø har man derfor brugt meget af den saa- 
kaldte Tarre at give Køeme som et godt Foder, hvoraf meget 
melkes. En Eo melker heraf mere end 2 ellers. Man slaar 
lidt kogt Søvand paa Tarren og sætter det tilsammen for Eoen. 
En Tønde Tarre er solgt for 12 å 14 Skill." 

(Note af Schøning selv). 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



365 



enten til Christianssuhd for der at indkjøbe sig de for- 
nødne Ting eller til Sundals Marked, her fornemmelig 
for at indkjøbe Kornvarer. Naar de fra bemeldte Marked 
ere hjemkomne, reise de atter ind til det faste Land og 
til Fjordene for der at kjøbe Slagterfæ, thi paa Grip og 
de omliggende Holmer kan man ei holde Oreature uden 
om Sommeren et og andet Faar paa de ubeboede Holmer. 
— Den paa Grip værende Kirke er en gammel Stav-Byg- 
ning med en gammel Alter-Tavle af den Slags, som kunne 
tillukkes, fra de catholske» Tider af, lig den, som er 
paa Kvernes." — 

Generalmajor Otto Seneca Falkenskjold, der i 
1772 formedelst sit Forhold til Struensee kom paa Munk- 
holmen, ^ løslodes herfra om Høsten 1776 og seilede i 
Oktober fra Throndhjem for at begive sig til Amsterdam. 
Efter en stormfuld Reise, under hvilken to Skibe forliste, 
kom han til Christianssund. Her tilbragte denne ret 
mærkelige Mand flere Maaneder (lige til Februar), men 
han har dog ei nærmere omtalt dette sit Ophold.^ 

Omtrent paa samme Tid som Falkenskjold kom 
Professor ved Kiels Universitet Johan Christian Fabri- 
cius, en bekjendt Naturforsker, til Byen. Hans Omtale 
af denne ^ har ikke stort Værd, da han kun opholdt sig 
der nogle Timer, og Thue har egentlig gjort ham for 
stor Ære ved i sin Beskrivelse udførlig at imødegaa 
hans tildels feilagtige Beretninger. 

Derpaa komme vi til nogle hidtil utrykte Optegnelser 
fra en Norgesreise i 1790 af den talentfulde Historiker, 



* Om hans Ophold her har jeg meddelt, hvad der vides, i Historisk 
Archiv. Kbhvn. 1881. TI. S. 111— 114. 

* Gamle Erindringer af 0. S. Falkenskjold, oversatte fra Fransk 
af J. H. Hansen. Kbhvn. 1847. S. 173—174. 

8 Reise nach Norwegen. Hamburg 1779. S. 298—302. 



366 



DR. LUDVIG DÅAE, 



Professor Frederik Sneedorff, skjønt desværre netop 
Stykket om Christianssund er det svageste i hans Dagbog.^ 
Ledsaget af en Sekretær Bluhme kom Sneedorflf fra 
Throndhjem til Christianssund om Morgenen d. 25de Juni 
1790. Hail tog ind til en Herbergerer ved Navn Berger? 
hvor han ikke befandt sig vel, hvilket ei er underligt, da 
man ved, hvor smaat det dengang endog i langt større 
Byer var bevendt med Bekvemmeligheder for Reisende, 
der ei kunde tåge ind i pyivate Huse. Han skulde have 
en Haarskjærer, men kunde hertil alene opdrive et Fruen- 
timmer, der ikke forstod Kunsten. Om Byen fortæller 
han, at Indbyggernes Flid har frugtbargjort flere Steder 
paa de klippefulde Øer, navnlig roser han Knudtzons 
Have, hvor to Alen dyb Jord er paaført Fjeldet, og 
hvor der gror Kirsebær, Æbletræer og alle Slags Have- 
frugter. „Fra en høi Klippe ^paa Kirklandet, hvor Lieu- 
tenant Vibe havde opført en Opmaalingsvarde,^ kunde 
man tåge Byen og Omegnen i Øiesyn. Langt borte sees 
Smølens Forbjerg, hvor man længe har talt om et Fyr- 
taarn." Selve Byen fandt Sneedorff „usædvanlig og inter- 
essant ny". Byens rigeste Mand angaves at være Hof- 
agent Kaasbøl, der sagdes at eie halvanden Tønde Guid. 
Efter at have besøgt Bremsnes Hule forlod Sneedorff 
Byen om Aftenen d. 26de Juni for over Land at drage 



* Meddelelsen heraf skyldes 0. A. Øverland, der i denne Tid 
lader Sneedorffs Reise trykke i det Throndhjemske Videnskabs- 
selskabs Skrifter. 

^ Lieutenant N. A. Vibe (t 1814 i Christiania som G-eneralkrigs- 
kommissær og Kammerherre hos Kong Christian Frederik, samt 
IVtajor Vibes og Rektor Vibes Fader) opmaalte i den Tid Norge 
sammen med den senere Generalmajor B. d' Aubert. Sneedorff 
havde været sammen med dem begge kort i Forveien i Dram- 
men (Suhms samL Skr. XV. S. 463). Den omtalte Varde er 
udentvivl den samme, som fremdeles findes paa Kirklandet 



BlDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 367 

til Molde. „Denne By er i enhver Henseende af ringere 
Betydning end Christianssund. Medens dette har 280 
Huse, har Molde kun 170 og disse ikke paa langt nær 
saa anselige som der. Af Skibe har Molde 5, Christians- 
sund 10 og Throndhjem 35 foruden Jægtet. Moldes 
rigeste Man<^ er „gamle Møller", en Jyde, som har været 
bosat der i 30 Aar. Dennes tre Sønner handlede ogsaa, 
men nød ei samme Agtelse som Faderen; medens den 
Gamle solgte Korntønden for 5 Rdl., toge Sønnerne 6*^ 
o. s. v. 

I 1801 udkom i Braunschweig en Bog af en Emi- 
grant, de Latocnaye, under Titelen: Promenade d'un 
Prangais en Suéde et Norvége; hans Reise var foretaget 
et Par Aar tidligere. Han kom til Christianssund fra 
Surendalen, hvor han havde gjæstet Provst Pinkenhagen. 
Ogsaa han omtaler K!jøbmændenes Lyst til at opdyrke 
sine Øer og derhos, at man hos dem finder fortræffelige 
Vine, og overhoved alle gode Ting fra Frankrige og 
hele Europa. Kjøbmændene forståa at leve udmærket 
godt. ^ Vor Reisende var imidlertid ikke ret fornøiet 
med Byens Selskabelighed, da Damerne „som overalt i 
Norge undtagen i Throndhjem og Christiania-' vare ude- 
lukkede fra denne; „de gaa næsten aldrig ud og aabne næ- 
sten aldrig sin Mund." Der røges Tobak i Damernes 
Nærværelse, saa at man næsten ikke kan se hverandre. 
Mændene lære Noget ved Reiser, men Kvinderne fata 
ingen Uddannelse o. s. v. Byens Udførsel af Fisk gaar 
mest til Spanien elter til St. Martin paa deji franske 
Rée, hvor Mons. Fournier er Kjøbmændenes fornemste 



* Pour cette maudite monie salée (!) on trouve å Christiansund 
les bons vins et toutes les bonnes choses de la France et de le 
toute TEurope. Les négocians y vivent fort bien, et Ton y boit 
passablement. 



368 



DR. LUDVIG DAAE. 



Handelsven. Flere Skotlændere ere bosatte her. For- 
fatteren traf i Byen en Bekjendt fra dette Land, Oberst- 
lieutenant Gardiner fra Montrose. Gjennem ham kom han 
strax i Berøring med Skotlænderne i Byen. Thomas og 
Isaac Moses vare ham behjælpelige ved Afreisen til Øre, 
hvorfra Forf. siden kom til Bergen og andre Steder i 
Landet.^ 



VIII. 

Vigtigere og interessantere for vort Emne end alle 
de hidtil meddelte Reisebeskrivelser tilsammen er dog, 
hvad Christen Pram har meddelt om Stedet i sin 
desværre endnu utrykte Beretning om den Reise, han 
i Aarene 1804—1806 foretog i Norge paa offentlig Be- 
kostning i det Øiemed at anstille Undersøgelser om Noi^es 
Næringsveie og økonomiske Tilstand.* Af denne rige 
Kilde meddeles her Følgende med nogle enkelte Bemærk- 
ninger: 

„Byen, hvis Huse paa ganske faa nær ere net og 
vakkert bygte, og for en stor Del nye, synes at vidne 
om dens Tiltagelse og Fremvæxt. Endmere synes derom 
de temmelig kostbare Anlæg at vidne, som paa begge de 
større Øer gjøres for at omskabe de ufrugtbare Øer til 
Haver, Ågre eller idetmindste Enge. Jorder er her egent- 
ligen slet ikke. Der er i Klippehulerne blot svampig 
Torv, sommesteds høit meget Grus. Torven tapper 
man, hvor man kan, Våndet fra, eller man øser den op 
af Hulhederne og lægger den 1 til 1^2 Alen høit langs 
op ad Klippernes Afhæng. Naar den der er tørret, saar 



* Promenade etc. p. 146 — 149. 

* Manuskript i Kjøbenh^vns Universitetsbibliothek. 



BIDRAG TIL CHRISTIÅNSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 369 

man Havre deri og lader den saa ligge til Græsmark. 
Kjøbmand Jens KaasbøU er i Begreb med saaledes at 
skafife sig en Mark af hele 14—15 Tønder Land og er 
færdig med mere end det halve. Kjøbmand Gilroy har 
en saadan, maaske lidt mindre Mark, Kjøbmand Walter 
har en saadan, hvortil Begyndelsen allerede er gammel, 
men han er i Begreb med at udvide den, og der er paa 
denne hans Gaard anlagt en Reberbane, jeg tror 4 — 500 
Alen lang. Overveier Brodtkorb har — foruden nede i Byen 
i det nederste Hjørne ved Bassinet. en meget deilig liden 
Have, der allerede er gammel og fuld af skjønne Frugt- 
træer og Løvhytter — anlagt en Løkke ovenpaa Bjerget,. 
hvor han har gjort den kunstige Jord saa dyb, at han 
der med kongelig Tilladelse har anlagt en Begravelses- 
plads for sin Familie, omgivet med en godt tilvoxende 
Lærke-, Fyr- og Aspebosket og sammesteds et net lidet 
Landhus. Paa Nordlandet har Postmester Christie en 
vakker liden Løkke. Kjøbmand Knudtzon og Flere ere 
i Færd med et lignende Anlæg. Disse maa være meget 
kostbare, men dog ei blot til Luxus. Ved at holde 
Kjør der og avle noget Grønt bliver man mere uafhæn- 
gig af Naboøerne, og Stedet vinder i Bekvemmelighed og 
Skjønhed." 

„Havnens nordøstlige Huk har al ønskelig Leilighed 
for et Skibsverft. Der er bygget adskillige Skibe, og 
1788 fik her et russisk Linieskib, der var beskadiget ved 
Smølen, en fuldstændig Reparation. Dog bygges her lidet." 

„Byens vigtigste Indbyggere ere: Kjøbmand Leslie^ 
en Skotte, som her har samlet en Formue, der vurderes^ 
til 100,000 Rdl, med hvilken han nu drager tilbage til 
Skotland, hvor han har kjøbt sig Eiendomme. Jens 
Winter, solid Kjøbmand, 50,000 Rdl. Jens Kaasbøll^ 
en vittig, bereist, kyndig og meget entreprenant ung Mand, 



370 



DR. LUDVIG DAAE. 



Man anser ham for at veie 20—30,000 Rdl., men han 
er i blomstrende Fremvæxt. Nic. Knudtzon, en meget 
forstandig, kyndig, retskaffen og driftig Kjøbmand, Flens- 
borger af Fødsel, Broder til den retskafne og bemidlede 
Justitsraad og Borgermester Knudtzon i Throndhjem, an- 
sees at eie 20,000 Rdl. Danholm, ogsaa driftig Handels- 
mand af omtrent lignende Formue. Gilroy, et af de 
anseteste Handelshuse i Staden. Manden er Skotte, 
troes dog ei at eie mere end en 20,000 Rdl. Postmester 
Christie, ogsaa en af Stedets betydeligste Kjøbmænd, 
en gammel, sikker Handel, vurderes til 20 k 30,000 Rdl. 
Dall, en brav Handelsmand paa 15,000 Rdl. Isaak 
Moses ^ roses som en meget driftig og solid Kjøbmand, 
som havde samlet en anselig Formue, men den er ved 
sammenstødte Vanheld saa svækket, at han kun vurderes 
til 10,000 Rdl. Walther, 2 en ung entreprenant Mand, 
der har indtaget^et stort Stykke Land, anlagt der en 
stor Reberbane og er i megen Drift, ansees at eie For- 
mue for 12 — 14,000 Rdl. Overveier Brodtkorb,^ ei 
egentlig Kjøbmand, deltager dog stundom i enkelte Entre- 
priser. Eier Skibskranen og en sikker Formue af 50,000 
Rdl. Flor, forhen Apotheker, ogsaa uden at have 



* Isaak og Thomas M., der havde fælles Firma, vare komne fra 
Newcastle langt senere end sine ældre Slægtninge i Christians- 
sund. 

* Walther var som den senere nævnte Clausen fra Slesvig og, 
som det antages, fra Flensborg. 

® Lieutenant Eiler Christian B. (gift med Anna Thue Ross) døde 
86 Va Aar gl. d. 17de Jan. 1806 (Thj. Addr. No. 8). Han havde 
1747 faaet kgl. Konfirm. som „ Veier, Maaler og Obem^ger" 
efter Jens Hersleb; 1781 finde vi hans her af Pram omtalte 
Søn, der havde Kancelliraads Ti tel, i disse Bestillinger. I 1808 
averterer denne i Thj. Addr. (No. 102), at han allem, er entlediget 
fra sine Embeder „og vil ogsaa entledige sig fra Byen". 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTn. 1814. 



371 



Handelshus, deltager i enkelte Spekulationer. Eier en 
15,000 Rdl. John Moses, Marstrand, Christie 
jun. ere unge driftige Begyndere, hvilke man vil vide 
hver at være 10,000 Rdl. værd. Peder Clausen og 
Helsing ere Krambodhandlere i god Næringsdrift; den 
første ansees 'at eie 12—15,000, den anden 10 k 12,000 
Rdl." 

„Indenlands- og Bordhandlere ere følgende fem, om 
hvilke man intet videre har opgivet mig end deres Navne, 
og hvad de troes at eie: Colmann 5 k 6,000 Rdl. Chr. 
Hansen 6 å 8,000, Ingvar Ronnig (Renriie?) 4 å 6,000, 
Normann 5,000. Skipper Neunkirchen farer stundom selv 
med sit Skib, men sidder dog i ikke uvigtig Handel og 
eier 5 — 6,000 Rdl. Kjøbmand JVIilns Enke har ei ganske 
unddraget sig Handelen og eier 10 k 12,000 Rdl. Agent 
KaasbøUs Enke har skiftet med Børnene, men selv be- 
holdt en Formue af 50,000 Rdl. Toldkasserer Lund 
anslaaes til 14 å 16,000 Rdl. Byens øvrige Indbyggere 
ere dels maadelige Haandverkere,^ som dog slaa sig igjen- 
nem, eller andre uformuende Folk, der leve som Skippere, 
Baadførere, Arbeidsmænd, Daglønnere eller af anden deres 
Industri." 

„Den her hjemmehørende Formue beløber sig til en 
Sum af noget over fem Tønder Guid, hvoraf den langt 
større Del eies af driftige Kjøbmænd." 

„Saavidt jeg ved gjestfri Modtagelse i mange af Byens 
bedste Huse og temmelig nøiagtigt Kjendskab med nogle 
af de bedste Folk i Christianssund blev i Stand til herom 
at dømme, saa er Pluraliteten her i Byen forstandige, 



* Af Haandverkerne anslaar Pram Bageren Anders Knudsen til 
3—4,000 og Bagerenken Mad» Vold til 6—7,000 Rdl., hvorhos 
han af Høkere nævner Peder Nideros og Nils paa Hougen med 
henholdsvis 3—4,000 og ')— 6,000 Rdl. 



372 



DR. LUDVIG DAAE. 



hæderlige Folk, af hvilke man, da ei blot Formue, men 
Kultur og intellektuelt Værd synes at være i samme 
Pris, er berettiget til at vente klog og forstandig Adfærd 
i Et og Alt, derfor og i Velfærdsveien, saa de, som det 
og lader, sætter Tæringen efter Næringen og arbeider 
sig frem." 

„Her hersker i Husene throndhjemsk Elegance. Den 
lokale Beskaffenhed, at man paa de fleste Steder ei kan 
komme fra Hus til andet uden til Baads, gjør, at Mand* 
folket her oftere end i Throndhjem kommer sammen uden 
at forædle deres Lag ved det andet Kjøns DeltagelsCy 
hvorved den selskabelige Tone i Throndhjem er efter- 
haanden bleven saa særdeles sædelig, sleben, urban og 
skjøn, og Selskabeligheden der saa betrygget for at blive 
Svir. AUigevcl ere neppe Svirelag her hyppige, ei heller 
ødelæggende høie Spil. Man har megen Sands for de 
ædlere Fornøielser. Her er et godt Læseselskab, som 
anskaffer sig en Mængde literære Nyheder, der nydes be- 
gjærligen. Som i Throndhjem er den kostbareste Hus- 
prydelse gode Kobbere. Musiken, for hvis Skyld man 
har skaffet sig en meget duelig Musiklærer, er her i de 
fleste Huse i Flor, og denne Musiklærer, som endnu 
mere den ved Borgerskolen ansatte Lærer Pump, der er 
dannet paa Blaagaards Seminarium, synes at være nød- 
vendige Personer i alle deres Samkvem." 

„Jeg feiler meget, om ei alt dette giver Grund til 
et meget fordelagtigt Begreb om denne lille Havstad." 

„Fortrinlige Haandverkere, endsige blomstrende Fa- 
briker, var der, synes mig, ei rimeligt her at vente sig. 
Her er ei og kan ei være andre end de, der for den fortræf- 
felige Havns og Handelens Skyld have fæstet Bolig." 

„Foruden en taalelig Almueskole, med hvilken maii 
endnu ei var bleven færdig med at forbinde en Arbeids- 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



373 



skole, har man ved særskilte Sammenskud faaet en anden 
Skole, Bernstorffs Minde,^ hvor Hovedlæreren Purup, for- 
uden at lære de ham betroede Børn at skrive, regne, 
Begyndelsesgrunde til Historie, Geographi og Moders- 
maalets Grammatik, ogsaa underviser dem i det franske 
og tydske Sprog. Ungdommen synes i alle de bedre 
Huse at bære Præg af omhyggelig og forstandig Dannelse." 
„Paa Grip bor 27 Familier, uagtet Søen i 1802 
bortskyllede den største Del af deres usle Boliger med 
alt, hvad de eiede, da de havde reddet deres Personer 
op i Kirken. En Oollect skaffede dem nye Huse, som 
de staa Fare for, hver Gang der bliver fuld Maane, 
igjen at miste. Det, de i de senere Aar have fisket, har 
neppe været nok til at redde dem for Hunger. laar fik 
de et Par Dage en Mængde, men Smølen sendte sin Tang- 
røg, og deres Fiskeri var forbi Kan man da fortænke 



* Denne Skole, der i over en Menneskealder vedblev at være en 
privat Stiftelse, førend den overgik til kommunal Borgerskole 
og omsider gik op i den i 1864 oprettede „Lærde- og Real- Skole", 
skal være tilbleven efter Forslag af H. Brodtkorb. De oprin- 
delige Bidragydere vare: Jens Kaasbøll, Isaac Moses, Rob. 
Gilroy, H. Brodtkorb, Anna Brun sal. Kaasbøll, Nic. Henr. 
Knudtzon, I. Lund, Hans P. Kaasbøll, Walter Miln, D. B. Neu- 
mann. F. 0. Flohr, Ivar Ruberg, Møinichen, J. A. Luytkis, 
Fred. Ludv. Walther, S. Hoffmann, Christ. Frid. Wasmuth, M. 
Helsing, Hendrich M. Kaasbøll, William Dall, S. A. Thue, Knud 
Danholm, C. Ross. Fundatse% er trykt saavel i Norske Stiftelser 
(II. S. 149 flg.) som i Nyerups „Bemstorffs Eftermæle", Kbhvn 
1800 (II. S. 21 flg.). Læreren Purup, der vil forekomme senere, 
var tillige Byens Boghandler og Leilighedspoet. Han hørte til 
det første uddannede Kuld af danske Seminarister, hvilke paa 
den Tid vare paa Moden. Se om Samtidens Overvurdering af 
disse Pædagoger en fortræffelig Bemærkning af L. Engelstoft 
(Norsk hist. Tidsskr. 2. R. IV. S. 321) samt Enevold Falsens 
Lystspil „ Frieren og Kjæresten". 
Hist. Tidsskr. 3. R. II. 25 



374 



DB. LUDVIG DAAE. 



dem eller deres Brødre paa de andre Øer, at de reise 
hen og nedrive Tanggruberne ?" 

„ — — Som en ny og her næsten ukjendt Handels- 
artikel blev fra Christianssund 1799 udført til England 
560 Tønder Hasselnødder og til indenlandske Steder 174 
Tdr., hvorfor til Bonden blev betalt 2^2 Rdl. pr. Tønde. 
Med god Fordel bleve de solgte i JEngland." 

„I Forhold til Stedets Størrelse og betydelige uden- 
rigske Handel har Christianssund ei saamange Skibe som 
Kjøbstæderne søndenQelds af lige Størrelse, dels fordi 
her ingen raa Materialier findes til Skibsbygning, dels 
fordi de irske og skotske Skibe selv afhente den Trælast 
og andre Producter, som herfra udskibes. De her hjemme- 
hørende Skibe udføre kun en Del af de Fiskevarer, som 
sendes til Spanien og Kjøbenbavn, og for Resten fragtes 
danske og norske Skibe dertil. Stedets egne Skibe ligge 
sjelden længere hjemme end 1 eller 2 Maaneder om Aaret 
og overvintre aldrig her paa Havnen. Ved Udgangen af 
1801 var her 17 hjemmehørende Skibe." 

„ Trælast- eller Bord-Handelen her paa Stedet er 
ei saa ubetydelig, da der aarlig udskibes 250 — 300,000 
Bord, lad være, at der ikke udskifees Bjelker o.^ desl. af 
Mangel paa Skove (undtagen nogle Tylvter Vandrings- 
spirer, Haandspiger og Aarer). Endskjønt de Handlende 
staa i anseeligt Forskud til Sagene og andre, som forøges 
ved at lade Bordene afhente med Jægter, saa haves dog 
den Fordel, at Bordhandefen er paa en mere sikker 
Fod end søndenfjelds, thi Trælasthandlerne ere faa. De 
tilhandle sig Bordene, dels af Sageierne, som for det 
meste ere Bønder, dels af Byens andre Borgere, som af 
Bønderne have faaet dem i Betaling for leveret Korn og 
andre Varer. Borgerne holde paa Stedet hjemmehørende 
Jægter i Tiden meilem Fiskerierne i jevnlig Gang med 



BIDRAG TIL CHMSTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 375 

Bordtransporter til Stedet, hvormed de med samme farende 
Polk gives deres Ophold. De udskibe næsten aldrig Bord 
for deres egen B.egning, men efter Ordre fra Irland, 
hvorfra de hentes med irske eller skotske Skibe, medens 
man søndenfjelds mest afskiber for egen Regning, der 
foraarsager stort Tab ved Bordenes Henstaaen paa frem- 
mede Steder under Forventning af bedre Marked, der 
ofte udfalder til aldeles Intet. Ved Fartens* Aabning 
om Foraaret findes her sjelden Beholdning af 2—3 Lad- 
ninger Bord, hvorfor og lige til Mai de fleste irske Skibe 
maa seile til Throndhjem efter Ladning. Af Granbord 
falder her aldeles ingen, undtagen nogle faa, som hidføres 
fra Ørkedalen, ja paa hele Nordmør findes kun et eneste 
fuldvoxent Grantræ, som er plantet ved Kvernes Præste- 
gaard. Paa Kirklandet er plantet, en Del unge Gran- 
træer, dels norske og dels skotske. Tjæreudskibningen 
er her paa Stedet ikke ubetydelig, f. Ex. i 1799 1981 
Tdr., i 1802 kun 331 T4r.« 

„ Af Tangaske udføres i et Middelsaar 998,000 Pund, 
hvis Værdi beløber 8,358 Edl., som er Landets rene 
Fordel." 



„I 1793 havde: 

Kirklandet (med Øvre- og Nedre-Vaagen, Gomat- 
næsset og Dunkersund) 114 Gaarde og Vaaningshuse, 
41 Pakhuse, 20 Baadnøster. 

Norfllandet (med Smedsvigen) 81 Gaarde og Vaa- 
ningshuse, 20 Pakhuse og 19 Baadnøster. 

Indl andet (med Sjursvig og Leervig) 58 Gaarde, 17 
Pakhuse og 36 Baadnøster. ** 
„I 1801 Febr. havde: 

Kirklandet 91 Gaarde og Vaaningshuse, dertil i 
Vaagen og paa Gomatnæsset 41, tils. 141 (sic). 

25* 



376 



DR. LUDVIG DAAE. 



Nordlandet 80 Gaarde og Vaaningshuse. 

Indlandet 60 Gaarde. 

Altsaa i 8 Aar Gaardenes Antal forøget med 28. 
Byens bestandige Indvaanere vare efter en temmelig nøi- 
agtig Optælling 1791 ialt 1460 Mennesker, men i 1801 



paa Kirklandet 


122 Familier, 611 


i Vaagen og paa 




t 


Goftiatnæsset 


60 


313 


- Nordlandet 


113 


388 


- Indlandet 


77 


312 


Tils 


372 


1624 



„I Aaret 1795 var Byen i Frygt, da to engelske 
Cofifardiskibe indbragte to franske Prisskibe, som de 8 
Mile herfra havde tåget fra de Franske. Ikke mindre 
Frygt var der, da et Transportskib for faa Aar siden 
ankrede paa Havnen og havde ombord Besætningen fra 
en strandet fransk Fregat. Hvo skulde modsætte sig en 
Hob tøilesløse Matroser, der var vant til at anse Alt 
som Rov for sig? Endog i Ufreds-Tider var Stedet 
blottet for alt Forsvar. Dette gav Anledning til, at 
Indvaanerne i April 1801 for at sikre deres Eiendom 
fra at falde i de Engelskes Hænder flyttede sit meste 
Gods rundt om i Fjordene op til Throndhjem, ligesom 
ogsaa de fleste Fruentimmer forlode Byen. Saavel et 
Forsvarsverk for Havnen som en Garnison vilde derfor 
være høist fornøden. I August 1800, da man frygtede et 
Fredsbrud med England, anmodede Stiftamtmand Moltke 
Christianssunds mest formuende Indvaanere om at an- 
lægge to Land- og to flydende Batterier paa egen Be- 
kostning, åa han vilde ansøge om, at Stedet af Thrond- 
hjems Arsenal kunde erholde det fornødne Antal Kanoner, 
Krud og Kugler samt endel Artillerister og 250 Mands 



BIDRAG TU. CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



377 



Oarnison paa Statens Bekostning. Ved en Samling paa 
Raadstuen d. ote Septbr. 1800 blev dette enstemmig an- 
taget undtagen de to flydende Batterier, som ansaaes 
unyttige, og der blev tillige forlangt en Ingenieur til 
Xiandbatteriernes Anlæg. Da England i Jan. 1801 lagde 
Embargo paa alle danske (og norske) Skibe i engelske 
Havne, syntes Faren at være nær. I Febr. s. A. blev fra 
Throndhjem nedsendt Major Rosbach af Ingenieur-Corpset 
for at udse Stedet til Batterierne og Lieut. Myhre af 
Artilleriet med Lodsoldermand Haabjørn i Throndhjem 
for at udse Pladse til Oommunications-Signaler herfra 
langs Leden til Throndhjem, og d. 19de s. M. indrykkede 
Capt. v. Rechelsen med 3 Officerer og 118 Mand Skarp- 
skyttere til Garnison, medhavende 2 Amusetter. Garni- 
sonen blev forøget, saa at den ved Udgangen af April 
bestod af 2 Capitainer, 4 Lieutenanter og 270 Mand 
Nationale foruden Obefstl. Blicher af det Throndhjemske 
Dragonregiment som Commandant. Paa Kirklandet blev 
opreist en ny Varde af Spærrer for, om fiendtlige Skibe 
lode sig se, at antændes og et Vagthus med Skorsten 
opført for det vagthavende Militair samt en kongelig Lods." 
,.Hidtil havde Christianssund kun været anseet spm 
et ubetydeligt Sted, men nu blev det betragtet som Nøglen 
til Throndhjems Stift, da Fienden ved at besidde .denne 
Havn kunde forbyde al Tilførsel til Throndhjem og Nord- 
landene. Der blev derfor befalet strax at sætte Stedet i 
bedste Forsvarsstand saavel med Landbatterier som et 
flydende Batteri, og Udførelsen heraf blev overdraget 
Enroulleringschefen, Commandeur Claus Tønder, der lige- 
saa hastig lagde Haand paa Verket. Til Opsyn hermed 
vare Lieut. Møller og Maanedslieutenanterne Lie og Rei- 
nert. Det første Batteri blev ved Commandeur Tønder 
opført paa Indlandet, fik Navn af Prkids Carls og blev 



\ 



378 



DR. LUDVIG DAAE. 



besat med 8 Stykker 8-pundige Kanoner, men er for 
Fremtiden bestemt til 5 St. 36-pundige og 3 St. 34-pan- 
dige. Dette Batteri kan modtage en Fiende ved Indsei- 
lingen af Sørsundet. Derpaa blev af Oberstl. Blicher 
anlagt et andet Batteri i Svartholmsbugten paa Kirklandet 
udenfor Indseilingen, der nu forer Navn af Fuglen, besat 
med 2 St. 8-pundige og 2 St. 4-pundige Kanoner, men 
nu bestemt for 4 St. 8-pundige. Det tredie og betyde- 
deligste Batteri blev af Major Rosbach anlagt paa Rin- 
holmen i Indløbet af Sørsundet og kaldet Kronprindsens, 
er bestemt for 7 St. 24-pundige og 8 St. 27-pundige 
Kanoner. Til dette Batteris Istandsættelse blev af Byens 
Indvaanere frivillig subskriberet 510. Rdl. For at gjøre 
samme landfast med Kirklandet blev for det første lici- 
teret 1500 Favne Graasteen k 6 Edl., beløb alene 9000 
Rdl. Endelig blev det fjerde Batteri ved Major Rosbach 
anlagt paa en Holme i Nordsundet og blev kaldet Gene- 
ral v. Kroghs, besat med 3 St. 8- og 12 St. 12-pundige 
Kanoner. Alle disse Batterier ere forsynede med 6 Fod 
høit Brystværn. Foruden disse skal endnu et Batteri 
anlægges paa Indlandet udenfor Prinds Carls, som er 
bestemt for 3 St. 36-pundige Kanoner, men nu er Stedet 
kun besat med 3 St. 12-pundige. Paa Haugen mellem 
Kirklandet og Vaagen var uden Batteri henlagt en 8-pun- 
dig Kanon, men da dette Sted ei behøver Brystværn 
formedelst sin Høide og dog kan beskyde hele Havnen, 
er dertil bestemt 8 St. 8-pundige Kanoner og kaldes 
Commandeur Tønders Batteri. Høitidelig blev alle disse 
Batterier tillagt deres Navne d. 20de Septbr. 1801." 

„Ifald Fiendtlighederne med England havde vedvaret, 
var endnu bestemt at anbringes i Marcussundet 4 St. 
8-pundige Kanoner. Flaadebatteriet, Neptunus kaldet, 
52 Fod langt og ^32 Fod bredt, blev under Opsyn af 



1 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



379 



Commandeur Tønder istandbragt, løb af Stabelen d. 13de 
Januar 1801 og besat med 10 St. 12-pundige Kanoner. 
Til samme blev af Regjeringen kjøbt en Ladning øster- 
søiske svære Bjelker, som af et fransk Prisskib her var 
indbragt og ei i den urolige Tid kunde udføres. Kano- 
neme til samtlige Batterier bleve hidsendte fra Throndbjem 
undtagen 4, som bleve laante af det franske Prisskib, og 
14 St. 12-pundige med 700 Kugler fra Bergen, for hvilke 
i Fragt alene blev betalt 400 Rdl. Saaledes var nu Be- 
gyndelsen temmelig langt kommen med Christianssunds 
Befæstning, men aldrig saasnart var Efterretningen ind- 
løbet om Fiendtlighedernes Ophør, førend Garnisonen strax 
blev ophævet og de fra Throndhjem laante Kanoner og 
Ammunition did tilbagesendt, saa at de opførte bekoste- 
lige og for Byen nyttige Batterier nu maa forsvare sig 
selv uden militair Hjelp. Dog blev Prem. Lieut. MoUerup 
af andet throndhjemske Regiment befalet at være her 
indtil videre for at have Opsyn med Batterierne.'' 
Saavidt Pram. 



IX. 

Prams Besg^g fandt Sted i en Tid, da Byen, som 
overhoved Danmarks og Norges Kjøbstæder, befandt sig 
i en blomstrende Forfatning formedelst de heldige Handels- 
konjunkturer, først under den nordamerikanske Krig, der- 
næst under den franske Revolution og de paafølgénde 
Aar indtil 1807. I denne Velstandsperiode gjorde ogsaa 
Kulturen, idetmindste den ydre, Fremskridt i vore Byer. 
Selskabeligheden fik et stærkt Opsving, og Drikkeviserne 
og Privattheatrene havde sin Guldalder. Ogsaa fra Chri- 
stianssunds Selskabsliv ere nogle Træk bevarede i den 
Throndhjemske Adresseavis. 



380 D^ LUDVIG DAAE. 

Midtpunktet for dette Selskabsliv har været det af 
Pram med Eos omtalte Jens KaasbøUs^ Hus. Herom 
heder det i en Korrespondance til det nysnævnte Blad 
(1805, No. 13): „H. M. Kongens Fødselsdag blev her i 
Byen hædret paa en for* dette Sted saare ualmindelig 
Maade. I Hr. J. KaasbøUs Huus blev opført Stykkerne: 
„De snurrige Pættere" og „Den unge Indianerinde". Da 
Dækket faldt, fremsagde Hr. Strømberg* og Jomfru Kaas- 
bøU i en sindrig Dialog Aarsagen til Dagens Høitidelig- 
heder. Ved de Ord: „Den 21de Januar, altsaa Kongens 
Fødselsdag," forkyndte 9 Kanonskud Høitiden endog for 
dem, der ei vare tilstede. Derefter saa man en ballotisk 
Dands af 8 med Eoser beprydede Piger ; denne Fornøielse 
blev endnu meget forhøiet ved en pas de deux mellem 
Hr. Strømberg og Jomfru KstasbøU, der gjorde den førstes 
Flid og den sidstes Geni lige megen Ære. Klokken 10 
vare disse 4 Timers Fryd endt, og nu forføiede Tilskuerne 
sig hen til Hr. Kaasbøll, hvor et oflfentligt Bal endte 
Festen. Glade Undersaatter følte der sit Held ved vel- 
meent at erindre Landsfaderen og midt i sin Glæde at 
mindes, at der gaves Bedrøvede og Arme blandt dem. 
Naar man betænker, hvad Bekostning og Møie et Theater 
og dets fornødne Requisita udkræver, naar man seer alt 
dette tilveiebragt ved en eneste Mand, seer ham og hans 
Kone kappes om ved Gjestfrihed at forskaflfe sine Med- 
borgere en saadan Fornøielse, saa føler enhver Eetskafifen, 
at man, uden at miskjende den væsentlige Andeel, Hr. 

* Denne Mands Fader var Hofagent Peder K., saavidt vides 
den eneste af Byens Handelsstand, der har havt den honette 
Ambition at skaffe sig en Rang. 

* Den bekjendte svenske „Dand8e-Informator", der siden oprettede 
et Theater i Christiania. I samme Aar, som vi her finde ham 
i Christianssund, kom han til Hovedstaden. Se H. J. Huitfeldt, 
Christiania Theaterhistorie, S. 378. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



381 



Strømberg havde i Indretningen, vil tilstaa Hr. Kaasbøl! og 
hans ædle Kone en grundig Ret til Deeltagerens ublandede 
Erkjendtlighed." Men da denne Beretning kom i Avisen, 
opstod der i Byen et ikke lidet Røre, og nogle, „der ikke 
■dependerede af det jovialske Parti", fik indrykket kritiske 
Bemærkninger i Throndhjems-Avisen. Dette Modparti, 
der repræsenteredes af Pamilierne Brodtkorb og Christie, 
oplyste, at Rosen i Avisen over KaasbøU hidhørte fra 
Borgerskole-Læreren Purup, der kaldes „en Sufflør og 
^t løst Appendix til Byen", og der insinueredes, at Kaas- 
bøU, der havde tåget 32 Skilling for Billetterne til Skue- 
spillet, havde lucreret ved dette. Hertil svarede Purup 
og oplyste, at KaasbøU havde „indrettet sit Theater kun 
for at skaflfe sine Medborgere en anstændig Poniøielse, , 
havde uden Forskjel indbudt saamange, som Rummet 
kunde tillade, baade den 6te og den 29de Januar. Han 
bavde selv baaret alle Udgifter, og de 32 Skill, der be- 
taltes for Billetterne, anvendtes som Bidrag til et Arbeids- 
hjem i Byen." ^ I det følgende Aar 1806 indbød Kaas- 
bøU atter til sig „den største Deel af sine Medborgere", 
og „paa hans Huustheater opførtes det skjønne Stykke: 
Menneskehad og Anger", hvorpaa fulgte , ..kunstig Dands 
af 3 Piger og Solo af Jfr. KaasbøU, derpaa Sang af 
Jomfruerne KaasbøU og G-ilroy, og endelig Aftensmaaltid 
for over 80 Personer af begge Kjøn". Om Purup var 
Sufflør ved Forestillingen, oplyses ikke, men vel at han, 
udentvivl med stolt Triumf over sine Modstandere, havde 
forfattet Arier for Anledningen. Ved Bordet indsamledes 
40 Rdl. til de Fattige. 

Jens KaasbøU, en Søn af ovennævnte Hofagent 
Peder KaasbøU, efter hvem Firmaet fremdeles benævn- 



» Addr. Cont. Efterr. No. 24, 44, 52. 



382 



DR. LUDVIG DAAE. 



tes „Peder Kaasbøl! & Søn", eiede og beboede det 
Hus, som nu tilhører Konsul N. H. Knudtzon. Om dette 
Hus fortælles, at da Jens Kaasbøl! engang gjorde en 
Reise til Kjøbenhavn, lod hans Hustru under hans Fra- 
værelse det oprindelig kun af en Etage bestaaende Hus 
paabygge med to nye Etager. Sin mest glimrende Fest- 
lighed skal Huset have oplevet i 1810, da Datteren, 
Anna Brun KaasbøU (Byens ovenfor omtalte, af Strøm- 
berg uddannede Primadonna) havde Bryllup med en ade- 
lig Brudgom^ Regiments-Kvartermester og Auditør Carl 
Valentin Falsen, der døde som Stiftamtmand i Cbristians- 
sand 1852. Gaden fra Brudehuset til Kirken var da dækket 
med Bræder og disse med Klæde.^ Allerede Aaret efter 
døde Jens KaasbøU den 6te Septbr. 1811, kun lidt over 
49 Aar gammel. Han blev begravet pa& et Landsted,* 
som han efter sin Kone (f. Thiel) havde kaldt „Margretes 
Fryd»*. I den Throndhjemske Avis for s. A. fremkom 
længere Poesier i Anledning af hans Død (No. 81 og 90). 
Den første af disse, undertegnet O. 0. Bull og forsynet 
med en prosaisk Erklæring af Byfoged Schare, synes at 
have havt den Hensigt at minde hans Efterladte om, at 
den Afdøde havde tegnet sig for en G-ave af 2,500 Bdl. 
kontant og desuden et aarligt Bidrag af 150 Rdl. til en 

^ Fru Falsen, der skal have været en meget begavet Dame, døde 
1822. 

* Paa samme Maade havde allerede i 1800 Overveier og Maaler 
Hans Brodtkorb faaet kgl. Bevilling til at anlægge et Gravsted 
paa sit Landsted „B.olighed"; samme Aar gaves en lignende 
Tilladelse til Postmester Christie (Landstedet „Anes Fomøielse", 
forhen „Ødegaarden" ; Ansøgningen er skrevet af hans siden 
saa bekjendte Søn, da cand. jur. i Kjøbenhavn]. I 1812 fik 
Ingeborg Anna Knudsen samme Bevilling (Jordstykket „ Lykkens 
Minde"). Det forbeholdtes stedse, at „ Bremsnes Kirke og dens 
Betjentere Intet derved afgaar i deres Rettighed". 



BIDRAG TIL CHRTSTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



383 



Arbeidsanstalt. Disse Penge ere imidlertid neppe blevne 
indbetalte, da herom ingen Oplysning findes i „Norske 
Stiftelser". — KaasbøUs Svoger var Admiral Torden- 
skjolds ældste Brodersøn Krigskommissær Johan Chri- 
stopher Wessel (f 1793), der i 1778 optoges i Adels- 
standen under Parbroderens Navn og boede i Christians- 
sund, hvor hans tredie Kone var en Datter af Hofagent 
Kaasbøll.^ 

X. 

Aaret 1807 var for Danmark og Norge det sørgelige 
Vendepunkt, da Velstand og Lykke afløstes af Krig og 
Prøvelser. Christianssund kom snart til at opleve kri- 
gerske Optrin, der imidlertid kun gjorde Byen Ære uden 
at volde den stor Skade. 

Den 14de Juni om Morgenen Kl. 5 saa man fra 
Varden 4 Mil ud i Havet en Orlogsfregat styre tillands. 



' Om denne Mand henvises til B. Moes Tidsskrift for d. n. Per- 
sonalhistorie, I. S. 120 — 125. Her fortælles bl. a., al medens 
han var forlovet med sin senere anden Kone (f Schnitler), tillod 
en Engelskmand, der var Gjest i Christianssund, sig ved et 
Bal paatrængende Galanterier mod denne og udfordrede derpaa 
Tordenskjold paa Pistoler. Duellen foregik i et Værelse paa 
Toldboden, og T. havde første Skud, men erklærede sin Mod- 
part for en Kjeltring og vilde ikke skyde. Engelskmanden skjød 
da og blesserede T.^s ene Øre. Derpaa gav T. den anden et 
Ørefigen, tegnede et Hoved med Kul paa Væggen og rammede 
med sit Skud midt i dette. Engelskmanden skyndte sig saa 
paa Dør og forled strax Byen. En Søn af T.'8 første Ægteskab 
skjænkede den „Tordenskjold8ke Skole" i Holmestrand sin For- 
mue. En Søn af det tredie Ægteskab (f 1828} 1 evede i mange Aar 
i Christianssund som en „Tulling", hvis Beskjæfti geise bestod i 
gratis at ro Folk over fra det ene af Byens „ Lande" til det 
andet Han skal i sin Galskab have friet til en Datter af 
Frederik VI og have opbrændt Familiens Adelsdiplom. 



384 



DR. LUDVIG DAAE. 



Efter at være kommen nærmere tonede Skibet hollandsk 
Flag. Man drog dog ikke i Tvivl, at det var en Engelsk- 
mand, og beredte sig kraftig til at modtage ham. Da 
Skibet Kl. 11^/2 var paa Skuds Afstand, hikedes han saa 
ettertrykkelig med 53 Skud fra Kronprindsens og Prinds 
Carls Batterier, at han efter en halv Times Forløb seilede 
bort. Besætningen paa Batterierne bestod dels af det 
borgerlige Artillerikorps, dels af en Landeværnsdivision. 
Øverstkommanderende var Major Bruun. Fregattens Ild 
gjorde ingen Skade i Byen, hvor dog adskillige Kugler 
opsamledes. 

Denne Begivenhed fremkaldte et hastemt TJdbrud i 
den throndhjemske Avis (No. 57) af en dansk Sproglærer 
Gottfried Fibiger,^ som paa den Tid opholdt sig i Chri- 
stianssund. Nogle Strofer af hans Poem maa her finde 
Plads, især paa Grund af de Ytringer, Versene indeholde 
om den engelske Kolonisation i Byen: 



„Tre Klipper, som, o Nordhav, Du omslynger. 

Hvor Hvalen trives i dit Skjød, 

Hvor britisk Flygtning samled gyldne Dynger, 

Som — til Brittania flød. 

Hvor Briten nød Gjestmildheds rige Fylde 

Med haanligt Smiil til Klippens Søn, 

Som aldrig lader af sin Troskabseed at hylde 

Og iinde Dyden skjøn, 

Der var' de Trælle frem, hvis Blod Obaddon pryder 

Trophæer for sin Skjændsel med, 

Men som med Lynets Kraft dog aldrig gjennembryder 

Norsk Væm mod Voldsomhed! 

Trefoldig Klippe, Du som Britens Kugler slynge 

Afmægtig i det haarde Skjød, 



Han nævnes i Nyerups Literatur-ijexicon S. 166. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 

Men fra din Vall drog ud de Kugler, som kan synge 
Den Usling til sin Død.« 



385 



Længe vårede det dog ei, inden et nyt og noget 
alvorligere Angreb paafulgte. Det omtalte engelske Krigs- 
skib, der siden viste sig at være Fregatten „Signate". 
(32 Kanoner), Kapt. Dixon, havde seilet over til Shet- 
landsøerne og derefter ved Laurvig truflfet en anden en- 
gelsk Pregat „ Tartar" (48 Kanoner), Capt. Baker. Dixon 
skal have fortalt sin Kollega, at Ghristianssund strax 
maatte kapitulere, naar to Fregatter angrebe den, og man 
besluttede da i Forening at gjøre et nyt Besøg der. Den 
7de Juli 1808 om Morgenen Kl. 6 saa man da fra Var- 
den de to Orlogsmænd, hvilke dog paa Grund af Vind- 
stille først den følgende Dags Morgen Kl. 9^/4 naaede 
frem til Byen lige ud for Marcussundet. Fra Flydebat- 
teriet beskjød man dem med 10 Kanoner, saalænge Am- 
munition havdes. Da ny Forsyning heraf var tilveie- 
bragt, begyndte ogsaa Tønders og KaasbøUs Batterier at 
give Ild med 9 Kanoner. Kl. 11 heisede „Tartar" hvidt 
Flag paa Stortoppen, hvorefter en Parlamentær kom og 
forlangte alle Byens Fartøier udleverede. Hertil svare- 
des, „at saalænge Ghristianssund havde Nordmænd, tænkte 
man aldeles ikke paa nogen Overgivelse." Sektionsanfø- 
rer ved Krigsvæsenet, Kjøbmand Nicolai Henrich Knudt- 
zon junior (den nu levende Konsul N. H. Knudtzons 
Fader) gik ombord i Tartar under Stilstanden og saa^ 
hvorledes flere af de norske Kugler havde rammet, men 
fik ikke Adgang til at se de Døde og Saarede og iagttog 
klin, at Lægen var meget beskjæftiget. Han lod En- 
gelskmanden høre sin Mening om den engelske Regje- 
rings Opførsel mod Danmark og Norge, hvortil svaredes^ 



38p 



DR. LUDVIG DAAE. 



at engelske Officerer ikke kunde indlade sig i Samtale 
herom, men Knudtzon fik dog det Indtryk, at de ligesaa 
ugjeme kjæmpede mod Danmark og Norge, som de af 
Hjertens Grund ønskede at angribe Frankrige og Spanien. 
Angrebet fomyedes ikke, og Kl. 4 seilede Fregatteme 
bort efterat have tilbageleveret nogle Gjenstande „af 
privat og domestique Beskaffenhed", som tilhørte John 
Moses (der paa den Tid fungerede som Lieute^nant) og 
vare tagne fra en Jagt. Kun en Mand var falden paa 
norsk Side (paa Tønders Batteri), og kun nogle faa Huse 
i Byen vare blevne en Smule beskadigede. Major Bruun 
roste i sin Rapport særlig Maanedslieutenant Brechan,^ 
der kommanderede paa Flydebatteriet, og sendte Knudt- 
zon til Throndhjem for nærmere at berette General v. 
Krogh det Passerede.^ 

Vistnok blev der ikke Brug for de i Ohristianssund 
•stationerede Kanonbaade fra Throndhjem, idet Byen blev 
fri for nye fiendtlige Angreb, men de merkantile For- 
hold bleve mere og mere mislige. Hvad Byen kan have 



* Denne Mand har under sit Ophold i Byen optaget et interes- 
sant Kart over denne, der klart viser den da existerende Be- 
byggelse. Dette Kart har Byfoged Smith med sin varme In- 
teresse for Christianssunda Fortid netop nu ladet photographere 
i nogle Exemplarer. 

* Fremstillingen af disse Krigsbegivenheder er foruden fra Saml. 
t. d. n. F. Spr. og Hist. II. S. 253 flg. hentet fra de udførli- 
gere Rapporter i Throndhjems Addr. Cont. Efterr. 180R, No. 51, 
57, 60, 62, 65. — Digteren Fibiger undlod ikke at besynge ogsaa 
denne Begiveohed (Thj. Addr. No. 72), hvor det bl. A. heder: 

„Vi her et Eden bygged. 
Hvor Maager samle sig, 
Vor Tapperhed betrygged 
Vort Haab saa vældelig." 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS HISTORIE INDTIL 1814. 



387 



vundet i Licence-Farten, er mig ubekjendt. Korn maatte 
med stor Eisiko hentes fra Arch angel, og Fiskeexporten 
var tildels forbudt, for at ikke Landet skulde blottes for 
Fødemidler. 

Universitetssagen landt i Christianssund, skjønt 
Stedet ikke havde lærd Skole og vist ikke mange af Bor- 
gerne tænkte paa at lade sine Sønner studere (der kom 
ogsaa virkelig i mere end en Menneskealder saare faa 
Studenter derfra), en ikke ringe Deltagelse, og i Sammen- 
ligning med Bergens og Christianssands Smaalighed og 
lunkne Tilslutning ved Subskriptionen vare de i Chri- 
stianssund ydede Bidrag betydelige. De største Gaver 
kom fra Jens Kaasbølls Enke (2000 Rdl.) og John 
Moses og William Dall (hver 1000). Den Ilte Decem- 
ber 1811 fandt, som bekjendt, rundt om i Landet den 
store Høitidelighed Sted i Anledning af Universitetets 
Oprettelse. I Christianssund holdt Pastor Bull Talen 
i Kirken, og Sange af Læreren Purup bleve afsungne. 
Derefter „samledes alle Byens distingverede Mandsper- 
soner i den borgerlige Klub til Middagsmaaltid, ved hvil- 
ket vor allernaadigste Konges, Kongehusets, Universite- 
tets og Fleres Skaaler bleve drukne under Sange, ogsaa 
forfattede af Hrr. Purup, samt Kanonade. Flag vaiede 
fra alle Skibe og mange andre Steder. Om Aftenen var 
stort Bal, hvorved man glædede sig til henimod Morge- 
nen, og 226 Rdl. bleve samlede og skjænkede til de Fat- 
tige." 1 

Ved Eigsforsamlingen paa Eidsvold repræsentere- 
des Christianssund og Molde af Kjøbmand og Borger- 
repræsentant John Moses, den samme, som vi ovenfor 



* L. S. Platou, Indberetninger om National-Festen Ilte Decem- 
ber 1811, S. 79. 



388 



DR. LUDVIG DAAE. 



have seet oratglt hos Pram og gjenfundet som deltagende- 
i Byens Forsvar 1808. Han var Søn af George Moses- 
(der i 1764 kjøbte af sin Fader og John Ord (da i Molde) 
et Hus med Brygge o. s. v. i Vaagen, sydvest „for Fosna 
Gaard", tilligemed to Trediedele af Grip) og Sønnesøn 
af den John Moses, der var den første Mand af denne 
Slægt i Norge. Til det overordentlige Storthing 1814 
valgtes Sognepræsten til Kvernes, Lorentz Angell, som da 
midlertidig boede i Byen, (tilsidst res. Kap. til Thrond- 
hjems Domkirke og Svigersøn af den ældste Nicolai H. 
Knudtzon). 



Tiden nærmest før og efter 1814 maatte formedelst 
de ulykkelige Krigsaar medføre Nedgang og Falliter, og 
overhoved fandt ved den Tid sjiore Omvexlinger Sted i 
denne som i andre Byer. 

Byens første Historieskriver, Toldinspektør Thue, var 
død, 66 V2 Aar gammel, „ efter mange udstandne Lidelser •* 
den 6te Juni 1808, efterladende sit Bo i mislig Forfat- 
ning. Det rige KaasbøUske Hus gik stærkt tilbage efter 
Jens K.s Død 1811. Enken fortsatte Forretningen un- 
der en Wasmuths Bestyrelse, men med stigende Uheld. 
I 1820 skyldte Firmaet Etatsraad Suhr & Søn i Kjøben- 
havn 10,000 Rdlr. og gjorde kort efter Opbud. Boets 
Gaard solgtes til N. H. Knudtzon, ,.Margretes Fryd" til 
en Slægtning Henr. Mechlenburg KaasbøU. Jens Kaas- 
bølls Enke levede endnu temmelig længe og døde i smaa 
Kaar. Nu er der af denne engang meget rige Familie 
ikke andre i Egnen tilbage, end nogle Bønder paa Hit- 
teren, der nedstamme fra Laurits KaasbøU, som i Aar- 
hundredets Begyndelse var Sorenskriver i Fosen. Ogsaa 
Robert Gilroy var død, den 3die April 1812, 68 Aår gl. og. 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSTJNDS HISTORIE INDTIL 1814 



389 



efter hvad det ser udtil. som en meget anseet Mand. ^ 
Enken fortsatte Firmaet, der sidfin gik over til den ene- 
ste Datters Mand William Dall, Gilroys fra Skotland 
indvandrede Søstersøn og Svigersøn, og deretter til Datte- 
rens anden Mand af I^amilien Allan (en yngre Broder 
Robert var ogsaa kommen over.) Disse to Slægter Dall. 
og Allan ere nu de eneste i Byen tilbageblevne Levnin- 
ger af den britiske Indvandring. 

Eidsvoldsmanden John Moses forlod Norge i 1814 
eller kort efter som Fallent og kora aldrig mere tilbage. 
Til Opholdssted valgte han London, hvor han døde 1849, 
og hvorhen han medbragte et Par Sønner, medens de øv- 
rige Børn ble ve hos Moderen, en Datter af den ovenfor 
nævnte J. C. Tordenskjold (-f i Christianssund 1793). 
Familien er siden gaaet over i den geistlige Stand og 
findes ikke mere i Christianssund, uagtet to' unge Mænd 
Thomas M. jun. og Isaak M. jun. toge Borgerskab der 
1814. Navnet er dog bevaret ved det af Familien op- 
dyrkede og bebyggede Landsted ,,Moses-Myren" (nu en 
Bondegaard) paa Kirklandet. 

Den rige William Leslie stod, som Pram bemærker, 
allerede omtrent 1805 i Begreb med at forlade Norge 
og gjorde det snart efter og bosatte sig da i Nærheden 
af sin Hjemstavn Bauflf, hvor han havde kjøbt en stor 
Eiendom eller et Gods Deu Lugas. Her døde han 1814.* 
Han havde imidlertid bevaret Eiendomme i Norge, hvor- 
iblandt Bremsnes og „Leslie-Gaarden" paa Indlandet og 
ved Testamente af 1809 overdraget saavel disse som dat 



* Hans Begravelse fandt Sted med stor Høitidelighed og under 
„Sang af unge Jomfruer". I Thjems Addr. No. 89 læses et 
„Ven8kabs-Minde" over ham af 0. C. Bull, hvori det heder: 
„Som oplyst Mand Du Priis paa Kundskabs Rigdom satte". 

'-* Topogr.-Statist. Saml.. II, 2. Chra. 1817. S. 78. 

Hist. Tidsskr. 3. R. II. 26 



N 



390 DU. Lubvia daae. 

skotske Gods til sin Brodersøn Hans Georg Leslie, der 
' valgte at blive paa det skotske Gods, men overdrog en 
Kusine, Wilhelmine Leslie Grøn, ^ (1819) alle de norske 
Eiendomme for 8,600 Spd. Hun var gift med en Lieute- 
nant W. H. C. Pohlmann, der nu bosatte sig paa Brems- 
nes og herefter skrev sig Pohlmann-Leslie. 

Det eneste Handelshus fra forrige Aarbundrede, som 
endnu bestaar, er det, der i den sidste Menneskealder 
har været ikke alene det betydeligste paa Stedet, men 
endog et af Norges og Nordens mægtigste, Huset Knudt- 
zon. Ogsaa denne Familie hidrører fra Slesvig, dette 
Moderland for norske Kjøbraænd. Den hørte hjemme 
i Bredsted, en Flekke i Amtet af samme Navn. Herfra 
kom i 1767 Hans Knudtzon til Throndhjem, hvor han 
fik Plads paa Agent Broder Lysholms Kontor og senere 
blev dette Hus's Chef, ligesom han tillige i nogle Aar 
var Borgermester i Byen; han døde som Etatsraad og 
Ridder afDanebrogen og Nordstjernen 1823. En Broder 
af ham var Nicolai Heinrich Knudtzon, der for omtrent 
100 Aar siden bosatte sig i Christianssund. Her blev 
han, som man af Prams Meddelelser vil have seet, en 
af Byens første Handlende, og ban skal tillige efter Wil- 
liam Leslies Tilbageflytning til Skotland have overtaget 
hans Hus's Forretninger. * Firmaets Stifter, den første 



* D. af Hans Grøn, „Literatus og Beboer af Bremsnes", (f. 12te 
Oktbr. 17P>3 f 28de Mai 1802, Thjems Addr. Oont. Efterr. s. A. 
No. 47), der var gift med Sara Leslie, Søster af Brem8nes's 
Eier, W. L. (Erlandsen, Efterr. om Thjems St. Geistl. S. 463). 

' Dette berettes i P. C. T. Holtermanns tidligere citerede ^Erin- 
dringer" fra Kvernes Præstegjeld, S. 9, hvor det dog aabeiibart 
er en Feil, at „Oprettelsen af Handelshuset Knudtzon .skulde 
være foranlediget" ved Leslies Flytning, da det bevislig er 
ældre end denne. I samme Skrift (ligeledes S. 9), heder det 



BIDRAG TIL CHRISTIANSSUNDS fflSTORIE INDTIL 1814. 



391 



JS^. H. Knudtzon, tråk sig i 1814 tilbage fra sin Virksom- 
hed og boede senere i Throndhjem, hvor han døde i en Al- 
der af 85 Aar den 26de.Marts 1842. ^ Hans tre i Christi- 
anssund tilbageblivende Sønner, Søren, William og Nicolai 
Heinrich, have alle repræsenteret Byen paa Storthinget. 
Den sidstnævnte, der 1814 tog selvstændigt Borgerskab, 
blev Fader til den nuværende Indehaver af Firmaet, Konsul 
og Kommandør af St. O. O. Nicolay H. Knudtzon. Dennes 
overordentlig betydelige Virksomhed er bekjendt, og det 
ligger udenfor denne Afhandlings Plan nærmere at omtale 
den. * Det skal her kun anføres, at Konsul Knudtzon 
selv i en af ham i Aaret 1890 udgiven Brochure: „Nogle 
Bemærkninger angaaende Fiskeværs- og Klipfiskforholde" 
har givet et vigtigt Bidrag til Oplysning om den Nærings- 
vei, paa hvis heldige Udvikling hans Hjembys Velstand 
beror. 



Tillæg. En mig senere fra Christianssuiid ihændekommen 
^Rolle" over et i 1807 oprettet „borgerligt Artillerie Corps" viser, 
tit dette ved Stiftelsen bestod af omtrent 100 „veløvede Personer", 
hvilket Tal efter Borger-Lieutenant Frederich Dyblies Oplysning i 
Marts 1810 var formindsket til 40, „deels ved Afgang til den senere 
oprettede Søe Limite og deels til Flaade-Batteriet og Kanon-Baa- 
dene". 



s 



videre, at Will. Leslie, der „boede paa Indlandet i Sjursvigen, 
hvis Have han berigede med Træer,' der længe efter hans Tid 
bare meget fiin Frugt", skal „efter Forlydende' have indført 
Brugen af de senere benyttede Torskegarn". 
A. Erlandsen, Efterretninger om Throndhjems Stifts Geistlighed, 
S. 58. En Datter af ham var gift med Christianssunds oven- 
nævnte tidligere Sognepræst og Repræsentant ved Storthinget i 
1814, senere res. Kapellan til Throndhjems Domkirke L. Angell. 
En Biographi af Konsulen (ved Olaf Furu) læses i „Skilling- 
Magazin" B. 81 (1888), S. 34 flg. 

26* 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE 

GRØNLAND/ 



AF 

DR. GUSTAV STORM. 



For uogen Tid siden omtaltes det i udenlandske 
Aviser, at det var lykkedes en katholsk Præst fra Dal- 
matien, Dr. Jelic', gjennem nogle af ham opdagede Do- 
kumenter i det pavelige Arkiv at paavise en vedvar- 
ende Kolonisation af Lande i Nordamerika (Vinland) ved 
Nordboerne; derom havde han holdt Foredrag paa en 
Congrés Scientifiqiie international des Catholiquss i April 
f. A. Denne Efterretning var jo spændende nok for en, 
der har beskjæftiget sig særlig med de nordamerikanske 
Forhold før Columbus; rigtignok saa den ikke saa ganske 
troværdig ud, da alle nordiske Traditioner talte mod 
en fast Kolonisation og man desuden paa Forliaand 
maatte hælde til at tro, at der neppe var stort mere at 
finde om Norden eller de fra Norden opdagede amerikan- 
ske Lande i de pavelige Arkiver efter den grundige Gjen- 
nemforskning, som P. A. Munch under saa særligt gunstige 
Omstændigheder havde havt Anledning til at foretage i 
Aarene 1869 — 63. 

Det viste sig ikke at være let at komme i Besid- 
delse af Afhandlingen, thi den katholske videnskabelige 
Kongros havde ikke — og har maaske endnu ikke — ud- 



* Foredrag i Christiania Videnskabsselskab 8 April 1892. 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND. 



393 



gi vet sine Forhandlinger; imidlertid fik jeg at vide, at 
-det kgl. Bibliothek i Stockholm var kommet i Besiddelse 
af et Separataftryk af Dr. Jelicfs Afhandling, og dette 
Exemplar har jeg velvilligt faaet laant og benyttet. 

M 

Afhandlingen bærer Titelen „L'évangélisation de 
TAmérique a vant Christophe Colomb" og er ikke mere end 
10 Sider stor med Tillæg af 4 Sider „hidtil utrykte" 
Dokumenter. Der skulde ikke lang Undersøgelse til for 
at indsé, at hele Resultatet af det foreliggende Arbeide 
var en Skuffelse. De „hidtil utrykte" Dokumenter var 
(med én eneste Undtagelse) alle gamle Kj endinger, de 
fleste benyttede og tildels trykte i forrige Aarhundrede, 
Resten var offentliggjort enten i „ Grønlands historiske Min- 
-desmærker" (1845) eller i P. A. Munchs „Pavelige Nun- 
tiers Regnskabs- og Dagbøger, førte under Tiende-Opkræv- 
ningen i Norden" (1864) og i det norske Diplomatarium 
eften Munchs Afskrifter ; uagtet Forfatteren sees at kjende 
P, A. Munchs „Oplysninger om det pavelige Arkiv" (i 
den tysk^ Udgave) og saaledes maatte forståa, at Munch 
særskilt havde gjenneragaaet disse Kilder, har han ikke 
undersøgt, om P. A. Munch havde publiceret sine Resul- 
tater. Ikke stort bedre stod det sig med de Slutninger, 
som Dr. Jelic' havde uddraget af' de af ham „opdagede" 
(men os forlængst bekjendte) Dokumenter. Da han aaben- 
bart ikke forstaar nordiske Sprog, har han ikke forsøgt 
at lære at kjende nyere nordiske Forskninger. For Nor- 
dens Historie synes han at benytte Ma,llet's „Introduction 
a rhistoire de Danemarc" (fra 1755!) og for de grønlandsk- 
vinlandske Forhold følger han i et og alt en fransk For- 
fatter G. Gravier, som i 1874 skrev en populær, men 
ikke feilfri Skildring af „Découverte d^ TAmérique par 
les Normands au x*' siécle". Dr. JQ^c' er saaledes ganske 
afhængig af disse sine Forgjængere og gaar aldrig til de 



394 



DR. GUSTAV STORM. 



virkelige historiske Kilder, (med XJndtagelse af de nævnte 
„Opdagelser" i det pavelige Arkiv). Ligesom Forfatteren 
uden Kritik følger sine Forgjængere, er han ogsaa meget 
lettroende over for de traditionelle Kilder; han tror saa- 
ledes paa Sagnene om den irske St. Brandans og hans 
Disciples Opdagelse af den vestlige Kontinent i 6te Aar- 
hundrede, paa Ægtheden af Zeniernes Reiser og Opda- 
geiser i Nordamerika i 14de Aarhundrede o. s. v. 

Det nye i Dr. Jelic^s Arbeide er nu, at han vil be- 
vise, at det grønlandske Bispedømme med Bispesædet Gar- 
dar ti Hige har omfattet Vinland og de andre af Nord- 
boerne opdagede og koloniserede Lande i Nordamerika, at 
Kristendommen fra Grønland af har udbredt sig sydover, 
og at Spor deraf kan paavises helt ned i Mexiko. Bevi- 
serne er ikke meget slaaende eller rettere de reducere sig til 
Misforstaaelser og Feilsyn. Vi skal tåge -dem et for et. 

1. I 1050 drog den saxiske Biskop Johannes til 
Vinland for at omvende de indfødte, men led der Martyr- 
døden. Dette er udskrevet af Mali et, som igjen har laant 
det fra Torfæus (1705); men det er for lang Tid siden 
(1837) oplyst, at Torfæus her har forvexlet Vinland med 

Vind land, idet den saxiske Biskop led Martyrdøden hos 

» 

Venderne i Mecklenburg 1066. 

2. Den grønlandske Biskop Erik begav sig 1121 
til Vinland for at vie sig helt til Missioneringen af dette 
Land. Det er vistnok rigtigt, at Biskop Erik drog ud 
for at søge Vinland, men ingen historisk Kilde ved at 
fortælle, at han kom did; og da hans Bispestol kort efter 
blev besat med en anden, er Erik vel omkommet paa 
Reisen.^ Imidlertid hævder Dr. Jelic, at Virkningeme 
af Biskop Eriks Prædiken kan bevises. Han henviser 
derom for det første til ,, gamle mexikanske Manuskripter-*; 

' Se herom min Bog om Vinlandsreiserne S. 27. 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND. 



395 



det vil vel ikke overbevise mange, thi endnu har ingen 
forstaaet at læse de mexikanske Billedskrifter. Der- 
næst peger Dr. Jelicf paa, at den „frislandske** Fisker, 
som optræder i Zeniernes Beretning fra e. 1390, og som 
havde levet i mange Aar i „Estotiland" i Nordamerika, 
havde der „i Kongens Bibliothek fundet latinske Bøger, 
som Indbyggerne ikk;e ^længere forstod". Men selv om 
der endnu er dem, som ialfald delvis hævder Zeniernes 
Beretning som historisk, tvivler vel neppe nogen sagkyn- 
dig om, at den frislandske Fiskers Beretning er en Roman 
fra 16de Aarhundrede (efter Amerikas fornyede Opdagelse) 
og saaledes intet bewser. Endelig henviser Dr. Jelic' til 
de kristelige Ceremonier hos „Korsbærerne'' (les porte- 
croix) i Gaspesien (Ny Brunsvig), hvorom de katholske 
Missionærer i 17de Aarhundrede fortalte. Men disse 
Traditioner, som først dukker op over 100 Aar efter at 
Franskmændene første Gang (1535) var optraadt i disse 
Egne, er altfor sene til at bevise noget om Middelalderen^ 
— selv om det var sikkert, at Korset som Symbol, der 
var saa udbredt i Amerika, her skyldes kristelig Indflydelse. 
3. I de pavelige Tiendelister fra Grønland opreg- 
iies ikke blot grønlandske Artikler, men ogsaa Artikler 
fra sydligere Lande, d. v. sige: Vinland. Forfatteren op- 
lyser nemlig, at ifølge en pavelig Bulle af 1282 betaltes 
dengang den grønlandske Tiende i Oxehuder, Sælhunde- 
skind og Hvalrostand; „nu ved man, at Grønlæn- 
derne ikke holdt Kjør,^ altsaa maa Oxehuderne være 
givne i Tiende fra andre Dele af Bispedømmet, det vil sige 
Vinland". Hvis Forf. havde kjendt lidt af Litteraturen 
om Grønland, vilde han have vidst, at Kongespeilet for- 
tæller med rene Ord om Kvægavl i Grønland, og at man 
ved nyere danske Udgravninger har fundet Koben i Ru- 
inerne. Men selv uden saadan Kundskab burde Forfat- 



396 



DR. GUSTAV 'STORM. 



teren være kommet til et modsåt Resultat, thi i det af 
ham virkelig fundne Brev fra 1492 siges jo lige ud, at 
Grønlænderne mangle Brød, Vin og Olje, men leve af 
Tørfisk og Melk. Men Melk forudsætter dog virkelig 
Kvægavl. Forfatterens Slutning her er altsaa ganske 
feilagtig. 

4. Blandt Betalingsgjenstande, afgivne fra Norden 
1327 til den pavelige Kurie, nævnes en „Nød fra hinsi- 
des Havet" (nux ultramarina), som ved Hjælp af en Sølv- 
fod var omgjort til en Skaal. Det maa, mener Porf., 
være en Kokos nød fra Amferika (Florida, det eneste Land 
i Nordamerika,' hvor Kokospalmen nu voxer). Det er 
sandsynligt, at Forfatteren forsaavidt har Ret, som „nux 
ultramarina" her virkelig hetyder en Kokosnød ; men Ko- 
kosnødder hører dog snarere til de indiske Varer end til 
de amerikanske. Kokosnøddtn kjendes allerede af Kosmas 
Indiopleustes (6te Aarhundrede) som en indisk Yare, og 
flere af de berømte Reisende fra Iste Halvdel af det 
14de Aarhundrede omtaler dens persiske Navn Nergil med 
Tillæg: „vi (o: Europæerne) kalder den den indiske 
Nød", og kjender dens Anvendelse til Drikkeskaaler. 
Af Dr. Jelic''s Omtale faar man det Indtryk, at denne 
„oversøiske Nød" fandtes blandt Tienden fra Grønland. 
Men det er ikke Tilfælde ; ifølge Regnskaberne havde den 
pavehge Nuntius faaet den i Sverige, og der som Gave 
til det hellige Lands Befrielse; rimeligvis er altsaa denne 
Kokosnød ogsaa erhvervet paa en Reise i Østerlandene. 

5. Af Pavetienden forsøger Forf. at beregne Garde 
Bispedømmes Folkemængde og kommer til det Resultat, 
at den ved 1327 var 10,000 Mennesker, hvilket atter skal 
vise, at Bispedømmet ogsaa omfatter Vinland. Beregnin- 
gen er overmaade usikker eller rettere sagt utvivlsomt 
urigtig. Sexaarstienden (af Geistlighedens Indtægter) be- 



.-j 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND. 



397 



taltes i 1327 med 127 Lispund Hvalrostand; nu solgtes 
disse Tænder i Flandern for 12 Pund 14 Sous Tournois, 
hvilket Forf. beregner til 338 norske Mark (istedetfor 254), 
altsaa for hvert Aar 6673 (istedenfor 4279). Peterspengen 
for et Aar betaltes med 3 Lispund Hvalrostand, hvilke 
solgtes for 6 Sous eller norske Mark. Nu regner For- 
fatteren Marken til 162 Penninger — hvilket vistnok er 
urigtigt, den var 80, — og faar derved fastslaaet, at der 
i det grønlandske Bispedømme var 972 Husholdninger 
(hvis Marken regnes til 80 Penninge, blir der kun 480) 
eller med et rundt Tal 1000 Husholdninger, altsaa omtr. 
10,000 Mennesker. Forfatteren mener, at dette Tal er 
lavt beregnet; jeg skal ikke opholdemig ved, at man efter 
den nødvendige Reduktion kommer under Halvparten; 
heller ikke ved, at vi har gamle Efterretninger om, at 
Gaardenes Antal paa Grønland omtrent ved den Tid var 
280. Jeg skal blot pege paa, at Forf.s Forudsætning er 
meget usikker, naar han tror, at den grønlandske Hval- 
rostand sank i Værdi i Europa, og at man altsaa trygt 
kan beregne Indbyggerantallet høiere. Det modsatte er 
vel Tilfældet. Hvalrostanden var i Grønland selv en al- 
mindelig Vare og havde der sin faste Pris; men naar 
denne førtes først over Atlanterhavet til Norge og derfra 
over Nordsøen til Flandern og derefter kastedes ud paa et 
Marked, hvor den var meget skattet og meget sjæl- 
den, maatte den vel stige i Pris, og det kanske meget 
stærkt. Man kan derfor ikke sætte 6 Mark fra Grønland 
(som var bragt ud ved at føre den grønlandske Vare til 
Flandern) ved Siden af de norske Peterspenge f. Ex. 
Hamars Dioceses 10 Mark, Nidaros's 27, Bergens 30 0. 1. 
Indbyggerantallet i Grønland bliver saaledes utvilsomt 
meget mindre end 10,000 (eller efter Reduktionen 5000) 
og kan intet bevise for Vinlands Kolonisation. 



398 



DR. GUSTAV STORMv 



6. Endelig fortæller Dr. Jelic', — hvad der vistnok 
maa overraske os, — at Forholdene paa Grønland gik 
fremad i 14de Aarhundrede, saa at Indbyggerne i 1418 
betalte i Tiende og Peterspenge hele 2,600 Pund Hvalros- 
tand, „altsaa mere end det dobbelte af hvad der betal- 
tes i 1327". Beregningen er vel heller ikke her rigtig, 
thi 2,600 Pund er, naar Lispundet regnes til 20 Pund. =: 
130 Lispund, netop det samme, som Sexaarstienden -|- 
Peterspengen (for et Aar) beløb sig til i 1327. Sagen 
er nemlig, at Tallene fra 1327 er reproducéret ogsaa for 
1418, og det er Forfatteren kommet til derved, at han 
her ikke henter Tallet ud af de paalidelige pavelige Regn- 
skaber, men har udskrevet det fra Gra vie r, som igjen 
citerer Kohl, The discovery of Maine (hvor Tallet ikke 
forekommer) og Malte-Brun, Oéographie univei^sdle 
(I 391). Feilen er her dobbelt, den stammer dels fra 
Gravier, dels fra Malte-Brun. Malte-Brun kjendte 
Tiendebeløbene fra 1327, men troede, at disse Udbetalinger 
var a årlige, medens Sexaarstienden var extraordinær (og 
Beløbet gjaldt for 6 Aar!); han beretter altsaa, at de 
norske Kolonister indtil 1418 (o: saa længe Kolonien be- 
stod) aarlig betalte 2,600 Pund, idet han eller en For- 
gjænger har omgjort Lispundene til Pund (efter Beregnin- 
gen 1 Lispund = 20 Pund, hvilket neppe heller er rig- 
tigt, ialfald regnedes i 14de Aarhundrede i Norge kun 
12 Pund paa Lispundet). Men Gravier, som udskriver 
Malte-Brun, har ikke forstaaet Udtrykket „indtil 1418"; 
han retter det til „i 1418" („en 1418 le Groenland pay- 
ait encore annuellement au Saint-Siége, å titre de dime 
et de denier de saint Pierre, 2600 livres de dents de morse"); 
og Dr. Jelicf, som udskriver Gravier uden at undérsøge 
hans Kilde, foretager paa dette Grundlag sin Beregning 
af Folkemængden! 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND. 



399 



Af hvad her er gjennemgaaet vil det sees, at det 
ikke er lykkedes Dr. Jelic' at vinde nyt historisk Stof 
for Vinlands Historie eller at bevise, at Nordame- 
rika i Middelalderen er kristnet fra Grønland og Norge, 
eller at en kristen Befolkning har holdt sig her gjennem 
Aarhundreder. Derimod erkjender jeg med TakneTulig- 
hed, at Forf. har faaet Anledning til at fremdrage nyt Stof 
til Grønlands Historie. Jeg sigter her ikke til detPave- 
brev af 1448 til de to islandske Biskopper om Grønlands 
Tilstand, som Forfatteren tror at have offentliggjort for 
første Gang; Brevet findes nemlig baade i Grønlands 
historiske Mindesmærker 3die Bind (1845) og i det norske 
Diplomatarium 6te Bind, og det har været kjendt for 
nordiske Historikere siden 1765 ! Forfatteren begaar 
ogsaa den for ham undskyldelige Feil at antage Pavebre- 
vet adresseret til de virkelig fungerende Biskopper i 
Skålholt og Holar, Gotsvin og Gottskalk; medens Sam- 
menhængen med Brevet er den, at det er rettet til de to 
Bedragere, Tyskeren Marcellus og hans Forbundsfælle 
Mathæus, som begge ved falske Foregivender havde lok- 
ket Pave Nicolaus V til at vie dem til islandske Bisko- 
per. Men naar Sagen forholder sig saaledes, tør man 
vist heller ikke stole paa Indholdet af den Klage, som 
disse to Personer har medbragt om Grønland. Klagen 
gjengives i Pavebrevet, og dettes Indhold har gjældt og 
gjælder fremdeles for historisk, men er i sig selv neppe 
helt sandfærdigt: ved Aar 1418 kan ikke den grønland- 
ske Koloni have udgjort 9 Præstegjeld, thi større var ikke 
Diocesen ved Midten af 14de AarKundrede. Mistanken 
mod dette Brev bliver endnu større ved det nye Pavebrev, 
som Dr. Jelic' har fremdraget, og somhidtil virkelig var 
uk j endt. Det ei* fra Pave Alexander d. 6tes Iste Aar 
(altsaa mellem August 1492 og 1493) og beretter om, 



400 DR, GUSTAV STORM. 

iTorledes en Benediktinermunk Mathias har søgt Pavens 
Forgjænger Innocens VIII (1484—92) om at blive valgt 
til Biskop i Garde, at den afdøde Pave virkelig har ud- 
nævnt ham, men at Bullen herom ikke var udstedt, før 
hans Død indtraf (25 Juli). Pavebrevet gjentager som 
sædvunligt meget af Ansøgningens Ord, og vi faar derved 
noget at vide om denne Biskop og om Grønland. Paven 
fortæller, at Grønland er en beliggende ved Verdens 
Ende, at Indbyggerne der ikke har Brød, Vin eller Olje, 
men lever af Tørfisk og Melk. Paa Grund af den om- 
givende Is er Seiladsen til denne meget sjælden, og 
Landing kan kun ske i August Maaned ; derfor tror man, 
at i de sidste 80 Aar intet Skib er kommet derhen og 
heller ikke nogen Biskop eller Præst har resideret der. 
Deraf har Følgen været, at de fleste Indbyggere er faldne 
fra den kristne Tro og har intet andet Minde derom, end 
at engang om Aaret fremvises den Alterdug (corporale), 
som for omtrent 100 Aar siden benyttedes af den sidste 
Biskop, naar han indviede Natverden. Nu har efter den 
daværende Kardinal Borgias Opfordring Benediktiner- 
munken Mathias tilbudt sig at gaa som Missionær til dette 
Land for at omvende de frafaldne, og har villet vove Liv 
og Helbred i dette Foretagende ved selv personlig at 
reise did med Skib. 

Indholdet er mærkeligt, fordi det i Modsætning til 
Brevet af 1448 ganske stemmer med hvad vi. kan slutte os 
til af historiske Kilder. Det sidste Skib, som vides at have 
været paa Grønland, kom tilbage til Norge i 1410, altsaa 
82 Aar før Brevet, som angiver „omtrent 80"; den sid- 
ste fungerende Biskop paa Garde døde 1377, og Efter- 
retningen derom kom til Norge 1383, altsaa 109 Aar før 
Brevet; men Brevet siger „omtrent 100". Tidligere vid- 
ste vi, at Afreisen fra Norge til Grønland foregik sent 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND. 



401 



paa Sommeren, f. Ex. Aar 1341 drog den kongelige Knor 
mellem 7de og 24de August fra Bergen direkte til Grøn- 
land; nu oplyser Brevet, at da havde man Erfaring for^ 
at Kysten var isfri. Pavebrevet oplyser, at den nye Kan- 
didat til Bispestolen har lovet at ville reise til Grønland^ 
altsaa maa Manden virkelig være kommet fra Norge eller 
Danmark til Rom for at faa Pavens Autorisation ; dette 
tør man vel ogsaa slutte deraf, at Paven kun udvælger 
ham til Biskop, ikke in d vie r ham; han skal altsaa vies 
hjemme. Brevet antyder videre, at der nylig fra Grøn-- 
land er bragt Underretning om Landet til Europa; og 
vi har dunkle Efterretninger netop fra Tiden om 1490 
om en Reise til Grønland : snart nævnes Søfareren Johan- 
nes Scolvus, snart Sørøverne Pining og Pockhorst. Alt 
synes saaledes at tyde paa, at der virkelig ved 1492 har 
været gjort et hidtil ukjendt Forsøg paa at knytte Forbin- 
delsen med den grønlandske Koloni. Det er mærkeligt, at 
dette Brev er undgaaet P. A. Munchs Søgen; dog tør det 
forklares af, at det er bevaret ikke i Regesterne, men i 
en særskilt Samling „Varia** fra Alexander d. 6te, som 
P. A. Munch ikke synes at have kjendt (der er meget 
faa Breve fra Alexander d. 6te trykte i Dipl. Norv.). 
Der er her saaledes et Exempel paa, at. der fremdeles 
vil kunne findes Oplysninger til nordisk Historie fra det 
pavelige Arkiv. 



Der er endnu et Bidrag til vor Historie, jeg er den 
dalmatiske Præst taknemlig for; det er dog ikke et Bi- 
drag, han selv har leveret, men som han har gjort mig 
opmærksom paa. Forfatteren tror paa Ægtheden af Ze- 
niernes Beretninger om Opdagelser i Nordeuropa og Nord- 
amerika i 14de Aarhundrede, navnlig i Grønland, og til- 



402 



DR. GUSTAV STORM. 



føier, at navnlig Zeniernes Beskrivelse af et Dominikaner- 
kloster paa Grønland stadfestes ganske af en Beskrivelse 
over Norge og Island, som findes i Haandskrift i to ro- 
merske Bibliotheker, og „stémmer dermed lige til de mind- 
ste Detaljer". Nu er det sikkert nok, at der i det gamle 
Grønland ikke fandtes noget Dominikanerkloster. Den 
Bergenske Præst Ivar Baardssøn, som var „ Forstander" 
paa Bispegaarden i adskillige Aar under Ledigheden efter 
Biskop Arnes Død 1349, og som efter sin Hjemkomst til 
Norge c. 1360 samlede sine Erfaringer fra Grønland i en 
meget paalidelig, desværre kun i nyere Oversættelse beva- 
ret Beskrivelse, oplyser, at der var kun 2 Klostre i Grøn- 
land: et Augustinerkloster for regulære Kanniker i Ketils- 
fjord (Vatsdal) og et Benediktinerindekloster i Bravns^ord ; 
men han nævner intet Dominikanerkloster, naturligvis fordi 
der intet fandtes. Endvidere er det sikkert nok, at paa 
det Sted, hvor Brødrene Zeni skal have fundet sit berømte 
Dominikanerkloster, kan et saadant ikke have existeret, 
thi dette Sted befinder sig ude i Havet mellem Østgrøn- 
land og Spitzbergen, og midt i Polarsti*ømmene her er 
der liden Plads for et Kloster , og sammenhængende Land. 
Jeg skal gjengive i Uddrag Zeniernes Beskrivelse, Klost- 
ret ligger nær et ildsprudende Bjerg „ligesom Vesuv og 
Ætna", og der er en Kilde med varmt Vand, ved hvilken 
man varmer Klostrets Kirke og Munkenes Kamf e ; Våndet 
er saa varmt, at man i Kjøkkenet benytter det til Koge- 
vand og til at hage Brød ved. Smaa, om Vinteren dæk- 
kede Haver vandes ved dette Vand og beskyttes mod 
Kulden; derved fremkommer Blomster, Frugter og Urter 
„ ganske som i de tempererede Lande". Munkene kan holde 
sine Boliger tempererede, naar der er Is og Sne, kan i 
et Øieblik opvarme eller afkjøle et Værelse ved at lade 
Våndet stige til visse Høider eller ved at aabne Vindu- 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND. 



403 



erne og faa Kulde ind. Til at bygge Klostret betjene 
de sig af gloende Stene, som fare ud af Krateret; dem 
gyder de Vand over, saa de brister og danner en hvid 
og bindende Kalk, som aldrig fordærves. Gløderne selv 
tjene, naarde er afkjølede (o: Lavaen), til Bygningssten; 
de Hvælvinger, som bygges deraf, er saa lette, at de ikke 
behøve nogen Støtte og stedse beholde sin Skjønhed 
og smukke Udseende o. s. v. 

Af de to Haandskrifter, som Dr. Jelic' citerer, ån- 
des det ene i Bibliotheca Chigi og er efter hans Beret- 
ning fra 15de Aarhundrede, det andet i Bibliotheca Cor- 
sini og er saa ungt som 1586; den i begge optagne Be- 
skrivelse af Norge og Island er efter Dr. Jelic' fra 14de 
Aarhundrede. Selv om den eventyrlige Skildring af Do- 
minikanerklostret paa Grønland fandtes i et Værk fra 
14de Aarhundrede, var dermed ikke dets Tilværelse 
bevist ligeoverfor de nordiske Kilders Taushed ; men dette 
Skrift kunde give os ialfald Oplysninger om Kilderne til 
Beretningen hos Zenierne, — foruden hvad det forøvrigt 
kunde indeholde. Jeg har derfor forsøgt at faa Oplysnin- 
ger fra Rom om dette Skrift, og ved Hjælp af den sven- 
ske Arkæolog Dr. B. Sal in, som fortiden opholder sig i 
Itdlien, har dette lykkedés mig; jeg er nu i Besiddelse af 
Dr. Salins egen Afskrift af vedkommende Stykker fra det 
Corsiniske Haandskrift samt et Fotografi af vedkommende 
Stykker af det Chigi^ske Haandskrift. Dette Haandskrift 
er vistnok skrevet i det 15de eller det 16de Aarhundrede; 
men min Forventning om her at finde et nyt og 
ukjendt geografisk Værk om Norge og Island m. m. blev 
atter en Skuffelse. Haandskriftet indeholder et forlængst 
kjendt Værk fra Middelalderen (her henført til den be- 
kjendte Theolog Johannes a Capistrano f 1456), et kort- 
fattet geografisk Lexikon fra 2den Halvdel af 14de Aar hund- 



404 



DR. GUSTAV STORM. 



rede, der vistnok ikke er andet end en Omarbeidelse af 
Ranulf Hygd ens geografiske Indledning til hans „Poly- 
chronicon". De to romerske Haandskrifter har imidlertid 
nogen Interesse ved de Tillæg, aabenbart ved italiensk 
Huand, som der findes f. ^x. vedkommende Norge. Jeg 
skal først oversætte hvad der findes om dette Land i de 
sædvanlige Texter ^: „Norvegia er det største Land i Eu- 
ropa, omgives næsten paa alle Kanter af Havet, stræk- 
ker sig mod Nord og grænser til Grothia (Qøtaland), thi 
mod Syd og Øst skilles det fra Gothia ved en Flod, som 
bærer Navnet Albia (Gøtaelven). Norvegia er et koldt 
og haardt Land, fuldt af Pjelde. Skove og Lunde; dets 
Indbyggere leve mere af Fiskeri og Jagt end af Brød, 
thi Korn modnes sjelden der paa Grund af Kulden. Der 
er mange vilde Dyr, f. Ex. hvide Bjørne; der er ogsaa 
Bævre. Der er meget underfuldt og forfærdeligt. Der 
er Kilder, som, naar Skind eller Træ lægges i dem, for- 
vandler disse til Sten. I Landets nordlige Del gaar So- 
len ved Sommersolhverv ikke ned i flere Døgn, og ved 
Vintersolhverv sees ikke Solen i lige saa mange Døgn. 
hvorfor Indbyggerne paa den Tid maa arbeide med Lam- 
per. Landet er uden Korn, Vin og Olje undtagen hvad 
der indføres. Folket er storvoxet, vakkert, tappert og 
kraftigt. De er dygtige og hidsige Sørøvere. Mod Øst 
ligger Galatia (!), mod Nord Island, hvor Havet stadigt 
fryser, mod Vest det irske og britanniske Hav, mod Syd 
Dacia og Gothia". Dette Kapitel gjenfindes Ord til andet 
i de romerske Haandskrifter, men derefter tilføier de: 
„0g efterat Folkene i dette Land længe var forblevet i 
Uvidenhedens Mørke, førte i nyere Tid Herren Jesus 
Christus ved sine tro Prædikanter Norvegierne til Troen, 

* Jeg benytter hertil Aftrykket af et Haandsknft fra Bern i 
Haupts Zeitschrift fiir deutsches Alterthum IV 488. 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND 



405 



Og der blev Kirker hyggede, Præster indsatte og flere 
Biskoper, Guds Venner, kom i Spidsen for dem, og en stor 
Mængde frelste blev derefter af Christus optagne i Him- 
len. Men i den nyeste Tid har de herlige Ordner, Præ- 
dikere (Dominikanere) og Minoriter, udsendte ligesom nye 
Apostler, oplyst Norvegias Folk ved sipe hellige Gjer- 
ninger og sin skjønne Lærdom i den hellige^ Skrift. De 
Brødre, som bo der, har i sine Boliger Ovne, hvor de 
ofte tænder Ild paa og fører det varme Vand ad skjulte 
Gange til et koldt Rum og udbreder det (der) blandt 
Bænke og Sæder, hvor Brødrene holder Maaltid; ellers 
kunde de ikke holde ud. 

Erkebiskopen af Nidaros har følgende Lydbiskoper: 
i Bergen, Stavanger, Fane (o : Færøerne), Hema (o : Ha- 
mar), Hasloc (o : Oslo), Ronchade (o : Orknøerne). Sodor- 
øerne, Nuchod (!), Graden, Gergelalan, Gade (alle 3 =: 
Garde), Scalon og Scale (z= Skalholt), Ole eller Olor 
{= Hole).'* 

Den sidste Liste over Biskoperne i den norske Kir- 
keprovins viser stærkt Slaegtskab med de Lister, som 
var optegnede ved Pavestolen, og som er meddelte af 
Dr. , Jelic' (ogsaa de er kjendte før). Listen tør derfor, 
navnlig paa Grund af sine Feil, være udskrevet af itali- 
ensk Kilde. Deraf tør man videre slutte, at det lille 
Bidrag til Norges Kirkehistorie er italiensk; om det 
er ældre end Haandskrifterne, kan være usikkert. 
Den Rolle, som Prædikebrødre og Minoriter skal have 
spillet i Norges Omvendelseshistorie, maa imidlertid uden 
videre forkastes; da disse Ordner optraadte i Norge — 
i 13de Aarhundrede — var Landet forlængst kristnet. 
Derimod skal det ikke nægtes, at Dominikanerne ialfald 
i 13de Aarhundrede i Norge har udmærket sig ved Dyg- 
tighed i Prædiken og maaske ogsaa i kirkelig Lærdom ; det 

Hist. Tidaskr. 3. R. IL 27 



406 



DR. GUSTAV STORM. 



kan man slutte dels af det Eiendskab, som Sæculargeistlig- 
heden viser dem, dels af de ikke faa Navhe paa udenlands 
studerende Prædikebrødre. Deraf maa det vel forklares, 
at de kan faa Omtale i dette italienske Tillæg til Nor- 
ges Beskrivelse. Hvad her fortælles om Ovne og Led- 
ninger af varmt. Vand inden Klostrene, behøver ikke helt 
at forkastes. Det kan jo forstaaes om Badstuer og Røg- 
ovne; men disse har ikke været særegne for Prædike- 
brødre eUer Minoriter. Derimod kan man ikke lade være 
at lægge Mærke til — som ogsaa Dr. Jelic' antyder — 
den slaaende Lighed med hvad Zeno* fortæller eller lader 
sin Stamfader Nicolo fortælle om Dominikanerklostret paa 
Grønland; kun har han ikke nøiet sig med en simpel 
Vandrende eller Badstue. Han har desuden opfundet den 
sindrige Forklaring at anbringe en Vulkan „lig Ætna 
eller Vesuv** oppe paa Grønland for at skaffe varmt Vand 
gratis til Munkene og frembringe et tempereret Klima 
oppe i Isregionerne. Den enkle Beretning i den italien- 
ske Geografi fra 15de Aarhundrede kan ikke, som Dr. 
JeKc' mener, tjene til at bekræfte Zenos Portælling; tvert- 
imod antyder den, hvorfra Zenos Skildring stammer, og hvor 
fantastisk han har benyttet sin Kilde. 



Da Tillægget hidtil har været ukjendt, aftrykkes det 
her efter det Chigi^ske Haandskrift (med Opløsning af For- 
kortningerne) : Et^ cum gentes ipsius provincie diu in tene- 
bris ignorantie permansissent, nouissime dominus lesus Chri- 
stus per fideles suos predicatores perduxit Noruegios ad fidem. 
Et facte fuerunt ibi ecclesie et sacerdotes instituti et quam 
plures episcopi amici dei prefuerunt et multitudo plurima 
saluatorum inde a Christo in celum assumpta est. Circa uero 
nouissima tempora preclari ordines Predicatorum et Minorum 
tanquam noui apostoli missi a domino, populos Nioruegie illu- 
minauerunt sanctis operibus et preciosa doctrina sacre scrip- 



NYE EFTERRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND. 407 

ture. Fratres auteiu commorantes ibidem habent in locis suis 
stufas vbi calefaciunt sepius et feruentes aquas per occultos 
meatus dirigunt in refrige[ra]torium et intra scamna et sedilia 
mittunt, vbi fratres sedent ad comedendum. Aliter evadere 
non possent. 

ABchiepiscopus nidrosiensis istos habet episcopos sufiPra- 
ganeos Bergensem, Stuangerensem, Phanensem, Hemaensem, 
Haslocensem, Boncadensem, Sodronensem, Insulanuni; Kucho- 
densem, Gradensem^ Gergalalé^num, Gadensem, Scalonensem 
€t Scalensem, Olensem vel Olorensem/' 

Lige ledes tror jeg at burde gjengi ve det af Dr. Jelic 
fremdragne Pavebrev fra 1492; han har hentet det fra „Arch. 
Vat. Diversorum Alex. VI, Arm. 29 T. 50 fol. 23.": 

Cum ut accepimus ecclesia Gadensis in fine mundi sit^ 
in terra Gronlandie, in qua homines commorantes ob defec- 
tum panis vini et olei siccis piscibus et lacte uti consueue- 
runt; et ob id ac propter rarissimas navigationes, ad dictam 
ter ram causantibus intentissimis aquarum congelationibus 
fieri solitas, navis aliqua ab ottuaginta annis non creditur 
applicuisse ; et si navigationes huiusmodi fieri contingeret, 
profecto has non nisi mense Augusti congelationibus ipsis re- 
flolutis fieri posse non existimentur : et propterea eidem eccle- 
sie similiter ab ottuaginta 'annis vel circa nullus penitus 
episcoporum vel presbyterorum apud illam personaliter resi- 
dendo prefuisse dicitur. TJnde ac propter presbyterorum catho- 
licorum absentiam even it quamplurimos diocesanbs olim ca- 
tholicos sacrum per eos baptisma susceptum (proh dolor) rege- 
asse [o : renegasse], et quod incole eiusdem terre in memoriam 
Christiane religionis non habent nisi quoddam corporale, quod 
«emel in anno presentetur, super quo ante centum annos ab 
ultimo sacerdote tune ibidem existente corpus Christi fuit 
€onsecratum. His igitur et aliis consideratis considerandis, 
felicis recordationis Innocentius papa VIII. predecessor noster, 
volens dicte ecclesie tupc pastoris solatio destitute de utili, 
de fcorr. af Jelic': et] ydoneo pastore providere, de fratrum 
fiuorum coDsilio, de quorum numero tune eramus, venerabilem 
fratrem nostrum Mathiam electum Gadensem ordinis s. Bene- 
dicti de observantia professum ad nostram instantiam, dum 
adhuc in minoribus constituti eramus, proclamatum ad dictam 
ecclesiam summopere ac magno devotionis fervore accensum 
pro deviatorum et renegatorum mentibus ad viam salutis 

27* 



408 



DR. GUSTAV STORM. 



eterne reducendis et erroribus huiusmodi eradicaDdis vi tam 
suam periculo permaximo sponte et libere submicteDdo navi^io 
etiam personaliter proficisci intendentem eidem episcopunk 
prefecit et pastorem. Nos igitur eiusden^ electi pium et 
laudabilem (!) propositum in Domino quamplurimum commen- 
dantes sibique in premissis aliquo subventionis auxilio prop- 
terea eius paupertati, qua ut similiter accepimus gravatus 
existit, succurrere cupientes, motu proprio et etiam ex certa 
nost^a scientia de fratrum nostrorum consilio et assensu, di- 
lectis filiis rescribendario, abbreviatoribus necnon soUicitatori- 
bus ac plumbatoribus illarumque registratoribus ceterisque 
tam Cancellarie quam Camere nostre apostolice officialibus 
quibuscunque sub excommunicationis late sententie pena ipsa 
facto incurrenda commictimus et mandamiis, ut omnes et sin- 
gulas litteras apostolicas de et super promotione dicte eccle- 
sie Gadensis pro dicto Electo expediendas in omnibus et sin- 
gulis eorum officiis gratis ubique pro dicto absque cuiuscunque 
taxe solutione seu exactione expediant et expediri faciant omni 
contradictione cessante. Necnon Camere apostolice clericis et 
notariis ut litteras seu bullas huiusmodi dicto Electo absque 
solutione seu exactione alicuius annate seu minutorum serviti- 
orum et aliorum iurium quorumcunque in similibus solvi soli- 
torum libere tradant et consignént motu et scientia similibus 
ac sub penis predictis commiotimus et mandamus in contra- 
rium facientes non obstantibus quibuscunque fiat gratis 
ubique quia pauperum etc. Datum .... (Anno primo). 



CHRISTIANIA BYS VAABEN. 

AF 

H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Efter at de gjennem en Række af Aar førte For- 
handlinger og Undersøgelser angaaende Christiania By- 
vaaben foreløbig ere afsluttede med, at Pormandskabet 
har fastslaaet en Norm for samme, der paa ingen Maade 
kan tilfredsstille Heraldikere eller Historikere, tør det 
maaske for Tidsskriftets Læsere, der. enten ikke have 
læst eller dog glemt Avisernes Udredninger, have sin In- 
teresse at se fremstillet, hvorledes Sagen tager sig ud 
fra de præsumptivt sagkyndiges Standpunkt, idet disses 
Mening vistnok i Aarenes Løb gjentagne Gange blev 
flesket, men ved den sidste Afgjørelse dog hverken forlangt 
eller fulgt. 

Da Kong Christian IV udstedte Privilegier for sin 
nyanlagte, efter ham selv opkaldte By Christiania under 
29 Juli 1632, bestemte han, at dennes Vaaben skulde 
være det tidligere Byvaaben for Oslo, hvis Udseende 
imidlertid for de to sidste Aarhundreder af Byens Be- 
staaen ikke kjendes, idet der hidtil ikke vides bevaret 
flere Oslosegl fra Middelalderen end de to, der findes i 
den Arnamagnæanske Diplomsamling paa Universitets- 
bibliotheket i Kjøbenhavn. Heller ikke kjender man for 
Tiden, trods megen Eftersøgning i det Norske Rigsarchiv, 
noget tidligere Aftryk af det nye Christianiasegl end fra 
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, altsaa ikke langt 



410 



H. J. -HUITPELDT-KÅAS. 



fra 100 Aar efter Byens Anlæg, og man tør ingenlunde 
fra det paa disse anbragte Aarstal 1624 sikkert slutte, 
at de ere graverede i dette Aar, der vistnok kun skal 
betegne Byens Anlægsaar, idet der neppe er graveret no- 
get nyt Segl før efter Privilegiernes Udstedelse i Juli 
1632, medens man vel indtil den Tid har vedble vet at 
benytte det tidligere Oslosegl, hvis dette er bleven reddet 
ved Branden i 1624, hvorpaa Privilegier ne af 1632 saa. 
have fastslaaet en allerede bestaaende Brug. Saameget 
er i alle Fald vist, at allerede de tidligste nu kjendte 
eller bevarede Ohristianiasegl frembyde saa mange For- 
vanskninger og Misforstaaelser, at man nærmest maa 
tænke paa en længere Række af Forandringer, for at et 
saadant Resultat kan være fremkommet. Det er f. Ex. 
ikke usandsynligt, at Oslos gamle Segl kan være gaaet 
tabt ved Byens Brand under Syvaarskrigen (1567), og at 
flere eller færre af Forvanskningerne have fundet Sted 
ved Graveringen af et nyt Segl paa dette Tidspunkt. 
Dette bliver med det nu kjendte Materiale imidlertid kun 
en Formodning, men der er i alle Fald en overordentlig 
stor Forskjel' paa de to Typer, der vise sig i det middel- 
alderlige Oslosegl og forrige Aarhundredes Christiania- 
segl. Medens Byvaabenet i det 14de og 15de Aarhun- 
drede viser den hellige Halvard, siddende paa to Løver 
i en stjernebesat Himmel, i høire Haand en Møllesten, i 
venstre 3 Pile (Marterredskaberne) og ved hans Fødder den 
af ham beskyttede Kvinde i halvt liggende Stilling, er 
Indholdet af de ældste, nu kjendte Ohristianiasegl en kvin- 
delig Figur, der sidder paa to Løver, og ved hvis Fødder 
ligger udstrakt en mandlig, harniskklædt Skikkelse (til- 
syneladende død); MøUestenen er bleven til en King 
eller en Slange, der bider sig i Halen. Byens Notarial- 
segl fra 1725 visqr endog Kvinden siddende paa en 



CHRISTIANIA BYS VAABEN. 



411 



enkelt Løve og uden nogen Figur ved hendes Fødder; 
i venstre Haand holder hun en aaben Bog og i høire 
en* Pen, hvorefter altsaa enhver Erindring om Indhol- 
dets oprindelige Betydning synes forsvunden. 

De to bevarede middelalderlige Oslosegl findes un- 
der Breve fra Aarene'1344 og 1427; det sidstnævnte er 
det bedst vedligeholdte, men begge vis^ sig aftrykte med 
det samme Signet, der efter sin Stil synes at skrive sig 
fra Tiden omkring Aar 1300. Dette stemmer ogsaa 
meget vel med, hvad man forøvrigt kjender af Segl fra 
Oslo paa det samme Tidspunkt, og hænger uden Tvivl 
sammen med de Byggeforetagender og Anlæg, som Haakon 
V baade som Hertug i Slutningen af det 13de Aarhund- 
rede og som Ex)nge i Begyndelsen af det 14de foretog 
i og ved Oslo (Akershus, Mariakirken, Minoriterklosteret 
m. m.). Oslo Byvaaben har saa kjendelig Charakteren 
af oprindelig at have været et Oapitelsegl, at dette vist- 
nok trygt tør statueres, uagtet man intet saadant kjender 
fra det 13de Aarhundrede; hertil har man en Parallel i 
Nidaros Bysegl, der ligeledes maa være laant fra Capitelet, 
der endog ligefrem findes repræsenteret deri ved de 3 
Hoveder af geistlige, der staa nederst i Seglet. Ogsaa 
Oslovaabenets Omskrift synes at hentyde til en derom 
fattet kongelig Bestemmelse, idet den lyder: 

Civibus hoa signvm manet Osloieque sigillum. 

For begge Byer have Erkesædet og Bispestoleit 
været af saa overveiende Betydning, at 'denne naturligen 
fik et Udtryk i deres Segl, medens Befæstningerne og 
Søfarten have udgjort Hovedsagen for Landets øvrige to 
større Byer (Bergen og Tønsberg) og derfor bleve Ind" 
holdet af disses Bysegl. Samtidigt med, at det gamle 
Oapitelsegl for Oslo blev Bysegl, hvad den lille Flække 
neppe, før den blev Residentsstad, har eiet, have de to 



412 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



store Hovedkirker, Halvardskirken som Domkirke og 
Mariakirken som kongeligt Capel og omtrent helt nybyg- 
get og netop udstyret med Capitel, nu vistnok faaet de egne. 
nye Oapitelsegl, hvis Stamper endnu findes be vårede i det 
oldnordiske Museums Samling iKjøbenhavn, og hvis hele 
XJdseende synes at henvise til samme Tid som Oslo By- 
vaaben. Af disse gjengiver Domkirkens Oapitelsegl vist- 
nok et Parti af denne Bygning, medens Mariakirkens 
Oapitelsegl som Hovedfigur har den hellige Jomfru med Chri- 
stusbarnet paa sin Arm; ved hendes Fod knæler til den 
venstre Side Oapitlet og til høire Kongen og rækker paa 
sin fremstrakte Haand en Model af Kirken op mod Him- 
meldronningen; hvoi* liden Kirkebygningen end her er 
fremstillet, kan den dog sees at have dfe to Taarne ved 
Indgangen, hvorom man før intet vidste, men som fandtes 
ved Udgravningerne i 1868, og som netop erkjendtes at 
tilhøre den af Kong Haakon nybyggede Del af Kirken. 
Disse tre nævnte Segl, der alle formentlig skrive 
sig fra samme Tid, Kong Haakon V.s tidligere Regjerings- 
aar, vise sig særdeles vel graverede, hvorhos Byseglet — 
det eneste, hvor der kunde blive Tale om egentlig heral- 
disk Indsigt — godtgjør, at Graveuren har kjendt denne 
Kunsts Regler og Fordringer, idet Rummet er benyttet 
og fyldt paa bedste Maade, medens Figurerne ere correct 
stiliserede, hvilket man forøvrigt var berettiget til at vente 
netop paa dette Tidspunkt, der var Heraldikens Blomst- 
ringstid i Norden. Hvad der maaske kan synes noget 
paafaldende, er de tvende Løver, hvorpaa Helgenen sid- 
der, og som for en flygtigere Betragtning maaske kunde 
tænkes at være en Misforstaaelse af de Høisæder, Stole 

m 

eller Bænke, hvorpaa Konger, Bisper, Helgener etc. 
oftere findes placerede, og hvis Arme eller Lener ikke 
sjelden ende i et Løve-, Hunde- eller Dragehoved. For- 



• • 



CHRISTIANIA BYS VAABEN. 



413 



holdet synes imidlertid snarere at være omvendt; idet en 
Undersøgelse af fremmede Segl, der ere ældre end de i 
Norden bevarede, vil vise flere Konge- og Helgenskikkel- 
ser placerede omtrent som St. Halvard i Osloseglet med 
en halv Løve paa hver Side, hvilket selvfølgelig gjerne 
kan betragtes som en Stol af antik Charakter, hvor ikke 
blot Sidestykkerne ende i Løvehoveder, men helt ud dan- 
nes af en halv Løve med Hoved, Manke og Forben med 
Klør etc. Maa nu denne Form altsaa betragtes som den 
ældste, hvoraf den anden, der kun har beholdt Hovederne, 
er afledet, og som ogsaa er vel kjendt her i Norden i 
det 1 4de • Aarhundrede, ligger det nær at antage, at det 
nye Oslo Bysegl har henholdt sig til den Form, som det 
supponerede gamle Capitelsegl har fremvist, nemlig en halv 
Løve paa hver Side af Domkirkens Skytshelgen efter det 
13de Aarhundredes og endnu ældre Tiders Forbilleder. Selv- 
følgelig er der ogsaa Plads for den Tanke, at en allegorisk 
Antydning af Mildhedens, KjærUghedens, Humanitetens 
Seier orer Vildheden, fremstillet gjennem de vilde Dyr, her 
kan spille en Rolle, en Forestilling, der kan være laant fra 
den antike Mythologi (jfr. Bakchos, Eros, Orpheus etc). 
Blandt de nordiske Helgener afbildes St. Halvards Frænde, 
St. Olaf, med en Drage ved sine Fødder, der i Almin- 
delighed ansees som et Sindbillede paa det betvungne 
Hedenskab (jfr. St. Michael og St. Georg).^ Denne 
antike Forestilling synes at være fastholdt og muligens 
skjærpet i senere Segl, der atter danne Grundlaget for 
Christiania Byvaaben, hvori Løverne altsaa til Slutning 
bleve det eneste uforvanskede Element fra det oprindelige 
Oslosegl. Det er derfor at beklage, at det nye, netop 



* Jfr. ogsaa J. J. A. Worsaae, Nordiske Oldsager i D. Kgl. Mu- 
seum i Kjøbenhavn, S. 130. 



414 



HUITFELDT-KAÅS. 



fastslaaede Christianiavaaben, der har søgt at fjerne de 

• 

gjennem Tidemes Løb indkomne Misforstaaelser og For- 
vanskninger, just er kommen til at borttage det, der gav 
det sin største Ærværdighed og Ælde, og isteden at ind- 
føre er\ Form, der ikke har været brugt i de 600 Aar, 
hvori Seglet har existeret, og hvori alt andet var blevet 
forandret og forvrængt. Hertil kommer endnu den Om- 
stændighed, at Vaabenet " for sagkyridige (Historikere og 
Heraldikere) præsenterer sig i en Stil, som er fuldstæn- 
dig fremmed for Norden, nemlig den for Øieblikket i 
Tydskland som middelalderlig og mythologisk Germanisk 
gjældende, og som for det store Publicum er bedst kjendt 
fra Richard Wagners mythiske Operaer. Forskjellen 
mellem den oprindélige simple, men correcte Form og den 
modern-artistiske vil for et øvet Øie bedst vise sig ved 
den Sammenstilling af det ældste og det nyeste Bysegl, 
der nu foreligger Almenheden i det communale Jubilæ- 
ums-Festskrift, som nylig er udkommet, om end Gjengi- 
velsen af det gamle Segl kunde været bedre. En meget 
uheldig Forandring, foruden Løvernes Overgang til en 
Tydsk Thronstol, er her endvidere foretaget af den 
med Helgen-Legenden formentlig ukjendte Tydske Teg- 
ner, idet den fattige, nødtørftig beklædte Almueskvinde 
ved Helgenens Fødder er ombyttet med en Kvindeskik- 
kelse, der snarest leder Tanken hen paa en Høvdings 
Hustru (eller raaaske en „Walkure") i fuldt Skrud. Om 
Tegningen end maaske kan tilfredsstille fra Nutidens 
æsthetiske og artistiske Standpunkt,^ maa Dommen fra 
historisk og heraldisk Side lyde helt anderledes. Det er 
•selvfølgelig ikke at vente, at den samme Generation, der 
nu har fastslaaet etByvaaben i helt ud Tydsk (saakaldet) 
Middelalderstil, skulde besidde Resignation nok til at om- 
gjøre sit eget Verk, og Christiania, der gjennem flere 



CHRISTIANIA BYS VAABEN, 



415 



Aarhundreder har brugt et saa stærkt forvansket Segl, 
faar derfor med Taalmodighed fremdeles vente paa bedre 
Tider og en kyndigere Afgjørelse af et ganske vist ikke me- 
get magtpaaliggende Spørgsmaal. Det vil imidlertid neppe 
kunne findés upaakrævet, at den, der som formentlig 
Auctoritet har været raadspurgt under de lange forud- 
gaaende Ventilationer, fralægger sig enhver Andel i det 
efter hans Mening uheldige Resultat, naar der lidet eller 
intet Hensyn er tåget til hans Bemærkninger, Selvføl- 
gelig kunne blot rent communale Institutioner være bundne 
ved Formandskabets fattede Beslutning om Byvaabenets 
fremtidige Udseende; de mere eller mindre private og 
halvoffentlige Indretninger, der i den senere Tid have 
anskaffet Decorationer, Faner etc. med Christiania Vaa- 
ben, og som efter nærværende Forfatters Raad i større 
eller mindre Grad have holdt sig til det gamle Oslosegl 
som Forbillede, kunne imidlertid naturligvis vedblive at 
bruge disse med Bevidstheden om at eie en ældre og mere 
correct Fortn for det Mærke, der skulde være en Arv til 
Christiania fra den gamle Moderstad Oslo. 



SMAASTYKKER. 



i. 



De keigelige Begravelser i Mariakirkea i Osle. 

I en tidligere Afhandling i dette Tidsskrift har jeg 
gjort opmærksom paa, at Mariakirkens Grundlægger, Kong 
Haakon V, blev begravet i denne Kirke, og at allerede før 
bana Hustrus Morfader, Fyrst Witzlav af Rugen (-f 1302) 
og utvivlsomt tillige hans Dronning Eufemia (•{■ 1312) var 
begravet i Kirken^. For Dronningens Vedkommende burde 
jeg bave nævnt, at ' hun i sit Testament gav ikke mindre end 
100 Mark Sølv til Mariakirken^ og at disse blev udbetaltc af 
Kong Haakon i 1313; for denne Sum har Kannikeme aaben- 
bart kjøbt en Eng Dælen*, thi Jordebogen fra 1542 siger 
om den, at den var givet til Kannikernes Kommune „for 
300 Aar siden af Dronning Eufemia til evindelig Eiendom". 
Kongens Hensigt bar altsaa tydeligvis været, at det kongelige 
Kapel i Oslo skulde blive Familiegravsted for det norske 
Kongehus.^ Jeg tror, at denne Plan er ble ven til Virkelig- 
hed, og skal ber søge at bevise det; jeg vil da indtil videre 
springe over det følgende Kongepar (Magnus og Blanca) for 
at dvæle ved deres Søn, Haakon Magnuésøn d. yngre eller, 
som han hyppigt af Historikerne kaldes, Haakon d. 6te (f 1380). 

Om Haakon d. 6tes Begravelsessted er ingen direkte 
historisk Efterretning bevaret. Munch siger derom (Unions- 
perioden II 117): „At hau, især siden han døde i Oslo, 
blev begraven ved Mariakirken der i Byen, kan vel ansees 
for vist, uagtet intet udtrykkeligt haves derom og hans Te- 

» Se dette Tidsskrift Iste Række IV S. 468. 

' Lakkegaarden, se Daae Det gamle Christiania S. 35*. 



SMAÅ8TYKKER. 



417 



stament, som han dog sikkert maa have efterladt, forlængst 
er tabt." Denne Munchs Udtalelse fulgtes oprindeligt af 
Hr. Antikvar Nicolaysen i „ Norske Fornlevninger" (S. 30); 
men i de nogle Aar senere Tillæg til samme Skrift (trykte 
1866) kalder han den „kun en, neppe grundet Formodning" 
og hævder, at ifølge Jon Martinssøns Testament maa Kong 
Haakon være begravet i Kors kirken i Oslo ; den samme 
Mening gjentager Nicolaysen. dog mindre bestemt, i dette 
Tidsskrift Iste Række I S. 9: „ da der formodentlig maa me- 
nes ham, naar hr. Jon Marteinssøn i sit testament af 1401 
[or 1400] bestemmer, at hans hjelm og skjold skulde ophæn- 
ges i Korskirkens kor „der, som den unge kong Haakon hviles". 

Mod denne Fortolkning kan der imidlei-tid gjøres væg- 
tige Indvendinger, og jeg skal i det følgende søge at vise, 
at P. A. Munch dog har havt Ret. Munch gjorde til Støtta 
for sin Formodning, at Kongen blev begravet i Mariakirken 
i Oslo, opmærksom paa, at Haakon ialfald ikke kunde være 
begravet i Kathedralkirken i Oslo, som man ellers kunde 
være fristet til at gjætte paa, thi „i Fortegnelsen over dennes 
Jordegods [i den røde Bog fra Aar 1396] nævnes ikke et 
Ord om, at Kong Haakon har givet noget dertil for Leie- 
sted". Men den samme Gnind gjælder ogsaa for Kors- 
kirken, hvis Ejendomme i samme Aar 1396 den røde Bog 
ligeledes opregner; hvis Kong Haakon var begravet i denne 
Kirke, maatte han have testamenteret Gods dertil, saaledes 
som endog mindre fremragende Personer vitterlig har gjort 
mellem 1380 og 1396^.' Munch vilde vistnok med ligesaa 
stor Sikkerhed have hævdet, at heller ikke i denne Kirke, 
som desuden var en af de mindste Kirker i Oslo, kunde 
Kongen tænkes at være begravet. 

Jon Martinssøns Testament, som^ Hr. Nicolaysen har 
benyttet som Bevis for sin Mening, er desværre kun bevaret 
i en meget slet Afskrift eller Oversættelse ved den jydske 
Bonde Peder Dyrskjøtt (f 1707) og er efter denne trykt 
hos Pontoppidan (Ann. Eccles. II 492 — 95). Det originale 
Testament var udstedt paa Sudreim (Sørum paa Homerike) 
14 Juh 1400, men Dyrskjøtt har benyttet en bekraeftet Af- 
skrift fra 8 Juli 1401, hvis norske eller halv-svenske Sprog 
han har havt meget vanskeligt for at forståa; han har da 



' Se Den røde Bog S. 294—96. 



418 



SMÅASTIKEEB. 



ogsaa begaaet de besynderligste Feiltagelser, f. Ex. „Nonne- 
klostret" i Oslo er bleven til ^Stumme-rklostret". Jon Mar- 
tinssøn sti)d, da han' gjorde sit Testament, i Begreb med at 
foretage en Pilgrimsreise „til Bom eller længere, om Gud 
vil", og forordner derfor, hvad der skal ske, om han dør en- 
ten paa Beisen eller i sit Hjem. Mærkes kan bl. a., at han 
bestemmer, at Tredjedelen af alt håns i Bomerike, Hedemar- 
ken, Follo og Solør erhvervede Gods skal deles meUem geist- 
lige Stiftelser, nemlig 3 i Oslo — Halvardskirken, Mariakirken 
og. Nonneklostret — , og desuden hans Sognekirke i Sudreim 
(hans med Hustruen arvede Gaard). Disse 4 Kirker sees at 
have havt hans Hovedinteresse, thi de forekommer sammen 
ogsaa i Sluten af hans Testamente, hvor der nemlig bestem- 
mes om Gaver efter hans Død. Denne Del lyder efter Peder 
Dyrskjøtts Afskrift (jeg har benyttet en CoUationering af Hr. 
Huitfeldt-Kaas) saaledes: 

,,/tew om Gud vil jeg skal. døe bort inden dette, da viR 
jeg med min JJustrues Raad lade mig legge i Oslo, 

først i St. IJ al vårs Kircke tned 2 lødige Marck, og 
lade indride med mit stakkede Harnisk og en Hengsty skulle 
mine Arvinger løse den Hest og Harnisk med 40 Marck orn 
de ville, skal halfparten høre kircken til, til sin Bygning, 
og Imlfparten tU Klerckene. Der til giver jeg til fattige folck 
en half lødig Marck 

Rem i For: Closteret med to lødige Marck og en 
hxdfj som er given til fattige folck der, og ride derind meil 
en liestj og tnin yfhrafetuxs kierf^ og den bered^skah der til- 
hører, vil mine Arvinger det løse da skulle de løse det med 
30 Marck. 

Item tU Kaarskircken en lødig Marck og en half 
som er given til fattige folck der. 

Item i St. Olufs Kloster 2 lødige Marck, fordi jeg 
er deris Broder, og en half lødig Marck som er given i 
Gnids nafn til fattige folck der. 

Item til Gr a a Brødre 2 lødige Marck og en half, 
som er given til fattige folck hvis Broder jeg er. 

Item i Clementz Kircke med en lødig M^rck og 
en half som til Guds Ære er given til faitige jfolck. 

Item til vor Frue Kircke, hvor jeg haver tenckt ai 
begraves, om Gud vil ai jeg kommer igien, 2 lødige Marck 
og en half given tU fattige folck, og at ride med min Hetigsi 



SMAASTTEEER. 



419 



og mit aarlog Harnisk og al Beredskab som dertil Iiører. 
Kircken skal eye halfparien til sin Bygning^ Klerckene ^ [half^ 
parten]. Ville mine Arvinger løse dend Iiest og liamisk, skulle 
de det løse for 40 Marck. Vill jeg at min Skiold og Heim 
skal ophenges i Jiellig Kaarses kircke chor, der som den unge 
Kong Hangen hviles. 

Item til Sudrim min Sognekircke en lødig Marck. 
Disse pænge skal d-e lade mig (!) Iws Sognekircken som før 
er om meldt. ^^ > 

Jeg har i Gjengivelsen for Tydeligheds Skyld ladet en 
ny Linje begynde med hvert ,.item" og spærret Kirkernes 
Navne. Man vil strax blive opmærksom paa, at „ride der 
ind med" og det kortere ^ride med", som forekommer hver 
Gang der er Tale om Hest, Harnisk og Redskab, som kan 
udløses med kontante Penge, ikke kan være andet end en 
Misforstaaelse af reida ut, udrede ; Dyrskjøtt har aabenbart tro«t 
— og er deri mærkelig nok fulgt af Munthe ^ og Lange- — , 
at Liget skal føres rundt i Kirkerne og „indrides med Har- 
nisk, Hest (!) o^ Redskab". De Kirker i Oslo, som betæn- 
kes med Gaver, er Kathedralkirken (St. Halvard), Frue- 
klostret (o: Nonnesæter, som var et Mariakloster), Kors- 
kirken, St. Olafs kloster (o: Dominikanerklostret), Graa- 
brødre.(o: Minoriferklostret), Klemenskirken og vor Frue 
Kirke (o: Mariakirken). De største Gaver gaar til St. Hal- 
vardskirken og Mariakirken (hver 42^/2 Mark) samt til Nonne- 
sæter (32 V2 Mark); de to Tiggerklostre faar hver kun 2^/2 
Mark og de to Sognekirker (Korskirken og Klemenskirken) 
endog kun l^/g Mark hver. Dette stemmer med hvad der 
ovenfor er nævnt, at Hr. Jon har blandt Oslokirkeme fornem- 
melig doteret de tre, Kathedralkirken, Mariakirken og Nonne- 
klostret, og i den Forbindelse ikke engang nævnt de mindre 
Sognekirker. Mariakirken har endog faaet et Fortrin for 
Klostret og er kommet paa samme Plads som Stiftets Kathe- 
dralkirke, naturligvis fordi Hr. Jon vilde begraves i den. 
Met at han isaafald skulde have ladet sit Skjold og Hjelm 



^ Dette Ord er udeladt hos Pontoppidan ; det er skeet, fordi Dyr- 
ekjøtt havde udeladt det følgende „halfparten", som dog med 
Sikkerhed kan suppleres. . 

« Saml. til N. F. Spr. og H. III 614. 

• Klosterhistorien, 2den Udgave S. 101. 



420 



SMAASTYKKER. 



hænge i en anden og ringere Kirke, synes mig temmelig 
lidet rimeligt. Skjoldet bar jo dog en Ridders Vaaben mærke, 
og det var Kj ende tegnet — om man vil Navnepladen — 
over Graven, og jeg har aldrig seet, at dette blev opbængt 
i én Kirke, medens Graven befandt sig i en anden. Det 
underlige Udtryk „bellig Kaarses kircke chor*' maa altsaa 
aabenbart betegne den Del af Mariakirken, hvor Graven be- 
fandt sig ^. 

Nu finder jeg blandt Altrene i Mariakirken et Alter, som 
hed „Helga kross altare undir korit^'. Det var indviet 
før 1380 og havde allerede dengang sin særskilte Præst og 
Præbende; thi af Dipl. Norv. II No. 734 fremgaar, åt i 
Kong Haakons Dage har Kanniken Hr. Thjodolf i længere 
Tid indehavt Korsalteret, og at efter hans Død Kong Haakon 
har ,, presenteret'' til hans Eftermand ved Korsalteret Kanni- 
ken Aste Gunnarssøn, men samtidig bestemt, at de Huse, 
som Thjodolf havde opbygget af sit Gods til eget Brug, skulde 
tilfalde en anden Kannik, Thoralde Banessøn. Dette „ Hellige 
Kors Alter under Koret" nævnes ligeledes i de følgende Aarh., 
ja beholdt ogsaa sin særegne Præbendar, indtil Præbendeme i 
Mariakirken efter Ref or mationen lagdes under Domkirken 
(1545) ^. Dette Præbende antager jeg har været omtalt i Hr. 
Jon Martinssøns Testament, og „ hellig Kaarses kircke .chor "^ er 
altsaa kun en Feillæsning af „helga kors stuku undir kor" eller 
maaske endog j, hellig Korses kor". Her har altsaa Jon Martius- 
søn villet lade sin Hjelm og sit Skjold ophænge i Nærheden af 
sit eget og den «unge" Kong Haakons Gravsted. Ved den 
,^unge'' Kong Haakon kan ingen anden være ment end Kong 
Haakon Magnussøn den yngre^; Jon Martinssøn havde jo i 
Livet hørt til denne Konges trofaste Tilhængere i Kampene 
om Sverige og var bleven belønnet derfor med at faa tilægte 



1 



Saaledes har allerede Munthe rigtigt opfattet Udtrykket (Saml. 

til N. F. Spr. og H. III 614); den samme Opfatning finder jeg 

udtalt af Lange i hans haandskrevne Samlinger til Unionshi- 

storien (i Rigsarkivet). 

Dipl. Norv. II No. 724 (fra Aar 1402), V No. 889 (fra 1475) og 

XII No. 275 (fra 1510). Paa sidstnævnte Sted kaldes Alteret 

„Korsalteret in lecturio", ligesom det nærliggende „Marie alter 

under kor" i Jordebogen fra 1542 kaldes „altare virginis Marie 

sub lectorio". 

Jfr. mine Bemærkninger herom i Arkiv f. nord. Filologi III S . 87. 



SMAASTYKKER. 421 

den rige Arving, Agnes Sigurdsdatter ^f Sudreim, Kongens 
nære Slægtning. 

Haakon d. 6te har saaledes virkelig efter sin Stamfa- 
ders og Navnes Exempel ladet sig begrave i Mariakiirken i 
Oslo, og vi kan endog temmelig bestemt pege paa, hvor i 
Kirken han blev begravet, nemlig paa det mest fremtrædende 
Sted i den vestligste Del af Koret, „sub lectorio" ^. Man 
kommer derfor uvilkaarligt til at opkaste det Spørgsmaal, om 
ikke ogsaa den i Mellemtiden mellem begge Haakon'er regje- 
rende Konge, Magnus Erikssøn, og hans Dronning Blanca 
blev begra vede i Mariakirken. Ingen Beretning eller Sagn 
er bedåret om deres Begravelsesmaade ; men dog peger for- 
skjellige Omstændigheder paa, at de er jordede i Oslo. Blanca 
døde i Tønsberg og Magnus drukhede i Bømlfjorden, men 
hans Lig blev fundet og alisaa begravet; begge havde vist- 
nok i sin Tid bestemt i sit Testament (1347), at de skulde 
begraves i Vadstena, men Testamentet var affattet under gan- 
ske andre Omstændigheder, og Bestemmelsen om deres Begra- 
velse kunde ved deres Død ikke udføres paa Grrund af Op- 
røret i Sverige. Fuldt saa rimeligt er det derfor, at beg- 
ges Lig stedtes til Hvile i det kongelige Kapel i Oslo. 
Herfor taler ogsaa flere Orunde. I 1370 giver Kong 
Haakon til et bestemt Alter i Mariakirken („Maria Alter 
i nordre Fløi") en Gaard „for sin kjæreste Moders og sin 
Broder Eriks Sjæle" ^; da Erik (f 1359) aabenbart var 
begravet i Sverige, synes her direkte at være antydet, at 
Dronning Blanca laa begravet nær dette Alter i Kirken, og 
at der her holdtes Sjælemesser for hende. Og naar efter 
Blancas Død Høsten 1363 baade Kong Haakon og Kong 
Magnus den følgende Sommer trods de forviklede Forhold i 
Sverige kommer til Oslo og Tønsberg for begge kort efter 
at vende tilbage til Sverige ^, synes den naturlige Forklaring 



^ Her synes dog ikke efter Nicolaysens Beskrivelse i Aarsberet- 
ningen for 1869 at være fundet noget Gravsted. 

2 Dipl. Norv. II No. 412. 

^ Vinteren 1363 — 64 og den efterfølgende Sommer er baade Haa- 
kon og Magnus i Sverige; men 18de og 2Tde August finde vi 
Haakon i Oslo og 22de Septbr. s. A. begge Konger i Tønsberg; 
allerede 25de Nov. er Magnus i Lødøse og begge før 27de Febr. 
1365 i Arboga. Jfr. Grandinson, Studier i svensk-hanseatisk 
Historie (II 115), som med Rette hævder, at Dipl. Norv. II no. 
384 er udstedt 18 Aug. 1364, ikke 17 Aug. 1365. 

Hist Tidsskr. 3. R. [I. 28 



422 



SMAÅ.STTKEER. 



til denne Skyndereise at være, at de vilde være tilstede* ved 
Dronningens Begravelse. Noget lignende synes vi ogsaa at 
spore efter Kong Magnus's Død (1 Dec. 1374). Hele Vin- 
teren efter tilbringer Kong Haakon i Tønsberg (endnu 28 
April); men 25de Mai finde vi ham paa Gimsø ved Skien 
og 10de Juni paa Kongsgaarden Nedenes^, og derefter dra- 
ger han hurtigt til Oslo, hvor han holder Raadsmøde den 
30te Juni. Ser det ikke ud, som om han er seilet Ligtoget 
med Faderens Legeme imøde, da dette ventedes fra Vest- 
landet, og derpaa følger det til Jorden i Oslo? Og faa 
Maaneder efter udsteder Provsten en Kvittering for Penge, 
han har faaet anvist af Kongens Kasse til Mariakirken, hvil- 
ket kunde være en Sjælegave for Kong Magnus ^. 

Imidlertid, selv om dette kun er rimelige Formodnin- 
ger, tør man dog styrke dem ved at pege hen paa, at Maria- 
kirken ogsaa i de følgende Generationer vedblev at benyttes 
som Gravsted, om ikke for kongelige Personer — dette var 
jo umuligt, efterat Kongeslægten var uddøet og Riget forenet 
med Danmark — saa ialfald for en £,ække Ætlinger af den 
norske KJongeæt. Dette gjælder ikke blot Haakon den 5tes 
Dattersøn Jon Havthoressøn og dennes Hustru Birgitta Knuts- 
datter, som ved sin Død (før 1395) oprettede et Alter og 
Præbende i Kirken ^ ; men ogsaa hans Broder Sigurd Havthores- 
søns Svigersøn Jon Martinssøn (se ovenfor S. 417) og, 
da dette sker „ efter hans Hustrus B.aad'', vistnok ogsaa hun. 
Ogsaa flere af deres Efterkommere søgte sig Gravsted i Maria- 
kirken, gav store Sjælegaver til Kirken og oprettede endog 
Præbender for at faa stadige Sjælemesser holdte her for sin 
Slægt. Dette gjælder ikke blot Jons Datterdatterssønnesøn 
Knut Alfssøn, som i 1500 giver „alt sit Gods i Hallingdal" 
til Kannikernes Kommune i Sjælegave for sin Fader Alf 
Knutssøn, sin Broder og sin afdøde Hustru og for „alle sine 
Forfædre" (dermed menes vistnok de, som laa begravede i 
Kirken) ^, men ogsaa flere af Slægten. Thi naar efter Refor- 



1 



Dipl. Isl. III no. 238 (urigtigt henført til 13 Marts istedenfor 
25 Mai, — „Grimsey", skrevet G*msey, er naturhgvis Skrivfeil 
for „Gim8ey" — ) og no. 243. 
Dipl. Norv. II no. 440 og 441. 
Dipl. Norv. IV no. 649, 657. 

Dipl. Norv. II no. 1014. Af Brevet kan sees, at Hr. Alf Knuts- 
søn er død 9 Juli (altsaa 1497). 



SMAÅSTYKKER. 



423 



mationen Rosenkrantserne krævede og fik tilbage af Maria- 
kirkens G-ods „Dorothea Præbende" og Truid TJlfstand (for 
sin Hustru, Knut Alfssøns Datterdatter) fik tilbage „Hellig 
Løsens Præbende" — naturligvis fordi de ved Oprettelsen be- 
tingede Sjælemesser ikke længer opretholdtes, — maa lige- 
ledes disse Præbender være stiftede i Slutningen af 15de 
Aarhundrede for dem af deres Forfædre, der bavde fundet 
sit Hvilested i Kirken: Dorothea-Præbende er rimeligvis 
stiftet af Sigrid Erlendsdatter (af Losne-Ætten) og bendes 
Ægtemand, Bo Fleming, Høvedsmand paa Akersbus ^, og Hel- 
lig Løsens Præbende er rimeligvis grundlagt af Alf Knutssøn 
eller hans Hustru og Sønner, 

Traditioneme om Mariakirken som G-ravsted for de nor- 
ske Kongers Slægt sees saaledes at bave boldt sig gjennem 
hele det 15de Aarbundrede. Man vil derfor efter dette ikke 
længer erklære det for „grebet ud af Luften^, naar Visen 
om den bellige Kong Haakon lader denne Konge paa Døds* 
sengen byde: 

Lad mig begraves i Marie- Kirke, 
som Konger pleier at ligge, 

eller som det gjentages i den tbelemarkske Vise om Hr. Nilaus^ : 

De leggje mit lik i Mariekyrkja, 
der konganue plaga liggje. 

Disse Vers — eller rettere dette Vers, tbi aabenbart 
er det laant fra den ene Vise til den anden — tør man 
efter det ovenfor udviklede se paa med andre Øine. Disse 
Verslinjer maa være digtede i en Tid, da den Tradition 
endnu var levende, at de norske Konger pleiede at føres til 
deres sidste Hvilested i Oslo og da endnu Kongeslægtens 
Efterkommere paa Spindesiden vitterligt begravedes der, alt- 
saa i 15de Aarbundrede. Om Verslinjen er ældst i Visen 
om Hr. Nilaus eller i Visen om Kong Haakon^ tør jeg ikke 
for Øieblikket af gjøre, tbi de begge bar jo bistorisk Grund- 
lag:' BFr. Nilaus peger paa, at fornemme Mænd (Kongeslæg- 



De er, saavidt jeg kan se, de eneste af Losneslægten, som er 
fast knyttede til Østlandet; Sigrid var vistnok Datterdatterdatter 
af Jon. Martinssøn og var Holger Ro8enkrants's Mormoder. Dog 
kunde der ogsaa tænkes paa bendes Moder Gudrun og dennes 
Ægtemand Erlend Eindridessøn. 
Landstads Folkeviser S. 234. 



28* 



424 



SMAASTYKKER. 



tens Cognater) begraves ved det kongelige Gravsted, og den 
hellige Konge vil følge den i selve Kongefamilien sædvanlige 
Skik. I den sidste Yise har Traditionen da forudsat den 
samme Skik at være ældgammel og uden videre overført den 
paa den „ hellige Haakon '*, som (hvis Visen antages oprinde- 
lig at være digtet om Haakon d. Ste) netop er den Konge- 
som havde grundlagt de kongelige Begravelser i Mariakirken. 

18 Okt. 1891. 

Gustav Storm. 



8. 
Topografisk-historiske Smaanotitser. 

I. Aldinhagi nævnes i Sverres Saga (Fomm. s. YIH 
439^ som et Sted i Vik i Sogn. Jon Staal, der paa en 
£<eise til Bergen (1201) overfaldes i Vik af et nordenfra 
kommende Streifparti af Bagler og maa redde sig ved at ty 
op i Fj eldet, finder Dagen efter, da endel af Baglerne drage 
op til Hove for at gaa i Bad, Leilighed til at overraske dem 
og forfølger dem ned til „ Aldinhagi". Dette Sted har alt- 
saa ligget mellem Hove og Vikøren. Navnet kj endes ikke 
nu; men det kan paavises, at der længe efter har været en 
Gaard af dette Navn, og hvor denne er bleven af. I en 
Jordebog fra 1611 anføres nemlig ^AUehoug eller Klocker- 
gaard** i Vik. I Matriklerne af 1667 og 1723 nævnes G-aar- 
den, da blot kaldet ,.Klokkergaard", som en under Præste- 
gaarden brugt Ødegaard, og det sees, at den har havt No. 
40 i den gamle Matrikel. Ved at efterse den trykte Matri- 
kel af 1838 opdages da let, at Gaarden er gaaet iiid under 
den strax ovenfor Vikøren liggende Gaard, der i Matrikelen 
skrives Sjøtun, men i Bygden nok almindelig kaldes „Oveste- 
garen'' (formodentlig fordi her engang har boet en Oberst). 
— Ogsaa en anden Gaard i Landet, i Høiland søndenfor 
Stavanger, har hedet Aldinhagi (se DN. IX 219. 267. 303. 
309. 345). Endnu i 1563 har jeg fundet den kaldet „01- 



SMAASTYKKER. 



425 



denhage", men senere findes Navnet afkortet til Hage; i den 
nye Matrikel er det efter Udtalen skrevet Haga (Gaards-No. 
o i Høiland). Ordet Aldinhagi synes ikke at kunne paavi- 
ses som Appellativ i Oldnorsk, men der er vel al Eimelig- 
hed for at opfatte det som ligebetydende med aldingarSr, 
Frugthave. Hvis dette er rigtigt, vil Navnet, som ialfald i 
Vik ikke kan være yngre end 12te Aarh., være af Interesse 
som Vidnesbyrd om tidlig dreven Frugtavl i Norge. 

II. Eagnvald TJrka nævnes som en af Anførerne 
paa Haakon Haakonsøns Skotlandstog og senere som Lend er- 
mand 1 Magnus Lagabøters Tid (jfr. Gustav Stoim i dette 
Tidsskr. 2den Bække IV, 165 — 179). Mandens paafaldende 
Tilnavn kan tænkes at skrive sig fra hans Hjemstavn eller 
Hovedgaard. Det er nemlig ikke ualmindeligt i Norge i 
12te og 13de Aarh. at finde Mænd benævnte med Graard- 
navne som Tilnavn, uden Tilføielse af den ellers brugte Præ- 
position, — ganske saaledes som Q-aardbrugere nu kaldes efter 
Gaarden. Bekj endte Exempler ere Ivar Utvik, Vegard Ve- 
radal og Torstein Heimnes i Haakon Haakonsøns Tid; men 
der findes adskillig flere ^. 

Nu er der paa Søndmør, hvor flere anseede Slægter 
hørte hjemme i Middelalderen, en betydelig Gaard af Navn 
Urke (i ^ Hjørundfjord, i den ydre Del af Norangsf jorden). 
Gaarden findes nu først nævnt 1520 (Norske Regnskaber og 
Jordebøger II S. 107) og skrives ■ da, ligesom altid senere, 
Urke (i Udtalen lyder Iste Stavelses Vokal nærmere lukt o). 
Navnets gamle Form maa have været Ur ka, ligelydende med 
Bagnvalds Tilnavn. Navnet findes ikke andensteds i Norge. 

Det forekommer mig efter dette sandsynligt, at Ragn- 
vald har været fra eller boet paa Urke i Hjørundfjord og 
havt sit Tilnavn deraf. 



* Jeg har noteret følgende: Eirikr Ignarbakki (efter Enebak 
paa Romerike, Fornm. s. IX 392); Ogmundr Ei kil and 
(smst. IX 14); Einarr Lygra (sm st. VIII 310); Eirikr og 
Ami Efja (smst. VIII 356); Eindridi Ljoxa (vistnok efter 
Leksen i Ørlandet, smst. VIII 356). — I denne Forbindelse kan 
ogsaa nævnes Baard Standhale (Munch N. F. H. II 887) -— 
forudsat at Strøm har Ret naar han (Søndm. Beskr. II 317) udle- 
der Standhale-Ættens Navn af Graarden Standal i Hjørundfjord, 
noget, hvorfor adskilligt synes mig at tale. 



426 



SMAASTYKKER. 



m. Det Sted, hvor Tunsbergmændene med en af dem 
selv i Hast samlet Flaade i, 1190 i en Søkamp øde lagde 
Vaarbelgernes Oprørsflok, kaldes i Sverres Saga Bristeinn^. 
Dette Navn, eller noget med B begyndendo Navn, som lig- 
ner det, findes ikke nu i denne Egn, og man har derfor væ- 
ret i Uvished om, hvor Kampen har staaet. Kraft (Norges 
Beskr. Iste Udg., II 560 f.) fremsatte den Gisning, at Bri- 
stein var en Forvanskning af Trist ein (eller Tristeinene), 
som nogle Smaaøer SSØ. for Akerøen, vestlig i Hvalergrup- 
pen, hede. Dette er fulgt i det geografiske B,egister i Fomm. 
s. XII og af Munthe i Anm. til Aalls Snorre III 88, me- 
dens Munch (N. F. H. III 220 n. 1) siger, at „Stedet maa 
være en af Klippeholmeme eller Øeme yderst ude i Kri- 
stianiaf jorden, f. Ex. den saakaldte Tristeen, eller ogsaa selve 
Færder." 

Der kan vist ikke være Tvivl, om at Krafts Grisning 
er rigtig, eller ttt der i Sagaen skulde staa tristeinn istedet- 
for Bristeinn. P og B kunde jo meget let forveksles i 
Middelalderens Skrift. Desuagtet kan det alligevel være no- 
get usikkert, hvilket Sted der menes, da der ved Kristiania- 
f jordens Munding — hvad man hidtil ikke har været op- 
mærksom paa — findes t o Steder af Navnet Tristein. Og- 
saa den lille, af tre Holmer bestaaende Øgruppe, som offi- 
cielt kaldes Lille-Færder, bekjendt af det der staaende Kyst- 
fyr, kaldes nemlig af Omegnens Befolkning Tristeinen^» 
Hvis Sagaens Beretning om, hvad der gik forud for Kampen 
i 11 90, er rigtig — hvorom der ingen Grund er til at tvivle — , 
maa det dog være Tristeinen ved Hvaler, som menes. Det 
siges nemlig udtrykkelig, at Vaarbelgerne allerede havde vendt 



1 



I nogle flaandskrifter findes de afvigende Former Brimsteinn 
og Bridsteinn; Bristeinn har hidtil været antaget for den 
rigtige Form, og vel med Ret, som det følgende vil vise. Sla- 
get nævnes ogsaa — med forvansket Form af Stedsnavnet — i 
den alene i Peder Claussøns Oversættelse bevarede udførhgere 
Inge Baardsøns Saga (Fomm. s. IX 210). 

Ogsaa paa Kartet kaldes dog den søndenfor Holmerne liggende 
Grund Tri st en granden. — Navnet Tristein, og andre lig- 
nende Navne, forekomme vist paa flere Steder paa Kysten. 
Jeg har bemærket Tristeinen nordøst for Tarven i Fosen, 
Og Tvisteinen ved Ytre Toningen udenfor Arendal; jfr. og- 
saa Gaardnavnet Femsteinevik i Varaldsø Sogn i Søndhord- 
land (Gaards-No. 1 i Strandebarm Herred). 



SMAÅSTYKKER. 



427 



om, fordi de havde faaet Nys om Tunsbergmændenes Rust- 
ninger, og igjen vare dragne ,.øster over Folden", hvor Tuns- 
bergernes Flaade en Stund forfølger dem og endelig naar 
dem ved „Bri8tein". Slaget maa alt saa nødvendig have st aaet 
østenfor Fjorden, ikke ved det paa Vestsiden af den liggende 
Lille-Færder. 

Ogsaa ved en anden Leilighed, i 1205, omtales i denne 
Egn et „Brimsteinn", hvor Navnet sikkert nok ogsaa maa 
rettes til Pristeinn. Det er i et af Haandskrifteme af 
den kortere Inge Baardsøns Saga (Fomm. S. IX 13 n. 7). 
Det fortælles her, at en Afdeling af Baglerne, som paa den 
Tid holdt til i Danmark, under Anførsel af Filippus Jarl 
forsøgte at overfalde Kong Inge og Haakon Jarl i Tuifsberg. 
Medens Baglerne paa Veien did laa i Hafstensund nordlig 
i Bohuslen, seilede imidlertid en Kogg forbi dem nordover. 
Da de saaledes maatte frygte, at Birkebeinerne i Tunsberg i 
Tide vilde faa Nys om deres Forehavende, skyndte de sig 
afsted for at indhente Koggen, men maatte opgive Jagten 
efter den som haabløs, da Koggen var „udenfor Brimstein". 
Ogsaa her er der vel større Grund til at tænke paa Tristein 
ved Hvaler, end paa Lille-Færder. Naar Forfølgelsen af 
Koggen var begyndt allerede i Nærheden af Hafstensund, 
maatte det vel være blevet klart, om der var Udsigt til at 
naa den, før den var kommen over Indløbet til Kristiania- 
fjorden, 

IV. LimgarS^sida findes paa flere Steder i Sa- 
gaeme^ brugt som Navn paa en Kyststrækning i det syd- 
vestlige Norge. Som liggende paa denne Kyst nævnes 
Portyrja (Porter vestenfor Kragerø) og Askeyjarsund, 
der utvivlsomt maa søges ved Askerøen i Dybvaag Sogn. 

Det har i senere Tid almindelig været forudsat ^, 
skjønt maaske ikke nogensteds udtrykkelig udtalt, at det 
første Led i Navnet, LimgarSr, er det nuværende Lyngør, 
en bekjendt liden Øgruppe i Dybvaag. Kyststrækningen er 
altsaa benævnt efter denne Gruppe og LimgarSr dens 



Heimskr. (Unger) S. 728; Fornm. s. VII 213. 341, VIII 425; 

Morkinskinna S. 212; Cod. Frisianus S. 190; Fagrskinna S. 

170; Njåls Saga Kap. 5. 

Tidligst, saavidt jeg har bemærket, i Kegistret til Udgaven af 

Fagrskinna. 



428 



SMAASTYKKER. 



Navns oprindelige Fonn; Navnet er følgelig ikke (som forud- 
sat ved den sædvanlige Skrivemaade ,,Lyngøer") sammensat 
med ey (0). Navnet udtales nu Lyng er, med aaben Lyd 
af y og kort, tonløs Vokal i 2den Stavelse. Sproglig kan 
vistnok intet indvendes mod Muligheden af en Overgang fra 
mg til ng og af den sidste Stavelses stærke Forkortelse. 
Det maa dog mærkes, at Sagahaandskrifteme give Navnet i 
stærkt varierende Form; ved Siden af Limgar5s- findes 
ogsaa LymgarSs-, LungarSs-, Lungbar8s-. Haandskrift- 
traditionen synes at tale stærkest for LimgarSs- som den 
rette Form, og denne kan, tror jeg, støttes derved, at der 
af Navnet i denne Form kan gives en rimelig Forklaring, 
©et første Sammensætningsled i Ordet LimgarSr 
kan vel ikke godt være andet end lim n., der som Samlings- 
ord betegner de finere, bladbærende Kviste paa Træer og 
• Buske. Betydningen af Limgardr maa altsaa forudsættes 
at være : Risgjerde, levende Kæk, eller noget lignende. 
Nu har en paa Stedet vel kjendt Mand sagt mig, at Lyngør- 
gruppen endnu udmærker sig ved en ualmindelig frodig Busk- 
vegetation, altsaa ved en Eiendommelighed, som kunde lede 
til at give den et saadant Navn. 

O. Bygh. 



REGISTER. 



REGISTER 



-A^abygge Skibrede. 127. 
Aager, Graard i Raade. 263. 
Aagesen, Christopher. 327. — Odin. 

310. 
Aakeberg, Gaard i Eaade. 262. 
Aall, HanSf Kammerherre. 282. 

— Nicolai Benjamin, Godseier. 

281—283. 
Åmål i Dalsland. 158. 244. 
Aamunde Burst. 292. 
Aanes, Gaard i Gimnes Thinglag. 

349. 
Aarhus, Christen Jensen, Byfoged 

paa Frederikshald. 230. 
Aase, Jens Bødtkers, Jordemoder. 

150. 
Aasmund Grankelssøn. 60. 
Abercromby, Alexander. 358. 
Absalon, Erkebiskop i Lund. 91. 
Adam af Bremen. 98. 
„Adrianus". 145. 
Agdenes. 313. 
Agnes Sigurdsdatter af Sudreim. 

421. 
v. Ahlefeldt, Claus. 221. — Fri- 

derich, Oberst 173. 
v. Ahnen, Iver, Stiftamtmand. 

322. 327. 328. 331. 



Akeleye, Slægt. 232. — Else 
Sigvardsdatter, Fru. 231. — 
Elsebe, Fru. 157. — Gabriel. 
256. — Sigvard Gabrielsen, til 
Kambo. 156. 157. 165. 168. 

Aker. 119. ^ 

Akershus. 104. 108. 117— 119.. 125. 
149. 160. 175. 182. 200. 225. 
242. 280. 317. 318. 411. 423. 

Akershus Archiv. 82. 83. 125. — 
Len. 172. 175. 

Akerøen ved Hvaler. 426. 

d'Albedyhll, Familie. 270. 
„Albia" (o: Gøtaelv). 404. 
Aldinhagi, Gaard i Høiland. 424. 
— Gaard i Vik, Sogn. 424. 

Alexander VI, Pave. 399. 401. 
Alf Haraldssøn (Bolt?) paa Thom. 

124. 129. — Knutssøn, se „af 

tre Roser". 

Alhed Jacobsdatter. 306. 

Allan, Familie. 311. 389. — John, 
Kjøbmand. 350. — Robert, 
Kjøbmand. 389. 

„Allehoug" se Aldinhagi. 

Amerika. 395. 396. 



432 



REGISTER. 



Amisterdam. 307. 365. 

Amund Gudbrandssøn. 264. — 
Jonssøn, paa Evje. 129. — 
Røstad. 263. — Sigurdssøn, se 
Bolt. 

Anders Dagssøn. 1 48. — Hoen. 262. 

— Jensen Burum. 262. — Mad- 
sen, Borgermester i Tønsberg. 
205. 221. 222. — Røstad. 263. — 
Sagmester. 219. — Thomesøn. 
263. 264. — Vandbrekke. 261. 

— Vold i Aas. 154. 

„Anes Fomøielée", Landsted ved 

Christianssund. 382. 
Angell, Familie. 321. — Lorentz, 

Sogneprest til Kvernes. 388. 

391. — Lorentz, Stiftsprovst. 

278. — Thomas, Kjøbmand i 

Throndhjem. 52. 
Anker, Familien. 2fo. 
Anna (Anne) „Francisci in Trøck- 

stadt". 148. — Hansdatter, Fæ- 

pige. 256. — Hansdatter, Raads- 

pige. 248. — Sørens. 155. — 

Sørensdatter. 211. 
„Antoniu8, filius præfecti Haf- 

niensis". 143. 
Antvorskov Kloster paa Sjælland. 

87. 
Arboga. 421. 
Archangel. 387. 
Aremark i Smaalenene. 110. 
Armenini, Griov. Batt., da Faenza. 

286. 
Arnbjørn Jonssøn. 71. 
Arne, Biskop i Garde. 402. — 

Efja. 425. — Huseby. 262. — 

„Rolffuerj". 147. — Spetalen. 

263. 
Arnthor Foke. 71. 73. 
Arup, Jens Lauritz, Biskop. 278. 



Arvid Henningssøn, Sog^neprest 

til Skiptvet. 145. 
Asak i Smaalenene. 182. 183. 187. 
" 189. 

Ascanius, Mentz, Sogneprest til 
Aure. 326. 

Asgerd Aslaksdatter paa Kirke- 
berg;. 127. 

Askerød, Gaard i Raade Sogn. 

262. 
Askerøen \ Dybvaag Sogn. 427. 
Askeyjarsund. 427. 
Askim, Gaard i Aas. 153. 
Askøens Gods ved Bergen. 352. 
Aslak unge Jonssøn, Lender- 

mand. 100. 

Aspe, Gaard i Frei Sogn. 300. 

Aste Gunnarssøn, Kannik. 420. 

„Astrida pastoris (Nicolai Olaj) 
uxor". 150. 

Aubert, Benoni, Generalmajor. 
280. 366. — Johan Andreas, 
Konrektor. 274. — Otto Gilbert 
David, cand. philos. 271 — 277. 
279—285. 

Audun, Biskop af Stavanger. 113. 
116. 122. 

Augeberg (Oveberg), Gaard i 
Raade. 261. 

Augustin, Jakob, Væbner, Foged 
i Viken. 105. 

Augustinerordenen. 93. 

Auma (Nordlandet), paa Nord- 
møre. 296. 

Aure Prestegaard, Nordmøre. 324. 

Averøen. 329. 

Saahus Len (Bohuslan). 104. 105. 
114. 159. 162. 172. 175. 180. 
181. 204. 213—215. 231. 239. 



REGISTER, 



433 



242. 243. — Slot. 158. 159. 
162. 163. 173. 242. 243. 

Baard StandhaJe. 425. — Stolpe. 
73. — Thoressøn paa Gaus- 
thorp. 108. 

v. Badenhaupt, Anna Catharina. 
320. 321. — Ermegaard. 320. 

Bager, Jacob. 333. 

Bagemes paa Indlandet (Chri- 

stianssund). 351. 
Bagge, Inger Jensdatter. 154. — 

Iver. 158. — Peder, til Borre- 
gaard etc. 222. 226. 
Baglerne. 27. 28. 40. 71—73. 93. 

291. 424. 427. 
Baker, Fregatkaptein. 385. 
Bakke, Gaard (Kloster) ved 

Throndhjem. 24. 64. 78. • 
Baldelli, Francesco, Maler. 288. 
Bamle. 119. 
Banff i Skotland. 389. 
Banner, Erik, Generalkrigskom- 

missær. 220—222. 226. 227. 

232. 234. 237. 317. 
Barcellona. 363. 
Barhow, Amund, Sogneprest til 

Kvernes. 325—328. 
Bamholdt, Kaptein. 246. 
Barocci, Federigo, Maler. 286 — 

288. 
Bartholomæus Pederssen. 233. 
Belgien. 117. 
Bendixen, B. E., Skolebestyrer. 

294. 
^ent Svendssen Selvik. 267. 
v. Benzon, Familien. 270. — Jacob, 

Statholder i Norge. 340. 341. 

Berby i Enningdalen. 215. 
Berg, Gaard i Eidsberg Sogn. 
264. — Gaard i Hurum. 218. 



— Sogn i Smaalenene. 193. 
194. 219. — Kirke. 177. — 
Prestegaard. 236. 
Berg, Claus Frantssøn, Kantor i 
Oslo. 152. 154. — Jens Chr., 
Justitiarius. 252. 354. — Mag- 
dalena. 1 50. 

» 

Berg v. Linde, Familien. 270. 
Bergen. 39. 57. 112. 113. 117. 118. 
133—135. 169. 211. 298. 303. 
307—309. 331. 336. 343. 353. 
354. 368. 379. 387. 401. 405. 
407. 411. 424. — Det hansea- 
tiske Kontor i. 298. — Kors- 
kirken i. 336. 
Bergens Bispedømme, Stift. 308. 

397. , 

Bergenhus. 169. 330. 
Berger, Herbergerer. 366. 
Bergsvein Pipa. 70. 75. 
Bese, Sten. 140. 
Bethlehem, Havn ved Bergen. 

331. 
Beyer, Absalon, Lagmand i Fre- 

deriksstad. 205.- 
Biblioteca Chigi. 403. — Corsini. 

403. 
Bildt, Daniel Knudsen, til Mor- 
land. 225. — Daniel Ottesen, 
tilHafsIund. 171. 176. —Jens, 
til Hestrup. 222. — Mette, Jfr., 
til Lundestad. 176. 222. — 
Vincents, til Nes, Befalings- 
mand over Tønsberg Len. 1 68. 
179. 
Bing, Lasse, Foged i Tune. 105. 
Birger Magnussen, Konge af 

Sverige. 140. 
Birgitta „filia Brasmi in Finde- 
gaardt". 152. — Bvindsdatter. 
147. — Knutsdatter. 422. 



434 



REGISTER. 



Birid. 355. 

Birkebeinerne. 27. 37. 72—74. 82. 
83. 86. 91. 94. 292. 427. 

Birkedal, G-aard i Vaaler (Svin- 
dal). 263. 

Bjaalfe Skinnstakk. 73. 

Bjarne Amundssøn, Raadmand i 
Oslo. 124. 125. — Burdarsvein. 
99. — Ivarssøn i Sopen. 68. 

Bjelke, Familien. 252. — Doro- 
thea, Fru. 225. — Elisabeth, 
Fru. 265. — Henrik, Oberst 
(senere Rigsadmiral). 158. 159. 
170. 253. — Jens Aagessøn, 
Kansler. 163. 253. 265. 268. 
305. 309. — Jens Thillufsen* 
252. — Jørgen, Generallieute- 
nant. 163. 176. 177. 180. 181. 
187. 188. 196. 198. 199. 201. 
204. 227. 253. 260. 309. 310. 
— Maren, Fru. 253. — Mar- 
grete, Jfr. 164. — Ove, til 
Austraat, Kansler. 225. 318. 

Bjørn Anderssøn. 149. 

Bjørn, Matthias, Tolder. 174. 179. 
185. 196. 201. 202. 227. 248. 
249. 

Bjørnehaug paa Nordlandet (Chri- 

stianssund). 349. 
Bjørnestad, Gaard i Id. 182. 
Bjørnstad, Gaard i Hurum. 218. 
Bjømvik, Gaard i Bremsnes Sogn. 

349. 

Bjøruld Aager. 264. 
Blaagaard Seminarium. 372. 
Blakstad i Battenfj orden. 301. 306. 
Blanca, Dronning. 416. 421. 
Blicher, Oberstlieuteiiant. 377. 378. 
Blom, B. A., Kaptein. 19. 
Bluhme, Sekretær. 366. 



Boberg, Gaard i Berg Sogn, 

Smaalenene. 236. 
Bodø. 336. 

Boe Kjelderød. 262. 

„de Bork", hollandsk Skib. 170. 
Bolgen, Gaard paa Fredø. 318. 

349. 
Bollervandet, se Bullaren. 

Bolsø Sogn, Romsdalen. 310. 

Bolt, Ætten. 101. 122—124. 130. 
140. — Amund Amundssøn. 132. 

— Amund (Ogmund) Berdors- 
søn, Befalingsmand paa Akers- 
hus. 104. 117. 123—127. 129. 
130. 132. — Amund (Anundi 
Pederssøn. 131. 132. — Amund 
Sigurdssøn. 101—103. 108. 110. 
111. 114. 120—123. 126—140. 

— Aslak, Erkebiskop. 105. 112. 
113. 116. 123—125. 291. - 
Berdor (Bergthor) Kolbeins- 
søn. 125. 130. . — Borghild 
Amundsdatter. 117. 125. 126. 
130. — Gudrun Haakonsdatter. 
125. 130. — Haakon Amunds- 
søn. 125. 130. — Kolbein Ber- 
dorssøn: 125. 126. 130.— Liva 
Kolbeinsdatter. 126. 130. — 
RønnogBerdorsdatter. 125. 130. 

— Sigurd Berdorssøn. 125. 126. 
130. — Sten Haakonssøn. 12r>. 
130. — Se Alf Haraldssøn. 

— Se Cecilia Haakonsdatter. 

— Se Gudrun. — Se Haakon 
Ogmundssøn. 

Bonifacius VIII, Pave. 84. 85. 
Bontzen (Buntzou), Morten, Vice- 

lagmand. 254. 
Borge i Smaalenene. 110. — Kirke. 

187—189. 



REGISTER, 



435 



Borgesyssel. 104. 110. 112. 114. 

116. 122. 124—128. 130. 
Borghild Amundsdatter, se Bolt. 
Borgia, Kardinal. 400. 
Borgund Prestegjeld. 357. 
Bortvig, Archibald, Handelsmand. 

358. 

Boschini, Marco. 286. 

Bostrom, Christopher Jakob, Pro- 
fessor. 273. 276; 277. 284. 

Both, Henrich Volrath, Lieute- 
nant. 161. 

Braadelands Skanse ved Halden. 

182. 190. 193. 
Braatu (Brattou), Graard i Svindal 

Sogn. 284. 
Bragasæters Kirke. 290. 
Bragernes. 259. — Fogderi. 165. 

217. 

^Branæs-Marked". 291. 
Brahe, Tyge. 142. 
8t. Brandan. 394. 
Brandtbjerget ved Halden. 190. 
191. 

Bratbjerget ved Halden. 193. 
Bratvær paa Nordmøre. 299. 
Brechan, Maanedslieutenant. 386. 
Bredal, Erik, Biskop i Thrond- 
hjem. 310. 

Bredsted, Flekke i Slesvig. 390. 
Bredsund paa Søndmøre. 332. 
Bremerholm. 170. 249. 318. 
Bremsnes, Gaard paa Averøen. 

357. 359. 360. 389. 390. — Hule. 

366. — Kirke. 328. 329. 360. 

382. — Sogn paa Nordmøre. 

297. 
Bremsnesfjord. 326. 

Bridsteinn (o : Bristeinn , f ri- 
steinn). 426. 



Brimsteinn (o: Bristeinn, f risteinn). 
426. 427. 

Bristeinn, Søslag ved. 426. 427. 

Brix, Johan. 334. 337. 

Brochmand, Jesper, kgl. Sekretær. 
145. 

Brockdorff, Ditlev, Oberst. 158. 
159. 174. 203. 

Brockenhus, Claus, til Broholm. 
259. 

Brodtkorb, Famihen. 381. —Eiler 
Christian, Lieutenant, Over- 
veier. 370. — Hans BÆismus 
Peter , Kancelliraad, Overvra- 
ger. 352. 369. 370. 373. 382. 

Brorsen, Hans. 334. 

Brun, Anna, sal. Kaasbøll. 373. 
387. 388. 

Brunbas, Mathias. 334. 

Brunla, Gaard ved Frederiksvæm. 
119. 128. 

BruuH, Niels Tønder, Major. 384. 
386. 

Brygmand, Humfred. 319. 

Brødløs (o: Nøisomhed), Gaard i 
Raade. 261. 

Brøer Jarich. 319. 

Brømsebro, Fred til. 158. 159. 

Bubakke, Gaard i Eaade Sogii. 
262. 

Bud i Romsdalen. 356. 

Budde, Anne Cathrine, Fru. 216. 
— ^ Christoph Henrich, Kaptein- 
Lieutenant. 246. — Frederik 
Otto, Oberst. 176. 181. 183. 
201. 240. 

Bugislav IX, Hertug af Pommern. 
137. 

Buk, Markvard. 105. 119. — 
Olaf, Befalingsmand paa Akers- 
hus. 118—121. 128. . 



436 



REGISTER. 



Bulcke, Feiter, Kammerraad. 227. 
Bull, Hans Grrøn, Sogneprest til 

Thingvold. 351. — Jens Lem- 

vig, Sogneprest til kvernes. 

349. 351. 362. 387. — Ole 

Christian, Foged. 382. 389. 
BuUaren Sjo (BoUervandet) i 

Bohaslån. 214. 
Bullarens Herred i Bohuslan. 

214. 
Bundtz, Matthias Jensen, Byskri- 

ver. 229. 
Buntzou, se Bontzen. 
Burhamer, Berthold, Kjøbmand i 

Danzig. 117. 118. 
Burum, Gaard i Baade Sogn. 

262. 
Busch, Thomas. 147. 
Bygbal, Søfren, Raadmand i 

Throadhjem. 5. 
Bære, Didrik, Væbner. 105. 
Bærum. 119. 

Bæjarbot, Klokke. 31. 34. 
Bøml§ orden. 421. 
Bøye, Frants. 309. 

Oarellus, Jo. Bapt., Placentinus. 

141. 
Carl, se Karl. 
Carlson, Fredr. Ferd., Historiker. 

276. 277. 
Carstensen, Jacob. 334. 
Castberg, Familien. 336. — Tyge. 

334. 336—338. 
Catharina „Ivarj loannis". 146. 

— sal. Marcus Nissens. 327. 

331. — „Vincencij (?) fiha". 

155. 
Cecilia Haakonsdatter (Bolt?). 123. 
Cervinus, se Hjort. 
Christen Eng. 263. — Gregersen, 



Sogneprest paa Hurum. 219. 

— J ensen. 319. — Jenssen, By- 
foged paa Frederikshald. 233. 
234. — Jenssen, Lagmand i 
Frederiksstad. — 319. — Mi- 
chelsen paa Bragernes. 216. — 
„Hr. op Our". 301. — Snedker. 
264. — Strand. 264. 

Christian IV, Konge af Dan- 
mark og Norge. 218. 249. 302. 
304. 308. 409. — V, Konge af 
Danmark og Norge. 14. 20. 
205. 266. 287. 324. — VI, 
Konge af Danmark og Norge. 
341. 

Christiania. 160. 200. 204. 205. 
277. 280. 314. 316. 317. 343. 
367. 380. 409. 413—415. — Lak- 
kegaarden i. 416. 

Christiania Marked. 289. 292. 

Christianiafjorden. 119. 161. 291. 
426. 427. 

Christianssand. 242. 278. 279. 
314. 387. 

Christianssten Fæstning. 41. 

Ohristianssund. 293—296. 31 1. 320. 
321. 329. 343—349. 351—356. 
358. 359. 362. 364—367. 370. 
371. 374. 376. 377. 379. 380. 
383. 385—387. 389—391. — 
«Bemstorffs Minde", Skole i. 
373. — Fattigskolen i. 348. — 
„ Fuglen", Batteri ved. 378. — 
General v. Kroghs Batteri ved. 
378. — Kaasbølls Batteri ved. 
385. — Kirke i. 326. 329. — 
Kommandør Tønders Batteri 
ved. 378. 385. 386. — Kron- 
prinsens Batteri ved. 378. 384. 

— Lærde og Real Skole i. 373. 

— „Neptunu8", Flaadebatteri 



REGISTER. 



437 



ved. 378. — Prins Carls Batteri 
ved. 377. 384. 
Christiaussunds Prestegjeld. 304. 

329. 
Christie, Familie. 381. — Kjøb- 
mand. 371. . — Johan Koren, 
Byfoged, Postmester. 353. 354. 
369. 370. 382. — Vilhelm Fri- 
mann Koren, Stiftamtmand. 
354. 382. 

Christiem II, Unionskonge. 297. 

„Christiemu8 Amerj". 147. — 
„Laurentij". 154. 

Christopher Jenssøn, Sogneprest 
til Thoten. 151. — Nilssøn, 
Sogneprest til Sande. 147. — 

- Rolfsen. 319. 

Clasen, J. C. R, Sagfører. 351. 

Claus Pedersen, Fogedfuldmæg- 
tig. 165. 

Clausen, Comelius. 327. — Peder, 
Handelsmand. 370. 371. — Pe- 
der, se Friis. 

Clemen Kallerud (Kjellerød). 264. 

„Clemens , canonicus Asloensis^ 
(o: Clemet Pederssøn, Kantor 
i Oslo?). 146. 148. . 

Colbjømsen, Familien. 202. — 
Hans. 249. — Peder. 203. 

Collin, Hans, Lagmand i Thrond- 
hjem. 335. — N. 344. 

Colman (Koleman), Frederik, Tol- 
der. 319. — Handelsmand. 371. 

Coster (Koster), Joh., Livlæge. 
201. 

Cotton, Robert. 311. 

Coucheron, Willem, Generalkvar- 
termester. 241. 

Couture, Thomas, fransk Maler. 
286. 

Coxon, William. 358. 



Creetz, Bendix, Oberst. 176. 

Creetzensteen Skanse ved Hal- 
den. 176. 185. 191. 192. 

Creutz, Lorentz, Friherre. 311. 
312. 

5,I>acia" (o : Danmark). 404. 
Daftin Berg. 264. 
Dale, Graard paa Auma (Nord- 
landet) paa Nordmøre. 296.. 

298. 364. 
Dall, Familien. 389. — William, 

Handelsmand. 370. 373. 387. 

389. 
Dalsland. 242. 243. 
Danholm, Knud, Handelsmand. 

370. 373. 
Danmark. 87. 88. 90—94. 97. 106.^ 

109. 115—117. 135. 145. 151. 

—154. 158. 163. 164. 169. 178. 

201. 216. 220. 222. 224. 230. 

242. 249. 250. 281. 298. 320. 

339. 362. 379. 383. 385. 386. 

401. 404. 422. 427. 
Danzig. 115. 117. 
Darre, H. J., Biskop. 278. — Jo- " 

han Mentsen, Sogneprest til 

Stangvik. 324. 
Deu Lugas, Gods ved Banff i 

Skotland. 389. • 

Devold , Peter , Toldinspektør. 

350. 351. 
Diderichsen, Hans. 327. 
Dines Mauritssøn. 264. 
Dixon, Fregatkaptein. 385. 
Djekn, Per NikJisson. 140. 
Djupvik-Fisket. 83. 
Dominikaneme(Prædikebrødrene). 

405. 406. 
Dorothe Johanses. 265. 
Dorph, Slægt 235. — Nils, 



Hist. TidsBkr. 3. R. IL 



29 



438 



REGISTER. 



Sogneprest til Id og Halden. 

215. 
Drammen. 291. 366. 
Drangedal i Bamle. 119. 
Drejer, Abr., Berghauptmand. 335. 
Drummond, John, Skipper. 358. 
Drøbaksund. 200. 
Due/ Fr., Statssekretær. 282. — 

Jacob, Oberstlieutenant. 181. 

196. 201. 
Dunkirken. 297. 
Duestad paa Hurum. 168. 
Due stad- Sagen. 225. 
Dunchin, Edmund. 358. 
Dunkersundet ved Christianssund. 

297. 375. 
Duns, Peder Christophersen. 203. 
Dverby, se Verby. 
Dyblie, Frederich, Borger-Lieute- 

nant. 391. 
Dyre („Dyro") „Benedictj". 147. 

— Ulsrød. 263. 
Dyre, Iver. 158. — Thomas, til 

Sundsby. 156. 162. 255. 257. 

259. 
Dyrskjøtt, Peder.* 417—419. 

Ebelholt Kloster paa Sjælland. 
89. 90. 92. 94. 

Edø Prestegjeld. 352. 

Egeberg, P. C, Ritmester. 282. 

Eger, P., Foged. 284. 

Eidsberg i Smaalenene. 110. 264. 

Eidsivathingslov, Den ældre. 102. 

Eidsvold. 387. 

Eilif (Ellef) paa Evje. 130. — 
Gudbrandsen, Korporal 317. — 
Grunderø (Grunuerød). 263. — 
Jonssøn, Biskop i Stavanger.' 
129. 

Einar Lygra. 425. — Olafssøn 



Fluga, Ridder. 126. 130. — 
Thambeskjælve. 47. 49. 63. 
Eindride (Endrid) paa Dale. 298. 

— Einarssøn. 63. — Erlands- 
søn, Ridder. 106. 109.112.122. 

— Ljoxa. 425. . 

Eker. 110. 127. 128. 131. 
Eketra, Johan Gabriel, Lieute- 

nant. 277. 
Eldrid Bjarnesdatter. 99.' 100. — 

Hallkel Huks Søster. 99. 
Elgesæter Kloster. 41. 64. 78. 
Elias (i „Bethlehem«). 331. 
Elin Eriksdatter, Hustru. 131. — 

paa Texelnes. 127. 
Elingaard i Onsø. 161. 268. 
Ellen Mortens. 264. 
„Elza, D.« 147. 

Enebak paa Romerike. 154. 425. 
Eng, Gaarjd i Svindal. 263. 
Engel sal. Dirk Classens. 327. 
Engelbrekt (Engelbret) Engel- 

brektsson , Rigshøvedsmand. 

104. 107. 109. 132. 138. - 

Eriksen, By- og Raadstaeskri- 

ver. 229. 233. 234. 236. — 

Reffue (Revaug). 262. 
Engelhart, Nicolai, Sogneprest til 

Nesset. 326. 
Engelskmændene. 226. 300. 335. 
Englændere i Christianssund. 355. 
England. 91. 95. 97. 98. 227. 

229, 278. 334. 358. 373. 376 

—378. 
Enningdalens Annex. 214. 215. 
Enningdals-Elv. 214. 
Erik (Eirikr) af Pommern, Unions- 

konge. 104. 106. 109. 111. 112. 

118—120. 126. 127. 132. 135. 

137—139. 291. — Biskop af 

Grønland. 394. — E§a. 425. — 



REGISTER. 



439 



Erkebiskop af Nidaros. 90 — 94. 

— paa Fosen.- 300. — Ignar- 
bakki. 425. — Kongssøn. 26. 
27. 37. — Magnus Erikssøns 
Søn. 421. — Olafssøn, se G-yl- 
denhom. 

Erlend Eindridessøn af Losna, 

Eigsraad. 110. 423. 
Erling Ormssøn Skakke, Jarl. 

88. 90. 100. ~ Vidkunnssøn, 

Rigsforstander. 29 1 . 
Ervalla i Vestmanland. 132. 
Eskevik, Gaard i Id Sogn. 179. 

181. 184. 240. 
Eskil, Erkebiskop af Nidaros. 94. 

— Rød. 216. 

Eskilsø Kloster paa Sjælland. 89. 

Essendrop, C. P. R, Biskop. 278, 

„Estotilandia«. 395. 

Eufemia, norsk Dronning. 416. 

Europa. 397. 401. 

Eyjolf Haflessøn. 67. 

Eystein Aslakssøn, Biskop i Oslo. 

127. — Erkebiskop af Nidaros. 

41. 89—91. 100. — Magnus- 

søn. Konge af Norge. 10. 11. 

47. 51. 
Eabricius,^ Joh. Christ., Professor, 

294. 365. 
Ealkenskjold, Seneca Otto, Gene- 
ralmajor. 365. 
Ealsen, Anna Brun, Fru. 382. — 

Carl Valentin, Stiftamtmand. 

382. 
Fasting, Thomas, Statsraad. 282. 
Ferner, Christopher. 309. — Hans. 

309. — Jørgen. 309. 
Femsteinevik, Gaard i Varaldsø 

Sogn. 426. 
Fibiger, Gottfried, Sproglærer. 

384. 386. 



^Fielgaard, Birgerus". 148. 
„Findegaardt«. 152. 
Pinkenhagen, Lars Lund, Prorst. 
' 367. 

Finmarken. 211. 299. 
Pinn („Finno") Amessøn. 97. — 

„01aj". 147. — „in Synsene". 

149. 
Fircks, Johan, Generalmajor. 162. 

223. 225. 
Fiskum, Gaard i Eker. 257. 259. 
Fjordene. 313. 
Fladstrand. 242. 
Flandern. 397. 
Plekkerø. 297. 307. 
Fleming, Bo, Rigsraad. 423. 
Flensborg. 370. 
Flinthoug, Abraham, Sogneprest 

til Hurum. 168. 
Flohr, Fredr. Otto, Apotheker. 

370. 373. 
Florents, Galleria degli Uffizi i. 

287. 
Florevaag, Slag ved. 92. 100. 
Florida. 396. 

Fløter, Gaard i Svindal. 263. 
Folden (Christianiafjorden). 427. 
„Folgerede". 134. 135. 
Folkestad, Gaard i Hurum.' 218. 
Follestad, Gaard i Røken. 216. 

217. 219. 
Folloug. 237. 418. 
Folskn (Kirklandet), paa Nord- 
møre. 296. 297. 
Forbus, Johan, Major. 176. 183. 

184. 201. 
Fosen, ved Karmøen. 296. — 

(Lille-Fosen, Kirklandet), 

paa Nordmøre. 296—298. 300. 

329. — (Fosna, Lille-Fosen) 

Gaard. 296. 298. 301. 305. 306. 

29* 



440 



BE01STER. 



320—323. 347. 349. 350. 364. 
388. — (Lille-Fosen), Ladested. 
301—315. 319—321. 324—331. 
333— 343. — (Lille-Fosen), Kirke 
i 325. 328. 329. — paa 
Søndmøre. 296. — ved Ør- 
landet. 296. 343. — Fogderi. 
308. 388. 

Fosna, se Fosen. 

Foumier, Kjøbmand. 367. 

Frankrige. 27a 281. 363. 367. 386. 

Franskmænd i Amerika. 395. 

Fredericia. 343. 

Frederik II, Konge af Danmark 
og Norge. 289. — III, Konge 
af Danmark og Norge. 161. 
162. 169. 170. 201. 217; 233. 
258. 259. 319. — IV, Konge 
af Danmark og Norge. 331. — 
VI, Konge af Danmark. 383. 

Frederiksborg Slot paa Sjælland. 
145. 

Frederiksen, Jørgen. 327. 333. 

Frederikshald (cfr. Halden). 179. 
197. 202. 228—231. 233. 234. 
236. 237. 239. 241. 242. 246. 
248. 258. 266. 269. — Borger- 
skansen paa. 240. — Redouten 
Budde ved. 240. — Huitfeldts- 
holmen Skanse ved. 240. — 
Nold Skanse ved. 240. — Pe- 
tersborg Skanse ved. 240. — 
ndebrand paa. 229. 230. 241. 

Frederiksstad. 174. 176. -183. 200. 
201. 204. 205. 223. 227. 229. 
253. 270. 

Frederikssten. 176. 223. 226—228. 
232. 234—237. 242. 247—251. 
253. 258. 

Frederiksund. 343. 
Frenderus Jonæ". 148. 



n 



Frey (Gud> 207. 

Friis, Christian, GeneraLfelttøi- 
mester. 163. — Christian, Tol- 
der. 336. — Frederik. 333. 334. 
336. 337. — Iver. 333. 338. 
— Mad. saL 349. — Nicolai 
Christian, Sogneprest (Biskop). 
336. — Peder Qaassøn, Sogne- 
prest til UndaL 33. 36. 38. 

Fris, Else, Fru. 179. 

Frøland, Gaard i Svindal Sogn. 
264. 265. 

Frolinge, Gaard i HaUand. 268. 

Fulford, Slag ved. 97. 

Fyen. 170. 

Fyrisdal i Thelemarken. 119. 

Færder. 426. 

Færøerne. 114. 127. 128, 131. 
137. 138. 405. 407. 



v. Gabel, Familien. 320. — Chri- 

stopher, Rentemester. 320. 321. 

— Frederik, Vicestatholder. 322. 

323. 
Gabriel Graver. 216. 
„Galatia". 404. 
Galde (GaUe), Familien. 260. — 

Anne, Fru. 260. — Kirsten 

Eline, Fru. 260. — Sigrid Nik- 

lisdatter, Hustru. 119. — Sven, 

Rigsraad. 129. 
Gardar paa Grønland. 394. 40O. 

405. 407. 408. 
Gardiner, skotsk Oberstlieutenant. 

368. 
Gaspesien (Ny Brunsvig). 395. 
Gausthorp i Bekkestad. 108. 
Gaute, Erkebiskop af Nidaros. 300. 
Gedde, Brostrup, Overberghanpt- 

mand. 172. 232. — Knud^ til 



REGISTER. 



441 



Vadskjærgaard. 232. — Merete, 
Fru. 232. — Ove. 169. 

Oeertsen, J. 344. 

Oeorg, dansk Prins. 319. 

Gere, se Giede. 

v. Gersdjorph, Christopher Fride- 
rich, Oberst. 265. — Frederik, 
Oberst. 267. 

Gerst, Kolbjørn, Væbner. 106. 

Gert. 155. — Fløter. 263. 

Oerti-ud Eilifsdatter, Hustru. 128 
—130. 

v. Gheren, Carsten, Chronist. 133. 
134. 

Giede (Gere, Most), Arild Axel- 
sen, Begimentskvartermester. 
157. 

Gilroy, Jfr. 381. — Robert, Kjøb- 
mand. 350. 358. 361. 369. 370. 
373. 388. 389. 

Gimnes Thinglag. 297. 349. 

Gimse i Melhus. 38. 

Gimsø ved Skien. 422. 

Gjededalen (Gjerdalen), Gaard i 
Svindal Sogn. -264. 

Gjermundsnes i Romsdalen. 321. 

Gjerpen. 110. 

Gjerud, Gaard i Rygge Sogn. 264. 

Gjesdahl, P. V., Sogneprest til 
Valle. 287. 

Gjønger. 173. 

Glad, Oluf, Borgermester i Oslo. 
155. — Rasmus, Professor. 144. 

„Glad«, Klokke. 61. 

Glanshamar Sogn i Narike. 132. 

Glesværi Sund, Nordhordland. 332. 

Goethenay, Kaptein. 246. 

GomatlandetpaaKirklandet, Nord- 
møre. 297. 375. 376. 

Gordon, Familie. 359. — William. 
357. — William, d. y. 357. 



v. Gorgas, J., Generalmajor. 233. 

234. 
„Gothia« (o: Gotaland). 404. 
Gokstadskibet. 208. 
Gotland. 114. 115. 117.. 120. 
Gotsvin, Biskop af Skaalholt. 399. 
Gottskalk, Biskop af Hole. 399. 
Graa, R. 344. 

Gram, J. G. B., Generalmajor. 282. 
v. Grambow, Diederich Otto, 

Stiftamtmand i Throndhjem. 15. 

42. 353. 
Gran, Jens. 338. 
Grave, Christian, Sogneprest til 

Eker. 83. 
Graver, Gaard i Hurum. 216. 
Gravier, G. 393. 398. 
Gregers Bubakke. 262. 
Gregor IX, Pave. 84. 85. 
Greve, Anna Kristine, Jfr. 211. 
Grim af Grettesvik. 292. 
Grimstad, Gaard i Raade Sogn. 

262. 
Grip, paa Nordmøre. 299. 302— 

304. 315. 329. 335. 356. 357. 364. 

365. 373. 388. — Kirke. 365. 
Grouer, N. P. 327. 
Grubbe, Sidsel Knudsdatter, Fru. 

250. 
Grytten i Romsdalen. 312. 
Græsvik i Onsø. 292. • 
Grøn, Hans, Literatus. 390. — 

Hans^ Sogneprest til Kvernes. 

348. — Wilhelmine Leslie. 390. 
Grønland. 394—403. 406. 407. 
Grøttvet, Gtiard i Svindal. 263. 
Gudbrand Jonssøn („Gulbrandus 

Jonæ"). 147. — Rolfssøn, se 

Rosensværd. 
Gudbrandsdalen. 155. 221. — 

Fogderi. 205. 



442 



REGISTER. 



Gudmund Gjededalen (Gjerdalen). 
264. — Helgessøn. 108. 

Gudrun (Bolt?) 464. — Guthorms- 
datter. 99. — (Guren) fra Lille- 
Posen. 297. 

Gullberg, Træfning ved. 159. 

Gumløse Kloster i Skaane. 91. 

Gunnar (GTinder) Frederiksen paa 
Grip. 299. — Galen. 27. — 
Thorgardssøn, Biskop paa Ha- 
mar. 129. 

Gunnerus, J. E., Biskop. 362. 
Gunnerød (Gunderø), Gaard i 

Svindal. 263. 
Gunnhild Bergsvensdatter. 125. 

130. — Eilifsdatter, Hustru. 
128—130. 

Gurre Slot paa Sjælland. 106. 

Gustav, Prins. 277. 278. 281. 283. 
Guttorm (Guthorm) Aager. 263. 

— Aasolfssøn af Rein. 99. — 
Baardssøn. 73. — Løken. 262. 

Gyldenhorn, Erik Olafssøn. 126, 

130. 
Gyldenløve, Slægt (norsk). 250. 

— Anna Nilsdatter. 250. — 
Henrik Jenssøn (Jonssøn). 124. 

131. — Ingeborg Nilsdatter. 
250. — Lucia Nilsdatter. 252. 

— Nils Henrikssøn, til Austr- 
aat, Rigshovmester. 250. 252. 

Gyldenløve, UJrik Frederik, Stat- 

holder. 222. 223. 225—230. 233. 

234. 237. 238. 240. 243. 246. 

247. 255. 259. 266. 269. 316 

—318. 
Gy Idenløvef eiden. 241. 
Gyllenspetz, Jonas, Oberst. 244. 

245. 
Gyrid, Aslak unges Datter. 100. 



Gotaelven. 404. 
Gotaland. 404. 
Goteborg. 158. 
247. 281. 



194. 200. 245. 



Haabjørn, Lodsoldermai^d. 377. 

Haakon Haakonssøn^ Konge af 

Norge. 48. 49. 52. 83. 87. 425. 

— Hoskuldssøn, Lagmand i 
Oslo. 124. — Galin, Jarl. 427. 

— (V) Magnusaøn, Konge af 
Norge. 250. 411. 412. 416. 421. 
422 424. — (VI) Magnussøn 
den yngre, Konge af Norge. 
102. 125. 136. 140. 416. 417. 419 
—422. — Ogmundssøn (Bolt?). 
123. — Sigurdssøn Jarl. 206. 

— Thoreifostre. 60. 
Haarek af Thjotta. 60. 
Haavard Jonssøn paa Foss. 131. 
Haffner, Wolfgang Wenzel, Stats- 

raad. 274. 
Hafslund, Gaard i Skjeberg. 176. 
Hafstensund i Bohuslån. 427. 
Hafthoressønneme. 136, 250. 
Hage (Haga), Gaard i Høiland. 425. 
Hagerup, Eiler, Biskop i Thrond- 

hjem. 326. 336. — Richard. 

327, 331. 333. 338. 
Halden (cfr. Frederikshald). 158. 

159, 173—180. 182, 185. 187— 

189. 191. 192. 194. 197—200. 

203. 204, 214, 215. 219—223. 

227—229. 238. — Brandvag- 

tenpaa. 191. — Kirke. 204. 

230. 241. 
HaUand. 95—98, 267. 
Hallandsaas, Kamp ved, 247. 
Halle, Waisenhusets Apothek i. 

347. 
Hallingdal. 291. 422. 




REGISTER. 



443 



Hallkel fra Angr. 292. — Jons- 
søn, Lendermand. 100. 

Hallvard Alfssøn paa Sundbu. 
123. — araatop. 119—122. 
128. — Hlidarfaxe. 71. — 
paa Stavin (Stave) i Aal. 291. 
-- Thoressøn. 108. 119. 

St. HaUvard. 410. 413. 

Halse Annexkirke til Stangvik. 
329. 

Halsted Kloster paa Lolland. 171. 

Halvor Røstad. 262. 

Hamar. 103. 113. 129. 149. 
405. 407. -^ Bispedømme 397. 
— . Marked. 289. 

Hamburg. 362. 

Hamilton, Familie. 270. — Hen- 
ning, Greve. 277. 

Hammer, F. 344. 

Hammond, Thomas, Kjøbmand i 
Throndhjem. 5. 

Handingmand, Christopher Mo- 
gensen. 144. 

Hane, Johan, Havnefoged. 229. 

Hannibalsfeiden. 157. 176. 

Hans (cfr. „ Johannes" ?) Albretsen, 
Biskop over Sjælland. 145. — 
Bartskjer. 155. — Hanssøn, Kan- 
nik i Oslo. 105. — Hanssøn, 
Lagmandi Bergen. 221. — Ise- 
bakke. 264. — Jacobsen, Sog- 
neprest til Frederikshald og Id. 
233. — Jørgenssen. 165. — 
— Kasu. 265. — Kjeldssen, 
Foged. 165. — Michelssøn 
Skraatorp. 262. — Rasmussen. 
310.— Teigen. 262. 

Hansen, Chr., Handelsmand. 371. 

Hansestædeme. 107. 109. 

Harald Eldridssøn. 99. — Sig- 
urdssøn Haardraade , Konge 



af Norge. 10. 47. 49. 62—64. 
97. 98. 

Harbou, Familien. 270. 

Hatt, Amund. 136. 139. 140. — 
Harald Amundsson. 140. — He- 
ming Amundsson. 140. — Ka- 
rin Amundsdatter. 140. — Kri- 
stina Amundsdatter. 140. — Si- 
grid Amundsdatter. 140. 

v. Hatten, Bendix, Oberst. 322. — 
Margrete Marie. 322. 

Hauge (Haga), Gaard i Hurum. 
218. 219. — Gaard i Raade 
Sogn. 263. 

Haugen, Gaard i Vaaler. 126. 
127. 

Hedemarken. 105. 155. 418. 

Hedevig Eleonora, svensk Dron- 
ning. 194. 

Hegermann, Johan, Huslærer. 
324. N 

Heggelund, Hans, Skipper. 332. 

v. Heinen, Albrecht Christopher, 
Generalmajor., 332. 

Heklungerne. 26. 27. 37. 

„Helga, D. Erasmi uxor". 150. 

Helge Bentssøn, Borger r Oslo. 
155. 

Helgeland. 346. 

Helle, Gaard i Bohuslan. 182. 

Heller, Ditmar, Sorenskriver. 235. 
236. 

Hellige Land, d.et. 396. 

Helsing, M., Handelsmand. 371. 
373. 

Helsingborg. 106. 164. 168. 179. 

Helsingør. 164. 

Henning Arvidssøn. 145. — 
Skytte paa Jemdab 261. 

Hennøen (Lidlandet, cfr. d. 0.), 
paa Nordmøre. 296. 



444 



REGISTER. 



Henrich, August, Præceptor. 256. 

Henrik Hinzesøn, Kannik i Oslo. 
105. — Jansen. 310. — Jens- 
søn. 124. — Jenssøn (Jons- 
søn), se Gyldenløve. — Nilsen, 
Sorenskriver. 316. — Olafssøn, 
Foged i Baahuslen. 105. — 
Sørensen, Foged over Mosse 
og Vemeklosters Fogderi. 224. 

Herjedalen. 158. 

Heriog Pederssøn paa Mærden. 
105. 111. 117. 

Herman Onsaak. 263. — Strand- 
sidder paa Lille- Fosen. 301. 

Hersleb, Landsby nær Kolding. 
330. 

Hersleb, Familien.. 330. — Chri- 
sten Jensen, Maaler og Veier. 
327. 330. — Jacob, Guvernør. 
330. — Jacob, Sogneprest til 
Brønø. 330. — Jacob Jensen, 
Foged. 315. 317. 330. — Jens 
C. , Veier og Maaler. 330. 333. 
334; 370. — P. 327. 330. — 
Peder, Biskop. 330. — Svend 
Borcbmann, Professor. 330. 

„Hertuginden af Gordon", Skib. 
358. 

Hesselberg, G., Kontreadmiral. 
282. — Jens Olssen, Foged. 
238. — Ole, Byfoged, senere 
Sorenskriver. 354. 

Hindelopen i Holland. 307. 

Hirdskraa, Magnus Lagabøters. 
82. 83. 85. 86. 

Hisingby, Nedre, Gaard i Raade 
Sogn. 261. — Øvre, Gaard i 
Raade Sogn. 262. 

Hisingen^ i Gotaelv. 159. 

Hitteren. 335. 388. 

Hjardarholt paa Island. 206. 



Hjort, Johan Severin, Byfoged, 
senere Sorenskriver. 354. — 
Laurits. 1 48. — Basmus, Provst 
og Sogneprest til Sande. 146. 
150. 152. 

Hlade. 8. 

Hladehammeren. 20. 37. 

Hladejarlerne. 8. 

Hlademostranden. 23. 

Hoen, Gaard i Raade Sogn. 262. 

Hoer (o: Haaver?)*Burum. 262. 

Hoffmann, S. 373. 

Holberg, Christian Nilsen, Oberst- 
lieutenant. 181. 182. 231. 232. 

— Ludvig. 202. 
Holck, Slægt. 268. 

Hole Bispedømme. 405. 407. 
HoUand. S27. 288. 289. 307. 

339. 362. 
HoUændeme. 162. 224—226. 

300. 307. 310. 312. 335. 
Holmen ved Nidaros. 26. 37. 
Holmestrand, „Den Tordenskjold- 

ske Skole" i. 383. 
Holmgren, Cecilie, Fru, f. Båath. 

271. 
Holst, Anders, Prokurator. 354. 

— Lorentz H., Raadmand. 335. 

— Peder. 354. — Poul Chr., 
Statsraad. 282. 

Holstein, Johan Ludvig, Greve. 

342. 
Holsten. 170. 339. 
Holte, Gaard i Eidsberg Sogn. 

264. 
Holte Gunnarssøn, Væbner. 125. 

130. 
Holtebrek, Gaard i Hurum. 218. 
Holtvet, Gaard i Hurum. 219. 
Homme, Gaard i Sætersdalen. 

288. 



REGISTER. 



445 



Honorius III, Pave. 83—85. — 
IV, Pave. 83—85. 

Hoppe, Familien. 270. 

Hom, Gustaf, Generalfelttøime- 
ster. 182. 188. 194. 

Hornemann, Hans, Kaadmand. 
344. 357. — Hinrich, Kjøb- 
mand i Throndhjem. 5. 

Hov, Gaard i Hurum. 218. 268. 

Hove i Vik Prgjd., Sogn. 424. 

Hovedøens Kloster. 83. 

v. Howen, Jost, Oberstlieutenant. 
180. 185. 201. — Eeinhold, 
Oberst. 216. 241. 

Huitfeldt, Familien. 269. 270. 
— Anders , til Throndstad. 
216. 259. — Cluistian Char- 
lot. 255. — Dorethe, Jfr. 165. 
252. 255. — EUer. 255. — 
Elsebe Helvig. 256. — Hans 
Christopher Kaas, Oberstlieute- 
nant. -270. — Hartvig, til 
Skjelbred , Berghauptmand. 
156. 157. 218. 219. 257. — 
Hartvig, General. 253. 255. — 
Henrik, til Lillø og Berrits- 
gaard. 249. — Henrik Jørgen, 
Generallieutenant. 253. 255. — 
Herman, Konsul. 269. — Iver, 
Kommandør. 251. 255. — 
Jacob, til Throndstad.' 156. 157. 
162. 168. -- Margrete, Fru. 
162. 255, 257—260. — Mar- 
grete, Fru. 162. 252. 256. 261. 

268. — Margrete, Jfr. 168. 
169. — Sophia, til Killingstad, 
Jfr. 162. 165. 166. 168. 219. 
251. 253—255. 257. — Søster. 

269. — Thomas. 255. — Tønne, 
til Throndstad. 156—158. 160 
—165. 168—176.178—182.185. 



186. 195. 197—199. 201—205. 

213—250. 252—261. 265. 268 

—270. 
Hunneberget nær Venersborg. 

245. 
Hurum. 165. 172. 216—218. 223. 

224. 248. 255. 257. 258. — 

Kirke. 249. 252. 
Husdraapa. 206. 
Huseby, Gaard i Lier. 105. — 

Gaard i Raade. 262. 
Huss, Wittekind, Lagmand i 

Christiania. 221. 317. 
Hviteseid i Thelemarken. 119. 
Høeg, Just, Vicestatholder. 256. 

Id Kirke. 189. 194. — Preste- 

gaard. 173. 182. 191. 194. — 

Sogn i Smaalenene. 194. 214. 

215. 239. — og Marker Len. 

171—173. 175. 203. 205. 214. 

227. 254. 266. — og Marker 

Skibrede. 127. 217. 
Idde^ord. 180. 195. 214. 
Iddesletten. 182. 
Ihlen, Nils, Admiral. 279. 
Ila ved Throndhjem. 3. 71. 
Devolden ved Nidaros. 12. 
Esviken ved Throndhjem. 27. 
Inderøen. 51. 
Indlandet, paa Nordmøre. 296. 

297. 303. 315. 320. 323. 331. 341. 

347. 350. 351. 375—378. 391. 
Inge Baardssøn, Konge af Norge. 

71—73. 427. — Baglerkonge. 

90. 92. — Haraldssøn, Konge 

af Norge. 100. 
Ingeborg Bjarnesdatter. 99. — 

„uxor Nicolaj Canutj canonicj 

Asloénsis". 146. — Hustru, paa 

Veien. 299. 



446 



REGISTER. 



Ingedal Skibrede. 127. — Sogn. 

242. 
Ingelstad) Gaard i Huram. 218. 
Ingemar BAgvaldsson. 139. 
Inger Rasmusdatter, Pige. 256. 
Ingerid Guthormadatter. 99. — 

Thorbjørnsdatter , Fru. 127. 

128. 130. 
Ingvord Hanssen, Sorenskriver. 

265. 
Innocents I, Pave. 84. — III, 

Pave. 84. 85. 87. — IV, Pave. 

84. 85. — VIII, Pave. 400. 407. 
Irland. 210. 375. • 
Isebakke, Gaard i Tune Sogn. 

264. 
Island. 117. 118. 206. 208. 402 

—404. 
ItaUen. 284. 287. 288. 
Ivar (Iver) Andersen (Bondspill), 

Foged. 321. — Baardssøn, 

Prest. 402. — ^loannis". 146. 

— Ostenssøn Røstad. 263. — 
Utvik. 425. 

«Jakob Bartskjær. 147. — i 
Fosen, Husmand. 300. — Lar- 
sen. 333. — Petersen, Lag- 
mand i Throndhjem. 306. — 
Skarpretter. 247. — Stigssøn. 
155. 

Jalles, Familienavn. 311. 

Jaren, Lille, Gaard i Hurum. 216. 

Jarlsø se Jersø. 

Jelic', Dr. 392—396. 398. 399. 
403. 405—407. 

Jemteland. 158. 305. 

Jens (ofr. „Johanne8"), Biskop af 
Oslo, Rigskansler. 105. 106. 
115—117. — Bødtker. 150. 

— Christensen, Gaardsfoged. 



239- 256. — Hoen. 262. — 
Holte. 264. — Jude. 148. — 
Madsen, Borger i Frederiks- 
stad. 224. — Madsen, Foged. 
221. — Nilssøn, Biskop i Oslo. 
141—143. 146. 289. 290. — 
Nilssøn, Foged i Idde og Mar- 
ker Lene. 222. 235. — Olsen, 
Foged. 223. — Pedersen, Styk- 
major. 181. — Sagmester. 219. 

Jemdal, Gaard iRaade Sogn. 261. 

Jersø (Jarlsø) ved Tønsberg. 110. 
Ul. 113. 127. 

Jerusalem. 87. 

Jesper Lundum. 263. 

„Jodochu8 Andreæ". 155. 

Johan NilseUj. 319. 

„ Johannes Beronis**. 146. 147. 

— sachsisk Biskop. 394. — a 
Capistrano. 403. — „Haquinj, 
hypodidascalus scholæ Asloen- 
sis". 151. — ^Johannis". 152. 

— „Laurentij, hypodidascalus 
scholae Asloensis". 148. 150. 
„01aj , canonicus Asloensis^. 
151. — „Petri, Dom." 150. 

Johanniter-Ordenen. 87. 
Johnston, John, Kirkeværge paa 

Molde. 311. 
Jon Bjørnssøn. 264.' — Eilifs- 

søn, Væbner paa Evje. 129. 

130. — Hafthoressøn. 131. 

422. — Iversen paa Veien. 

300. — KU. 262. — Euvl- 

ung. > 90. 91. — Kula. 292. 

— Martinssøn, Hr. 417—420. 
422. 423. — Saltnes. 263. 

— Skomager. 264. — Smjør- 
balte. 99. — Solberg. 263. — 
Staal. 424. — Thorgilssøn paa 
Thorn. 123. 



EEGI8TER. 



447 



Juberg, se Uberg. 

Juel, Jens, Baron. 246. — Jens, 
Mag.^ Sogneprest til Thingvold. 
326. 328. — Povel, Amtmand. 
326. 

Jusse Niklisson, Foged paa He- 
demarken. 105. 

Juul, Hans, Amtmand. 221. — 
Ove, til Villestrup, Vicestathol- 
der. 232. 233. 235. 237. 251. 

Jylland. 170. 258. 

Jørgen Askerød. 262. — Brød- 
løs. 261. — Engelskmand. 151. 

— Matlhiesen. 226. — Myre. 
261. — Oveberg (Augeberg). 
261. — Philipsen, Lagmand.* 
221. 253. 254. — Utne. 264. 

Jøsse Thomassøn. 105. 111. 

!Kaas, Hans, Stiftamtmand i 

Throndbjem. 302. 
KaasbøU, Anna Brun. 380—382. 

— Hans P. 373. — Hans 
Pedersen. 327. 331. 333. — 
Henrik Mechlenburg. 373. 388. 

— Jens. 329. 337. — Jens, 
Kjøbmand. 369. 373. 380— 
383. 388. — Laurits, Soren- 
skriver. 388. — Peder, Hof- 
agent. 366. 371. 380. 381. 383. 
■^ Susanne. 336. 

Kagge, Lars, Greve, Feltmarskalk. 

159. 182. 184. 186. 192. 194. 

199. 200. 203. 
Kalberg, Gaard i Raade. 261. 
Kallerud (Kjellerød), Gaard i 

Rygge. 264. 
Kalmar. 103. 107. 111. 112. 115. 

— Møde i. 109—112. 138. 
Kane, Gaute, Rigsraad. 129. — 

Thoralde Gunnarssøn. 127. 



Kanestrøm i Halse Sogn, Nord- 
møre. 265. 
KarenChristophers. 265. — Johans- 

datter. 264. — Olsdatter. 319. 
Karl Knutsson (Bonde), Konge 

af Sverige. 104. — X Gustav, 

Konge af Sverige. 170. 173. 

179. 200. 201. 270- 311. — 

XI, Konge af Sverige. 194. 

242. -^ XIV Johan, Konge 

af Norge og Sverige. 277. — 

XV, K onge af Norge og Sverige. 

271. 272. 274—279. 281—285 
Karlshus i Raade. 264. 
Karlstad. 158. 
Kame, Balthasar, Foged. 305, 

306. — Balthasar, Tolder. 306. 

— Jens Baltzerseji. 306. 
Kastelle Kloster ved Konghelle. 

89. 91—94. 
Kasu, Gaard i Moss Landsogn. 265. 
Katarina Magnusdatter. 130. 140, 
Katterud, Gaard i Raade Sogn. 

263. 
Ketilsfjord paa Grønland. 402. 
Kil, Østre, Gaard i Raade Sogn. 

262. 
Killingstad, Gaard paa Hurum. 

165. 218. 
Kinad Eldridssøn. 99. 
Kirklandet (cfr. Fosen), paa 

Nordmøre. 296. 323. 329. 347. 

350. 356. 364. 366. 375—378. 
Kjelderød, Gaard i Raade Sogn. 

262. 
Kjellingsvik, Gaard i Rygge Sogn 

(nu i Moss Landsogn). 264. 
Kjemler, Morten, Kjøbmand i 

Throndhjem. 5. 
Kjempe, Jens, Tolder. 301. 
Kjos, Gaard i Røken. 218. 



448 



REGISTER. 



Kjoserud, Gaard i Hurum. 218. 
219. 

Kjøbenhavn. 106. 142—145. 151. 
160. 163. 164. 169. 170. 173. 
174. 211. 216. 226. 241. 250. 
252. 259. 266. 267. 305. 313. 
348. 374. 382. 388. — Fred i. 201. 

Kleven ved Frederikshald. 182. 
188. 189. 193. 194. 

Klingeberg, Laurits. 148. 

„Klokkergaard" i Vik, Sogn. 424. 

Klumpesten (Klommesten), G-aard 
i %gge Sogn. 264. 

Knardal, Guard i Id Sogn. 192. 

Knatvold, Gaard i Hurum. 218. 219. 

Knoff, Daniel, Toldforvalter. 224. 

Knoppert, Albert, Professor. 144. 

Knudsen, Ai^ders, Bager. 371. —- 
Ingeborg Anna. 382. 

Knudtzon, Handelshus. 390. — 
Hans, Etatsraad, Borgermester. 
370. 390. — Nic. Heinrich, 
Kjøbmand. 352. 366. 369. 370. 
373. 388. 390. 391. — Nic. 
Heinr. jun., Kjøbmand. 385. 
386. 388. 391. —Nic. H., Kon- 
sul. 382. 385. 391. — Søren. 
391. — William. 391. 

Knut (Knud) Alfssøn, se: „af tre 
Roser". — Eriksson, Konge af 
Sverige. 92. — Frantsen, Skri- 
ver. 205. — Hisingby. 262. 

— Taskenes (Toskenes). 264. 

— Vold. 262. 

v. Korbitz, Johan Christopher, 
Kigsmarskalk. 172. 266. 

Kohl, J. G. 398. 

Kokland, Thord. 140. 

Kolbein Bere. 71. — paa Flets- 
berg og Løken. 124. 125. — 
Straanev. 71. 



Koleman, se Colman. 

KoU Jsal^ssøn. 26. 27. 37. 

Konghelle (Kongelf). 89—91. 
93. 95. 98. 160. 

Kongespeilet. 395. 

„Kongsgaarden" i Hurum Sogn. 
218. 

Koren, Anna Lovise. 354. — 
Anna Maria. 354. — ' Christi- 
ane, Fru. 352. — Claus Vilh., 
Krigsraad. 352. — Johan, 
Assessor. 352. — Johan, Sog- 
neprest til Stordøen. 352. — 
Laurentius Stub, Provst. 354. — 
Peter Frederik, Byfoged, Gene- 
ralauditør. 352—354. — Ulrik 
Vilhelm, Amtmand. 352. — Vil- 
helm Frimann, Stiftamtmd. 352. 

Korsgaarden, Gtw-rd i Hurum. 
218. 219. 

Kosmas Indiopleustes. 396. 

Koudam i Holland. 307. 

Kraakstad Sogn. 264. 

Krabbe, Iver, Befalingsmand over 
Baahus Len, Statholder. 162— 
164. 220. 221. 227. — Peder 
Lauritsen, Sogneprest til Aure. 
306. 324. — Susanne Peders- 
datter. 324. 

Krag, Erik, til Selsø. 267. 

Kriesch, Povel. 226. 

Kristenret, Den ældre Frosta- 
things. 102. — Erkebiskop Jons. 
102. 

Kristina Ingemarsdatter. 139. — 
Magnus Erlingssøns Datter. 
99. 100. 

Kropelin, Hans. 104. 

Krog, Chr., Præsident. 344. — 
Peder, Biskop i Throndhjem. 
302. 327—329. 



REGISTER. 



449 



V. Krogh, Georg Frederik, Gene- 
ral. 386. 

Krogstrand i Sienbudalen, Baa- 
huslen. 215. 

^Krunimedike, Hartvig. 128. — 
Henrik 129. 

Krænckel, M. 327. 

Kula, Gaard i Amedals Sogn. 292. 

Kulublik, Gaardsuavn. 292. 

Kulumork, Gaardsnavn. 292. • 

Kulurud, Gaardsnavn. 292. 

Kurland. 250. 

Kvernes Prestegaard paa Aver- 
øen. 302. 375. — Prestegjeld. 
297. 302. 304. 325. 328. 329. 
351. 352. 365. 

Kopmannabro ved Venem. 158. 

Koster, se Coster. 

Laaby i Berg Sogn, Smaale- 

nene. 193. 
Laagen, Ytre, Vand. 291. 
Lachmann, Familien. 270. 
Lade, se Hlade. 
Lagercrantz, Carl Otto, Obcjrst- 

lieutenant. 266. 
Lambertus, Provincial-Procureur. 

238. 
Lange, Ide, til Falkensten, Jfr. 

205. 222. — Karen, Fru. 232. 

— Lars, Sorenskriver. 352. 

— Nils, Generalkrigskommis- 
sær. 160. 222. 232. 

Langebraate, Gaard i Svindal. 263. 
Langenfelt, Hans. 334. 
Las Kil. 262. 
de Latocnaye. 294. 367. 
Lauge Nilsen. 310. 
Laurentius, Prior i Konghelle. 89. 
Laurits („Laurentius") Anderssøn, 
Lagmand. 287. — Bjømssøn. 



264. — Christensen, Lagmand. 
253. 254. — Frantssøn, Sog- 
neprest til Nannestad. 146. — 
„Hagæus'*. 147. — Haraldssøn, 
Rektor ved Oslo Skole. 147. — 
„hypodidascalu8 scholæ Asloen- 
sis". 148. — Jenssøn. 150. — 
Smedi Lille-Fosen. 319. — Søf- 
rensen, Sogneprest til Berg 
219. 236. — „Tugonius, Dom." 
152. 

Laurvik. 205. 385. 

Leervig ved Christianssund. 375. 

Leijoncrantz, Gerhard, til tolerø, 
Præsident. 215. 

Leijonhufvud, Carl, Greve. 201. 

Leite i Megs Thinglag. 306. 

Leksen, Gaard paa Ørlandet. 425. 

Lemvig, Christian, Oberstlieute- 
nant. 177. 181. . 

Leon, Thomas, Kaptein. 159. 

Lerche, Morten Lauritsen, kst. 
Lagmand. 316. 

Leslie, Familie. 359. — George, 
Kjøbmand. 356. 360. — George, 
d. y. 360. — Hans Georg. 390. 
— Patrick, Kjøbmand. 360. — 
Sara. 390. — William, Kjøb- 
mand. 356. 359. 360. 369. 389 
—391. 

„Leslie-Gaarden" paa Indlandet. 
389. 

Leth, Christen, Sorenskriver. 236. 

Lie, Maanedslieutenant. 377. 

Lier. 114. — Ødegaard i Tune 
Sogn. 264. 

Lille-Fosen, se Fosen, Nordmøre. 

Lille-Færder. 426. 427. 

LiUie, A. 21. 

Lilliecrona, Gustaf, Resident i 
Kjøbenhavn. 228. 



450 



REGISTER. 



Lillienskiold, Maria. 322. 
Limgardssida. 427. 428. 
Limvaage» i Edø Prestegjeld. 304. 
T. Linden, Oluf Jacobsen, Oberst. 

228. 
Lindgaard, R., Borgermester. 335. 
von der Lippe, Jacob. 334. 336. 
Litle, Anne Hansdatter, Fru. 205. 

— Peder Hanssøn, til Foss. 
250. 259. 

Loden Stallare. 71. 72. 

Lomazzo, Griov. Paolo. 286. 

London. 389. 

Losne-Ætten. 423. 

Lossius, Christopher, Kaptein. 
324. 348. 349. — Morten. 
349. 350. 

Lowson, Margaret. 360. 

Lucas Iversen, Kaptein. 170. 

Luchessen, Johan, Kjøbmand i 
Throndhjem. 5. 

Lubeck. 109. 133. 

Lund, Christian Madsen, Justitia- 
rius. 254. — Jacob. 310. — 
Jacob, Toldkasserer. 371. 373. 

— Peder Nilsen, paa Stumberg. 
204. 

Lundeby i BÆWrde. 265. 
Lunden, G-aard i Sætersdalen. 288. 
Lundestad, Gaard i Berg, Smaa- 

lenene. 176. 178. 
Lundum, Gaard i Svindal. 263. 
Lungardssida, Lungbardssida (o: 

Limgardssida). 428. 
Luytkis, Familie. 361. — Johan 

Anton, Kjøbmand. 356. 373. 
Lygum Kloster i Jylland. 91. 
Lykke, Jørgen, Lieutenant. 161. 

— Jørgen, Rigsraad. 149. 

„ Lykkens Minde" ved Christians- 
sund. 382. 



Lymgardssida (o: Limgardssida). 

428. 
Lyngør i Dybvaag. 427. 428. 
Lysekloster. 250. 
Lætus, se Glad. 
Lodose. 158. 421. 
Løken, Gaard i Raade Sogn. 

262. — Gaard i Vaaler. 124. 

125. 
Løvaasen, Plads under Gtuffden 

Mørk i Hurum. 218. 219. 
Løvenhjelm, Hans, Generalmajor. 

242. 245. 270. 
Løvenskiold, Familien. 270. — 

Severin, Statsminister. 282. 

Løvøen i Vansjø. 263. 

MCagnorbro. 158. 

Magnus Birgersson. 140. — 
Erikssøn, Konge af Norge og 
Sverige. 136. 139. 140. 416. 
421. 422. — Erlingssøn, Konge 
af Norge. 25—28. 37. 88. 90. 
91. 99. tOO. — Haakonssøn 
Lagabøter, Konge af Noi^e. 
82. 83. 86. 136. 425. — 
Haraldssøn, Konge af Norge. 
97. 98. — Olafssøn den gode, 
Konge af Norg§. 9 — 11. 60— 
64. 

Magnusmesse/ 102. 103. 

de Mallet, P. H. 393. 394. 

Malte-Brun, Geograf. 398. 

Mandt, Hans, Raadmand i Oslo. 
155. 

Marcellus, Biskop af Skaalholt 
399. 

Marcussundet ved Christianssund. 
297. 331. 378. 385. 

Maren („Marina") Christophers- 
datter i Sande. 144. — Di- 



REGISTER, 



451 



richsdatter. 148. — Jensdat- 
ter. 152.x — '„filiola Johannis 
Beronis". 146. — „Jonæ filia". 
144. — Rolffs. 150. 
Margrete Hallvardsdatter. 124. 

— Jensdatter. 311. — Knud 
Orms. 150. — Thorgardsdat- 
ter. 130. — Valdemarsdatter, 
Dronning. 94. 136. 291. 

,,Mairgretes Fryd", Landsted ved 
Christianssund. 382. 388. 

Maria Peders, Fadeburspige. 256. 

Mariesuden, Skib. 12. 47. 51. 

Marschalck, Johan Frederik, Blans- 
ler. 163. 213—215. 265. 

Marselis, Familie. 259. 

Marstrand. 13. 118. 158. 160. 
163. 247. 

Marstrand, Kjøbmand. 371. — 
Peter Schnitler, Byfoged, se- 
nere Sorenskriver. 354. 

Marta Augustinsdatter. 287. 

Martin, Biskop i Tours. 55. 

Maschins, Jacob Mortensen, Sog- 
neprest i Jølster. 19. 

Matheson, Jacob, Oberst. 323. 

— Kristine. 323. — Magda- 
lena Christina. 348. 

Mathewmain, John. 357. 
Mats Pederssen, Foged. 238. 
Matthias, Benediktiner. 400. 407. 

— Pedersen, Sorenskriver. 255. 
Matthæus, Biskop af Hole. 399. 
Mattis Jakobssøn fra Sigerstad, 

Rigsraad. 110. 
Maurits („Mauriciu8") ^kéberg. 

262. — „Grivardj, hypodidasca- 

lus scholæ Asloénsis". 150. 152. 
Mechlenborg, Willum. 232. 
Meckelborg, Familie. 321. — 

Christen. 334. — Dorothea. 321. 



— Iver. 327. — Jacob. 308. 

— Oluf, T older og Foged paa 
Nordmøre. 301. 305. 

Meincke, Henrik. 329. 338. 349. 

— Hilmar, Kammerraad. 349» 
Meklenborg, Richard Nicolai, 

kst. Byfoged. 353. 
Meng, Ellen Nilsdatter. 335. — 

Maria Olsdatter. 266. — Nils 

Hansen, Præsident paa Frede- 

rikshald. 179. 180. 214. 215. 

222. 226. 228. 233. 248. 269. 
Messel, J. 338. 
Mestmacher, Båltzer. 334. 
Mexico. 394. 
Meyer, Familie. 321. — H., Krigs- 

sekretær. 241. — Michel. 334. 
Michel Grimstad. 262. — „Hr., 

op Hevn". 301. — Huseby. 
•262. — Nielsen. 338. 
Mila, Walter, Handelsmand. 358. 

361. 371. 373. 
Minoriterne. 405. 406. 
Mo Prestegjeld i Thelemarken. 

119. 
Modum. 83. 
Mogens, Strandsidder paa Lille- 

Fosen. 301. 
Molde. 293. 295. 310—312. 314. 

325. 326. 333—335. 338. 340— 

346. 357. 358. 367. 387. 388. 

— Kirke i. 310. 311. 
MoUerup, Premierlieutenant. 379. 
Molteke, Herman, Foged i Skaun. 

104. 108. 117. 126. 130. — 

Johan. 124. — Olaf. 126. 
Moltke, Familien. 270. — Gebhard, 

Greve af, Stiftamtmand. 376. 
Monkeby, (Gaard i Baahus Len?). 

218. 
Monrad, J. F., Kammerherre. 282. 



452 



REGISTER. 



Morast (Mora) Skanse i Verm- 
land. 158. 159. 187. 

'Morgenstjerne, v. Munthe af, Fa- 
milien. 270. 

Morsdøleme. 83. 

Morten Birkedal. 263. — Eød. 
264. 

Moses, George. 388. — Isaac. 
368. 370. 373. — Isaak, jun. 
389. — John, Kjøbmand. 356. 
357. 388. — John, Kjøbmand. 
371. 386. 387. 389. — Thomas. 
368. 370. — Thomas, jun. 389. 

„Moses-Myren", feraard paa Kirk- 
landet. 389. 

Moss. 223. 265. 269. — Galde- 
gaarden paa. 264. — Huitfeldts 
Sag paa. 265. — Munkesag 
paa. 265. 

Mosse Len. 237. 254. 255. 

Mosseros, Gaard i Vaaler. 132. 

Most, se Giede. 

Muhlenphort, Familie. 321. 347. 

v. Muhlenphort, Casper Frederik, 
(jenerallieutenant. 321. 322. — 
Christopher, Tolder. 321. 334. 
348. — Diderik. 321. 327. — 
Diderik, Kommandør. 348. — 
Diderik, Toldforvalter. 320. — 
Diderika Marie. 348. — Frede- 
rik, Oberstlieutenant. 323. 348. 
— Iver. 323. — Iver, Sogne- 
prest til Førde. 321. — Johan, 
Tolder. 321. 327. 333. 

Muirhed, Jessie. 358. 

Mule, Christiem, Borgermester i 
Oslo. 150. 

Munch, P. A., Professor. 392. 
393. 401. 

Munk, Christiem. 1 49. — Ludvig, 
Lensherre i Throndhjem. 300. 



Munkholmen. 81. 355. 365. 

Mus, Lasse. 129. — Nils, Foged 

paa Thoten. 128. 130. 
Myhre, Lieutenant. 377. 
Myre, Gaard i Raade Sogn. 261. 
Møinichen. 373. 
MøUer, „ Gamle", i Molde. 367. 

— Lieutenant. 377. 
MøUerop, Christian. 351. — Pa- 
trik F. 351. 

Møllerød, Gaard i Tiine Sogn. 

264. 
Mølmann, Johan, Kjøbmand i 

Throndhjem. 5. 
Mølndal, Træfning ved. 159. 
Mørch, Andreas, Sogneprest i 

Hurum. 83. 
Mørk, Gaard i Hurum. 218. 219. 

223. 225. 

Namdalens Fogderi. 308. 356. 
Nannestad, Frederik, Biskop. 355. 

361. 
Napoleon III, Keiser. 279. 
Natt och Dag, Bengt Stensson, 

paa Goksholm. 132. — Cecilia 

Månsdatter. 132. — Mans 

Bengtsson. 132. 
Naverstad, Graard i Vaaler. 126. 

— Sogn i Baahus Len. 214. 

— Kirke. 214. 215. 
Neapel. 274. 

Nedenes Kongsgaard. 422. 
Nederlandene. 229. 
Nergil (o: Kokosnød). 396. 
Neset, Gaard i Svindal. 263. 265. 
Nettelhorst, Evert. 226. — Q^rlof. 

177. — Margrete, Fru. 226. 
Neumann, D. B. 373. 
Neunkirchen, Skipper. 371. 
Newcastle. 356. 370. 



REGISTER. 



453 



Nicolaus III, Pave. 84. 85. — 
V, Pave. 399. — „Canutj, cano- 
nicus Asloensis". 146. — „Chri- 
stophorj". 143. — „filius sororis 
(Joannis Nicolai)". 147. — „Jo- 
hannis (Kongelgiensis)". 155. — 
„Michaeliu8, Doin." 146. 148. 

— „01aj, Dom." 149. 150. 
Nidarnes. 8. 9. 25. 

Nidaros (cfr. Throndhjem). 1. 4. 
6. T. 10. 11. 29. 31. 39. 40. 
47-^49. 57. 60. 70. 73. 74. 77. 
90. 93. 94. 405. 411. — AUe- 
helgenskirken- i. 58. 65. 66. 68 
— 70. 75. 76. — Andreaskirken 
i. 73. — Apostelkirken i. 70. 
80. — Apostelkirkegaarden L 
80. — Benediktskirken i. 58. 
65. 66. 68. 70. 75. 76. 80. — 
Bergsvein Pipas Gaard i. 70. 75. 

— Bratørerne ved. 26. 27. 34. 
35. 37. — Dominikanerklostret 
i. 12. 47. 52. 53. 6a 70. — 
Dominikanerklostrets Kirke i. 
53. — Efra stræti i. 12. 46. 56. 
71. 73. 74. — Geilari. 10—12. 
35. 54 — 56. 75. — Gildevangen 
ved. 25. 31. 32. 75. — Graabrø- 
dreklostret i, se Minoriterkl. — 
Gregoriuskirken i. 10. 63. 64. 
70. 71. 75. 76. — Grjot, Gaard i. 
67. — Hospital i. 45. — Hospi- 
talskirken i. 12. 70. — Johan- 
neskirken i. 70. — Kannikal- 
menningen i. 11. — ^ Kannik- 
broen i. 51. — Kannikstrædet i. 
11. 42. 43. 78. -^ Kaupmanna- 
strætii. 6. 9. 11. 14. 36. 38. 39. 
49. 63. 72. 74—76. — Olaf den 
Helliges Klemenskirke i. 2. 
17. 57. 60. 61. 70. 75. — Olaf 

Hist. Tidsskr. d, R. [I. 



Tryggvessøns Klemenskirke i 
9. 61. — Kleménskirkealmen- 
ning (?) i. 57. — Klemenskirke- 
gaarden i. 35. 61. 70. 76. — 
Kommunet i. 44. — Kongs- 
bryggen i. 34. 35. 60. — Har- 
ald Haardraades Kongsgaard 
i. 10. 38— 41. .47— 52. 64. 65. 

70. 73. 75. 76. — Magnus den 
Godes Kongsgaard i. 9. 49. 62. 
64. — Olaf den Helliges Kongs- 
gaard i. 60. — Olaf Tryggves- 
søns Kongsgaard i. 9. 57. 60. 

— Korsgildeskaalen i. 31. 38. 
Korsgildet i. 31—33. — Kors- 
kirken i. 10. 32. 65—68. 70. 

71. 75. 76. — Korskirkealmen- 
ningen i. 11. 12. 39. 58. — 
Kristkirken i, se Throndhjems 
Domkirke. — Olaf Kyrres Krist- 
kirke i. 10. — Kristkirkegaar- 
den i. 12. 38. 41—46. 76. 78. 

— Kroken i. 35. 40. 75. 76. — 
Langstræti i. 9. 11. 34— 36. 41. 
46. 49. 51. 53. 63. 65. 75. 76. 

— Margretekirken i. 31 — 34. 
70. 73. 79. — Maria-Kapel i. 
48. 49. — Harald Haardraades 
Mariekirke i. 10. 41. 47. 49. 
64. — Den yngre Mariekirke 
i. 12. 56. 58. 64. 70. 73. 75. 
76. — Mariekirkegaarden i. 41. 

— Martinskirken i. 55. 56. 70. 
75. 76. 80. — Martinskirke- 
gaarden i. 56. — Michaelskir- 
ken i. 70. — Minoriterklostret i. 
12. 63. — Myklegildet i. 31.— 
Nicolauskirken i. 47. 48. 50. 
70. — Nyrdra stræti i. 10. 17. 
53. 56. 71. 73. 74. — St. Olafs 
Brønd i. 41. 50. 51. — Olafs- 

30 



454 



REGISTER. 



kapel i. 70. — Olafskirken 
(Graabrødrékirken) i 9. 39. 62. 
63. 67. 70- 73. 75. 76. -— 
Olafskirkegaard i. 67. — Olafs- 
kirkealmenningen i. 7. 11. 39. 
56. 57. 63. — Peterskirken i. 
45. 70. — Prædikebrødrenes 
Kirke i. 53. .— Saurhlid ved. 
40. — Sigurd Syardages Gaard 
i. 68. 71. 74—76. — Skagen 
ved. 34—36. 75. 80. - Skel- 
lingarhella ved. 52. — Skule- 
gaarden i. 60. — Sopen, Gaard 
i. 65. 67. 68. 75. 76. — Torvet 
i. 66. — Vestra stræti i. 12. 17. 
58. 71. 73. 74. — Øren ved. 9. 10. 
13. 22. 25—30. 34—38. 41. 49. 
51. 56. 71—73. 75. 76. 78. 80. 

Nidaros Bylov (Magnus Laga- 
bøters). 66. 74. — Erkestift. 
89. 94. 297. 299. 397. — Ka- 
pitel. 93. 94. 

Nidelven. 8. 47. 

Nideros, Kjøbmand. 364. — Pe- 
der, Høker. 371. 

Nielsen, se Nilsen. 

Niklis Ivarssøn. 108. 

Nikolas Arnessøn, Biskop i Oslo. 
27. 28. 37. 

Nils Brødløs. 261. — Christensen, 
Tolder. 306. 307. — Hisingby. 
261. — paa Hougen, Høker. 371. 
— Jenssøn (I). 147. — Jens- 
søn (II). 154. 155.— MøUerød. 
264. — Oveberg (Augeberg). 
261. — Skogen. 263. — Soen 
(Sogn). 262. — Sønsterød. 
26:^. 

Nilsen, Sigv., Sognepr. til Brems- 
nes. 360. 

Nisaa, Slag ved. 97. 98. 



Nisse Sveinssøn fra Aremark. 110. 
Nissedal i Thelemarken. 119. 
Nissen, Christian Ulrik, Stiftamt- 

mand. 342. — Jacob, Kjøb- 
mand. 339. 334. 338. — M., 

Grosserer i Throndhjem. 33. — 

Marcus, Handelsmand. 297. 319. 

329. 331. — Mats. 33. 
Nold, Helle Margrete, Fru. 235. 

249. 250. 252. — Thomas. 251. 

— Thomas, til Maglø. 249. 
NorangsQorden i Søndmølre. 425. 
Nordahl, Peter Tønder, Præsident 

i Throndhjem. 211. 212. 
Nordamerika. 392. 394. 395. 399. 

401. 
Nordland. 299. 377. 
Nordlandet, paa Nordmøre. 296. 

297. 303. 315. 320. 324. 347. 

349—351. 369. 375. 376. 
Nordmand, Peder Olsen, Major. 

174. 176. 179. 181—183. 18:>. 

187. 192. 194. 196. 201. 202. 

227. 231. 232. 235. 236. 240. 248. 
Nordmændene. 116. 159. 160, 177. 

179. 183. 187. 192! 195. 197. 

200. 244. 245. 313. 404. 406. 
Nordmøre. 298. 299. 301. 306— 

308. 310. 311. 313. 314. 316. 

324. 326. 327. 330. 334. 335. 

338. 341. 342. 349. 375. 
Nordsundet ved Christianssund. 

296. 378. 
Noreims Kirke. 290. 
Norge. 85. 87. 90. 93—95. 9S. 

99. 101. 104. 107. 109. 111 

—114. 117. 119. 120. 134—136. 

138. 146. 148. 159—161. 164. J 

165. 169—171. 174. 181. 194. 

195. 200. 201. 204. 206. 208 

—211. 213. 214. 220. 222. 226. 






REGISTER. 



455 



228. 230—232. 240—242. 247. 

248. 255. 265. 270. 288. 291. 

293. -300. 304. 307. 309. 313. 

314. 320. 324. 330. 336. 341. 

356. 358. 362. 367. 368. 379. 

383. 385. 386. 388—390. 3^7 

—406. 425. 427. 
Normann, Handelsmand. 371. 
Norum, Gaard i Kaade Sogn. 262. 
„Nucliod«. 405. 407. 
Numedal. 105. 

Nykjøbing. 117. — Len. 171. 
Nårike. 132. 
Næser, F. P. L., Grcnerallieute- 

nant. 285^ 
Næstved. 155. ' 
Nøisomhed, se Brødløs. 

v. Obelitz, Baltazar Gebhard. 258. 

Odden^ Fiskevær paa Nordmøre. 
299. 

Odense. 170. 

Ogmund, se Øgmnnd. 

Olaf Engelbrektssøn, Erkebiskop 
i Nidaros. 300. — paa Fosen. 
298. — HaakoDssøn, Konge af 
Norge og Danmark. 136. — 
Haraldssøn den Hellige, Konge 
af Norge. 9. 51. 60—62. 413. 
— den Helliges Skjorte. 92. — 
den Helliges Skrin. 61. 63. — 
Haraldssøn Kyrre, Konge af 
Norge. 10. 31. 95—99. — Høs- 
kuldssøn Paa. 206. 208—210. — 
Nilssøif til Talgø,Befalingsmand 
i Bergen. 117. 118. 134. 135. 
138. 139. — Nilssøn, Biskop i 
Bergen. 106. — Throndssøn, 
IJrkebiskop i Nidaros. 300. — 
Tryggvessøn, Konge af Norge. 
8—10. 60. 61. 



Olaf, Den falske. 136. 

„01au8. Dom." 154. 

„01denliage" (Aldenhagi) i Høi- 
land. 424. 

Ole Aager. 263. — Amundsen. 
220, — Orøttvet. 263. — Gun- 
dersen Skog. 269. — Nilsen, 
Baadmand paa Frederikshald. 
229. — Norum. 262. — Povel- 
sen. 319. — Steensen Baads- 
mand. 315—318. 

„01e" Olsdatter, Fæpige. 256. 

Oluf Pedersen. 310. — Sandaa, 
Hjulmager. 263. — Søfrenssøn, 
Foged. 236. 

Omsund, Oaard i Bremsnes Sogn. 
349. 

Onerud (Onnerad), Plads under 
Gd. Mørk i Hurum. 218. 219. 

Onsaker, Oaard i Svindal. 263. 

Onsø Sogn. 110. 263. — Kirke. 
268. 

Ord, John, Kjøbmand. 356. 357. 
388. 

Orknjzfeme. 405. 407. 

„Orådd", Korvet. 279. 

Os, Gaard ved Frederikshald. 183. 
'l88. 191. 231. 

Oscar I, Konge af Norge og Sve- 
rige. 271. 275. 278. 281. 284. 

— II, Konge af Norge og Sve- 
rige. 274. 278. 281—283. 

Oslo. 103—105. 107. 110—114. 
116—122. 127. 1.41. 142. 144— 
146. 148—152. 154. 155. 289— 
292. 409—413. 415. 416. 418. 
419. 421 — 423. — Bispegaarden 
i. 107—109. 115. — Dælen i. 
416. — Hallvardskirken i. 151. 
155. 290. 292. 412. 417—420. 

— Klemenskirken i. 418. 419. 

30* 



456 



REGISTER. 



— Korskirken i. 417—419. — 
Mariakirken i. 106. 411. 412. 
416—424. — „Dorothea Præ- 
bende" til Mariakirken i. 423* 
„HeIlig Løsens Præbende" til 
Mariakirken i. 423. — Minori- 
temes (Grraabrødrenes) Kloster 
i. 411. 418. 419. — Nonnesæter 
Kloster i. 83. 418. 419. — St. 
Olafs Kloster i. 418. 419. 

Oslo Bispearchiv. 84. — Bispe- 
dømme. 89. 106. 108—110. 
112—115. 119. 120. 291. 405. 
407. — Concilium i. 113. — 
Herred. 114. — Marked. 289 
—292. — Møder i. 110—115. 
120. 289—292. — Syssel. 104. 

Otter Grimstad. 262. 

Oveberg, se Augeberg. 

Overbjerget, Fort ved Frederiks- 
sten. 188. 

„Ovestegaren" (Sjøtun) i Vik, 
Sogn. 424. 

Oxe, Peder, Rigsraad. 154. 

Oxenstierna, Gustaf, Generalmajor. 
201. 

DParelius, Rasmus Rosing, Han- 
delsmand. 336. 

Paris. 91. 92. 286. — Genovefa- 
klostret i. 92. — Louvre-Gal- 
leriet i. 286. 287. 

Parsberg, Gude, tilKokkedal. 261. 
— Oluf, Lensherre i Thrond- 
hjem. 306. — Werner, til Nør- 
lund. 260. 261. 

Parslich, Frederik, til Busgaard. 
253. 

Paul (Povel, „Paulus"), „Dom.« 
148. 154. — „Dom., ex Tuns- 
berg". 146.— „Lille Povel". 146. 



— Bjørnsen, Viceadmiral. 249. 

— „filiusHeliæBentsens'*. 155. 

— Olsen. 327. 334. 338. — 
Glufsen. 333. — Pedersen. 259. 

— Ramstad. 264. — „8criba". 
153. 

Paus, Anne Margrethe. 211. — 
Birgitte Helene. 211. — Hans, 
Sorenskriver. 211. — Henric 
Christian. 211. — Kirsten. 211. 

— Ludovica Elisabeth. 211. — 
Ludvig Christian. 211. 

Peder („Petrus"). 148. — „filius 
præfecti Hafniensis". 143. — 
Brunkesen paa Vindingegaard. 
222. — Claussøn, Sogneprest 
tilUndal, se Friis. — Gambin- 
der paa Lille-Fosen. 301. — 
Hanssøn, Lensherre paa Akers- 
hus. 289. — Nilssøn, Raads- 
mand. 105. — «Olaj, Dom.** 
146. — Pedersen. 253. 254. — 
Skouf (Skog). 263. — Skræd- 
der. 265. — Soen (Sogn). 262. 

— Sørensen. 319. 327. — TTlfs- 
son til Ervalla, Rigsraad. 132. 

Pest i Norge. 146. 
Peter, Bartskjer i Lille-Fosen. 
. 319. — Skulessøn. 53. 
Peyron, Familien. 270. 
Philippus Simonssøn, Bagler- 

konge. 83. 427. 
Pil Laiirenssøn, Raadsmand paa 

Teige. 105. 
Pining, Didrik. 401. " 
Pockhorst (Pothofst). 401. 
Pohlmann(-Lesiie) , W. H. C, 

Lieutenant. 390. 
Polen. 170. 
Pontoppidan, Erik, Prokansler. 

355. 



REGISTER. 



457 



Porsnes Brug i Id. 188. 190. 193. 

Porter (Portyrja) nær Kragerø. 
427. 

Post, Oberst. 247. 

Povel, se Paul. 

Pram, Christen. 368. 370.' 371. 
379. 380. 388—390. 

Pristropli, Peder Danielsen, Ka- 
pellan til Kvernes. 329. 

Prædikebrødrene , se Dominika- 
nerne. 

Pufendorf, ^Samuel. 6. 19. 200. 

v. Pultz, Sophia, Fru. 268. 

Purup, Jens Christian, Lærer. 
372. 373. 381. 387. 



Haade i Smaalenene. 110. 239. 

248. 
Ragnhild, Erling Skakkes Datter. 

100. 
Ragnvald Urka, Lendermand. 425. 
Rakkestad i Smaalenene. 110. 237. 
Ramel, Familien. 270. 
Ramsey, John, Kjøbmand. 356. 

357. 359. 
Ramshart, Matth., Stiftamtskriver, 

344. 
Ramstad, Gaard i Tune Sogn. 

264. 
Ramvik, Gaard paa Hurum. 157. 

163. 168. 169. 216. 219. 
Ramvik- Sagen. 225. 
Randers. 155. 

Rangrid Ghithormsdatter. 99. 
Ranulf Hygden. 404. 
Rasmus («Erasmus") „Clementis 

(canonici Asl.)". 146. — „Geor- 

gij". 155. — Mortensen. 310. 

— Vastvet. 263. 
„t'Rathus«, hollandsk Skib. 170. 



Ravnsfjord paa Grønland. 402. 
v. Rechelsen, Kaptein. 377. 
Reer Jaren. 216. 
Rehbinder, Oberst. '282. 
Reichwein, Georg, Generalmajor. 

159. 188. 199. 213—215. 221. 
Reidar, Erkebiskop i Nidaros. 

92. — Sendemand. 99. 
Reinert, Maanedsheutenant. 377. 
Reinskloster. 64. 
Reins vik, Gaard i Bremsnes Sogn. 

349. 
Reknes, Gaard i Bolsø Sogn. 

310. 353. 

Rennie, FamiUe. 321. — (?), Ing- 
var, Handelsmand. 371. — Ro- 
bert. 338. 

Revang (Reffue), Gaard i Raade 
Sogn. 263. 

Ribe, Mathias. 309. 

Riddervold, Hans, Biskop. 278. 

Ringsrud i Raade. 264. 

Rinholmen ved Christianssund. 
378. 

Rishagen, Gaard i Id Sogn. 182. 

Rist, Jonas, Sogneprest til Ullens- 
aker. 202. 

Risumbjerget ved Frederikshald. 
189. 

Risummyren ved Frederikshald. 

191. 

de Rocklenge, Martin Jørgen, 
Oberst. 253. 256. 

Rodgers, David, Skipper. 358. 

Rogne paa Vossevangen. 209. 

Rolands Skanse ved Halden. 190. 
191. 194. 

„Rohghed", Landsted ved Chri- 
stianssund. 382. 

Rom. 84. 85. 401. 403. 418. 

Romerike. 108. 114. 231. 418. 



458 



REGISTER. 



Romsdals Amt. 337. 34K 343. 346. 

— Fogderi. 308. 310—314. 334. 
342. 356. 

Komsdalshorn. 341. 

Ronnig (o: Rennie?), Ingvar, Han- 
delsmand. 371. 

Ros, Ulf Jonsson. 132. 

Rosbach, M^jor. 377. 378. 

Rosencreutz, Hans Hanssen, Land- 
kommissær. 267. 

Rosenkrantz (til Ørup), Familien. 
270. — Axel, til Ørup. 267. — 
Børge Holgersen, til Frolinge, 
Major. 252. 265. 266. — Hol- 
ger. 423. — Nils, til Stougaard, 
Oberstlieutenant. 173. — Sophia 

. AmaEa, til Ørup, Fru. 237. 239. 
252. 254. 256. 260. 265—268. 

— Vibeke, Fru. 267. 
Rosensværd, Gudbrand Rolfssøn, 

Kannik i Oslo. 119. — ' Mogens 
Baardssøn, Lagmand. 144. — 
Nils Sigurdssøn. 119. — Sigurd 
Sjofarssøn. 119. — Sjofar Sig- 
urdssøn. 119. 

Rbsenvinge, Henrik Willumsen, 
til Lyståger. 213. 

af Tre Roser, Alf Knutssøn, Rigs- 
raad. 129. 422. 423. — Knut 
Alfssøn. 422. 

Rosina, sal. Jens Jenssens. 253. 

Roskilde, Domkirken i. 44. — 
Fred i. 19. 170. 172. 

Ross, Anna Thue. 370. — C. 373. 

Rosse-Elv i Smaalenene. 265. 

Rubens, Peter Paul. 286. 

Ruberg, Ivar. 373. 

Rugenwalde. 119. 

Riissenstein, Henrik, Generallieute- 
nant. 242. 

Rundø Fyr paa Søndmøre. 354. 



Rust, Tydeke, Foged paa Akers- 
hus. 104. 

Ryfylke. 354. 

RjggQ Sogn. 110. 264. 

Ryter, Hans. 309. 

Rød, -Gaani i Berg, Smaalenene. 
193. — Gaard i Hurum. 216. 
218. — Gaard i Raade. 261. 
263. — Gaard i Rygge. 264. 

Røddør, Herman, Skipper fra Lii- 
beck. 204. 

Rødsbjerget ved Frederikshald. 
176. 183—185. 188. 189. 192— 
194. 

Rødsskansen ved Halden. 194. 

Røken Sogn. 217. 238. 258. 

Rømer, Slægt. 250. — Ingerd 
Ottesdatter, Fru. 250. 252. — 
Sigrid Ottesdatter. 124. 

Røsnes («Rosnes"), Gaard i Berg 
Sogn. 219. 

Røstad, Gaard i Raade. 262. — 
Gaard i Svindal. 263. — Ve- 
stre, Gaard i Raade. 263. 

St. Martin de Ré. 367. 

St. Victor Abbedi i Frankrige. 92. 

Saltnes, Gaard i Onsø Sogn. 263. 

„St. Johannes", Skib fra Halden. 
227. 

„St. Peder", Skib fra Halden. 
227. 

Sand Toldsted paa Hurum. 162. 

Sandaa, Gaard i Svindal. 263. 

Sande, Gaard i Tune. 253. 265. 
267. 268. — Prestegjeld," Nordre 
Jarlsberg. 144. 147. 

Sander(s), Henrik. 327. 331. 334. 
338. 

Sanderup (Sannarp), Gaard i Hal- 
land. 265. 266i 



REGISTER. 



459 



Sandshverv. 260. 

Sandviken, Gaard i Bremsnes Sogn. 
349. 

Sannarp, se Sanderup. 

Sarpsborg. 110. 

Saurhliå ved Nidaros. 40. 

Sauøen ved Prederikshald. 177. 
185. 

Saxe paa Ojinerud. 219. 

Scavenius, se Skabo. 

Schade, Otto, til Kjølberg, Oberst. 
174. 204. 251. 

Schare, Ole, Byfoged. 350. 355. 382. 

Schau, Kaptein. 246. 

Scheel, Christen. 169. 

Schinkel, Knud, til Thorn, Gre- 
neralkrigskommissær. 171. 180. 
204. 251. 260. 261. 

Schive, Michael. 309. 

Schjelderup (cfr. Skjelderup), 
Provst. 349. 

Schnitler, Anna Margretha. 383. 

„Schougens Gods" i Hevne. 349. 

Schrøder, Johan, Rektor paa Pre- 
derikshald. 202. 

v. Schultz, Georg Christian, Ge- 
neral, Kommandant i Thrond- 
hjera. 54. 246. — Jacob. 338. 

SchøUer, Fru, i Throndhjem. 55. 
— Carsten Christophersen. 320. 

Schøning, Gerhard, Historiker. 
49. 36-2. 

Schørt, Hans Jacobsen, Oberst. 
204. 205. 224. 317. 

Scolvus, Johannes. 401. 

Seckman, Baltazar, Skriver. 170. 

Sehested, Hannibal, Stathalder. 
157. 159—162. 257—259. 

Sem, Gaard i Hurum. 2 IB. 

Setermarken(Slettermarken),Plads 
under Gd. Mørk i Hurum. 218. 



Severin, Oluf. 211. 

Shetlandsøeme. 385. 

Sibbern, Familien. 269. 270. — 

G^org Christian, til Værneklo- 

ster. Major. 269. 
Sibert, Henrik. 338. 
„Signate", engelsk Fregat. 385. 
Sigrflugan, Kong Sverres Mærke. 

27. 
Sigrid Erlendsdatter. 423. — 

Ottesdatter, se Rømer. 
Sigurd Hafthoressøn. 138. 422. 

— Jonssøn paa Sørum, Væb- 
ner. 106. 108. 1 1 0. — Kolbeins- 
søn paa Løken. 124. 130. — 
Magnus Erlingssøns Søn. 90. 
92. 100. — Magnussøn Jorsal- 
fare. Konge af Norge. 11. — 

. Sjofarssøn (Rosensværd). 119. 

— Svardage. 68. 71. 74—76. 
Silfversparre, Familien. 270. 
Sillerød Prestegaard i Baahuslen. 

158. 
Simon Bjørn8søn,Lagmand i Oslo. 
108. ilO. 113. — Burum. -262. 

— Oxe. 71. 73. — paa Thom, 
Lagmand. 292. 

Singlefjord. 176. 

Sissenére, Chr., Godseier. 269. 

Sjursvik ved Christianssund. 375. 
391. 

Sjælland. 145. 173. 

Sjøtun, Gaard i Vik, Sogn. 424. 

Skålholt Bispedømme. 405. 407. 

Skaane. 117. 135. 164. 169. 250. 
255. 267.. 

Skabo, Claus Lauritssøn, Profes- 
sor. 144. — Laurits Claussøn, 
Biskop i Stavanger. 144. 

Skafsaa i Thelemarken. 119. 

Skak, Jon Nilssøn. 131. 



460 



REGISTER. 



Skakt» Henrik, Væbner. 106. 
Skaun i Rakkestad. 104. 108. 
Ske Prestegaard i Baahuslen. 195. 
Skien. 205. 
Skiens Syssel. 104. 105. 114. 117. 

122. 
Skipakrokr ved Nidaros. 8. 10. 

24. 26. 34—37. 39. 60. 
Skiptvet Sogn. 264. 
Skjeberg Skibrede. 127. 
Skjebergkilen. 176. 
Skjelbred, Gaard paa Eker. 257. 

258. 260. 
Skjelderup, Jens, d. y.. Biskop. 

330. 
Skjølseth, Thore. 350. 
Skog, Gaard i Hobøl. 269. — 

(Skouf), Gaard i Raade Sogn. 

263. 
Skogen, Gaard i Svindal. 263. 
Skordal, Træfning ved. 159.^ 
Skorpen, ved Christianssund. 

297. 
Skotland. 334. 339. 356. 358. 360. 

369. 389. 390. 
Skotterne. 300. — i Christians- 
sund. 355. 368. 
Skraatorp, Gaard i Raade Sogn. 

262. 
Skram, Maren, Fru. 157. 257— 

260. 
Skriver, Karen Olsdatter. 306: — 

Ole, Borgermester i Thrond- 

hjem. 306. 
Skule Baardssøn, Hertug. 31. 32. 

48. 49. 52. 
Slesvig. 361. 370. 390. 
Sletterholmene. 261. 
Slettermarken, se Setermarken. 
Smaalenene. 175. 205. 213. 231. 
Smed, Nils, Biskop i Bergen. 352. 



Smedsviken ved Christianssund. 
375. 

Smit, Robert, Kjøbmand. 358. 

Smitt, Severin Christensen, Ge- 
neralfiskal. 316. 

Smølen. 366. 369. 373. 

S mø lens Gods. 353. 

Sneedorff, Frederik, Prof. 366. 

Snorre Sturlessøn. 95. 206. 

Soen (o: Sogn), Gaard i Raade 
Sogn. 262. 

Solberg, Gaard i Onsø Sogn. 263. 

Solør. 418. 

Sommer, Knud Nilssøn. 144. — 
NHs, Mag. 144. — Otto, Apo- 
theker. 346. 347. 

Soner i Follo. 110. 132. 

Sons Marked. 289. 

Sorø. 255. 

Spaanheim, Gaard i Hardanger. 
169. 

Spanien. 297. 363. 367. 374. 386. 

Speckhan, Prantz Eberhard, 0- 
berst. Kommandant paa Akers- 
hus. 254. 

Spetalen, GaardiRaadjs Sogn. 263. 

Spydeberg i Smaalenene. 110. 

Stabel, Lars Bastianssen, Borger- 
mester i Throndhjem. 324 — 
Nils Bastianssen, Sorenskriver. 
165. 

Stadel, Peder Pedersen, Prest til 
Grip. 304. 

Stake, Harald, Generallieutenant. 
173. 176. 179. 180. 182. 189. 
215. — Olaf, Landshøvding. 158. 

Standal, Gaard i HjørandQord. 
425. 

Standhale-Ætten. 425. 

Stanford, Slag ved. 97. 

Stang, Fabian, Bygmester. 240. 



REGISTER. 



461 



Starengen, Gaard i Eaade Sogn. 
262. 

Stavanger. 113. 307. 405. 407. — 
Len. 204. 

Stecksfjeld i Dalsland. 244. 

Steffens, Carl Anthon. 327. 

Steginberg, Karl. 118. 

Stein Herdisarsøn. 95 — 98. 

Stener Brødløs. 261. 

Stensviken, Gaard i Bremsnes 
Sogn. 306. 

Sterlinge Kloster i Nårike. 132. 

v. Stiemman, Anders Anton, Ar- 
chivsekretær. 199. 200. 203. 

Stockhoff, J., Kommandant. 20. 
332. 

Stockholm. 106. 107. 274. 281. 283. 

Stod Prestegjeld, Indherred. 330. 

Stolchen, Jacob, Kjøbmand i 
Throndhjem. 5. 

Storbritannien. 355. 358. 

Stor-Fosen. 296. 343. 

van Straalen, Gert. 146. 

Strand, Gaard i Skiptvet Sogn. 
264. 

Strand, Knud. 23. 24. 43. 

„Strilekrigen" i Bergen. 353. 

Strindsjøen, Slag paa. 80. 291. 

Struensee, Joh. Fr., Greve. 365. 

Strøm, Hans, Sogneprest til Vol- 
den. 357. — Peder, Sogneprest 
til Borgund. 326. 

Strømberg, Johan Peter, Danse- 
lærer. 380—382. 

Stub, Tolder. 332. 

Stumberg, Gaard i Id. 195. 204. 

Stumpe, Olaf Haakonssøn, Bigs- 
raad. 106. 110. 

Stumperud, Gaard i Lier. 126. 

Styresøen, Gaard i Baahuslen. 
231. 232. 



Størkel Ligelstad, Lensmand. 165. 
Sudervaag, Gaard paa Vaagø 

(Færøerne). 131. 
Suderøerne. 405. 407. 
Sudreim (Sørum), Gaard paa Ro- 
merike. 106. 417—419. — Kirke 

paa. 418. 419. 
Suhr & Søn, Handelsfirma. 388. 
Sundalens Prestegjeld, Nordmøre. 

338. 
Sundals Marked. 365. 
Sundby Thingstue. 238. 
Sundt, Familie. 270. 
Surendalen. 367. 
Svart, Peder, Kannik i Oslo. 

105. 
Svarte Skåning, Jons Nilsson 

(Svarte-Jons). 104. 106. 108. 

109. 113. 117—120. 
Svartholmsbugten ved Ohristians- 

^und. 378. 
Svemildsrud (Svemmelsrud), Plads 

under Gd. Mørk i Hurum. 218. 
Sven (Svend). 264. — Ohristo- 

pherssøn, Skraatorp. 262. — 

Estridssøn, Konge af Danmark. 

95_98. — Grøttvet. 263. 
Svenskeme. 111—113. 149. 159. 

174. 176—178. 182. 183. 187. 

189. 191. 192. 195—197. 199. 

202. 204. 213. 239. 240—245. 

312. 313. 
Svensker i Christianssund. 361. 
Sverdrup , Georg, Hofstaldmester , 

Oberstlieutenant. 272. 
Sverige. 104. 106. 107. 109. 113. 

114. 119. X57. 158. 172. 175. 

181. 194. 201. 203. 228. 234. 

242. 243. 247. 248. 297. 311. 

331. 396. 420. 421. 
Sverre Sigurdssøn, Konge af 



462 



REGISTER. 



Norge. 25—27. 37. 47. 83. 85 

—88. 90—93. 99; 100. 291. 292. 
Svindals Sogn. 263. 265. 
Svinesund. 174. 

Syvaarskrig, Den nordiske. 410. 
„ Syvstjernen". 326. 
Sæter, Gaard i Gimnes Thinglag. 

349. 
Sætersdalen. 287. 288. kgl. Fuldm. 
Sætre, Gaard paa Hurum. 219. 

223. 225. 
Soderkoping, Møde i. 112. 113. 
Søegaard, P. M. 286. 
„ Sølen, De fire". 308. 309. 314. 

340. 
Sønderholm, Gaard i Id Sogn. 189. 
Sønder- Vigen i Baahuslen. 247. 
Søndmøre. 313. 425. 
Sønsterød, Gaard i Raade Sogn. 

263. 
Søren (Søfren, „Severinus"). 152. 

— Guldsmed. 147. — „Ivarj, hy- 

podidascalus scholæ Asloénsis". 

146. 148. — paa Korsgaarden. 

219. — Matssøn. 264. — Mats- 

søn Aager. 263. — Glufsen. 

241. — Pederssen, Foged. 165. 
Sørhalden. 230. 240. 241. 
Sørsundet ved Christianssund. 

296. 378. 
Sørum, se Sudreim. 

Talvik i Finmarken. 211. 
Tanum i Viken. 110. 
„Tartar", engelsk Fregat. 385. 
Taskenes, se Torskenes. 
Taube, Oberst. 187. 
Teige, Gaard ved Tønsberg. 105. 
Teigen (Tein), Gaard i Raade 

Sogn. 262. 
Teilgaard, Rasmus. 309. 



Tesk, Bartholomæus. 155. 
Texelnes, Gaard i Vaaler. 127. 

128. 130. 
Thaulow, ? 280. 
Thelemarken, Nedre. 119. — 

Øvre. 119. 
Thesen, G., Amtmand. 294. 
Thiel, Margrete. 382. 
Thingvold Sogn paa Nordmøre. 

306. 
Thjodolf, Kannik. 420. 
Thjodrek Munk. 95. 
ThoUe Kjellingsvik. 264. — Næs- 

set. 263. 
Thorn, Gaard i Raade. 125. 126. 

239. 248. 256. 257. 260. 261. 

265. 268. 269. 
Thor (Gud). 207. 
Thor Andersen, Toldbetjent. 332. 

— Svenssen, Gaardsfoged. 239. 
248. — Svenssen paa Knat- 
vold. 225. 

Thoralde Ranessøn, Kannik. 420. 

Thorbjørn Røstad. 262. 

Thord Ulfgestssøn. 292. 

Thore Skindfeld. 99. 100. 

Thorfinn Blinde. 292. 

Thorger Frøland. 264. 

Thorgrim Klauve. 99. — af Ljaa- 

nes, Lendermand. 71 — 74. 
Thorlak Dravle. 292. 
Thorleif Olafssøn, Provst, senere 

Bistop af Viborg. 114—116. 
Thormod Gunnarssøn. 108. 
Thorolf Mostrarskegg. 97. 
Thorshof (Those) i Smaalenene. 

179. 
Thorstein Brattou (Braatu). 264. 

— Eriksen paa Kvalvaag. 300. 

— Heimnes. 425. — Kugad. 27. 
Thoten Sorenskriveri. 354. 



REGISTER. 



463 



N 



Thrane, Bemt. 346. 347. 

Jristeinn (Bristeinn, Brimsteinn). 
426. 427. 

Thrond Huseby. 262. 

Throndhjem (cf r. Nidaros). 1 — 81. 
211. 212. 241. 278. 294. 307— 
309. 311—315. 317. 319. 322 
—324. 331. 333 — 347. 352. 
361. 365—367. 370. 372. 375 
—378. 386. 391. — Thomas 
Angells Hus i. .52. — Apothe- 
kerveiten i. 7. 41. 57. 64. — 
Arildsløkken i. 21. — Nor- 
ges Bank i. 66. — Bersvend- 
veiten i. 7. 56. 58. 70. — Bispe- 
gaden i. 17. 41! 44. — Borger- 
klubben i. 66. 69. — Bratøren 
ved. 25. — Bratørgaden i. 18. 
79. — Bratørveiten i. 79. — 
Broveiten. 7. 43. 56. — Collin- 
gaarden L 44. — Danielsveiten 
i. 59. 78. — Domkirkegaarden 
i. 7. 17. 20. 49. 52, 53. 78. 81. 
— Dronningens Gade i. 17. 18. 
39. 54. .55. 57. 61. 62. 79. — 
Duealmenningen i. 16.. — En- 
keltskillingsveiten i. 17. — Erke- 
biskopsgaarden („Kong8gaar- 
den") i. 3. 18. 20. 41—43. 45. 
46. 49—51. 70. — Erling Skak- 
kes Gade i. 17. 65. — Fattig- 
skole i. 42. — General Huths 
Bastioli ved. 18. — Generals- 
gaarden i. 21. 54. 55. — Ge- 
neralsveiten i. 54. — Gjedveiten 
i. 7. 58. — Gjeilan i. 10— 
12. 17. .35. 53—56. 59. 75. 78. — 
Gjelvaugveiten i. 32. 33. 79. — 
Gjemsveiten i. 38. — Gram- 
gaarden i. 61. — Hagerupal- 
menningen i. 16. — „Harmo- 



nien" i. 59. — „Helvede", 
Værtshus i. 55. — Helvedes- 
veiten i. 55. — Hoegaarden i. 
61. — Homemansveiten i. 60. 

— Hospitalsgaden i. 18. — 
Jomfrualmenningen i. 16. — 
Jomfrugaden i. 17. 54. 55. — 
Kalvskindet i. 16. 18. 20. 21. 
43 — 45. 78. — Kannikeveiten 
i. 42. 78. *— Karl Johans Gade 
i. 17. 18. .79. — Kirkeristen i. 
58. — Kjøbmandsgaden i. 5. 

14. 20. 33. 34. 38. 39. 57. 58. 
61. 62. 69. — Kongens Gade 
i. 3. 14. 1.5. 22. 41. 58. 59. 
66. 67. — „ Kongens Løkke" i. 

44. — Krambodgaden i. 5. 6. 

15. 20. 38. 39. 61. 62. 79. — 
Krambodveiten i. 7. 57. — 
Kredoveiten i. 31. 32. — Latin- 
skolen i. 42. — Lilletorvet i. 
18. 70. — Meinckes Gravsted. 

45. — Munkegaden i. 5. 12. 
14. 15. 17. 44. 54. ,5.5. 59. — 
Munkhaugveiten i. 7. 56. 58. 
80. — Mustalmenningen i. 16. 
18. 78. — Mats Nissens Gaard. 
i. 33. — Nordre Gade i. 9. 17. 
36. 54. 57. 70. — Prinsens 
Gade i. 10. 78. — Præsident- 
veiten i. 7. 58. — Kaadhuset i. 
66. — Raadstuealmeuning i. 16. 

— Ravelsveiten (Rafaelsveiten) 
i. 59. — Sanden i. 59. — St. 
Jørgensveiten. 7. 46. 68. 80. 

— St. Olafs Gade i. 18. — 
Schreiners Bryggeri i. 62. — 
Schreinergaarden i. 60. 62. — 
Schultz 's Gade i. 18. — Skanse- 
værkerne ved. 18. 21. — Skjold- 
agerveiten i. 39. 57. — Skjæ- 



464 



REOiSTER. 



linghylla i. 52. — Skomager- 
veiten i. 7. 57. — Sommervei- 
ten i. 7. 55. 57. — Stiftsgaar- 
den i. 55. 80. — Storkveiten i. 
79. __ Strandgaden i. 22. 35. 
36. 61. — Sværdfegei^veiten i. 
56—58. — Søgaden i. 17. — 
Søndre Gade i. 3. 17. 33. 34. 
36. 57. 70. 79. — Thomas An- 
gells Gade i. 17.^18. 70. — 
Throndlrjems Bryggeri i. 79. — 
Tordenskjoldsgade i. 18. — Tor- 
denskjolds Park i. 4i. 58. — 
Tugthuset i. 307. — Vaisen- 
huset i. 4. 42. 43. 78. — Vater- 
landsveiten i. 56. 57. — Vester- 
mansveiten i. 7. 57. — Vestre 
Gade i. 17. 65. — Vor Frue 
Gade i. 15. 58. 80. — Vor 
Frue Kirke i. 2. 7. 13. 58. 64. 
67. — Vor Frue Stræde i. 7. 
39. 58. — Ørjaveiten i. 38. — 
Østre Gade i. 17. 

Throndhjems Domkirke. 2. 3. 11 
—13. 17. 29. 41. 42. 45. 50. 
51. 53. 65. 67. 68. 70. 323. 
388. — Sakristiet i. 2. 

Throndhjems Len. 309. 311. 312. 
356. — Stift. 19. 377. 

Throndhjemsijorden. 313. 

Throndstad, Gaard i Hurum. 125. 
132. 161. 162. 165. 168. 215. 
216. 219. 221. 223^225. 238. 
239. 249—251. 253--257. 267. 
268. 

Throness, Ole, Kjøbmand. 350. 

Thrøndelagen. 32. 47. 

Thue, Ernst David, Toldinspektør. 
294. — Frederik Wilhelm, Told- 
inspektør. 294. 341. 388. — 
S. A. 373. 



Thurid Guthormsdatter. 127. 
Thveitebø, Gaard i Sætersdalen. 

288. 
Thyre Danebot, dansk Dronning. 

207. 
Tistedalen. 192. 193. 196. 
Toke I^ilssøn, Erkeprest i Oslo. 

10^. 
ToUer, Nils. 221. 
de Tonsberg, Familien. 270. — 

Matth., Stiftamtmand. 254. 
Tordenskjold, Johan Christopher, 

Krigskommissær. ^S'd, 389. — 

Peder, Admiral. 336. 
Torfest (Tørfest), Gaard i Vestby 

Sogn. 264. 
Torfæus, Thormod. 394. 
Torp, Gtiard i Id. 235. 
Torpedalen i sydl. Smaalenene. 

193. 
Toskenes (Taskenes), Gaard i 

Tune Sogn. 246. 
Tristein (Tristeinene) ved Hvaler. 

426. 427. 
Tristeinen (Lille-Færder). 426. — 

i Fosen. 426. 
Tristengrunden ved Lille-Færder. 

426. 
Tritzschler, Hans Ernst, til Hert- 

mansgrin, Generallieutenant 

252. 261. 269. 
Trolle, Nils, Statholder. 172. 174. 

175. 199. 203—205. 227. 239. 
Trollhåttakanalen. 281. 
Tronerud (Mork), Gaard i Hurum. 

218. 

Truls Madsen Tofte. 225. 

Tuchsen, Johan Frederik, Gene- 
ralmajor. 269. 

TuUin, J. 344. 

Tune Skibrede. 105. — Sogn. 264. 



REGISTER. 



465 



Tunsberg, se Tønsberg. 
Tvistemen ved Ytre Torungen. 

426. 
Tydsk, Michel, Kaptein. 192. 
Tydskeme. 291. — i Bergen. 139. 

— i Christianssund. 361. 
Tydskland. 281. 320. 414. 
Tysslanda (Tysland) Skanse ved 

Gotaelf. 158. 
Tønder, Anna. 330. — Christopher 
Nilsen, Foged. 306. 319. 330. 

— Claus, *, Kommandør. 377. 
379. 

Tønsberg. 103. 112. 127. 131. 

146. 152. 205. 411. 421. 422. 

426. 427. — Len. 168. — 

Syssel. 105. 
Tønsberghus. 112. 
Tønset Prestegaard i Østerdalen. 

304. 
Tørris, Strandsidder paa Lille- 

Fosen. 301. 

TJberg (Juberg), Elisabeth. 348. 

Uddevalla. 247. 

Ugerup, se TJrup. 

Ulf Jonsson, se [Ros. — Ugges- 

søn. 206. 207. 
Ulfeldt, Jacob Mogenssøn, Gene- 

ralkommissær. 160. — Corfits, 

til Koxbølle og Selsø. 145. 
Ulfstand, Truid, Rigsraad. 423. 
Ullensaker. 108. 
Ulrichsdahl, Wilhelm, General- 

lieutenant. 269. 
Ulset, Gaard i Thingvold. 321. 
Ulsrød, Gaard i Svindal. 263. 
Ulveland (UUeland), Gaard i Eker. 

257. 259. 
'V. Unger, Claus, til Nandrupgaard. 

231. 



Upsala. 277. 

Urbino i Italien. 287. 

Urke, Gaard i Hjørundfjord. 425. 

Urne, Frederik, Lensherre i 

Throndhjem. 307. — Otto, 

Oberstlieutenant. 177. 
Urup, Axel, til Belteberg, Gene- 

ralfeltmarskalk. 170. 216. 250. 

— Axel, til Hviderø, General. 

251. 252. — Erik, til Aulen. 

250. — Helvig Axelsdatter, Fru. 

250. 
Ustad, Gaard i Hurum. 218. 

"Vaagen paa Kirklandet, Nord- 
møre. 298. 350. 357. 375. 376. 
378. 388. 

Vaaler i Borgesyssel. 108; 124. 
125. 127—129. 

Vaarbelgeme. 426. 

Vadstena. 421. — Møde i. 109. 

Valdemar den Store, Konge af 
Danmark. 87. 

Valderhaug paa Valderøen. 332. 

Valders. 126. 

Valen, Gaard i Bremsnes Sogn. 

349. 
Valle Kirke i Sætersdalen. 286 

—288. 
Vandbrekke, Gaard i Raade Sogn. 

261. 
Våndet, Lambert Hansen, Tolder. 

315. 
Varna (Værne) ved Moss. 82. 84. 

94. 
Vasteinsvik, Gaard i Bremsnes 

Sogn. 349. 
Vastvét, Gaard i Svindal. 263. 
Vatsdal paa Grønland. 402. 
Veden, Gaard i Asak. 181. 193. 

199. 



466 



REGISTER. 



Vegard Veradal. 425. 
Veien, Fiskevær paa Nordmøre. 
299. 

Vendelboer. 173. 
Venderoe» 394. 
Venern. 243. 281. 
Venersborg. 158. 243. 245. 246. 
Venezia. 142. 

Venstermand, Johan, til Ølstrup, 
Kansler. 149. 152. 

Verby (Dverby), Gaard i Hurum. 

163. 165. 168. 216. 219. 
Vermeland. 242. 244. 245. 
Vestby Prestegaard. 289. — Sogn. 

264. 

Vesterås. 107. 
Vestergotland. 159. 242. 
Vestfold. 114. 

Vestnes i Romsdalen. 216. 313. 

Vettern. 281. • 

Veø i Romsdalen. 312. 

Vibe, Andr., Major. 366. — F. L., 
Rektor. 366. — Johan, Gene- 
rallieutenant. 5. 15. 17. 20. 21. 
54. — N. A., Lieutenant, senere 
Generalkrigskommissær. 366. — 
Peder, til Gjerdrup, Renteme- 
ster. 160. 216. 

Viborg. 116. 

Vigsiden i Baahuslen. 158. 240. 
242. 248. 

Vik i Sogn. 424. 425. 

Viken. 93. 104. 105. 107. 111. 
112. 114. 291. 

Vikøren i Sogn. 424. 

Vilhelm, Abbed af Ebelholt. 89 
—94. 

Vinalde Henrikssøn, Erkebiskop 
af Nidaros. 94. 

Vindland (Mecklenburg). 394. 



Vinger Prestegaard. 237. — Skanse. 

200. 
Vinland. 392. 394—397. 399. 
„Vinther, Nicolaus, D." 149. 
Visborg, Eilerik Jenssøn, se 

Wisborg. 
Vitaliebrødrene. 134. 
Vitus Jensen. 239. 
Vald^ Gaard i Raade Sogn. 262. 
Vold, Madwae. 371. 
Vordingborg. 135.' 170. — Møde 

i. 125. 
Voss. 103. 

Vraadal i Thelemarken. 119. 
Væme Kloster. 82—85. 87. 94. 

157. 165. 168. 269. 

Wachtmeister, Familien. 270. 
Wackerbart, Joachim Ivo, Oberst- 

lieutenant. 162. 
W agner, Richard, Komponist. 414. 
Walkendorf, Christopher, til Grlo- 

rup. 149. 
Walther, Fred. Ludv,, Sgøbmand. 

369. 310. 373. 
Wasmuth. 388.— Christ. Fred. 373. 
W edel- Jarlsberg, Familien. 270. 

— Ferd. Carl, Generallieu- 
tenant 273. 

Wedelsparre, Familien. 270. 
Wergeland- Henrik. 271. 280. 

283. 284. 
Wesling, F. 327. 333. 
Westing, Frederik. 319. 
Wessel, Abraham, Kjøbmand. 332. 

— Henrik Jansen. 310. — Jan. 
Raadmand. 336. — Johan (Jan), 
Lodskaptein. 334. 336. — Joh. 
Chr., se Tordenskjold. — Johan 
Herman. 336. — Jonas, Sogne- 
prest til Vestby. 336. 



BEaiSTER. 



467 



Wessel-Berg, F. A., Sorenskriver. 

279. 
v. Westen, Thomas, Sogneprest 

til Veø. 326. 331. 
Wibe, se Vibe. 

Williamson, Robert. 327. 330. 333. 
Wind, Holger, Skatmester. 259. 
W inter, Jens, Kjøbmand. 369. 
Wisborg, Eiler (Eilerik) Jenssen, 

Major. 169. 313. 
Wismar. 109. 

Witzlaw, Fyrste af Rugen. 416. 
v. Wleugel, Peter Johan, Oberst, 

Kommandant i Throndhjem. 21. 
Wookeleye, Edward, Skipper. 358. 
"W rangel, Johan Mauritz, Oberst. 

158. 



TTrjar (Ørlandet). 38. 
Ystehedkilen. 182. 195. 
Ytrelandet (Kirklandet), paa 
Nordmøre. 296. 



„Zacharias Laurentij". 146. 
Zeni, Brødrene. 394. 395. 401- 
402. 406. 

„Ødegaarden" vedChristianssund. 

382. 
Ødemark i Smaalenene. 108. 110. 
Øistein, se Eyatein. 
Øgmund Eikiland. 425. — Gu- 

thormssøn paa Thom. 123. 
Ønund Ufred. 27. 28. 37. 
Ørbek, Hans. 309. 
Øre i Romsdalen. 368. 
Ørebakke ved Enningdalselv. 215. 
Orebro Lan. 138. 
Øresund. 307. 
Ørething. 36. 48. 
Ørkedalen. 375. 
Ørlandets Prestegjeld. 38. 
Omevinge, Johan Gustafson, til 

Hog8holm,Hofret8as.sessor. 214. 
Østeren, Gaard paa Hurum. 225. 
Østersøen. 339. 362. 



DEN NORSKE HISTORISKE FORENING. 



Foreningens Vedtægter 

(efter Beslutning i Greneralforsamling den ?2de December 1869). 

§ 1. Den norske historiske Forenings Formaal er 
gjennem Udgivelse og Understøttelse af Skrifter at fremme 
historisk Studium og Kundskab nærmest med Hensyn til 
Fædrelandet og dets Literatur. 

§ 2. Foreningen udgiver et Tidsskrift for historisk 
Videnskabelighed, hvori optages ikke blot egentlige histo- 
riske Fremstillinger, men ogsaa Arbeider henhørende til 
den nordiske Sprog- og Oldtidsvidenskab samt ethnogra- 
phiske, topographiske eller statistiske Skildringer af Lan- 
det og Folket. Ved Siden heraf kan særskilt udgives 
større historiske Arbeider. Forsaavidt Foreningens Mid- 
ler tillade det, virker den ogsaa ved Udgivelse af ældre 
Skrifter, der have literær og historisk Interesse. 

§ 3. Ordentligt Medlem af Foreningen er Enhver, 
som anmelder sig for Bestyrelsen og erlægger til For- 
eningens Kasse et Bidrag af 1 Spdlr. aarlig eller 15 Spdlr. 
een Gang for aUe. Bestyrelsen kan indbyde overordent- 
lige eller Æresmedlemmer, som ikke erlægge Kontingent. 
Medlemmerne erholde alle af Foreningen udgivne Skrifter. 

§ 4. Foreningens Anliggender varetages af en Be- 
styrelse af 5 Medlemmer, som i Tilfælde af Vakance sup- 
plere sig selv indtil næste Generalforsamling. Aarlig 
udtiræde vexelvis de to eller tre ældste Bestvrelsesmed- 
lemmer; forsaavidt flere Medlemmer have fungeret i lige 

31 



II 



lang Tid, afgjør Lodtrækning, hvem der skal udtræde. 
Bestyrelsen samles paa Formandens Indbydelse saa ofte, 
som et af dens Medlemmer forlanger det. 

§ 5. En af Bestyrelsen antaget Kasserer aflaegger 
aarligt Regnskab, som, efter at være revideret af dertil 
valgte Revisorer, fremlægges for den næste ordentlige Ge- 
neralforsamling. 

§ 6. I Begyndelsen af Aaret holdes i Christiania 
efter offentlig Indbydelse fra Bestyrelsen en Generalfor- 
samling. I denne vælges Medlemmer af Bestyrelsen og 
to Revisorer, afgives Beretning om Foreningens Virksom- 
hed og Fremgang, fremlægges det foregaaende Aars Regn- 
skab og forhandles foriøvrigt alle de Gjenstande, Foreningen 
vedkommende, som af Bestyrelsen eller noget andet af 
Foreningens Medlemmer maatte bringes under Diskussion. 
Bestyrelsen kan ogsaa sammenkalde overordentlige Gene- 
ralforsamlinger, naar den finder Saadant hensigtsmæssigt. 

§ 7. Forandringer i disse Vedtægter kunne alene 
ske i Foreningens ordentlige Generalforsamling. Forslag 
til saadanne Forandringer maa fremsættes saa betimelig, 
at de af Bestyrelsen kunne kundgjøres 1 Maaned forin- 
den Mødet. For at give Beslutninger, soni forandre 
Vedtægterne, Gyldighed maa mindst 20 Medlemmer være 
tilstede. 

§ 8. Foreningen træder i Virksomhed fra Iste 
Januar 1870. 



', 



Den norske Mstoriske Forening 1888—1890. 



Generalforsamling for 1888—1889 

holdtes 12te Februar 1891, hvorved af Bestyrelsens For- 
mand foredroges følgende Aarsberetning: 

Da Regnskaberne for 1888 og 1889 ere indkomne 
forholdsvis kort Tid efter hinanden, har Bestyrelsen an- 
seet det hensigtsmæssigt at afholde Generalforsamhng for 
begge disse Aar underet. 

Foreningen har i 1888 udgivet som hørende til 
Aarsleveringen for 1887: 

Historisk Tidsskrift, anden Eække, 6te Binds 3die 
Hefte. 146 + XXIX S. 

Claus Pavels^s Dagbøger for Aarene 1812 — 1813. 
Udgivne af Dr. Ludvig Daae. Iste Hefte. 160 S. 

Med Tillæg af det i 1887 udgivne Hefte udgjør 
Aarsleveringen 2772 Ark. 

For 1888 er udgivet: 

Historisk Tidsskrift, tredie Eække, Iste Binds Iste 
og 2det Hefte. 384 g. 

Aarsleveringen udgjør 24 Ark. 
■ For 1889 er udgivet: 

Historisk Tidsskrift, tredie Række, Iste Binds 3die 
Hefte. 146 + XVIU S. 

Claus Pavels's Dagbøger for Aarene 1812—1813. Ud- 
givne af Dr. Ludvig Daae. 2det Hefte. 123 S. 

Absalon Taranger. Den angelsaksiske Kirkes Ind- 
fly deise paa den norske. Iste Hefte. 160 S. 

Aarsleveringen udgjør 26^/4 Ark. 

31* 



IV 

Antallet *af Foreningens Medlemmer udgjorde ved 
tfdgangen af 1889 768 mod 866 ved Udgangen af 1887 
og er saaledes fremdeles i Tilbagegang. 

52 svenske og 114 danske Medlemmer betalte ifølge 
de med den svenske og den danske historiske Forening 
bestaaende gjensidige Overenskomster kun halv Kontingent. 
Af den ved disse Overenskomster aabnede Adgang til 
paa lignende Vilkaar at indtræde i de 2 andre Forenin- 
ger havde 62 af Foreningens norske Medlemmer benyttet 
sig . for den svenske Forenings Vedkommende og 110 
for den danske Forenings, 

Indtægteme for 1888 vare: 

Indbetalte Medlemskontingenter for 1887 og 1888 

Kr. 2,322.00 
Indbetalte Restancer fra tidligere Aar , „ 598.00 

Salg af ældre Skrifter „ 83.83 

Optaget Laan „ 800.00 

Kr. 3,803.83 
Udgifterne vare: 

Honorarer Kr. 1,642.00 

Papir, Trykning og Indheftning ... „ 1,647.11 

Porto og Fragt „ 90.48 

Kommissionsgebyr til 'Boghandlere . . „ 118.80 

Budtjeneste, Inkassation m. m. . . . „ 146.51 

Renter og Afdrag af Laan „ 188.81 

Expedition, Kasse- og Regnskabshold . „ 387.50 

Kr. 4,221.21 

Udgifterne oversteg saaledes Indtægteme med Kr. 
417.38, hvorved Kassebeholdningen gik ned fra Kr, 487.77 
til Kr. 70.39. 

Indtægteme for 1889 vare: / 



Indbe talte Medlemskontingenter for 1888 og 1889 

Kr. 2,020.00 
Indbetalte Restancer fra tidligere Aar . „ 612.00 
Salg af ældre Skrifter „ 42.47 

~kr. 2,674.47 
Udgifteme vare: 

Honorarer Kr. 736.60 

Trykning og Indheftning „ 386.20 

Porto og Fragt „ 25.35 

Kommissionsgebyr til Boghandlere . . „ 118.80 

Budtjeneste, Inkassation m. m. . . . „ 66.34 

Renter og Afdrag af Laan ..... „ 260.17 

Expedition, Kasse- og Regnskabshold . „ 320.25 

~kf. 1,913.71 

Overskud af Indtægt altsaa Kr. 760.76, hvorved 
Kassebeholdningen steg til Kr. 831.15. 

Restancerne fra tidligere Aar, der ved Udgarigen af 
1887 var Kr. 3,289.57, udgjorde ved Udgangen af 1889 
Kr. 3,273.57 og ere altsaa formindskede med Kr. 16.00. 

Af de 2 Foreningen tilhørende Legater, det Vogtske 
og det Holstske, af Kapitalbel^b Kr. 2,140.87 og Kr. 
1,359.13, havde ifølge de af Kassereren aflagte Regnska- 
ber ved Udgangen af 1889 det førstnævnte en opsparet 
Rentebeholdning af Kr. 363.20 og det sidstnævnte Kr. 
139.34. Af Legaternes Renter er i 1888 og 1889 an- 
vendt i Foreningens Interesse et Beløb af Ki\ 750, dels 
til lUustrationer, der have jnedfulgt Foreningens Skrifter, 
dels til Honorar for Registret til Tidsskriftets 2den Række. 
Det Vogtske Legat er i 1889 forøget med et af Legat- 
stifteren, Brigadelæge J. Vogt, indsendt Beløb af Kr. 
100, der af Bestyrelsen er tillagt Legatet. 

Regnskaberne er gjennemgaaede af de valgte Revi- 
sorer, der have indstillet dem til Godkjendelse uden Be- 
mærkning. 



/ 
t 



VI 

Bestyrelsen indkjøbte i Begyndelsen af 1888 fra 
afdøde C. P. Biis's Arvinger den af ham gjorte Afskrift 
af Claus Pavels's Dagbøger, det eneste nu exister«nde 
Exemplar af dette Skrift, i den Hensigt at sikre dets 
Bevarelse og efterhaanden at foranstalte de Dele af det 
udgivne, som ikke allerede kunne ansees at være offent- 
liggjorte saa fuldstændigt og tilfredsstillende, som ønske- 
ligt. I denne Anledning optoges for Foreningens Regning 
et Laan i Christiania Sparebank, stort 800 Kr., der nu 
allerede for største Del er tilbagebetalt. 

Med Hensyn til Tidsskriftet har Bestyrelsen ved 
Begyndelsen af dets 3die Række gjort den Forandring, 
at Register gives i hvert Binds Slutning, istedetfor, som 
tidligere, ved Slutningen af Rækken. 

Af Bestyrelsen udtræde denne Gang undertegnede 
Daae og Rygh. De to Revisorer, Bureauchef A. Collett 
og Underbibliothekar A. Kjær, have frabedet sig Gjenvalg. 

Christiania 3die Febr. 1891. 

0. Rygh. L. Daae. Gustav Storm. 
H. J. Huitfeldt-Kaas. Yngvar Nielsen. 

Generalforsamlingen gjenvalgte de fratrædende Med- 
lemmer af Bestyrelsen og gav Kassereren Decharge for 
Regnskaberne. Til Revisorer valgtes Bibliotheksassistent 
Fr. Olsen og Arkivassistent A. Taranger. 



Generalforsamling for 1890 

holdtes 8de Januar 1892, hvorved følgende Aarsberet- 
ning foredroges: 

Foreningen har for 1890 udgivet: 

Historisk Tidsskrift, tredie Række, 2det Binds Iste 
og 2det Hefte. 212 S. 



vn 

Absalon Taranger. Den angelsaksiske Kirkes Ind- 
fly deise paa den norske. 2det Hefte. 160 S. 

Aarsleveringén ndgjør 23^/4 Ark. 

Antallet af Foreningens Medlemmer udgjorde 728 
mod 768 ved Udgangen af 1889. Af disse betalte 52 
svenske og 113 dan-ske Medlemmer kun halv Kontingent 
ifølge de med den svenske og den danske historiske For- 
ening bestaaende gjensidige Overenskomster. Af den ved 
disse Overenskomster aabnede Adgang til paa lignende 
Vilkaar at indtræde i de to andre Foreninger havde 60 
af Foreningens Medlemmer benyttet sig for den svenske 
Forenings Vedkommende og 111 for den danske For- 
enings. 

Medlemsantallet er, som Tilfældet har været allerede 
i adskillige Aar, ogsaa i 1890 formindsket. Den heraf 
følgende Tilbagegang i Foreningens Indtægter har allerede 
i længere Tid gjort det vanskeligt for den at fortsætte 
sin Virksomhed efter den oprindelige Plan og vil, om 
Nedgangen vedbliver, gjøre detumuligt. Bestyrelsen maa 
derfor henlede de nuværende Medlemmers Opmærksomhed 
paa Ønskeligheden af, at de hver i sin Kreds virke for at 
vinde nye Medlemmer. \ 

Indtægterne i 1890 vare: 

Indbetalte Medlemskontingenter for 1890* Kr. 1,772.00 

Indbetalt af 2 nye livsvarige Medlemmer „ 120.00 

Indbetalte Restancer fra tidligere Aar . „ 224.00 

Salg af ældre Skrifter „ 75.05 

Kr. 2,191.05 

TJdgifterne vare: 

Honorarer Kr. 1,396.50 

Papir, Trykning og Indheftning ... „ 614.0b 

Porto og Fragt „ 114.08 

Kr. 2,124.66 



VUI 

Overført Kr. 2,124.66 

Kommissionsgebyr til Boghandlere . . „ 117.00 

Budtjeneste, Inkassation oi. m. . . . „ 114.82 

Renter og Afdrag^af Laan . . . . . „ 249.27 

Expedition, Kasse- og Regnskabshold . „ 361.62 

Kr. 2,967.37 

Udgifkerne have altsaa oversteget Indtægteme med 
Kr. 776.32, hvorved Kassebeholdningen er gaaet ned til 
Kr. 54.83. 

Restancerne for tidligere Aar, der ved Udgangen af 

1889 vare Kr. 3,273.57, ere stegne til Kr. 3,957.57. 
Herved er dog at bemærke, at paa Grund af Tiden, da 
Opkrævningen af Kontingenten for 1890 kunde begynde, 
antagelig et usædvanlig stort Beløb af denne stod ude 
og maa paaregnes at ville komme til Indtægt i næste 
Regnskab. 

Af de Foreningen tilhørende Legater havde ifølge 
de af Kassereren aflagte Regnskaber ved Udgangen af 

1890 det Vogtske en Rentebeholdning af Kr. 140.48 og 
det Holstske af Kr. 48.01. Af Legaternes Renter er 
i 1890 anvendt Kr. 385.50, dels til Ulustrationer til For- 
eningens Skrifter, dels til Honorar for Registret til Tids- 
skriftets 3die Rækkes Iste Bind, 

Regnskaberne' ere gjennemgaaede af Revisoreme, 
som have indstillet dem til Godkjendelse uden Bemærk- 
ning. 

Af Bestyrelsen udtræde denne Gang undertegnede 
Storm, Huitfeldt-Kaas og Nielsen. 

Christiania i Decbr. 1891. 

0. Rygh. L. Daae. GustavStorm. 
H. J. Huitfeldt-Kaa§. Yngvar Nielsen. 



IX 



Generalforsamlingen gjenvalgte de fratrædende Be- 
styrelsesmedlemmer og Revisorer og gav Kassereren De- 
charge for Regnskabeme. 

Derefter holdt Professor Dr. Gustav Storm for de 
i Generalforsamlingen deltagende Medlemmer et Foredrag 
om Dronning Margretes Valg i Norge. » 



Medlemmer 1892.'' 



Hb. Vaj. Kong Oscar II. 



Æresmedlem: Professor Dr. Konrad Maurer. 



♦Åkerhielm, L., Friherre, fhv. 
Statsraad. Stockholm. 

Aalholm, J., Skibsfører. Aren- 
dal. 

Aall, J. 0., Amtmand. Kristi- 
ania. 

Aall, N., Godseier. Ulefos. 

Aall, Th., Stiftsoverrets-Asses- 
sor. Kristiania. 

Aarflot, J., Boghandler. Aale- 
sund. 

♦Aarhus Kathedralskoles 
Bibliothek. 

Aars, J., Skolebestyrer. Kri- 
stiania. 

♦Aas, A. K., Skoleinspektør. 
Fredriksstad. 

Aas, Johs., Apotheker. Bodø. 

Aasen, I., Stipendiat. Kristiania. 
♦Adeler, C. S. T., Baron, Allinge- 

gaard ved Silkeborg. 
♦Akademiska Foreningen. 

Lund. 
* A 1 i n, Oscar, Professor. Upsala. 
A mb 1 e, 0., Foged. Sannessjøen. 
Amtsskolen i Jarlsberg og 
Larvik Amt. 



♦Andersen, A., Sogneprest 
Tømmerup ved Kallundborg. 

Andersen, J. R, Højesterets- 
Assessor. Kristiania. 

Andersen,L.,Kjøbmand. Moss. 

Andersen, M., K ommunelæge. 
V. Thoten. 

Andersen, N. A., Grosserer. 
Drammen. 

♦Andersen, S- Chr., General- 
konsul. Kristiania. 

A n d v o r d, B,., S tadshauptmand. 

Kristiania. 
An geil, Kn., Statsadvokat. 

Bergen. 
Anker, Chr., Grosserer. Fred- 

rikshald. 
Anker, H., Postmester. Hamar. 
♦Annerstedt, C, Universitets- 

bibliothekar. Upsala. 
Arbeiderakademiets Bibli- 
othek. Kristiania. 
Ar bo, C, Major, Brigadelæge. 

Kristianssand. 
Arctander, S., Borgermester. 

Bergen. 
Ar en dal Skoles Bibliothek. 
Arenfeldt, C. D. A., Stamhus- 



* De med * betegnede ere tillige Medlemmei af enten den Danske eller den Svenske 
historiflke Forening eller af beg^e og erlægge som saadanne knn halv Kontingent 



XI 



besidder. Grimle ved Kristi- 
anssand. 

*Ari>e8en, Kr. A., Sogneprest. 
V. Thoten. 

*Arnet, K. JR., fhv. Provst. Veø. 
Arntzen, A., B ankdirektør. 

Kristiania. 
Ascliehoug, N. D., Sorenskri- 
ver. Horten. 
Ascliehoug, T. H., Dr., Pro- 
fessor. E^ristiania. 
Ascliehoug, "W. H., Toldkas- 
serer. Kristiania. 

*Athenæum, Læseselskab i 
Kjøbenhavn. . 

*Athenæum, Læseselskab i 
Kristiania. 

*Aubert, L. M. B., Dr., Pro- 
fessor. Kristiania. 

*Auinont, A., Cand. mag. Kjø- 
benhavn. 

*Bachke, A. S., Greschworner. 

Bingve ved Throndhjem. 
* B a k e r, Z., Overretssagfører. 
Larvik. 
Bade, L., Cand. juris. Larvik. 
Balchen, F., fhv. Bestyrer af 
Kristiania Døvstumme-In- 
stitut. 
*Bang, A. Chr., Dr. theol., Pro- 
fessor. Kristiania. 
*Bang, D., Pastor. Kjøbenhavn. 
B a ng, H. R., Raadmand. Bergen. 
Barstad, H. J., Kaptejn. Kri- 
stiania. 
*Barth, A., Fuldmægtig. Kjø- 
benhavn. 
B a s s e, Kr., Adjunkt. Aalesund. 
Bech, A., Lagmand. Kristians- 
sand. 



Beer, J. H., kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 

*Beer, M., Sorenskriver. Søndre 
Fron. 

Bels heim, J., fhv. Sogneprest. 
Kristiania. 

*Bendixen,B.E., Skolebestyrer. 
Bergen. 

B er g, H.B., Statsadvokat. Elve- 
rum. 

Berg, M. 0., Toldkasserer. 

Fredriksstad. 
Berg, P., Kaptejn. Kristiania, 
Berg, S., Bureauchef. Kristiania. 
*B ergens Kommunebiblio- 

thek. 
♦Bergens Musæums Biblio- 

thek. 
*Bergh, Johan, Højesterets-Ad- 
vokat. Throndhjem, 
Bergh, Johs., Højesterets- Ad- 
vokat. Kristiania. 
* Bergh, Karl, Overretssagfører. 

Bergen. 
♦Berghman, G.,Dr. med. Stock- 
holm. 
*Bergholm, Lektor. St. Michel. 
*Berg8trom, Axel, Landshøv- 
ding. Orebro. 
Berner, M. H., Kvæstor. Kri- 
stiania. 
B e y e r. F., Boghandler. Bergen. 
♦Bibliothek, det Classenske. 

Nykøbing paa Falster. 
*Bibliothek, det Deichman- 
ske. Kristiania. 
Bibliothek, det store kgl. 

Kjøbenhavn. 
Bibliothek,detkgl. Stockholm. 
*Bing, J., Cand. mag. Kristiania. 



XII 



♦Birkeland, M., Rigsarkivar, 
Kristiania. 

Bjørn, A. B., Statsadvokat. 
Kristiania. 

Bjørnson, P., Bureauchef. 
Kristiania. 

Bjørnstad, A. Th., Sogneprest. 
Lindaas. 

Bjørnvall, A._, Kaptejn. Kri- 
stiania. 

* Black st ad, J., Lagmand. Kri- 

stiania. 
*B langs trup, J. C, Premier- 
løjtnant. Kjøbenhavn. 

Blehr, 0., Statsminister. Stock- 
holm. 

B 1 i c h f e 1 d t, E,., Apotheker. 
Mandal. 

Bli x, A., Sorenskriver. Kongs- 
vinger. 

Blix, E., Dr., Professor. Kri- 
stiania. 

* Bloch, V., Rektor. Fredericia. 
*Blom, Andr., Adjunkt. Kristi- 
ania. 

Blom, Chr., Cand. mag. Skien. 

B 1 o m, J., S orenskriver. S ande, 
Jarlsberg. 

Boeck, C. P., Overlæge. Kri- 
stiania. 

Boeck, H., Politilæge. Kristi- 
ania. 
♦Boeck, Th., kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Bolstad, J. N., Sogneprest. 
Stryn. 

Bonnevie, N., Amtmand. Aren- 
dal. 

Borgen, F., Højesterets- Advo- 
kat. Kristiania. 



Borgen, H.P., Grosserer. Kri- 
stiania. 
♦Bornemann, J. A., Professor. 
Kjøbenhavn. 

Bredal, P. E., Sorenskriver. 
Ringsaker. 
*Bricka, C. F., Arkivar. Kjø- 
benhavn. 

Brinch, Chr., Verftsejer. Kri- 
stiania. 

Brinchmann, Kr., Cand. mag. 
Kristiania. 

Broch, B., Bankchef. Dram- 
men. 

B r o c h, S., Greneralauditør. Kri- 
stiania. 

Brock, Alb., Skolebestyrer. 
Throndhjem. 

Brodtkorb, K., Læge. Kri- 
stianssund. 

B ruhj ell,E.O., reaid. Kapellan. 
Stafang, Kinn. 

Brun, J. M^ Stiftsprovst. Kri- 
stianssand. 

Brun, Joh. , Apotheker. Thr ond- 
hjem. 
♦Brunn, Chr., Dr., Justitsraad, 
Bibliothekar. Kjøbenhavn. 

Bruun, Julius , Stiftsprovst. K ri- 
stiania. 

Bugge, F. W., Professor. Kri- 
stiania. 

^^gg^i K. L., Højesterets- Ad- 
vokat. Kristiania. 

Bugge, N. M., Byfoged. Fred- 
riksstad. 

Bugge, S., Dr., Professor. Kri- 
stiania. 

Bugge, U., Læge. Ringsaker. 

Bull. A., Greneralkrigskommis- 
sær. Kristiania. 



xni 



Bull, Chr., Distriktslæge. Evje. 
Bull, Chr., fhv. Expeditions- 

sekretær.- Kristiania. 
Bødtker, Fr,, Adjunkt. Kri- 

stianssund. 



*Cammermeyer, A., fhv. Bog- 

handler. Kamme pr. Filtvet, 

C a p p e 1 e n, H., Ingeniør. Grimsø 

Kloster ved Skien. 
Cappelen, J. "W., Boghandler. 
Kristiania. 

♦Caspari, J., Cand. mag. Kri- 
stiania. 
Central ar kivet for Thrond- 
hjems og Tromsø Stifter. 
Throndhjem. 
C hristensen,Thv., Toldinspek- 
tør. Arendal 

♦Christensen, W., Stud. mag. 
Kjøbenhavn. 

*Christian8en, A. V. J. L., 
Amtsforvalter. Stege, Dan- 
mark. 
Christie, E., Borgermester. 
Kristiania. 

♦Clausen, J., Stud. mag. Kjø- 
benhavn. 

♦Collett, Alf, Bureauchef. Kri- 
stiania. 

♦Collett, J., Amtmand. Kri- 
stiania. 

♦Collin, Fr., Bankadministrator. 
Tromsø. 

♦Conradi, Agnes, Skolebestyrer- 
inde. Kristiania. 
Coucheron, P., Skoledirektør. 
Kristiania. 



Daae, H. "W., Udskiftningsfor- 
mand. Ørskog. 

Daae, Jess, Overretssagfører. 
Stavanger. 

♦Daae, L., Dr., Professor. Kri- 
stiania. 

*Daae, L., Toldkasserer. Kristi- 
anssand. 

*Dahl, Kammerherreinde. Moes- 
gaard ved Aarhus. 

Dahl, J., Distriktslæge. Sand- 
vold, Søndhordland. 

Dahl, W. S., Lagmand. Pergen. 
* Dahl enb org, C, Rektor. Aar- 
hus, 
*Dahlerup, C. G., Pastor eme- 
ritus. Kjøbenhavn. 
♦Dahll, L. Chr., Oberst. Kristi- 
ania. 

D ah 1 1, T., Bergmester. Kragerø. 

Dahm, E., Kaptejn, Overlæge, 
Kristianssand. 

D a m b e r g, Ivan, Overlærer. Hel- 
singfors. 

Danchertse n, J.,Di8trikt8læge. 
Fredrikshald. 

Dan i el ss en, D. C, Dr, med., 
Overlæge. Bergen. 

Dannevig, Th., Kaptejn i 
Marinen. Kristiania. 
*„DeUnges Samfund". Dram- 
men. 
*Delgobe, Ch., Ingeniør. Kri- 
stiania. 
*„Den godeHensigt", Selskab 
i Bergen. 

Dessen, H., Boghandler. Tøns- 
berg. 

D i d r ik 8 o n, J. F., Driftsassistent^ 
Kristiania. 



XIV 



Dietrichson, L., Dr., Professor. 

Kristiania. 
Dirik8,C. F., Fyrdirektør. Kri- 

stiania. 
Dons, Karl, S kolebestyrer . 

Throndhjem. 
Dop, Th. A., fhv. Sogneprest. 

Kristiania. 
♦Drammens offentligeSkole. 
Dreyer, C, Kjøbmand. Tromsø. 

* D r o 1 s u m, Axel C . , Universitets- 

Bibliothekar. Kristiania. 
Due, F., Env. extr. & Min. 
plénip. Paris. 

Egeberg, Westye, Grosserer. 
Kristiania. 

Eger, Thv., Grosserer. Kristi- 
ania. 
*Ehrens vard, A., Greve. Stock- 
holm. 
♦Ekstran d, A.^ Oppebørsels- 
Kommissær. Stockholm. 

E Hermann, C, Apotheker. 
Bergen. 

Ellingsen, Grosserer. Kristi- 
ania. 

* Erichsen, A. E., B^ktor. 

Stavanger. 
Erichsen, H. N., Sogneprest. 

Trysil 
Erichsen, J. W., Sogneprest. 

Skien. 

* Ers lev, Kr., Dr., Professor. Kjø- 

benhavn. 
Esmarch, L., Bureauchef . Kri- 
stiania. 

Fabritius, HL., Sorenskriver. 
Hjærtdal. 



Falch, J. W., Kjøbmand. 

Larvik. 
Falkenberg, B., Bankdirektør. 
Kristiania. 
♦Falsen, C, Generalkonsul. Ar- 
kangel. 
Faye, J. B., Bankchef. Bergen. 
Faye- Hansen, D., Byfoged. 
Drøbak. 
♦Fischer, A., fhv. Sorenskriver. 
Kristiania. 
Fleischer, J. N., Grosserer. 

Kristiania. 
♦Fliflet, N., Overretssagfører. 
Hamar. 
Fog,H. Poppe, Overretssagfører. 

Stor-Elvedalen. 
Fosse, H., Kirkesanger. £tne. 
♦Frederiksborgs lærde Sko- 
les Bibliothek. 
♦Fredrikshalds offentlige 

Bibliothek. 
Fredriksstads Skoles Bi- 
bliothek. 
♦Fridericia, J. A., Dr., Biblio- 
theks-Assistent. Kjøbenhavn. 
Friele, D. H., kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 
* Friis, C. C. J., Cand. phil. Kjø- 
benhavn. 

Fr i sak, J., Sorenskriver. Sæ- 
tersdalen. 

♦Fritz ner, J., Dr., fhv. Provst. 
Kristiania. 

Fiirst, J. D., fhv. Foged. Kri- 
stiania. 

♦Ftirst, V., Grosserer. Kristi- 
ania. 

Fuglesang, G. R., Fabrikejer. 

Kristiania. 



XV 



Furu, 0., fhv. Statsraad. Kri- 
stiania. 
*Fyens S tiftsbibliotRek. 
Odense. 

Oabrielsen, Gr., Læge. 0. Tho- 
ten. 

G^abrielsen, H., Bureauchef. 
Kristiania. 
*Gamborg, E., Politimester. 
Drammen. 

Uedde, W. J. K., Sogneprest. 
Eomedal. 

Geelmuyden, B., Ingeniør. 
Kristiania. 
*de Geer, L., Friherre, Univer- 
sitetskansler. Stockholm. 

GeneralstabensBibliothek. 
Kristiania. 

Getz, B., Rigsadvokat. Kristi- 
ania. 
♦Gjellerup, S., Bibliotheks- 
Assistent. Kjøbenhavn. 

Gj erts en, F., fhv. Skolebesty- 
rer. Kristiania. 

Gj es sing, G. A., Rektor. Arendal. 

G j e 8 s i n g, K . A. , Toldkasserer. 
Holmestrand. 

G 1 ii c k s t a d, A. M., Kontorchef. 
Kristiania. 

Gløersen, J., Byfoged. Tromsø. 
*Gottschalck, Enkefrue. Kjø- 
benhavn. 

Gra ff. F., Skifteforvalter. Kri- 
stiania. 

Gra ff, U., Overretssagfører. 
0. Thoten. 

Gram, Jens, Konsul. Drammen. 

Gran, Chr., Konsul. Bergen. 
*Grandi8on, K. G., Fil. Dr. 
Stockholm. 



♦Gregersen, H. P., Skolebe- 
styrer. Kjøbenhavn. 

Greve, Joh., Cand. mag. Kra- 
gerø. 

Grimsgaard, C, Toldkasserer. 
Drammen. 

♦ Groothoff, A. V. H., kgl. Fuld- 

mægtig. Kjøbenhavn. 
Groth, Chr., Toldinspektør. 

Bergen. 
♦Griinfeld, Dr. med., Overlæge. 

Kjøbenhavn. 
Grønvold, A., Expeditions- 

sekretær. Kristiania. 
Grønvold, N. C, Bureauchef. 

Kristiania. 
Gu lb r ans on, Carl, Cand. juris. 

Grosserer. Kristiania. 
Gul db erg, CM., Dr., Professor. 

Kristiania. 
♦Goteborgs Museums Bibli-^ 

othek. 

Haffner, J. F. W., Oberst. 

Kristiania. 
♦Hagemann, A., Forstassistent. 
Alten. 

Hagemann, T., kgl. Fuldmæg- 
tig. Kristiania. 

Hage n, A. F., Kaptejn. Thrond- 
hjem. 

flagen, G., Boghandler. Ham- 
merfest. 

Hagen, Oluf S., Kjøbmand. 
Throndhjem. 

Hall, I., Apotheker. Kabelvaag. 

♦ H a 1 v o r s e n, J. B., Bibliotheks- 

Amanuensis. Kristiatiia. 
Hamar offentlige Skoles 

Bibliothek. 
Hamar Stiftsseminarium. 



\ 



XVI 



^Hammar, A. N., Sogneprest. *Heffermehl,A.V., Sogneprest- 
AUerum, Sverige. Hisø. 



Hammer, Stud. philol. Kristi- 
ania. 

Hammer, P. N., Sorenskriver. 
Arendal. 

Hansen, A. M., resid. Kapel- 
lan. Kristiania. 

Hansen, Aug., Kjøbmand. Kri- 
stiania. 

Hansen, Brødrene, Handels- 
firma. Kristiania. 

Hansen, C. M., Højesterets- 
Advokat. Kristiania. 
♦Hansen, C. N., Cand. phil. 

Oddense, Danmark. 
* H a n s e n, Carl, Genremaler. Kjø- 
benhavn. 

Hansen, H. Fr., Politimester. 
Kristianssand. 

H an s en, H. S., Overretssagfører. 
Kristianssund. 

Hansen, H!. V., Bankkasserer. 
♦Hansen, Jørgen, fhv. Sogne- 
prest. Kristiania. 
•Hansen, N. S., Overretssag- 
fører. Ibbestad. 

Hansen, Th., Kjøbmand. 
Throndhjem. 

Hansson, M. S., Direktør. Kri- 
stiania. 
♦Harboe, Emil, Overretssagfører. 

Hamar. 
*Hauan, J., Lensmand. Ham- 
merfest. 

Hauff, T. B., Kjøbmand. Kri- 
stianssund. 

Hauge, J. , Telegrafbestyrer. 
Throndhjem. 

Haugesunds Middelskoles 
Bibliothek. 



Heftye, Joh. Th., Godsejer, 
Østeraat paa Ørlandet. 

Heiberg, C, Fogede Berg-en, 
♦Heide, A., Cand. juris. Kjøben- 
havn. 

Heidenreich, C, Sorenskriver. 

Kristianssand. 
♦Heise, A., Dr., Overlærer. 

Roskilde. 
♦Helland, Greorg, Cand. philos. 

Bergen. 
Helliesen, H. L., Toldskriver. 

Kristiania. 
Henie, C, Sygehuslæge. Hamar. 
♦Henrichsen, C, Rektor. Ber- 
gen. 
Henrichsen, O.E., Bankchef. 
Bergen. 
♦Henriksen, J. H., Kjøbmand. 

\ Tromsø. 
*Herbst, C. F., Justitsraad. 

Kjøbenhavn. 
H e r 1 o f 8 e n, H. A., Kjøbmand. 
Kristianssund. 
♦Herlufsholm Skoles Bibli- 
othek. 
Hesselberg, A., Grosserer. 

Kristiania. 
Heyerdahl, A., Grosserer. Kri- 
stianssund. 
Heyerdahl, N. T., Foged. 
Tønset. 
♦Heymann, Fr., Brygger. Kjø- 
benhavn. 
♦Hildebrand, K, Dr., Stock- 
holm. 
'Hildebrand, H.f Bigsantikvar. 
Stockholm. 
Hil le, A. M., Biskop. Hamar. 



XVII 



* Hiort, H. J., Grosserer. Xjø- 
benhavn. 

*Hiortdahl, Th., Professor. 
Kristiania. 

*Historiska Foreningen i 
Lund. 

*Historiska Foreningen i 
Upsala. 

Hoel, Th., Overretssagfører. 
0. Thoten. 

*Hoff-BiOsenkrone, Gr., Stam- 
husbesidder. Rosendal pr. 
Bergen. 

Hof forvaltning, H. M. Kon- 
gens. Kristiania. 

Hofgaard, H. J., Proprietær. 
Sjaastad, Lier. 

Hofgaard, S. W., Skolebesty- 
rer. Kristiania. 

Holck, K., Cand. mag. Kristi- 
ania. 
♦Holck, 0. E., SkoledireMør. 
Hamar. 

Holm, Alfred A. ^London. 
♦Holm, E., Dr.,,Profe88or. Kjø- 
benhavn. 

Holm, H. H, fhv. Bureauchef. 
Kristiania. 

Holmboe, Joh.s, Distriktslæge. 
Tromsø. 

Holst, E., Dr., Overlærer. Kri- 
stiania. 

Holst, Th., Fattigforstander. 
Drammen. 

Holt, M. A., Adjunkt. Kri- 
stianssund. 

Holtan, E., Retsskriver. Kri- 
stiania. 

Holter, H., Gi'osserer. Kri- 
stiania. 



*Hornemann,tr., Arkivassistent. 

Kjøbenhavn. 
*Horsens lærde Skoles Bi- 

bliothek. 
*Huitfeldt-Kaas, H. J., Ar- 

kivfuldmægtig. Kristiania. 
Hval, A.,Fængselsprest.Thrond- 

hjem. 
Hveding, J., Provst. Lindaas. 
Hygen, B., Bureauchef. Blri- 
stiania. 
* Ho jer, N., Dr., Lektor. Visby. 
♦Hølaas, A., Foged. Sæters- 
dalen. 

Ihlen, Chr.,Kommandørkaptejn. 

Kristiania. 
Ihlen, J., Høiesterets-Advokat. 

, Kristiania. 
Ingstad, C, Bureauchef, Kam- 
merherre. Kristiania. 
♦Institut, Genealogisk. Kjø- 
benhavn. 
Irgens, O., S koleinspektør. 

Bergen. 
♦Isberg, S. W., Grosserer. Kjø- 
benhavn. 

*Jacobi lagre låroverk. 

Stockholm. 
Jacobsen, Fr., Grosserer. Fred- 

riksstad. 
Jacobsen, J. N., Grosserer. 

Fredriksstad. 
♦Jantzen, A. T., Sogneprest. 

Gjentofte. 
J årmann, J. P. A., Postfuld- 

mægtig. Kristiania. 
Jensen, W. F., Bureauchef. 

Kristiania. 
Jensen, L., Lærer. Drammen. 



XVIII 



Jenssen, Anton, Konsul. 
Throndhjem. 
•J^rnell, Adjunkt. Lund. 
J e s s e n, G., Postmester. Skien. 
Johannesen, F.A.,Dampskibs- 

Expeditør. Larvik. 
Johnsen, Chr., Konsul. Kri- 

stianssund. 
Johnsen, F. L.. Kjøbmand. 

Kristianssund. 
John8on,C., Kopist. Kristiania. 
Johnson, Gisle, Dr., Professor. 

Kristiania. 
Jullum, 0., Kjøbmand. Kri- 
stianssund. 
•Jørgensen, A. D., Rigsarkivar. 

Kjøbenhavn. 
* Jørgensen, C, Adjunkt. Kjø- 
benhavn. 
•Jørgensen, S., Lærer. Kistrup 

ved Faaborg. 
♦Jørstad, Sofie, Frøken. Kri- 
stiania. 



♦Kålund, Kr., Dr., Bibliothekar. 
Kjøbenhavn. 

Kallevig, Harald, Grosserer. 
Arendal. 
*K ar Is son, K. H., Cand. Upsala. 

Keyser, C, Skolebestyrer, Kri- 
stiania. 

Kielland, J., Provst. Hauge- 
sund. 
•Kiellerup, J., Godseier. Vis- 
borggaard ved Aalborg. 

Kierulf, C, Foged. Kristiania. 

Kierulf, 0. R., Generalmajor. 
Kristiania. 

Kildal, B., fhv. Statsraad. Kri- 
stiania. 



Kiser, A., Grosserer. Fredriks- 

stad. 
Kiær, A. N., Direktør for det 

statistiske Centralbureau. Kri- 
stiania. 
K j e 1 d 8 b e r g, R., Kj øbmand. 

Throndhjem. 
Kj e 1 s e n, Th., Overretssagfører. 

Kristiania. 
Kj elstrup, V.,Sogneprest.Bud. 
*Kjær, A., Underbibliothekar. 

Kristiania. 
* K 1 u b i e n. A., Højesterets-Ad- 

vokat. Kjøbenhavn. 
Klæboe, P., Cand. philos. 

Kristiania. 
Klæbu Seminariums Bibli- 

othek. 
Knagenhjelm, L., Stiftsover- 

rets- Assessor. Throndhjem. 
Knap, C. R., Rektor. Lille- 
hammer. 
Knap, R., Indrulleringschef. 

Kristiania. 
Knudtzon, s^C. A., Ritmester. 

Throndhjem. 
♦Knudtzon, N. H., Grosserer. 

Kjøbenhavn. 
*Koch, L., Provst. Brønshøj, 

Danmark. 

Kolbenstvedt, N. L., Lens- 
mand. Sand, Ryfylke. 

Kongsbergs Middelskoles 
Bibliothek. 

Konow, H., Cand. juris. Kri- 
stiania. 

*Koren, Kr., Stiftsarkivar. 
Throndhjem. 

Krag, H., Vejdirektør. Kristi- 
ania. 



XIX 



♦Krarup, F., fhv. Registrator 
ved Geheime-Arkiyet. Kjø- 
benhavn. 

*Krieger,A.F., Dr., Højesterets- 
Assessor. Kjøbenhavn. 

Krigsskolens Bibliothek. 
Kristiama, 

* Kringelbach,a.,Arkivar.Kjø- 
benhavn. 

Kristiania Borge r- og Real- 
skoles Bibliothek. 

Kristiania Handelsgymna- 
siums Bibliothek. 

"Kristiania Kathedralsko- 

les Bibliothek. 
Kristiansen, Oskar, Cand. mag. 

Kristiania. 
Kristianssands, Kathedral- 
skoles Bibliothek. 
* Kris ti anss ands Stift ssemi- 
nariums Bibliothek. 
. *Kristian8sunds offentlige 
Skoles Bibliothek. 
Krogh, J. C, Bureauchef. Kri- 
stiania. 
Krohn, W., Konsul. Bergen. 



Lamb rechts, M., Højesterets- 
Justitiarius. Kristiania. 

« 

* Langaard, Chr., Grosserer. Kri- 
stiania. 

Lange, B., Agent. Marseille.' 
♦Lassen, "W., fhv. Bureauchef. 

Kristiania. 
♦Lautrup, C. L. A., Auditør. 
Kjøbenhavn. 
Lehmann, H., Statssekretær. 
Kristiania. 



Lemkuhl, J., Kjøbmand. Ber- 
gen. 

Lek ve, O. T., Udskiftningsfor- 
mand. Throndhjem. 

Lerche, V., Skibsreder. Tøns- 
berg. 

Lieblein, J., Professor. Kri- 
stiania. 
*Lind, H. D., Sogneprest. Ryn- 
keby (Kjærteminde), Dan- 
mark. 
Lind, J. S., Adjunkt. Kristi- 
anssund. 
♦Lind, Th., Boghandler. Kjø- 
benhavn. 

* L i n d er, N., Dr., Lektor. Stock- 

holm. 

Li ndho lm, A., Cand. phil. Hel- 
singfors. 

Long, A. A., Apotheker. Moss. 

Lorck, F., Konsul. Throndhjem. 

Lossius, R., Konsul. Kristians- 
sund. 

*Lous, K., Højesterets-Advokat. 

Kristiania. 
Liitzow, A., Cand. med. Ha- 
mar. ' 

• L u n d, A. D. , Forstmester. Skage. 

pr. Namsos. 

♦Lund, C, Cand. mag. Kjø- 
benhavn. 

♦Lund, Chr., Cand. juris. Kri- 
stiania. 

Lu rid, 0.,0verrets8agfører. Ham- 
merfest 
•Lund, Tr., Dr., Bibliotheks-As- 
sistent. Kjøbenhavn. 

Lun dg re en. Fr., Grosserer. 
Throndhjem. 

♦ L u n d h, Otto Gr., Arkivfuldmæg- 

tig. Kristiania. 

32+ 



XX 



Lyng, 0., Premierløitnant i Ma- 
rinen. Kristiania. 

rjysholm,O.K.,Konsul.Thrond- 
hjem. 

♦Læseforening, den kvinde- 
lige. Kjøbenhavn. 

Løenneohen, Julius, Kjøb- 
mand. Kristianssund. 

Løvenskiold, C, fhv. Stats- 
minister. Vækerø ved Kri- 
stiania. 

* L v e n s k i o 1 d, Hs. Excell., Over- 

hofmarskalk. K j øbenhavn . 
Løvland, J., Redaktør. Kri- 
stianssand. 

* L v v i g, Chr., Lensmand. Førde, 

Søndhordland. 



*M å n s s n,L., fhv. Rigsdagsmand. 

Tranemåla, Sverige. 
Mack, Wilh., Konsul. Tromsø. 
*Mackeprang, M., Stud. mag. 

Kjøbenhavn. 
Mailing, M. V., Kriminaldom- 
mer. Bergen. 
♦Malms trom, C. G., fhv. Rigs- 

arkivar. Stockholm. 

* Man sa, C, Godsejer. Danmark. 

Mariboe, W. A., fhv. Stiftsover- 

rets-Assessor. Kristiania. 

♦Marinebibliotheket. Horten. 

Marinekommandoens Bi- 

bliothek. Kristiania. 
Matheson, Chr., Kjøbmand. 

Throndhjem. 
Mathiesen, Henr., Literat. 

Kristiania. 
Mathiesen, Louise, Frøken. 
Kristiania. 



Mejdell, Th., fhv. Forstmester. 

Kristiania. 
Me 11 bye, Joh. E., Gaardbruger. 
Grefsheim pr. Hamar. 
* Mel sted, Cand. mag. Kjøbenh. 
♦MetropolitanskolensBibli- 

o t h e k. Kj øbenhavn. 
Meyer, J. H. H., Overretssag- 
fører. Tønsberg. 
*Meyer, Thv., Godsejer. Kri- 
. stiania. 
Meyer, WoUert D., Cand. mag. 

Kristiania. 
Michelet, C, Amtmand. Tøns- 
berg. 
Michelet, G., Oberst. Nes ved 
Tønsberg. 
♦Michelsen, J. A., Konsul. 

Bergen. 
Moe, Ang,, Kaldskapellan. Gran. 
Moe, I. Moltke, Professor. Kristi- 
ania. 
Moe, Th., Kjøbmand. Thrond- 
hjem. 
Mo hr, A., Dr., Sekretær, Kam- 
merherre. Kristiania. 
Molde offentlige Skoles 
B'ibliothek. 
*Mollerup, W., Dr. phil. Kjø- 
benhavn. 
Monrad, M. J., Dr., Professor. 
Kristiania. 
♦Monrad Krohn, H.. Apothe- 

ker. Bergen. 
^Montan, E. V., Dr., Professor. 
Stockholm. 
Moss, E., Politimester. Tromsø. 
*Moss Middelskoles Bibli- 
othek. 
Motzfeldt, C. , Stif tam tmand. 
Throndhjem. 



XXI 



Moursund, Andr. K, Sagfører. 
Tromsø. 
*Muffelinann, H., Proprietær. 

Lyngby ved Kjøbenhavn. 
♦Muller, Carl, Rektor. Kristiania. 

Miiller, W., Distriktslæge. Hø- 
nefoss. 
*Munk, S., Cand. mag. Kristi- 
anssund. 

Munk^ S., Læge. Poijsgrund. 

Munthe, H., Ingeniørkaptejn. 
Kristiania. 

Møller, H., Konsul. Porsgrund, 

Møller, N., Dispachør. Pors- 
grund. 

Møller, T. L. C, Cand. theol. 
Gjøvik. 



Nannestad, Chr., fhv. Sogne- 
prest. Namsos. 
*Neergaard, Gr. V., Stud. juris. 
Kjøbenhavn. 

Nicolaysen, .J., Dr. med.. Pro- 
fessor. Kristiania. 

Nicolaysen, N., Antikvar. Kri- 
stiania. 
*Nicoll, Joh., Cand. juris! Kri- 
stiania. 
*N i el sen, John, Lærer. Kjøben- 
havn. 

*Nielsen, 0., Dr., Arkivar. Kjø- 
benhavn. 
* Niels en, Yngvar, Dr., Professor. 
Kristiania. 

N i els s øn, Thorleif O.j Gaard- 
bruger. Dverberg. 

Nilsen, E. A., Toldinspektør. 
Hammerfest. 

Nilsen, Ingar, Højesterets- Ad- 
vokat. Kristiania. 



* Nil sen, Karl K., Overlærer. 

Lillehammer. 

* Nilsson, A., Løjtnant. Malmo. 
♦Ni ss on. Redaktør. Kristiania. 
♦Nore en, Professor. Upsala. 
♦Nutzhorn, H., Cand. theol. 

Askov. 
♦Nykøbing Kathedralskoles 

Bibliothek. Falster. 
Nyquist, Otto, Generalmajor. 
Throndhjem. 
♦Nystrom, J. F., Docent. Upsala. 
„Nøgterhedskaffeen" iFred- 
• riksstad. 



Ohlsen, C, Ingeniør. Kristiania. 

St. Olafs Klub i Drammen. 

Olafs en, E., Fuldmægtig. Kri- 
stiania. 

Olafs en, 0., Sogneprest. Ul- 
lensvang. 
♦Olbers, M., Kamrer. Goteborg. 
*Oirik, A., Stud. mag. Kjøben- 
havn. 
* Olrik, Cand. theol. Kjøbenhavn. 
*01sen. Fr., Bibliotheks- Amanu- 
ensis. Kristiania. 

Olsen, H. A. H., Sorenskriver. 
Voss. 

Olsen, Karl, Expeditionschef. 
Kristiania. 

Olsen, 0. T., Sogneprest. Hat- 
fjelddalen. 
* 01 sen, Olaus, Kæmner. Fred- 
rikshald. 

Omsted, A,, Godsejer, Grue. 

On sum, 0., Verksejer. Kristi- 
ania. 

Ottesen, Otto, Sorenskriver. 
Askim. 



XXII 



ottesen, P. V., Højesterets- 
Assessor. Kristiania. 

♦Otto, Alf, Kontorfuldmægtig. 
Kristiania. 

* O x h o 1 m, HoQægermester, Gods- 
ejer. Rosenfelt ved Vording- 
borg. 

*Pallin, J. R.. Rektor. Stock- 
holm. 
♦Pappenheim, M., Dr, juris. 
Breslau. 
Pare li us. Gram, Konsul. Kri- 

stianssund. 
Parelius, R. B., Grosserer. 

Kristianssund. 
P årmann, G. Kr. J., Boghand- 

ler. Kristiania. 
Pedersen, Tord, Cand. mag. 

Drammen. 
*Petersen, Lærer. AUinge paa 
Bomholm. 
Petersen, A. G., Boghandler. 
Kristiania. 
♦Petersen, C. T., Krigskommis- 

sær. Tromsø. 
♦Petersen, H. G., Overpost- 

mester. Kjøbenhavn. 
'Petersen, Henry, Dr. , Museums- 
Inspektør. Kjøbenhavn. 
Petersen, P., Generalkonsul. 

Kristiania. 
Petersen, Siegw., Stud. philol. 

Kristiania. 
Pfefferkorn, F. C, Apotheker. 

Kristianssund. 
Piro, A., Sorenskriver. Hamar. 
♦Plade- Stoltenberg, Ragna, 

Frøken. Kjøbenhavn. 
Platou, C. S., Overretssagfører. 
Bergen. 



♦Ploug, Carl, Dr. phil. Kjøben- 
havn. 

♦Posse, A. Fr.son, Greve. Stock- 
holm. 
Poulsen, Vilh., Sogneprest. 
Siljord. 

♦Prebensen, N., Amtmand. 
Vadsø. 

Qvam, A., Statsraad. . Kristi- 
aniti. 

Qvigstad, J., Seminarbestyrer. 
Tromsø. 

Qvisling, J. L., Provst. Fyres- 
dal. 

Raabe, H., Overlærer. Kristi- 
ania. 
Rasch, J. G., Kaptejn, Over- 

læge. Fredrikahald. 
Rasch, J. L., fhv. Amtmand. 

Fredrikshald. 
•Regenburg, T. A. J., Dr., Etats- 
raad, Stiftamtmand. Skan- 
derborg. 
♦Reykjåviks lærde Skoles 

Bibliothek. Island. 
♦Ribe Kathedralskoles Bi- 

bliothek. 
•Rigsarkivets ' Bibliothek. 

Kjøbenhavn. 
♦Rigsarkivets Bibliothek. 

Kristiania. 
♦Rigsarkivets Bibliothek. 

Stockholm. . 
Riis, B., Kjøbmand. Drammen. 
Ring, L., Korpslæge. Kristianisu 
♦Rist, P..F., Kaptejn. Kjøben- 
havn. 
Rivertz, J. A., Statsadvokat. 
Tromsø. 



XXIII 



Rode, H. , Overretssagfører. 
Røros. 

Rogne by, Adolf, Gaardbriiger. 
0. Thoten. 

Roll, A., Distriktslæge. Namsos. 

Roll, Ferd., fhv. ^ Statsraad. 
Kristiania. 

Roll, Oluf, Havnedirektør. Kri- 
stiania. 

* R o s e n d a 1, H., Folkehøjskolefor- 

stander. Vinding ved Vejle. 

* Ro sen ørn, M. H., Geheime- 

konferentsraad, K ammerherre. 
Kjøbenhavn. 

Roti, P. J., Seminarlærer. Stord. 

Ru mo hr, Claus. Frønningen. 

Rye, N. M., Stiftamtmand. Kri- 
stiania. 

Rygh, E., fhv. Statsraad. Kristi- 
ania, 

Rygh, K., Overlærer. Thrond- 
hjem. 
*Rygh, O., Professor. Kristiania. 

Rynning, H. P., Sogneprest. 
Hole. 

Ræder, G., Generalløjtnant. 
Kristiania. 

Ræder, J., Generalmajor. Fred- 

rikshald. 
*Rørdam,H.F., Dr., Sogneprest. 
Lyngby ved Kjøbenhavn. 

Rø stad, K., Samlagsbestyrer. 
Hammerfest. 

* Sagen, L. C, Adjunkt. Kri- 

stianssand. 

Salomonsen, C, Overretssag- 
fører. Kristiania. 

„Samfundet" i Lillehammer. 

Sandberg, H. B., Overretssag- 
fører. Hamar. 



Sandberg, J., Sogneprest. Even- 
vik. 
*Sars, J. É., Dr., Professor. 

Kristiania. 
*Scavenius, L., Kammerherre- 
inde. Gjørslev, Danmark. 
Schaanning, 'F. F., Sorenskri- 
ver. Throndhjem. 
•Schartau,' E. W. B., Sogne- 
prest. Skarhult, Kristine- 
berg, Sverige. 
•Scheel, A. V., Højesterets- As- 
sessor. Kristiania. 
Scheel, J. C. R., Sorenskriver. 

0. Thoten. 
Schirmer, H. M., Arkitekt. 

Kristiania. 
Sohiøtt, Th., Grosserer. Skien. 
Schjelderup, G., Byfoged. 
Bergen. 
♦Schjelderup, W. M., Over- 
retssagfører. Bergen. 
♦Schjøth, H., Overlærer. Kri- 
stiania. 
•Schmidt, L., Bogtrykker. Lar- 
vik. 
Schmidt, 0. M., Politi fuldmæ r - 

tig. Bergen. 
* Schmidt, V., Dr., Professor. 
Kjøbenhavn. 

Schneider, J. A., Adjunkt. 
Skien. 

Schou, Chr., Fabrikejer. Kri- 
stiania. 

*Schou8boe, V. C, Sogneprest. 
Kjøbenhavn. 

Schroeter, J. Fr., Cand. real. 

Kristiania. 
Schrøder, Fr., Stationsmester. 

Larvik. 



XXIV 



*Schrøder, H., Theaterclief. 
Kristiania. 
Schwartz, J. J., Grosserer. 
Drammen. 

* S chweigaard, C.H., fhv. Stats- 

minister. Kristiania. 
♦Schøller, KammerherreindQ. 
Margaard ved Odense. 
Schønberg, E., Dr. med., Pro- 
fessor. Kristiania. 

* Schøning, S, J., Telegrafbe- 

styrer. Namsos. 

* Secher, V. A., Dr. juris, Ar- 

kiv- Assistent. Kjøbenhavn. 

Segelcke, L., Oberst, General- 
direktør. Kristiania. 

Seglem, J. P. O., Kasserer. 
Stavanger. 

Selmer, F. H., Overretssagfører. 
Kristianssund. 

Sibbern,. G. C, fhv. Mmister. 
Vernekloster. 
♦S ilfverstolpe, C, Kammer- 
herre. Stockholm. 

* Simonsen, 0. K., Stiftskapel- 

lan. Tromsø. 
•Simonsen, P., Kjøbmand. 
Kristiania. 
S kaadén,J., Klasselærer. Skien. 

♦Skaar, J. N., Biskop. Tromsø. 

*Skiens offentlige Skoles 
Bibliothek. 

♦Skjoldborg, J. G., Amtmand. 
Lillehammer. 

♦Smålands Nations Biblio- 
thek. Lund. 

♦Smålands Nations Biblio- 
thek. Upsala. 

* S merling, C. T., Kancelliraad. 

Stockholm. 



Smith, H., Byfoged. Kristians- 

sund. 
Sollied, H. 0., Forvalter. Rot- 

vold Asyl. 
Sollied, Olaf, Distriktslæge. 

Lyngen pr. Tromsø. 

* Sommer, Chr., fhv. Distrikts- 

læge. Kjøbenhavn. 
Sommerfeldt, H. S., Foged. 

Gjøvik. 
*Sorø Akademis Bibliothek. 
Spørck, A., Kaptejn. Thrond- 

hjem. 
Stabel, P. L., Auditør. Kri- 

stianssaud. 
Stabell, G. B. N., Skolebestyrer. 

Throndhjem. 

* Stabell, H., Redaktør. Fred- 

riksstad. 

* Stage, C, Boghandler. Kjø- 

benhavn. 
♦Stang, E., S tiftsoverrets- Ju sti- 
tiarius. Kristiania. 

Stang, N. A., Grosserer. Fred- 
rik shald. 
*S ta vanger Kommunebib li o- 
thek. 

Stavanger offentlige Sko- 
les Bibliothek. 

Steen, C. J.,, Lensmand. Lurø. 

Steen, D., Fabrikejer. Kristi- 
ania. 

* Steen, F., Sorenskriver. Førde. 
Steen, J., Sorenskriver. Tvede- 
strand. 

♦Steenstrup, Joh.s, Dr., Pro- 
fessor. Kjøbenhavn. 

*Steinnordh, Dr. theol. &phil., 
fhv. Lektor. Linkoping. 

♦Stemann, Hofjægermesterinde. 
Helsingør. 



XXV 



Stenersen, L. B., Dr., Profes- 
sor. Kristiania. 
Stenersen, Vilhelm,Proprietær. 
0. Aker. 

♦Stockholms hogre Larar- 
inne-Seminariums Bibli- 
othek. 

♦Stockholms Nprra Latin- 
låroverks Bibliothek. 

*Storm, Gustav, Dr., Professor. 
Kristiania. 
§torm, O., Lodsoldermand. Hor- 
ten. 

*Storthingets Bibliothek. 
Kristiania. 

♦Strøm, B., Stiftamtmand. 
Tromsø. 

* Strøm, C. A., Lensmand. Thron- 
denes. ' 

Strøm, H. M., Sorenskriver. 
Stavanger. 

♦Strøm, Th., Overlærer. Jæ- 
gerspris ved Kjøbenhavn. 
Strømme, P., Provst. Elverum. 
Stub, H. J. B., Provst. Stran- 
debarm. 

♦Studenterforeningens Bi- 
bliothek. Kjøbenhavn. 

♦Studentersamfundets Bi- 
bliothek. Kristiania. 

•Studentkårens Bibliothek. 
Upsala. 

♦S ty f fe, C. G., fhv. Overbiblio- 
thekar. Stockholm. 

*Svegaard, P., Polkehøjskole- 
forstander. Sorø. 

Svendsen, P., Apotheker. 
Tromsø. 

Sverdrup, J., Sagfører. Fro- 
lands Verk. 



Sæhlie, A., Brugseier. Vang, 
Hedemarken. 
*S6derwall, K. P., Adjunkt. . 
Lund. 
Sølsnæs, A., Kirkesanger. Vist- 
dal, Nesset. 
*Søraas, M. S., Skolebestyrer. 

Kristiania. 
•Sørensen, A., Cand. mag. Ho- 
bro. 
♦Sørensen, C. Th., Kaptejn. 
Kjøbenhavn. 
Sørenssen, A., fhv. Statsraad. 

Rygge. 



♦Tang, N., Høj skolelærer. Melle- 
rup, Danmark. 

*T a r ang er. A., Arkivassistent. 
Kristiania. 

*Taube, B., Baron, Amanuensis. 
Stockholm. 
Tharum, J.jKjøbmand. Thrond- 
hjem. 

♦Thaulow, Fr., Læge. Skjærda- 
len, Kingerike. 

♦Theisen, K., S koledirektør. 
K olding. 

♦Thiele, J., Cand. juris. Kjø- 
benhavn. 

♦Thiset, A., Arkivsekretær. K j ø- 
benhavn. 

♦Thomle, E. A., Arkivfuldmæg- 
tig. Kristiania. 
Thoresen, J. H., Højesterets- 

Assessor. Kristiania. 
Therkildsen, Cand.,Porsgrund. 
Thorne, H. P., kgl. Fuldmæg- 
tig, Kammerherre. Kristiania. 

♦Thrap, D., Sogneprest. Kri- 
stiania. 



XXVI 



*Thrige, S. B., Professor. Kjø- 

benhavn. 
Throndlijems Kathedral- 

skoles Bibliothek. 
^Thuesen, J., Sorenskriver. Ber- 
gen. 
Thurmann, B.-, fhv. Provst. 

Kristiania. 
Ti 11 i sch, C. F., Sorenskriver. 

Larvik. 
Tobiassen. Axel, Kontorist. 

Kristianssand. 
Torgersen, Halvor, Kj øbmand. 

Kristiania. 
Tostrup & Mathiesen, Han- 

delsfirma. Kristiania. 
Treschow, F., Jernverksejer, 

Kammerherre. Larvik. 
Treschow, M., Konferentsraad. 

Kjøbenhavn. 
* Tri er, Ludvig, Cand. phil. 

Kjøbenhavn. 
•Tromsø kommunale Biblio- 
thek. 
*Trolle-Bonde, Carl, Greve. 

TroUeholm, Sverige. 
♦Tromsø Stiftsseminariums 

Bibliothek. 
*Trågårdh, L. J., Sogneprest. 

Kjerstoi^, Sverige. 
T ve the, M. B., Overretssagfø- 

rer. Kristiania. 
Twietmeyer, A., Boghandler. 

Leipzig. 
Tønsberg, Chr., Generalkonsul. 

Kristiania. 



Ugland, Bankkasserer. Arendal. 
Ullmann, A., Skolebestyrer. 
Kragerø. 



Undset, Ingvald, Dr., Stipen- 
diat. Kristiania. 
Unger, C. , H øjesterets- Ad vo- 

kat. Kristiania. 
* Unger, C. R., Dr., Professor. 

Kristiania. 
Uuiversitetsbibliotheket i 

Kjøbenhavn. 
♦Universitetsbibliotheket i 

Kristiania. 
Uuiversitetsbibliotheket i 

Lund. 
Uuiversitetsbibliotheket i 

Upsala. 
*Urbye, C. A., Sorenskriver. 

Eker. 



*Wad, G., Cand. polit. Kjøben- 
havn. 

♦Warmuth, Carl, kgl. Hof- 
Musikhandler. Kristiania. 

* W edb erg, J. P., Justitieråd. 

Stockholm. 
Wedel-Jarlsberg, H., Baron. 

Jernverksejer. Bærum. 
W edel -Jarlsberg, H.,»<Tods- 

ejer. Bogstad. 

* W egener, C. F., Dr., Geheime- 

Konferentsraad, fhv. Geheime- 
Arkivar. .Kjøbenhavn. 

MVeibull, M., Dr., Profossor. 
Lund. 

*Vemmetofte Klosters Bi- 
bliothek. Danmark. 
Werring, Emil, Konsul. Kri- 

stianssund. 
Wessel-Berg, A., fhv. Soren- 
skriver. Kongsvinger. 

♦Westling, G. 0. F., Rektor. 
Sunds wall. 



j 



XXVII 



♦Westrum, A., Lærer. Lev- 
anger. 

*Vexio hogre Elementar- 
låroverk. 

Vi be, J., Overretsaiigfører. Kri- 
stiania. 

♦Viborg KathedralskolesBi- 
bliothek. 

*Viden8kabernesSelskab,det 
kgl. norske. Throndhjem. 

j W i e 8 e, Gerhard. 0. Lunner, 
Hadeland. 

Wiese, S., Konsul. Eredriks- 
stad. 

"Wiese, Th., Konsul. Kristi- 
ania. 
* Wieselgren, H., Bibliothekar. 
Stockholm. 

Wigersund, Th., Grosserer. 
Modum. 

* W iller, M., Varemægler. Kjø- 

benhavn. 
Wimpelmann, Kæmner. Kri- 
stianssund. 
^Vinding Læseforening, pr. 
Veile. 

* Winge, A., Konsul, Børskom- 

missær. Kristiania. 
*Vinther, I. N., Lærer. Birke- 
rød, Danmark. 



♦Winther, Th., Ove rlærer. Dram 

men. 
•Vitterhets-, Historie- och 
Antiqvitets-Akademien. 
Stockholm. 
Vogt, A., Overretssagfører. Kri- 

stianssand. 
Vogt, Fr., Læge. Tvedestrand. 
*Vogt, L. J., Toldinspektør. 

Fredrikshald. 
Vogt, N., fhv. Amtmand. Kri- 
stiania. 
Voss, V., Rektor. Aalesund. 
Woxen, Fr., Expeditionschef. 

Kristiania. 
Woxen, K., Konsul. New- 

York. 
*Væringsaasen, Helge, Gaard- 
bruger. Elverum. 

Zahl, A., Lærer. Vadsø. 
Z e i e r, J., Overretssagfører. Ha- 
mar. 

*Østga|ard, H. R., Cand. juris, 

Lensmand. Lom. 
Øverland, 0. A., Cand. philos. 

Kristiania. 
Øverland, O. H., Lensmand. 

Stavanger. 



^